Hos Mommer

6. december 2014

De var nødt til at tage en skraber

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:01
Tags: , , ,

P1040305Ditte og Peter er nu kørt, for de ville gerne nå den næstsidste færge fra Helsingborg – der er ikke den sædvanlige 20-minutters drift en lørdag aften, afslørede en googling.
Vejret har hele dagen været gråt, diset, trist og kedeligt med omkring 3-5 plusgrader.
“Hvor lang tid tager det at køre til færgen?”
“Omkring 1½ time.”
“Okay, så er det vist nu, vi pakker sammen, Ditte, så kan vi nå den kl. 10:30.”
Græsset knasede ildevarslende, da de gik ned til bilen. Uden vi havde opdaget det, havde himlen ændret sig fra blygrå til sort til … skyfri og måneklar, hvilket betyder frostvejr.
Så hårdt frostvejr, at da Peter og Ditte havde skrabet ruder i et par minutter, kaldte han på John og spurgte, om der måske kunne anskaffes en ekstra skraber, for det sad fast, det der swearing-symbols-word-balloon is på ruderne.
Det var ikke lige med i planen, det med glatte veje, men heldigvis kan det ikke gå værre, end hvis de ikke når færgen, er der mulighed for at køre ned langs kysten og tage broen, så hjem skal de nok komme.

Og Lene: I dag var vi ude! Det var simpelthen første gang siden torsdag middag, Ditte og jeg havde udendørs fodtøj på, men efter frokosten gik vi alle fire ned til åen, hvilket indebar en tur på mindst 150 meter. Hver vej, vel at mærke … uha, hvor vi pudsede glorier … Winking smile

2014 december mospude (5)

Jeg elsker at makrolege med mosser; de er så uhyre smukke i næsten al slags vejr, og i dag i disen havde disse her fået små regnhætter på. De enkelte strå, eller hvad de nu hedder, de små strittejawertusser, er ikke mere end et par millimeter høje, men sikke en mikroverden til et makrofoto.
Det var en smuk minimospude.

2014 december mospude (4)

Ingen sybilleder i dag, men Ditte har lovet snarest muligt at skrive et blogindlæg og vise billeder af frembringelsen.
Hun var glad. Hun var meget tilfreds med kursets udkomme. Målet blev nået. Det var rigtig hyggeligt, men det var også en god og lærenem kursist, og kursistens pårørende kunne vi heller ikke klage over (men jeg er lidt spændt på, hvad du finder frem til mht. matematik/sandsynlighedsberegningsspørgsmålet, Peter).
Er der ikke flere, der kunne tænke sig at komme på et strikketilbehørsmappekursus? Det er faktisk en overordentlig god måde at tilbringe et par sure og vejrtriste dage på.

Advertisements

20 kommentarer

  1. Huskede I at strække godt ud efter den lange og hårde tur..? 😉

    Kommentar af Inge — 6. december 2014 @ 22:07

    • Arrrgh – nej! Så er det derfor, jeg har så ondt i benene nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2014 @ 22:13

  2. Uha, så mange fine udtryk! Du har et talende tegnesprog…
    Makrofoto er en verden for sig.. jeg overraskes konstant af storheden i det små… Det er udfordrende og spændende at gå tæt på… Og tit mere interessant end almindelige landskabsbilleder!

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. december 2014 @ 22:27

    • Tak, tak, Anne, men jeg synes nu også, at du er god til meget lange og fine ord 🙂
      Makrofotoverdenen er meget, meget fascinerende!

      Kommentar af Ellen — 6. december 2014 @ 22:40

  3. Åh ja, det er blevet vinter nu. I torsdags faldt den gærste sne her. Er meget tyndt hvidt lag, lag lå på bilens tag tidligt om morgenen, men forsvandt hurtigt. Vejene var til grngæld glatte til langt op på formiddagen.
    Godt I fik en smule mere frisk luft end et åbent vindue kan klare 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. december 2014 @ 23:56

    • Sne!? Det har vi ikke engang fået heroppe nordpå …
      Det var vist også kun en smule mere 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 09:42

  4. Smukt macrofoto fru Ellen 😀
    men hvad pokker er det for noget i bagrunden … det mørke altså?

    Kommentar af perteilmann — 7. december 2014 @ 00:21

    • Tak, Hr. Per 🙂
      Det er mine handsker 😀 – jeg skulle lige se, om en sort baggrund gav et andet lys i billedet. Det gjorde den …

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 09:43

  5. fine billeder:)

    Kommentar af Mette — 7. december 2014 @ 08:54

    • Tak, Mette 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 09:43

  6. Det var godt de tog skaberen før turen. At tage en skraber undervejs er ikke så godt.
    Formidable makroer.

    Kommentar af Jørgen — 7. december 2014 @ 09:46

    • Det er rigtigt, men grundet den skrabetur kom de ET minut for sent til færgen. Det er ret surt.
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 10:08

  7. En kande varmt vand er noget hurtigere end at tage sig en skraber, og når temperaturforskellen ikke er større, er det ok; har aldrig givet problemer hos os.
    Strittejawertusserne hedder sporofytter, de er sat sammen af en tynd seta, hvorpå kalyptra sidder i toppen. På dansk: en tynd stængel med et sporegemme på toppen. Det er den ukønnede del af mossernes formering. I den kønnede del hedder blomsterne gamefytter.
    Og de er meget smukke, og smukt fotograferede, godt påhit med de handsker.

    Kommentar af AagePK — 7. december 2014 @ 10:16

    • Jeg bruger altid varmt vand, men John synes nærmest jeg er kriminel, når jeg gør det …
      Tak for sporofytter – jeg nåede ikke selv at google mig frem til svaret, så det er dejligt, at du har givet mig svaret på, hvad strittejawertusserne er for noget 🙂
      Tak – ja, det gav faktisk en udmærket effekt.

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 10:31

      • Google? Du må se at få “Svenska växter: Kryptogamer” ind i dit svenske håndbibliotek, den må da være uundværlig i en hytte som din! 🙂

        Kommentar af AagePK — 7. december 2014 @ 11:36

        • Ja, det kan jeg da godt se … så kan jeg få sat navne på alle de mosser og laver, jeg går og fotograferer.

          Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 13:00

  8. s…..flotte billeder!
    Jeg er meget fascineret af dem. – Og af de fantastiske navne, sådan noget småkravl skal bære rundt på.
    Strikkemappekursus? Ikke nogen dårlig idé. Jeg gemmer tanken et stykke tid, vi har for meget andet i og omkring vore syndige ho’der for tiden….

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 7. december 2014 @ 17:23

    • Tak! Ja, det er en fascinerende mikroverden, man opdager, når man begynder at lege lidt med et kamera.
      Det kunne da ellers være så hyggeligt. Smid endelig ikke tanken væk 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 17:31

  9. Godt I ikke overdrev, man skal jo tage den med ro efter megen tids inaktivitet 😉

    Kommentar af Lene — 7. december 2014 @ 17:35

    • Ja, tænk hvis vi var kommet hjem med alt for meget mælkesyre i benene 😉

      Kommentar af Ellen — 7. december 2014 @ 17:44


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.