Hos Mommer

10. december 2014

To glade ølentusiaster

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:32
Tags: ,

P1040313Min mand går i byen med andre kvinder en anden kvinde. Nemlig min søster, og det er med min fulde velsignelse – faktisk vil jeg helst være fri for at følges med min mand ved disse lejligheder.
Min søster bor alene. Hun interesserer sig for øl. Det gør John også, så hun spurgte John, om ikke de begge skulle melde sig ind i Danske Ølentusiaster, deltage i interessante smagninger og dermed lære lidt mere om (gode) øl.
Den var han med på, vel vidende, at jeg aldrig frivilligt ville være med til at drikke øl.
I aftes var de til årets juleølsmagning. Jeg legede den opofrende og flinke hustru og kørte ham til og fra Køge, så ikke han skulle sidde og spytte i glassene.
Her skal juleøl bestemt ikke forveksles med nisseøl – der er snart ved at opstå et mere avanceret sprog inden for ølterminologien, end der findes tilsvarende for vin. Hvad mener I fx om teksten på billedet til højre, som er fra bryggeriet Willemoes? “En cremet mokkakrone” – holddaop, siger jeg bare – Peter Vinding-Diers og Flemming Hvelplund ville vende sig i de grave, de endnu ikke er kommet i, tror jeg.
Jojo, det er blevet den helt store videnskab. Ved samme bord som John og Merete sad der to fyre i trediverne, som var totalensusiaster og gjorde notater til den helt store guldmedalje, og alle de fine ord, de kunne, fik andre til at måbe.

ØlpræmierØlpræmier (1)

Disse to øl var ikke på aftenens smagemenu, men er præmier. Den ene af de to just nævnte eksperter sagde, at John godt kunne glæde sig til den Gulden Draak, han var så heldig at vinde. “Inspired pale ale” – hvad betyder det mon? Hvad er den inspireret til? Eller af? Er det ikke noget sludder at skrive?
Der opstod almindelig buh-stemning ved trækningen af disse præmier. Der var fem øl på højkant og alle interesserede kunne købe fem lodder for en tyver, så John og Merete investerede hver en af slagsen.
Da præmierne blev udtrukket, vandt John den første øl.
Merete vandt den anden.
John vandt den tredje.
En af de to eksperter, som jo sad ved samme bord som mine to deltagere, vandt den femte øl.
Den fjerde gik heldigvis til et andet bord, men forestil jer lige folks reaktioner med sarkastiske og misundelige bemærkninger om aftalt spil!

Da jeg arriverede til aftalt tid, var man ikke blevet helt færdige med afstemningen om årets juleøl, så jeg satte mig ved bordet og ventede. Merete rakte et glas frem mod mig og sagde, at den her øl skulle jeg altså smage, for den var god (det var den med den cremede mokkakrone). Hmmm. Okay da. Jeg kunne lugte lakridsen, lige så snart hun rakte mig glasset, så allerede der stod jeg næsten af. Mangoen var umulig at spore, og alle de andre noter (eller er det vinsprog?) druknede også i øl- og lakridssmag, men jeg var høflig og erklærede, at af en øl at være var det måske ikke det værste, jeg havde smagt … hvilket var sandheden, for jeg kunne ikke smage humle, som jeg absolut ikke bryder mig om og hvilket er den direkte årsag til, at jeg aldrig drikker øl.
Og prøv ikke at overbevise mig om andet. Summen af lasterne er som bekendt konstant, men jeg har nok i forvejen og jeg drikker altså bare ikke øl.

Afsnit 2 om udygtighed osv. kommer senere – jeg synes alligevel, det blev for meget med to surtklingende indlæg lige efter hinanden.

Reklamer

26 kommentarer

  1. Det er da trist at øl-bagetiketterne skal til at være på vin-tåbeligt niveau. Det grundlæggende ved det hele er om man kan lide eller ikke lide det man smager – og da du jo har smagt ølelementer nok til konklusionen “aldrig mere øl” er det bare sådan. Man må håbe superexperterne ikke bliver fulde for hurtigt og glemmer de fine ord.

    Kommentar af Jørgen — 10. december 2014 @ 15:46

    • Jeg måtte lige se lidt på det med Inspired … Det har at gøre med nogle eu-regler, se blot her: http://www.oelblog.dk/the-american-de-jyske-bryghuse.html

      Kommentar af Jørgen — 10. december 2014 @ 16:18

      • Tak for research. Så inspired hænger sammen med American – det giver mening, især efter at have læst forklaringen, men er altså ikke åbenlyst gennemskueligt.
        Ja, det er nemlig lidt tåbeligt og også grinagtigt med nogle af de ‘fine’ gloser – ganske som du siger, at vinbeskrivelser lige så vel kan være.
        De virkede aldeles ædru, de unge mænd – de var ikke ude på at fulde sig – ikke i aftes i hvert fald.

        Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 17:25

  2. Det er da en fin aftale din søster og John har der. Og så endda med dig som chauffør 🙂 Jeg kan heller ikke lide øl. Hvilket ind i mellem irriterer mig, for det er jo lidt et socialt handicap. Ikke så slemt som det har været, men alligevel. Så sommetider overvejer jeg, om jeg kan ‘lære’ det, men det er ind til videre blevet ved tankerne. ‘Inspired’ er godt nok et mærkeligt ord at bruge om en øl!

    Kommentar af Fruen i Midten — 10. december 2014 @ 15:58

    • Det skal være dem begge så vel undt …
      Jeg synes nu ikke, det er et handicap – det syntes jeg ikke engang i gymnasiet, hvor jeg var kendt som “hende, der ikke drikker øl” 😉
      Øltyper, der ikke smager af humle, kunne såmænd nok godt glide ned, men hvorfor skulle jeg, når det ikke er en udsøgt nydelse i samme grad, som vin er?
      Jørgen har fundet svaret på inspired.

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 17:28

  3. Da venter man på avsnittet om udyktighet 🙂

    Kommentar af Mormor — 10. december 2014 @ 16:12

    • Alt kommer til den, der venter 😉

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 17:28

  4. Det er da bare fint at John har en “lidelsesfælle”… og at du slipper. Vi bliver jo ikke til siamesiske tvillinger af at blev gift.
    Jeg kan godt lide både øl og vin, men tåler begge dele dårligt! Rødvin går slet ikke…
    Så for mig er øl blev det festlige glas, når Erik får et glas rødvin. Han kan nemlig heller ikke fordrage øl!
    Vores klassificering af både øl og vin er enkel: Kan li’ eller Kan ikk’ li’! De mange finere nuancer i sproglige beskrivelser bruger jeg andre steder…
    Spøjst, som smag og behag er forskelligt… Men god der er noget for alle!

    Kommentar af Anne Holtegård — 10. december 2014 @ 16:26

    • Næhnej, der skal være plads til det hele. Arh, okay – næsten det hele – i et ægteskab.
      Surt ikke at kunne tåle det, når du godt kan lide det! Jeg kender en del kvinder, der ikke drikker øl, men Erik er da vist den første mand!
      Jeg kan nu godt lide at sætte ord på vinenes indbyrdes forskelle og/eller karakteristika. Jeg kan fx lide både lam, and og tiramisu, men der skal flere ord til at beskrive en smag, også selv om den er god 😉

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 17:32

  5. Jeg har i mange år været medlem af Danske Ølentusiaster, og har af den grund mange smagsoplevelser med i bagagen. Jeg havnede med de belgiske som mine favoritter, og der finder man et meget stort udvalg, men jeg kan ikke alle de ord, der følger med. Senere har jeg dog meldt mig ud af grunde, som ikke er hemmelige. Heldigvis har jeg ikke længere nogen trang, hvilket jeg dog er taknemmelig for. Det er godt for John, at han har dig som chauffør, så han kan kaste sig ud i øllets glæder.

    Kommentar af Stegemüller — 10. december 2014 @ 18:42

    • Det er fint, hvis din trang er forsvundet – det kan ikke være rart, hvis den hele tiden er til stede – bare synd, at det er enten-eller for dig – og andre i samme situation, men sådan er det jo …
      Det er godt vi har hinanden til øl- og vinsmagninger 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 19:10

  6. Hvor lyder det sjovt! Jeg kan bestemt ikke lide øl, men jeg elsker jo Brugge – og i Brugge drikker man øl. Så Leffe Blonde og Leffe Brune siger sikkert de to ølentusiaster noget… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 10. december 2014 @ 19:07

    • Jeg tror de hygger sig med det, de to – og selv mig siger en Leffe noget, for John har en stående, som han fik af Peter i fredags – en brunette med champagneprop og det hele … 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 19:12

  7. Det er fint, at din søster og John deler interesse for øl. Du bliver ikke nysgerrig for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag de forskellige anprisninger? Jeg er ikke den store øldrikker. Kan bedst lide en lidt let og lys en af slagsen. Det minder mig om, at min mor altid havde juleøl eller nisseøl, som var hvidtøl. Måske skal jeg have fat i et par stykker af dem.

    Kommentar af Betty — 10. december 2014 @ 21:05

    • Næh, egentlig ikke – John får mig tit til at smage, men det er ikke rigtig lykkedes ham at overbevise mig om, at det smager godt.
      Jeg husker dog min barndoms hvidtøl som værende noget, jeg godt kunne lide.

      Kommentar af Ellen — 10. december 2014 @ 21:15

  8. Heldigt bord at ende ved 😉
    Jeg bruger selv mange, og tit mærkelige, ord, når jeg skal beskrive smagsudtryk i mad, for at få det så præcist som muligt; det kan også få folk til at himle med øjnene.
    Det samme gælder selvfølgelig også, hvis man virkelig interesserer sig for vin/øl, så jeg har sådan set stor respekt for kendere, selv om det ofte virker grinagtigt på udenforstående. Her hører jeg så til dem, der kun har brug for at vende tommelen op eller ned.
    Mon ikke temmelig mange vil finde diskussioner om opslagnings- og aflukningsteknikker hylende grinagtige?

    Kommentar af fiberfryd — 11. december 2014 @ 00:16

    • Ret heldigt!
      Hehe, jo, det er der sikkert mange, der vil, men det er jo konkrete arbejdsgange eller metoder, vi taler om, når det angår strik og sy, hvorimod det ved vine og øl virker ret abstrakt. Det er kenderne dog nok ikke enige med mig i – men jeg kan altså ikke komme mig over den cremede mokkakrone 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 09:34

  9. Nørder må da gerne bruge nørdede udtryk, især når de er i selskab med ligesindede 🙂 Kan heller ikke lide smagen af humle, så jeg holder mig til nisseøl, til gengæld er jeg glad aftager af mæsk, når ældstearvingen har startet nyt bryg – det fungerer rigtig godt i brød 🙂

    Kommentar af Conny — 11. december 2014 @ 09:30

    • Du har en pointe med nørdsproget 🙂
      Mæsk? Ja, hvorfor ikke? Jeg kan i øvrigt vældig godt lide øl i madlavningen.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 09:36

  10. Grey brick upon brick
    Declamatory bronze
    on somber pedestals
    O’Connel, Grattan, Moore
    And the brewery tugs and swans
    On the balustraded stream
    And the bare bones of a fanlight
    Over a hungry door
    And the air soft on the cheek
    And porter running from the taps
    with a head of yellow cream
    And Nelson on his pillar
    watching his world collaps

    Et digt af Lois MacNeish, om Dublin, deklameret på en af mine elskede Dubliners-vinyler. Det var, hvad jeg kom i tanke om, da du undrede dig over det moccafarvede skum. Ølskum har mange forskellige farver, tætheder, men lige meget: det er enormt vigtigt for eftesmagen, der også først kommer frem, når øllet med skum løber hen over den bageste del af tungen, hvor recipienterne for bitterhed sidder tættest. Mange, især kvinder, bryder sig ikke om øl pga det, de kalder sur smag: for at få øl til at holde sig, tilsættes især flaskeøl en del kulsyre: CO2; den skal slås ud ved skænkningen, så der dannes rigeligt med smagsgivende skum. “Højt skum!” sagde Storms Peter Vimmelskaft altid, han vidste, hvad det drejede sig om.
    Og du kan så glæde dig med mig over, at jeg stadig ikke kan smage rødvinens finesser, kun eddiken; til gengæld kan jeg nyde det meste af øllet. Strålingsskader, Scheiße!

    Kommentar af AaePK — 11. december 2014 @ 10:14

    • Det vil altså sige, at den der ‘cremede mokkakrone’ handler om skummet?! Jajada … jeg troede det var noget med kronen på værket i en mere overført betydning.
      Det er ganske rigtigt netop det bitre i øl, jeg ikke bryder mig om, og jeg synes, at alle øl er bitre. Absolut mere eller mindre bitre, men … bitre 🙂
      Strålingsskader er noget værre l…, især i halsen, hvor du har fået stråler. Det er nu alligevel lidt underligt, at du kan nyde øls, men ikke vins smagsnuancer.

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 10:45

      • Ligesom i vin, starter man i ølsmagningen med de synlige karakteristika, hvorefter man organoleptisk via sensorisk analyse går ned i aromaerne, for endeligt at slutte med smag. Og for øllets vedkommende er smagsløgene i de cirkumvalente papiller, du lige akkurat kan få øje på på den bageste del af tungen, ret væsentlige. (Godt jeg stadig har min Claus Brenøe i håndbiblioteket. Så kan jeg altid læse mig til, hvad min mad burde have smagt af!)
        Og derfor kan jeg åbenbart smage mere differentieret når det gælder øl, end rødvin. Dér er det stadig eddiken, der overskygger de animalske og mineralske noter.

        Kommentar af AaePK — 11. december 2014 @ 20:31

        • PS: det med de cirkumvalente papillers placering gør også, at man ikke kan spytte øllet ud under smagningen: så får man netop ikke glæde af den vigtigste del. Rødvinsdrankere kan jo bare spytte, så ikke de bliver intoxicerede. 🙂

          Kommentar af AaePK — 11. december 2014 @ 20:35

          • Sikke fine ord du kan … men det forklarer hvorfor der ikke var spytud-beholdere til ølsmagningen, hvilket jeg ellers drillede dem lidt med … de kunne dog ikke give mig den forklaring på det, som du lige har givet her 🙂

            Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 21:46

  11. Der skulle jeg lige have været 🙂
    Jeg er lige så glad for øl som du er for vin 🙂
    Nå, det er jo svært at være 2 steder på en gang.

    Kommentar af Kisser — 11. december 2014 @ 14:56

    • Næh – godt nok kan vi multitaske, men ligefrem personlighedsspaltning lider vi ikke af 😉

      Kommentar af Ellen — 11. december 2014 @ 15:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.