Hos Mommer

7. december 2014

Jeg kom lidt omkring …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:36
Tags: ,

Takket være Aages henvisning i går til en svensk bog (Svenska växter: Kryptogamer), har jeg i løbet af dagen været rundt i både den svenske, den danske og den nordamerikanske natur.
Ikke i virkeligheden, men på nettet og i mit eget billedarkiv.
Som jeg skrev i går, holder jeg meget af at fotografere mosser og laver, som jeg synes er utrolig smukke.
Jeg har bare aldrig kendt de rigtige navne på disse mine yndlingsmotiver, så jeg har leget en amatørudgave af Linné og selv døbt dem, så jeg i det mindste selv har vidst, hvad jeg mente.
Derfor ved jeg nu, at mit trompetmos i virkeligheden hedder Cladonia chlorophaea. Det lyder også meget mere blæret at sige, når vi går ture med venner og/eller familien: “Næh se – der har vi jo en Cladonia chlorophaea!” På engelsk hedder den Mealy pixie-cup. Et herligt navn! 
Der er sikkert ingen, der vil ane, hvad jeg taler om, og nogle af dem vil måske tro, at jeg har set en eller anden fugl.
Billederne kan med stor fordel klikkes større.

Cladonia chlorophaea2013 Maj (3)

Når vi har gået lidt længere, finder jeg også gerne en Cladonia macilenta. De er da bare flotte, alle disse små vækster.

Cladonia macilenta

Jeg har givet mig selv lektier for: Jeg skal se masser af billeder af mange forskellige cladoniaer og lære navnene på dem udenad.
Det er mest for min egen skyld, for min familie vil sandsynligvis finde mig umådelig irriterende, hvis jeg hele tiden går og gør dem opmærksom på navnene på de mosser og laver, vi møder på vores vej gennem skoven.

På min vej rundt ville jeg også finde ud af lidt mere om rensdyrlav, som viste sig at have utallige varianter.
En af disse varianter var blevet serveret med frysetørret yoghurt på en restaurant, som – i mine øjne – overfortolker det nye nordiske køkken en anelse.
Udover rensdyrlav med frysetørret yoghurt og bøgeblade og is på saft fra olivenolietræ, serverede de … hold jer godt fast: “hele hønsefødder, som var blevet confiteret og friteret og til sidst drysset med tørret rabarber og agurk. Neglene var blevet sprøde og porøse, og der var en intens smag af ristet kyllingeskind i hele bentøjet på fuglen. Især fodsålen, der består af megen gelatine og en smule kød, var en eminent smagsoplevelse. Desværre returnerer mange gæster serveringen til køkkenet uden så meget som at overveje at spise den”.
Det tror jeg på! I kan finde billederne fra denne aparte menu her, hvis det skulle have interesse.
Jeg springer over … men jeg kom som sagt en del rundt på min færden i dag.

Alm. væggelav (Xanthoria parietina)

Cladonia coniocraea - tror jeg nokRensdyrlav

Reklamer

30 kommentarer

  1. Fine makrobilleder. Jeg var faktisk ude i morges for at ville tage makrobilleder, men kunne ikke husker hvordan jeg gør, og ville finde min brugsanvisning frem. Vi har nu konstateret at den er i campingvognen. Jeg må se om jeg kan google mig til det….. på et eller andet tidspunkt.
    Bøgeblade smager da godt, og hønsefødder har jeg aldrig smagt, men hvis de smager som andefødder, så sætter jeg gerne sådan et måltid til livs, måske uden mos? Andefødder har jeg fået i min barndom, og vi var vilde med dem.
    PS: Sikke en masse trykfejl og dobbeltord, jeg fik skrevet i min kommentar i aftes. Jeg skulle nok være gået i seng i stedet 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 7. december 2014 @ 16:56

    • Jeg tror såmænd bare, at du skal stikke kameralinsen helt hen til motivet, så kommer resten næsten helt af sig selv. Det er i hvert det, jeg har gjort med alle disse billeder. Indstilling på Auto.
      Smager det virkelig godt? Tanken er lidt ulækker, men sådan er det jo med så meget mad, som så i virkeligheden viser sig at smage udmærket. Og bøgeblade … jojo, det er da sikkert udmærket, men jeg gider altså ikke have dem som et led i en menu, jeg skal betale 2000 kroner for!
      Hehe, ja, jeg troede du sad og skrev i blinde på en iPad 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 17:35

  2. Jeg har med glæde fulgt med i dine mosser de seneste to dage. Tænk at naturen kan frembringe så spændende vækster, og at de så relativt let lader sig forevige med en makrolinse. Du skriver jo, at det hele sker ved auto, så jeg tror, jeg en dag vil prøve at gøre dig kunsten efter, for jeg tror mit store spejlreflekskamera har en indbygget makrofunktion, men den er muligvis ikke så avanceret som på dit lille Lumix, som jeg gætter på, du har brugt.

    Kommentar af Stegemüller — 7. december 2014 @ 20:07

    • Naturen er både for- og vidunderlig. Billedern er ganske rigtigt taget med mit lille Lumix, og hvorvidt det er avanceret eller ej, ved jeg ikke (det er det nok ikke), men det virker da så nogenlunde. John kan tage langt bedre billeder med sin rigtige makrolinse.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 21:05

  3. Selv min mobil kan gå i makro… Det er bare med at lege med teknik og muligheder!
    Hvor er de mosser smukker… Jeg har været mere fascineret af lav, som også findes i alle farver og former… Men jeg orker ikke at lære navnene…ikke en gang for at lyde intellektuel og lærd… jeg nøjes med at nyde synet!
    Menuen springer jeg let og elefant hen over… den er for avant garde for min mave.

    Kommentar af Anne Holtegård — 7. december 2014 @ 20:15

    • Nu har du jo heller ikke en iPhone, så vidt jeg husker 😉
      De tre øverste billeder er vist laver, men jeg synes det er svært at gennemskue, hvor grænsen mellem mos og lav går.
      Andre kan også så glimrende beholde den menu for min skyld – jeg synes ellers selv, jeg er pænt eksperimenterende, men jeg har åbenbart mine begrænsninger 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 21:07

  4. Lav og moser er deilige motiver og de kommer i så mange varianter, man kan bli ør av mindre.
    Rensdyrlav har jeg ikke smakt, men jeg vet at “tungtvannssabotørene ” (de som ødela for Hitler på Rjukan ) laget seg suppe av reinsdyrlav og granskudd. Ikke den mest smakfulle suppe, men i alle fall noe å putte i magen.
    Lykke til med leksene 🙂
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 7. december 2014 @ 20:45

    • Ja, det er helt utroligt med alle de arter, der findes med samme slægtsnavn.
      Jeg er sikker på, at rensdyrlav- og granskudsuppe er langt bedre end at sulte. Jeg har lavet vildsvin med granskud 🙂
      Tak og klem retur 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 21:09

  5. I dine øjne? Hos mig er det ørerne, der ikke kan følge med. Hvad har is på saft af olivenolietræ med nordisk køkken at gøre? Og er olivenolietræ ikke det samme som oliventræ? Hhmm.
    Men “hønsefødder og gulerødder” er jo en god begyndelse på en lækker suppe, som desværre ikke bruges så meget herhjemme: det er vel tanken om, hvor de fødder har været før. Måske derfor der er så meget smag i dem? Mht prisen på menuen har det vel også med den inspiration, du får oven i købet, at gøre. Lærepenge.
    Se, det tager jeg så ikke noget for! 🙂

    Kommentar af AagePK — 7. december 2014 @ 20:47

    • Lige præcis den undrede jeg mig også over!
      Det er egentlig pudsigt, at min mor aldrig har brugt hønse- eller andefødder som kraftgivere til supper, hvis det er så godt – hun er da ellers opdraget med, at man bruger alt. Hun har sikkert syntes, at det var for ulækkert.
      Jeg kunne såmænd godt tænke mig at prøve en af de menuer (bare ikke den fra i dag – den var altså lidt for fjollet), men jeg er simpelthen for nærig til at give 4000 kroner for en enkelt middag for to, og jeg kender ikke nogen, der vil forære os den 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 21:13

  6. Jeg har egentlig lidt mod på den nye, eksperimenterende gastronomi, men der må være grænser. Jeg ville for eksempel aldrig spise insekter, hverken døde eller levende. Hønsefødderne havde jeg mod på efter beskrivelsen, men jeg troede ikke, at man fik dem serveret så hele, så dem afstår jeg også fra, for jeg ville ikke kunne holde synet ud. Og så er der lige det ved det, at den nye gastronomi er vanvittigt dyr …

    Kommentar af Rasmine — 7. december 2014 @ 21:00

    • Præcis min mening – både din første og din sidste bemærkning – jævnfør mit svar til Aage ovenfor.
      Det ville nok have hjulpet lidt at skære hønsefødderne lidt ud, vil jeg også tro – og insekter: joh, det tror jeg nu godt, jeg ville kunne spise – de skulle smage rigtig godt friturestegte, men rå var der INGEN, der fik mig til at indtage!

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 21:18

  7. Det er jo noget af det fine ved fotografi, at kan få omverdenen under mikroskop og få lov at se en masse detaljer, der ellers ikke ville afsløre sig for os. Nogle af de billeder, du viser i dette indlæg, ligner noget, alfer kunne færdes i. Hvis man ellers troede på alfer, men nu er det jo december, så det kunne jo også være nisser. 😉

    Kommentar af Henny Stewart — 7. december 2014 @ 22:27

    • Enig, og der er i hvert fald andre end dig, der har tænkt på alfer, siden det på det første billede hedder noget med Pixie cup på engelsk.
      Alfer er vist mindre end nisser, er de ikke? 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 22:35

      • De engelske alfer er, mine er ikke, de er af menneskestørrelse. Se f.eks En Skærsommernatsdrøm.

        Kommentar af AagePK — 7. december 2014 @ 23:33

        • En Skærsommernatsdrøm er engelsk (Shakespeare), og hans alfer er små 🙂
          http://da.m.wikipedia.org/wiki/Elverfolk
          HC Andersens alfer var sommetider “så små som insekter” … det var faktisk en ret interessant artikel, jeg faldt over her. Alfestørrelsen kan variere, men de har sjældent menneskestørrelse.

          Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 08:12

          • Det er da kun i kapitlet Engelsk Folklore, at alfer bliver beskrevet som små :” i tidlig moderne tid”. Shakespears Oberon stjæler et drengebarn til egen fornøjelse, og de mænger sig med folk fra Athen, store håndværkere. Danske elverpiger danser med ungersvende, og så videre. Elverhøj holder fest med mennesker, Dovregub og allehånde væsner, og der er da ingen elver, der trædes under fode eller kommer til skade.
            Nej, elver er mægtige guder fra før vanernes tid, disse må siden vige for aser. Men engelske romantikere pakker dem ned i små søde bøger. Det skal man dog ikke lade sig narre af.

            Kommentar af AagePK — 8. december 2014 @ 22:10

            • Du får det sidste ord – det er jo egentlig ret fjollet at diskutere nogle ikke-eksisterende væsener 🙂

              Kommentar af Ellen — 9. december 2014 @ 09:11

              • Det er da det, langt de fleste krige kommer, religionskrigene kaldes sommetider bare noget andet. Ligenu raser der en større religionskrig mellem shiiter og sunitter fra Tyrkiet til Pakistan og tværs hen over Nordafrika.

                Kommentar af AagePK — 9. december 2014 @ 14:50

                • Ja. Det er stadig fjollet. Også i større målestok 😉

                  Kommentar af Ellen — 9. december 2014 @ 17:15

  8. Hvor er det fantastisk flotte makrobilleder, du har taget. Det er næsten en hel åbenbaring at kigge på dem. Sjovt med de latinske navne. De lyder svære at huske. Måske er det sværest med de første?
    Din beretning om hønsefødder får mig til at tænke på en tyrkisk forretning i Aarhus for rigtig mange år siden. Måske den eneste etniske dengang? Jeg blev virkelig overrasket over at finde poser med hønsefødder som frostvarer. Men jeg blev fortalt, at det var en delikatesse. Jeg troede jo, det var mad for virkelig fattige mennesker. Måske skal vi bare springe ud i det? Jeg vil dog ikke begynde at kokkerere med hønsefødder. For ikke at sige andefødder. Der må være mere mad i dem?

    Kommentar af Betty — 8. december 2014 @ 14:55

    • De er vildt svære at huske – eller også er det mig der er ved at være gammel, for det har jeg ellers haft let ved – jeg kender de latinske navne på rigrig mange planter.
      Det er åbenbart ikke kun i Kina, at hønsefødder er en delikatesse – man burde virkelig prøve det af engang, så egen mening kan dannes 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 16:35

  9. Hahaha, sikken en lektie! Og så kender jeg den her dame, der kan navnene på alle de forskellige moser og laver udenad 😉 Du må altså have fået et overskud af ledige, ikke-arbejdende hjerneceller efter, at du er holdt op med at arbejde! 😀 😀 På sin vis er det jo fjollet, men jeg bryder mig altså ikke om mad (kød), der i alt for høj grad ligner det, det har været. Flotte og sjove billeder iøvrigt. Ligner små periskoper.

    Kommentar af Fruen i Midten — 8. december 2014 @ 16:09

    • Jamen jeg kan jo i forvejen de latinske betegnelser på de almindeligste danske vækster, så hvorfor så ikke på de laver og mosser, jeg fotograferer i én uendelighed, og hjernetræning skulle jo være så gavnligt 😉
      Så spiser du heller ikke hjerte og lever, fx? Eller lammekølle? Ellers kan jeg ikke lige komme i tanke om eksempler på noget der ligner det det har været 😉
      Ja, smukke vækster – miniverdenen er forunderlig.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 16:39

      • Kan du virkelig?! Respekt! Jo, det er jo skåret ud, når man får det serveret. Det er mere hele fisk med øjne og det hele. Og i Segovia fik jeg en kvart pattegris, som altså virkelig lignede – en kvart pattegris …

        Kommentar af Fruen i Midten — 8. december 2014 @ 18:07

        • Nårh, sådan… fisk er jeg nu helt okay med, og en pattegris, hmmm … jeg ville nok bare skære hovedet af og så kaste mig over maden 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 18:17

          • Skære hovedet af og kaste mig over maden? Er hovedet ikke mad? Nogen laver da sylte af samme, ikk’? Og helstegt..”Uhm, die Kinder sind so spröde!” 🙂

            Kommentar af AagePK — 9. december 2014 @ 14:54

            • Høhø – jo, men man sorterer lige lidt i kødet inden sylteremstilling, så ikke det skriger af hoved!

              Kommentar af Ellen — 9. december 2014 @ 17:16

  10. Dejlige billeder. jeg kan se jeg har aget et billede af alm. væggelav men jegkan ikke finde det.

    Kommentar af Jørgen — 8. december 2014 @ 20:44

    • Det finder du forhåbentlig – det er ret flot at se på 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 21:24


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.