Hos Mommer

1. december 2014

Spiselige overspringshandlinger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:01
Tags:

Nogle gange tager tingene de særeste omveje.
Det hele startede med en rulle sejlgarn …

Hjemmelavet medister… som John stod og akut manglede.
Vi blev enige med os selv om, at det var fjollet at starte bilen for en lille rulle sejlgarn, så jeg foreslog, at vi kunne benytte os af lejligheden til at køre til Osted for at købe noget god ost.
Handle kunne vi også lige så godt gøre i samme omgang, og så dukkede det evindelige spørgsmål op: Hvad i alVERden skal jeg lave til aften? Som jeg så ofte har pebet over, er det ikke det at lave maden, men det at få ideen til, hvad der skal laves, der er det sværeste.
John mente, at dette vejr nærmest kaldte på gule ærter. So be it. Så har vi også dejlig nem mad i morgen.
Hvordan er det nu lige med ingredienserne? Google, google … faldt over en side, hvor konen påstod, at medisterpølse bedst glider ned, når den er hjemmelavet. Jeg bryder mig ikke specielt meget om medister. Brugsens – og alle andre supermarkeders – smager som at række tungen ud ad vinduet, så det kunne hun sagtens bilde mig ind.
Altså blev der sat skinkekød og svinetarme på indkøbslisten. Det kunne være sjovt at prøve at lave det selv for at se, om det er noget, man gider bruge tid på fremover.
Der findes ikke meget i denne verden, der er mindre fotogent end medisterpølsefars under frembringelse. De få ting, der kunne være tale om, vil vi slet ikke nævne her …
Hjemmelavet medister (1)

En anelse mere spændende er det måske at rulle fem meter kondom på pølsehornet. John syntes, at det så så professionelt ud, at det var lige før han ærgrede sig over, at vi aldrig har excelleret i den slags i privatlivet. Nu mente jeg så heller ikke, at der i den forbindelse ville have været brug for fem meter. Ikke på én gang, i hvert fald …

Hjemmelavet medister (2)

Værs’go’ – 2,2 kilo velsmagende, hjemmelavet medister.
Og nu, hvor jeg alligevel skulle koge en skank til ærterne, kunne jeg lige så godt lave lidt ekstra, så der bliver til den julesylte, Heidi har efterspurgt til julefrokosten. Den bliver underlig af at blive frosset ned, men det har jeg gjort opmærksom på, så familien må tage den, som den bliver.
”Skulle vi ikke til England i julen?” spørger den opmærksomme læser.
Jo vi skal, men vi kommer hjem den 26. december, så niecen har inviteret til familiefrokost 27. december, men der kan jeg på ingen måde nå at købe ind til og lave sylte til at tage med.
Så Heidi: Ellen-bidraget er reddet: Jeg kommer med medister og sylte. Og sildene, selvfølgelig, som jeg har lovet Smile

Men som sagt startede det hele med en rulle sejlgarn …

Advertisements

44 kommentarer

  1. Haha.. det er utroligt hvad sejlgarn man ikke har, kan ende med.. 🙂

    Kommentar af Inge — 1. december 2014 @ 15:35

    • Ja – verden er pudsigt indrettet sommetider 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:05

  2. Jeg har aldrig haft mod på at hjemmelave medisterpølse. Jeg er dybt imponeret!
    Men mangler en væsentlig detalje: Fik I købt ost?
    Vi har lige sat den sidste stump af denne gangs Osted osteindkøb til livs… ÆV!
    Jeg tror, vi skal et smut forbi Ny Nørup. Deres oste er heller ikke ringe, og så ligger det lidt indenfor køreafstand.

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 1. december 2014 @ 15:38

    • Det kræver en god køkkenmaskine, der kan hakke kød; den gør det også noget nemmere at stoppe pølsen.
      JA, vi fik købt ost, og ja, der er sikkert mange gode ostehandlere rundtomkring i landet 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:07

  3. Ej altså! Nu vil man i fremtiden kunne google ‘fem meter kondom’ og lande på din blog 😉 Jeg tror ikke, jeg nogen sinde har smagt gule ærter. Til gengæld kan jeg godt lide god medisterpølse, men har dog aldrig forsøgt mig ud i kunsten at frembringe dem selv. Min farmor gjorde, kan jeg huske, med min farfars hjælp, da det vist er lidt drilsk at skulle stoppe kød i hakkeren og styre pølseskindet samtidig? Dit resultat ser pænt prof ud. Hvor mange meter blev det til?

    Og huskede I at købe sejlgarn?

    Kommentar af Fruen i Midten — 1. december 2014 @ 15:41

    • Ja … jeg ovevejede godt nok også at omskrive det, men der er nok ikke så mange, der har brug for at google fem meter kondom 🙂
      Det er drilsk, og jeg fik da også Nielsen til at hjælpe med den del af processen.
      Der blev omkring fire meter, og ja, vi huskede sejlgarnet 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:10

  4. Jeg mindes min mors hjemmelavede, som hun i mange år fremstillede hvert år til jul.

    For resten har jeg aldrig kunnet forstå, at det skulle være et problem at finde på noget at spise – men det skyldes nok, at jeg ikke går op i mad 😉 Bevares, jeg kan da værdsætte mad, der er noget særligt. Det er dejligt en gang imellem, men vigtigt er det ikke til hverdag. Jo, det vil sige, det skal være – forholdsvis – sund mad, men det er alt.

    Kommentar af Rasmine — 1. december 2014 @ 15:48

    • Jeg har skullet hitte på dagens menu stort set hver dag i foreløbig 40 år. Jeg kan godt lide at lave gæstemad, men for hulen hvor kan det være svært til hverdag. Synes jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:13

      • Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor der skal hittes så meget på. Hvad er der galt med gentagelser, når det bare ikke er hver dag? Jeg kunne sagtens leve med en fast ugemenu – forudsat, at jeg kan lide alle syv retter/menuer, selvfølgelig! Men jeg har da godt set forskellige supermarkeder tilbyde deres hjælp til at løse det vanskelige problem at finde på dagens menu – og undret mig!

        Kommentar af Rasmine — 1. december 2014 @ 19:22

        • Sådan er vi jo så forskellige – jeg kunne slet ikke leve med en fast ugemenu. Det er sjældent, at vi får det samme to gange på en måned – undtaget de gange, jeg laver mad til to dage, selvfølgelig. Variation må der til, ellers bliver det for kedeligt 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 20:07

          • Ja, DET er vi. Det er selvfølgelig ikke noget i vejen med at lave helt forskellig mad hver dag i en måned, hvis man har lyst til det, men når det går hen og bliver noget af en belastning/et problem, er det en jo en selvskabt plage.

            Kommentar af Rasmine — 2. december 2014 @ 16:35

            • Aldeles ikke – det ville være en langt større plage, hvis jeg skulle lave samme mad hver eneste uge!

              Kommentar af Ellen — 2. december 2014 @ 16:41

  5. Ih, jeg elsker den slags historier. Man starter med en lille bitte ting og ender ude i noget helt vildt.
    Uha, jeg har lavet mange meter medisterpølse og hjemmelavet rullepølse, leverpostej – dengang for mange år siden, da jeg var med på kødspisernes hold. Det var specielt sjovt, da køkkenmaskinen blev elektrisk 🙂
    Gule ærter – det bliver jeg da vist nødt til at lave snart, det smager supergodt (også i vegetarversionen).
    Velbekomme 🙂

    Kommentar af Kirsten Jensen — 1. december 2014 @ 15:58

    • Ja, sådan går det nogle gange …
      Jeg ville slet ikke turde kaste mig ud i den slags uden en god køkkenmaskine, der kan hakke kødet og stoppe pølsen af sig selv. Næsten, for det kræver mindst tre og helst fire hænder 🙂
      Tak – og god fornøjelse med dine egne gule ærter – man behøver nemlig ikke kød til, men jeg kan nu godt lide det.

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:15

  6. Det første Erik spurgte om var… fik de købt sejlgarn??!
    Han har forsøgt med at lave medister, men var ikke tilfreds med resultatet. Kunne du ikke give et link til opskriften, hvis den er lige så god som den ser ud?
    Vi snakker om menuen.. Erik har på det seneste hentet opskrifter i en engelsk kogebog; The Hairy Dieters (the hairy bikers på skrump!) Det har været ret godt… givet anledning til at afprøve forbedringer til dansk smag! Mon ikke der kommer flere ideer der fra.. bøgerne er på ønskesedlen… altså Eriks!

    Kommentar af Anne Holtegård — 1. december 2014 @ 15:58

    • Ja, vi fik købt både sejlgarn og ost 🙂
      Jeg gjorde, som jeg altid gør: Blander flere opskrifter, så det i teorien kommer til at ligne noget, jeg vil kunne lide, men her er et par hint: Jeg hakkede 1,3 kilo skinkekød sammen med fem store løg og cirka 100 gram fersk svinefedt. Det brugte jeg til en frikadellefars (fire æg i og mælk i stedet for vand/bouillon). Udover de almindelige ingredienser til farsen kom jeg 1 tsk allehånde, ½ tsk koriander, ½ tsk stødt muskat og ½ tsk stødt ingefær i. Man kan sikkert sagtens bruge færdighakket svinekød, men nu ville jeg prøve helt fra starten.
      Det skal lige understreges, at vi endnu ikke har smagt den stegt! Og vi ved heller ikke, om den smuldrer, når vi skærer i den. Det gjorde mine hjemmelavede pølser; det er altså skideirriterende!
      Det er altid rart med ny inspiration – håber Erik får sin bog i julegave 🙂
      Opdatering kl. 19: Der skal mere krudt i. Den var sgu lidt for tam 😦

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:24

  7. Hjemmelavet medister kan smage, så englene synger. Min mormor lavede en pragtfuld medisterpølse, og det samme gjorde min svigerfar. Her i huset har vi lavet det en enkelt gang – det smagte godt, men vi har aldrig gentaget det – jeg ved egentlig ikke hvorfor. Dovenskab sikkert. Sidder da lige og får lyst til at spise medisterpølse, det har jeg ikke smagt i 100 år – gider nemlig heller ikke den fra supermarkedet 🙂

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 1. december 2014 @ 16:11

    • Vi er ret spændt på, hvordan den smager i stegt tilstand. Den SKAL være god, med alt det arbejde … hvis den ikke gør det, så spørger jeg efter din mormors opskrift 😉
      Du er da vist normalt ikke specielt doven, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:26

      • Jeg er bange for, at min mormors opskrift ikke eksisterer længere. Hun var ikke til at vride en opskrift ud af. Hun bagte også verdens bedste sandkage og krydderkage, men opskrifterne sad ikke løst. Man kunne sikkert heller ikke have gjort hende kunsten efter, for hun lavede al mad på et gammeldags brændekomfur og svinekødet til medisteren kom fra en gris, som hun og morfar selv fedede op 🙂 Det var en festdag, når grisen blev slagtet, og der blev lavet medister, blodpølse, finker, fedtegrever og hele svineriet 🙂

        Kommentar af www.bedstesblog.dk — 1. december 2014 @ 16:34

        • Det kender jeg godt – præcis sådan er jeg selv vokset op. Jeg elskede slagtedagene 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 16:54

  8. Dejlig ret. Det er godt nok ca. 30 år siden, at jeg sidst har lavet den og da var det på basis af en sprængt gås, fersk svinebryst, hjemmelavet medisterpølse samt gule flækærter. Jeg mener at huske, at opskriften på de gule ærter var fra Madam Mangor, men jeg kan ikke verificere det, da kogebogen gik til i forbindelse med skybruddet i 2011. Det var en pludselig indskydelse sammen med min bror, da ferske gæs var på udsalg i IRMA efter mortensaften. Resultatet af anstrengelserne blev udover at blive spist 1. og 2. dag portioneret og frosset ned og så var julegaverne til (ældre) familiemedlemmer på plads.
    Tak for en tur ned ad “Memory Lane” – en dejlig start på december 🎅

    Kommentar af Kristine — 1. december 2014 @ 18:02

    • Ja, det smager godt … du må da se at få sørget for, at de 30 års pause ikke bliver længere 🙂
      Jeg var voksen, inden jeg kunne lide gule ærter, men nu holder jeg meget af det.
      Det skal helst laves helt fra grunden, lige som du gjorde, for at smage bedst. Det er simpelthen umuligt at lave en lille portion, som du også er inde på, så vi har inviteret nogen til andendagsguleærter i morgen.
      Velbekomme 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 18:07

      • Ja lysten er der, så måske i mellemdagene, hvis jeg falder over en billig gås 😉
        Lige nu skal jeg lægge brunkage- og honningkagedej til sammenskudsfætterkusinebagedag på lørdag, hvor vi mødes i et hjem med to varmtluftsovne, masser af bordplads og udestue, hvor kagerne kan køle af, for at bage til vores (for)ældre og andre værdige, så de får et udvalg at nyde og byde i december. Når den sidste plade er ude af ovnen og vi alle har småkvalme af duftene, drikker vi champagne, piller og spiser rejer og jordbæris blendet af sommerens frosne overflod med lidt reven citronskal og piskefløde. Rejeskaller og -hoveder konverteres til bisque til værtens fryser, mens opvasken tages, hvorefter der er fri leg med at chokoladeovertrække og pynte honningkagefigurer og mere champagne 😇😇.

        Kommentar af Kristine — 1. december 2014 @ 19:42

        • Ihh, hvor lyder det altså hyggeligt! Virkelig god tradition. Det har vi også haft gjort i min familie, men vi har sjusket med det de sidste par år, efter far døde. Inden da mødtes vi altid på gården til fælles juledekorationkreation.

          Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 20:09

  9. Nu blev julen lige lidt bedre for den ellers juleligeglade Nikolaj. Hjemmelavet medister er åbenbart et hit flere steder. Jeg har aldrig prøvet det, men nu røg forventninger da ellers i vejret, skal jeg love for 🙂 Og lækkert med hjemmelavet sylte. Jeg kan altså ikke huske, at jeg har smagt hjemmelavet tidligere frossen sylte, så det bliver også spændende, men jeg kan ikke forestille mig, at det ikke smager godt. Vi glæder os til julefrokosten, og selvom det er lidt tidligt endnu, vil jeg også ønske jer en god tur til England og glædelig jul 🙂

    Kommentar af Heidi Malene Estrup — 1. december 2014 @ 19:35

    • Han var da ellers en fabelagtig julemand, den gode Nikolaj. A & A taler om ham endnu! Uden at vide, hvem de i virkeligheden taler om …
      Sylten smager såmænd godt nok, men jeg synes den har tilbøjelighed til at smuldre lidt, men så bliver det bare til smøresylte i stedet for 😉
      Tusind tak, søde Heidi, og i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 20:11

  10. Du er da godt nok utrolig flittig, bare sådan lige kaste sig over hjemmelavet medister! Mine forældre lavede det altid til jul, det hørte sammen med flæskestegen juleaften 🙂 Jeg har aldrig prøvet det.

    Kommentar af Lene — 1. december 2014 @ 21:44

    • Jeg er ikke spor flittig – det var jo en overspringshandling 😉
      Det var også første gang, jeg prøvede, og det var ikke helt godt nok, desværre 😦

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 22:20

  11. Det kan åbenbart hurtigt løbe af med en 🙂
    Hvilken flid du udviser – hjemmelavede pølser er endnu ikke kommet på mit repertoire.

    Kommentar af fiberfryd — 1. december 2014 @ 23:01

    • Det kan det, ja 😉
      Og jeg er ikke sikker på, at det forbliver på mit … Mor var skuffet!

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 23:35

  12. Mangler der ikke en sprængt and/gås til de gule ærter? Det gør dem ellers utroligt lækre. Og fedtet kan skummes af og bruges til at stege medisteren i, det gør dem så absolut ikke ringere (altså de medistre, der ikke skal bruges til de gule ærter!) Rødkålen kan også godt tåle et par skefulde andefedt.
    Jeg er så glad for vor trykkoger, siden vi samlede mærker nok til den i brugsen tager det jo kun et øjeblik at koge skank og sprængt and. Og al anden simremad. Så gør det ikke noget, at man først får ideer i sidste øjeblik.

    Kommentar af AagePK — 1. december 2014 @ 23:06

    • Det har ikke været tradition i min familie, men jeg ved godt, at mange sværger til det sprængte. Hovedårsagen for mit ikke-brug er dog, at det skal stå og salte i et døgn, og så ryger spontaniteten.
      Man kan da vist næppe kalde trykkogermad for simremad – ideen er jo netop, at det skal … simre 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. december 2014 @ 23:40

      • Resultatet af 4 timers simren, og bruning med efterfølgende 1 times trykkogning ved 110-120gC er stort set det samme: på restauranter skyder man jo gerne genvej, endda ved hjælp af microbølgeovn.

        Kommentar af AagePK — 2. december 2014 @ 09:14

        • Jeg har ingen forstand på trykkogere, men simremad via en mikrobølgeovn tror jeg ikke på!
          Simringen betyder jo, at smagsindtrykkene får god tid til at supplere hinanden … tror ikke, jeg vil ønske mig en trykkoger – jeg har jo også al den tid, der behøves 🙂

          Kommentar af Ellen — 2. december 2014 @ 13:54

          • Det med tid er jo unge menneskers problem, hvorfor jeg brugte meget tid på at lære dem kunsten at bruge en trykkoger: så fik de mulighed for at udnytte de billigere udskæringer, og energiforbruget falder jo også drastisk. At hele hytten så heller ikke lugter af den mad, der blev lavet, anses også for at være et plus i visse kredse.

            Kommentar af AagePK — 2. december 2014 @ 16:07

            • Okay så – men er det mon de unge, der køber en trykkoger?
              Jeg ved godt, at nogle synes det er skrækkeligt med madlugt, og det er heller ikke alt, der dufter lige godt, men det meste gør da. Synes jeg.
              Det allerværste er sådan noget som friturestegning, og det kan man alligevel ikke gøre med en trykkoger 🙂

              Kommentar af Ellen — 2. december 2014 @ 16:24

  13. Ti hi, den historie minder mig om min ungdom, hvor købet af en lysestage medførte renovering af hele stuen… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 2. december 2014 @ 09:39

    • Du godeste – den slår da sejlgarnet med mange længder 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. december 2014 @ 13:54

  14. Så fik jeg en forklaring på det mærkelige billede, der har været “slået op” på min Bloglovin’-konto den seneste tid – nemlig dit billede af medisterfarstilberedning. Jeg har været rundt om en pejs med noget brænde, men nu fik jeg åbnet posten og kunne se, at det jo selvfølgelig er en køkkenmaskine med medisterfars. Jeg kan huske, min mor fabrikerede metervis af medister på den manuelle kødhakker. En sådan var et af mine første køkkenindkøb i Daells Varehus, for sådan en hører åbenbart til i et køkken (når min mor har det). Bum bum. Jeg har lavet vanillekranse en eller to gange, og så har jeg hakket hvidkål til den sønderjyske gammeldaws hvidkål, og så har jeg lånt den ud i mange omgange til andre uden et velassorteret køkken. Men medister har jeg endnu ikke forsøgt mig ud i. Mon du når at lave endnu et hold med mere krudt i, inden du skal til julefrokost?

    Kommentar af conny — 5. december 2014 @ 09:15

    • Jeg var ikke klar over, at jeg kunne figurere på en Bloglovin’-konto … men det var godt, du fik opklaret mysteriet.
      Jeg har ikke været så flittig til at bruge mmin Kenwood, som jeg burde have været, en jeg har dog lavet en del deje på den. Du har i den mindste lånt din ud, så brugt er den da blevet 🙂
      Jeg ved ikke, om det bliver inden jul – vi får se. Jeg har ikke lovet nogen noget, heldigvis …

      Kommentar af Ellen — 5. december 2014 @ 11:57

      • Jeg har en bloglovin-konto, hvor jeg har listet de blogs, jeg læser, så der kommer et billede og lidt tekst op, når I har skrevet nyt. Det er sådan, du figurerer 🙂 Og sådan jeg prøver at følge med i, hvad der sker rundt omkring.

        Kommentar af conny — 8. december 2014 @ 10:39

        • Åh – det er bare din form for reader – så forstår jeg 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. december 2014 @ 11:02

  15. Jeg har vist ikke set med-ister hjemmefremstillet siden min mormor gjorde det!

    Kommentar af Jørgen — 6. december 2014 @ 14:00

    • Jeg føler mig så gammel, når nogen siger sådan noget 😉

      Kommentar af Ellen — 6. december 2014 @ 17:55


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.