Hos Mommer

11. december 2014

Udygtighed, Uprofessionalisme, Uduelighed – mor er ikke skuffet, mor er vred (2)

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:18
Tags:

Det er ikke kun det danske postuvæsen, der er uprofessionelt – det svenske elselskab E.ON og det svenske renholdningsselskab Ögrab er også uvæsener.
Da jeg arvede svenskerhuset efter far, skulle alle papirer naturligvis ændres til mit navn. Det juridiske var en smule besværligt, men ved hjælp af en svensk ejendomsmægler, som havde helt tjek på tingene, gik det nogenlunde smertefrit.
At få alle uvæsenerne til at få mig ind i deres systemer var derimod ganske anderledes besværligt.
Elselskabet var værst. De ville ikke bare acceptere mig som ny ejer; de skulle se et juridisk bevis på, at jeg nu var ejer. Det var de nødt til at vente på, for en arvesag afsluttes ikke lige sådan med et fingerknips. De insisterede derfor på at blive ved med at sende regninger til en afdød – sjovt nok havde de ikke noget imod, at det var mig, der betalte samme regninger! Adresseændring kunne de ikke foretage, før jeg havde bevis på ejerskab. Kan I forestille jer en masse bøvl, der kan komme ud af sådan en holdning?
De strakte sig dog så vidt, at de skrev mit navn under min fars navn på regningerne fremover. Som om det var nogen hjælp …

Det kunne gå, så længe Merete boede på gården, og hun boede der heldigvis endnu, da arvesagen afsluttedes og jeg kunne sende en kopi af et skøde til E.ON, men naturligvis med min danske adresse på – de vil ikke sende fakturaer som email, hvilket ellers ville gøre det hele temmelig meget nemmere.
Jeg emailede dem hvad de skulle bruge, og de svarede, at jeg nu var registreret i deres system.

Næste faktura blev sendt til gården. Jeg betalte – og skrev til dem. De beklagede meget. Dette skete én gang til, og nu var det lige før, jeg havde lyst til udelukkende at anvende versaler i den næste mail. Hver ny mail fra min side var den første, bare med flere og flere tilføjelser; herunder selvfølgelig deres egne svar til mig.
Tredje gang var jeg som sagt temmelig vrissen i mailen. Nu boede Merete ikke længere på gården, så det var ved at blive noget værre rod. E.ON beklagede atter en gang …

Fjerde faktura kom i form af en rykker fra et advokatfirma! Nu havde jeg ikke reageret på de tre første henvendelser, hvorfor det var røget til inkasso, og hvis ikke jeg betalte inden otte dage, ville de lukke for strømmen!
Nu røg jeg direkte op i det røde felt.
Dette brev havde den rigtige vej anført, men med et forkert husnummer. Jeg ville have undersøgt, hvor der boede nogen med det navn i bebyggelsen og så afleveret det til dem – alternativt sendt det retur med adressat ubekendt, men visse folk smider åbenbart bare den slags ud. Fjerde gang var det så heldigt, at postbudet vidste hvem jeg var og dermed mit rigtige husnummer. Det kalder jeg virkelig held, ellers var vi kommet til Sverige og kunne konstatere, at der var lukket for strømmen.

NU blev jeg for alvor vred og skrev en mail, der med overdreven høflighed ikke lod nogen i tvivl om, hvad jeg mente om E.ON. Eftersom det var alle de gamle mails, de nu fik for 117. gang, kunne de lige som ikke hævde, at jeg havde opgivet forkert adresse til dem. Jeg skrev også, at jeg naturligvis havde betalt den regning, inklusive rykkergebyrer og advokatomkostninger, da jeg ikke ønskede strømmen lukket, men det var under protest, for jeg havde jo ikke fået de fakturaer, der lå til grund for rykkeren. Det lovede damen at trække fra næste regning, hvilket – til min enorme forbavselse – rent faktisk skete.
De havde ganske rigtigt skrevet husnummeret forkert ind i systemet, men nu var det rettet til det rigtige og de beklagede meget …
Jamen tusind tak. Det har da også kun taget et år, og alle deres beklagelser kan de stikke skråt op …
Fra da af fik jeg fakturaerne på den rigtige adresse, men diverse informationsskrivelser kom stadig til gården, indtil jeg gjorde dem opmærksom på, at når jeg skriver, at min far er død, så mener jeg død som i død, borte og begravet, og så skal de sgu da ikke kun sende regningerne til mig – han er faktisk også ret uopnåelig, hvad angår deres reklamefremstød! Man skriver til samme mailadresse …
Jeg er SÅ træt af E.ON og af at de forskellige afdelinger åbenbart har hver deres adresseregister. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg skal igennem, når vi flytter til Præstø …

E.ON var så langt de værste, men renholdningsselskabet skulle jeg igennem lidt af den samme mølle med. De antog dog mine ord om ejerskabet for gode varer. Forsikringsselskabet skulle også have kopi af skødet, men det kan jeg bedre forstå end elselskabets krav om det samme – de kan da være ligeglade, bare de bliver betalt for deres strøm.

Beklager det blev så langt, men jeg kunne ikke gøre det kortere, hvis det hele skulle med.

Advertisements

29 kommentarer

  1. Du milde makrel, sikke et besvær. Jeg turde ikke flytte hvis jeg var dig 🙂

    Kommentar af Tina — 11. december 2014 @ 15:28

    • Næh, men nu er jeg da forberedt på, at det kan blive besværligt 😉

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 15:40

  2. Jeg kan ikke gennemskue alle dine detaljer, men meningen er god nok! Jeg forstår godt, du er /var tosset. Hvordan kan det være så svært at foretage de to ændringer? Og hvordan kan de tillade sig at sende dig til inkasso, når du hele tiden har overholdt det, der på “juridisk” kaldes oplysningspligten?

    Kommentar af Stegemüller — 11. december 2014 @ 15:38

    • Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor det er så svært for dem.
      Hvad inkassoen angår, var det set fra deres side helt logisk at sende mig til inkasso, når jeg tilsyneladende totalt ignorerer alle henvendelser om, at jeg skal betale min regning. At det så var dem, der i virkeligheden havde klokket i det, fandt de jo først ud af senere, og der var som sagt ikke spor vrøvl med at få ekstraudgifterne refunderet, så det er ikke inkassoen som sådan, jeg brokker mig over, men at de kvajer sig så mange gange.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 15:45

  3. Åh, suk!

    Kommentar af Fruen i Midten — 11. december 2014 @ 15:50

    • Ja …

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:32

  4. Hvad skal man sige, Ellen? Der fødes en hvert halve minut …

    Kommentar af Henny Stewart — 11. december 2014 @ 16:14

    • Skræmmende …

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:32

  5. Ikke beint.

    Kommentar af Mormor — 11. december 2014 @ 16:15

    • Nej!

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:32

  6. Sikke en gang rod. Det er virkelig for dårligt, at det skal være nødvendigt at kæmpe så meget. Desuden er jeg meget forarget over, at de mennesker, der ved en fejl har fået dine breve, ikke har afleveret dem – enten til dig eller til postvæsenet. Det synes jeg simpelt hen ikke, man kan være bekendt at undlade.

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 11. december 2014 @ 16:29

    • Det var en anelse træls, og ja, de dovne og forsømmelige mennesker var jeg faktisk meget fortørnet på, men det er jo desværre kun en moralsk pligt man har til den slags, så jeg måtte modstå min trang til også at gå hen og skælde dem ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:34

  7. Oh ve oh ve oh plage. Jeg tænker altid på hvor mange der mon er ansat til at rette fejl. Og får fæle associationer til postvæsenet da breve til mig blev omadr. til langt væk fordi en anden var flyttet. Og til at jeg betalte for 11 haneandele i et kontorlejemål med en sådan. Osv. Mangel på rettidig omhu og uordentlighed er vist hvad dette handler om. Det er mærkeligt vi overhovedet har strøm.
    Ser frem til 3. akt.

    Kommentar af Jørgen — 11. december 2014 @ 16:30

    • Ja, man tror næsten det må være løgn, sådan en historie, men det er det desværre ikke. Der lærte jeg et nyt ord: haneandele.
      Det er altså ikke helt ved siden af at omdøbe det til postuvæsenet 🙂
      3. akt handler også om E.ON, men det bliver lidt kortere.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:39

  8. Ifølge min herboende ekswannabesvensker kan man i broderlandet kun koble folk til noget fast hvis de har et telefonnummer.
    Med hans legendariske ‘samarbejdsvilje’ overfor alt, der ligner offentlige kontorer har det vist underholdt adskillige svenskere i de 9 år, han boede der. Efter hans flytning tilbage til DK må der være blevet en del ledig overskudskapacitet på mange kontorer. Kapacitet, der nu om dage må kunne bruges til at rette fejl….
    Men tænk, hvis de gjorde sig selv overflødige??????

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 11. december 2014 @ 17:40

    • Nå, så det er i virkeligheden hans skyld, det hele? Det må vi lige tale om engang, for hans afrejse fra fra Sverige må virkelig have gjort mange mennesker arbejdsløse – eller næsten arbejdsløse, for de fandt åbenbart en løsning på deres beskæftigelsesproblem 😉

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 17:50

  9. I du milde… Det overgår hvad jeg har oplevet ved flytninger!!!
    Man kunne få den tanke, at det kun kan går bedre når I flytter sydpå?
    Knæk og bræk med det…

    Kommentar af Anne Holtegård — 11. december 2014 @ 18:59

    • Man skulle ikke tro, at det kunne gå meget værre – og der skal i det mindste ikke skiftes ejerskab 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 19:40

  10. Suk, suk og atter suk…

    Kommentar af Inge — 11. december 2014 @ 19:19

    • Ja, ja og atter ja …

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 19:40

  11. Jamen, det er da helt usandsynligt, at den slags kan ske. Nu ved jeg selvfølgelig fra dig, at det er sket. Det gør mig bare helt paf. Hvor uprofessionelt kan det blive? Nejnejnej.

    Kommentar af Betty — 11. december 2014 @ 23:32

    • Usandsynligt, ja, absolut – men det skete ikke desto mindre 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. december 2014 @ 10:15

  12. Ja, man undres og græmmes. Vi får stadig post fra forskellige steder, hvor min mor var aktiv, trods det at vi har skrevet og i visse tilfælde ringet og frabedt os det. Her er der ikke tale om opkrævninger, men reklamer for højskoler etc., Og min mor døde for otte år siden!

    Kommentar af Lene — 12. december 2014 @ 05:35

    • Glemte lige at sige, at de kommer frem på trods af at min far er flyttet, så her virker omadresseringen åbenbart 🙂

      Kommentar af Lene — 12. december 2014 @ 05:36

      • Det er faktisk ret irriterende, at man som virksomhed ikke tager den slags henvendelser alvorligt – det var jeg tit ude for på arbejdet. Altså ikke, at folk døde, men det hænder, at man skifter job, og så kunne vi andre (= jeg) skrive i én uendelighed om, at vedkkommende ikke arbejdede her mere …

        Kommentar af Ellen — 12. december 2014 @ 10:20

  13. Puha, jeg er glad for at det var en gammel historie, ellers var jeg bange for dit helbred.
    Nu ved du heldigvis, hvad du kan forvente, når I flytter, så du er godt forberedt – men måske går det nemmere anden gang? Der er i al fald plads til forbedring!

    Kommentar af fiberfryd — 12. december 2014 @ 08:13

    • Det lyder også voldsomt, når det bliver kogt ned på denne måde – det strakte sig trods alt over to år fra start til slut.
      Ja, jeg er forberedt, Suk … den eneste trøst er, at det vel næppe kan blive værre …

      Kommentar af Ellen — 12. december 2014 @ 10:22

  14. Det lyder helt fransk.. Faktisk! Det var så grelt at når jeg kom til brev (i Frankrig bruger man ikke mail) nr. 4 så bad jeg Philippe om at tage over for at jeg ikke skulle koge helt over og sende dem noget bagepulver..
    Jeg tror bare at vi skal være meget glade for det danske system!

    Kommentar af Kong Mor — 12. december 2014 @ 12:22

    • Der kan man se … Frankrig og Sverige har taget samme uduelighedstegn. Jeg kan desværre ikke bede John om at tage over, for manden er så høfligt anlagt, at han bare ville ende med at undskylde, at han havde arvet ødegården … 😉
      Hehe, sende dem bagepulver 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. december 2014 @ 12:52


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.