Hos Mommer

27. november 2014

Vi er snart på alt, overalt og hele tiden

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:34
Tags: ,

Det er ikke så længe siden, jeg undrede mig over den hyppigere og hyppigere [forkerte] brug af forholdsordet ‘på’.
Nu undrer jeg mig igen, for i går og i dag har jeg i radioen hørt to helt skæve anvendelser af ordet – hvorfor er det blevet så moderne at sige ‘på’, når det er andre forholdsord, der retteligen skal bruges?

Hørt i går: Det giver en forpligtigelse på … NEJ, det hedder forpligte TIL!
Hørt i dag: Det sætter en grænse på, hvor langt man kan gå … NEJ, det hedder en grænse FOR!
(Jeg kan bedst kan lide forpligtelse – har svært ved at vænne mig til, at forpligtige kom i ordbogen i 1986 pga. princippet om, at når der er tilstrækkelig mange, der har sagt det forkert, gør man det til rigtigt.)

Nysgerrig på hører jeg næsten dagligt. Forleden hørte jeg har du gjort dig nogle overvejelser på, om

Jeg er ikke spor glad på, at ‘på’ er blevet det mest brugte forholdsord. Snart vil der være sprogforskere, der laver undersøgelser på, hvor hyppigt ‘på’ bruges på talesproget, og inden for en overskuelig årrække vil vi derfor kunne se flere og flere af de go’e, gamle præpositioner forsvinde på ordbogen.

En eller anden (husker ikke navnet) så gerne, at danske universitetsstuderende lærer sprogene bedre; både det danske og de fremmede. Det kan jeg kun tilslutte mig. Intervieweren prøvede at få det til at lyde, som om det er en forfærdelig dårlig ide, for “hvorfor skal vi være gode/bedre, når andre bare kan forstå, hvad man mener? Det vigtigste må vel være at kunne sit fag.”
Det er netop ikke sådan det er, når vi er ude i fagsprogene; folk bilder desværre bare ofte sig selv ind, at de bliver forstået rigtigt, og finder først ud af, at det modsatte gjorde sig gældende, når det er for sent, men vi danskere har en temmelig høj mening om egne fabelagtige sproglige evner og kundskaber, samtidig med, at vi har svært ved at acceptere, at andre ikke kan tale “et ordentligt dansk”. Jeg har mange gange hørt/set folk erklære, at de er “flydende i engelsk skrift og tale”, hvor jeg med det samme kunne høre vedkommendes Eddie Skoller-engelske i talen og se gymnasieniveauet i skriften.
Men okay – virksomhederne skriver det rask væk som et krav i deres jobannoncer, og så er ansøgerne vel nødt til at bilde sig selv ind, at de virkelig behersker det flydende.
Hvad kun meget, meget få gør, hvis det ikke er modersmålet …
Misforstå mig ikke: Jeg siger ikke, at det er forkasteligt, hvis man ikke er god til dansk eller kun kan klare sig på turistengelsk. Det gør jeg selv på tysk og fransk kan jeg så lidt af, at det ikke er værd at nævne. Det er, når man bevæger sig ind i de professionelles rækker, at sproget skal være i orden.
Dengang stort set alle, lige fra top til bund, blev tilbudt engelskkurser på mit arbejde, skulle vi gennem en prøve (både mundtlig og skriftlig) for at blive placeret på hold, hvor man var på nogenlunde samme niveau. Jeg ved, at der var en del, der fik temmelig røde ører – eller ligefrem blev sure – over at blive placeret i gruppe 4 eller endog 3, hvor de helt klart havde forventet at være i toppen, som var gruppe 5.
Det var i øvrigt dengang grunden blev lagt til The Dream Team, som lærer Andrew kaldte det, eller Det Fast Sammentømrede Engelskhold, som vi selv kaldte os.
Og som jeg skal til julefrokost sammen med en måned efter jul. Herligt! Det glæder jeg mig på!

Reklamer

27 kommentarer

  1. Det er jeg også meget obs på…;-)

    Kommentar af teakl — 27. november 2014 @ 16:53

    • Hehe 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 17:42

  2. Hvor har du været de sidste 30 år? Jeg blev opmærksom på tendensen i 1984, hvor jeg var udlånt til et it-firma. Flere af mine kontaktpersoner der – alle danskere – kendte ikke ret mange andre præpositioner end på. Om det havde noget med branchen at gøre, ved jeg ikke ….

    Kommentar af Rasmine — 27. november 2014 @ 17:23

    • Øhhh – jeg har været lige her …
      Jeg har altså ikke lagt mærke til ‘på’-brugen før inden for det sidste halve års tid, og jeg synes ellers, at jeg er kritisk nok 🙂
      Pudsigt, at du har hørt det i så mange år.
      PS: Tillykke med fødselsdagen 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 17:46

      • Tak 🙂
        Det er muligt, at min irritation over at høre på et par tusind gange om dagen skærpede min opmærksomhed på netop den fejl. Man kan vel sige, at det gjorde mig “hudløst opmærksom” 🙂

        Kommentar af Rasmine — 27. november 2014 @ 18:48

        • Det er klart nok – og jeg undrer mig stadig over, at fænomenet skulle være så gammelt 😉

          Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 19:24

  3. Det der med sprog, uanset hvilket, er en vanskelig ting at blive klog på. Hø, hø,
    For mange år siden var jeg til eksamen i statistik, hvor vi skulle beregne sandsynligheden for en bestemt hændelse, når man trak “på må og få”. En af mine iranske studiekammerater gik helt i stå, for han anede ikke hvad der mentes. Han forstod alle ordene hver for sig, men ikke når de blev sat sammen på denne måde.
    Jeg er ikke i nærheden af at være flydende i engelsk skrift og tale, men det afholder mig ikke far at søge stillinger med dette krav. Det er min erfaring, at det nærmest er et standardkrav, uanset om der er behov for det eller ej.

    Kommentar af Lone Nielsen — 27. november 2014 @ 18:01

    • Den er da heller ikke nem – kan jeg godt se. For en indfødt dansker er det indlysende hvad “på må og få” betyder, men det er ikke noget man kan gætte sig til betydningen af.
      Du har ret: Det er blevet et standardkrav og betyder ikke andet end at du skal være forholdsvis god til engelsk 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 18:43

  4. Jeg har ikke hørt den omtalte udsendelse, men jeg har hørt meget andet vrøvl, der omhandler samme problematik. Selvom jeg ikke betegner mig selv som nogen sprogrøgter, så er da altså ord og vendinger, jeg får knopper af 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. november 2014 @ 19:13

    • Sådan har vi det nok alle sammen – med mindre man er totalt håbløs til sprog, og det er heldigvis de færreste 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 19:25

  5. ..og så kom du sørme på sprog-stikkerne igen… 🙂

    Kommentar af Inge — 27. november 2014 @ 19:51

    • Ja … det hjælper ikke noget at sløve den for meget af 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 20:24

  6. Det gælder jo om at være på, ikk’?
    Det mener Venstres Esben Lunde Larsen også, derfor har han sat spot på børns sprogfærdigheder, især mht kommatering. Her til aften her til aften blev han så sat til at sætte komma, og havde 50% fejl. Så kom der spot på ham.
    “Det gør jeg selv på tysk og fransk kan jeg så lidt af, at det ikke er værd at nævne.” Her vil jeg også mene, at der mangler et grammatisk komma. Enig?

    Kommentar af AagePK — 27. november 2014 @ 20:11

    • Hele tiden 😉
      Der mangler et komma her, ja … og jeg er ellers bedst til grammatisk komma. Startkomma kniber det noget mere med, men jeg har heller ikke været på kursus. Det var i øvrigt grammatisk komma, de to personer satte her til aften, og ud fra den betragtning mener jeg ikke, nogen af dem begik fejl. Det var først bagefter, de fik at vide, at der skulle bruges startkomma. Det er svært at sætte korrekte kommaer og jeg har også svært ved at se logikken og syntes de påståede rigtige kommaer så underlige ud, ganske som ofrene i tv-studiet mente, men jeg må samtidig erkende, at jeg er langt bedre til stavning end til kommatering 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 20:31

      • Jeg hørte godt, at studieværten omtalte, hvilket komma, der skulle have været brugt, men hørte ikke navnet. Og jeg må indrømme, nu, hvor jeg ser det på skrift hos dig: jeg har aldrig hørt om startkomma! Som i: never-ever! Og ved at slå det op bl.a Store danske Encyklopedi er jeg bare blevet mere forvirret. For eksemplet, som de kalder Med startkomma er da stort set et grammatisk, medens det andet er særdeles mangelfuldt kommateret, nærmest det, der i 90’erne hed Nyt komma. Et misfoster. Og på deres egen hjemmeside fraråder sprognævnet brugen af startkomma. Så hvorfor gør DR?
        Nå, nu har jeg fundet en artikel om startkomma på sproget.dk, og ganske rigtigt: det er sprognævnets nedvurderende sprogbrug overfor det grammatiske komma, der har fået dem til at give vort gamle komma et nyt navn. Og så forstår jeg slet ikke venstremanden og socidamen. For der skal altså være kommaer rundt om indskudte sætninger, ellers kan det blive uforståeligt.

        Kommentar af AagePK — 27. november 2014 @ 22:17

        • Ved at studere start-kommaet, og det af nævnet foretrukne, er jeg kommet til den konklusion, at nævnet, fornærmet over at vi ikke accepterede det nye, norske, komma, lagde et par ekstra, unødvendige, regler ind, og så kaldte det startkomma, for grammatisk må det absolut ikke hedde. Jeg tager deres eget eksempel:
          Med start-komma:Den, der sover, synder ikke. I gamle dage ville man have sagt: Den synder ej, der sover.
          Uden startkomma: Den der sover, synder ikke. Her burde der slet ikke være komma, da ingen af de to adskilte dele kan stå alene, der er ingen helsætning. Man kunne lige så godt skrive: Den sovende synder ikke.
          Sprognævnet argumenterer for, at vi bør undlade startkommaet, og hellere følge det norske. Men dansk og svensk er nu tættere på hinanden, end dansk og norsk, så det holder jo ikke.

          Kommentar af AagePK — 28. november 2014 @ 09:20

        • Det er forvirrende, helt enig.
          Jeg tror dog ikke, at man forbyder komma rundt om indskudte sætninger. Hvis sætningen kan stå i parantes, skal der komma omkring den.
          Noget af det forvirrende fra i går i Mark Stokholms prøve var noget andet (jeg måtte også lige studere kommareglerne).nemlig en apposition:
          Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB. Fordi der kun er én, der er størst.
          Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB. Fordi der er flere fynske byer.
          Det andet eksempel, som “venstremanden og socidamen” fik, var nu også meget tricky, men det var naturligvis med vilje for at få dem til at falde i vandet. Det ville jeg helt sikkert også have gjort med den sætning.

          Er dansk tættere på svensk? Jeg synes godt nok, det er omvendt. Det skulle så være rent grammatisk, som jeg intet ved om, men rent ordmæssigt ligger norsk da meget tættere på dansk.

          Kommentar af Ellen — 28. november 2014 @ 09:27

          • Nej, det er bokmål, der ligner dansk, fordi vi har påvirket dem i 400-års-natten. Som de kalder den “kulturpåvirkning”, de har været udsat for. Og det er ikke det oprindelige norsk.Det, der i dag kaldes nynorsk, er restaureret old-norsk, der sammen med færøsk og islandsk hører til den vestnordiske sprogstamme, medens dansk og svensk hører til den østnordiske sprogstamme. Jeg har da også meget lettere ved at kommunikere med en svensker, hvadenten han er fra Småland eller Umeå, end med en nordmand af den ældre slags. Medmindre han gør sig umage og taler bokmål.
            Og det er de der apositioner og andet grums, sprognævnet har fundet på for at gøre det mere besværligt at bruge startkomma, så folk skræmmes væk. Husk på: de kære elever skal jo ved prøven krydse af, om det er norske-kommaet, eller startkommaet, der skal gælde.

            Kommentar af AagePK — 28. november 2014 @ 21:36

            • Okay … jeg har så åbenbart kun mødt nordmænd, der taler bokmål, for jeg synes de generelt er nemmere at forstå end svenskere – hvor jeg dog kun sommetider har problemer med den skånske dialekt, som er svær at forstå i forhold til stockholmsk og umeåsk 🙂

              Kommentar af Ellen — 29. november 2014 @ 09:01

  7. Jeg hører sjældent radio eller TV, så jeg er håbløst agterudsejlet, men jeg kan da se visse grelle perspektiver i, at “afholdende” bliver “påholdende”, “holde til” bliver “holde på” osv. Nej, lad os få Ellen i Dansk Sprognævn med et spanskrør!

    Kommentar af Eric — 27. november 2014 @ 21:11

    • Jatak – det kunne være et fedt job at få her på mine gamle dage 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. november 2014 @ 21:25

  8. Det ville da gøre det noget lettere at lære dansk som indvandrer, hvis vi kun havde ét forholdsord, der kunne bruges i alle sammenhænge 😉 Så kunne man sidde på græsset på skyggen på træet, mens man læste på sin avis, spiste på sin is og glædede sig på, hvor nemt sproget pludselig var blevet! Der er nogen, der synes, vi skal blive bedre til sprog, og andre mener, vi skal blive bedre til at sætte komma. Det kan man da kun glæde sig over. Men vil det mon hjælpe noget i forhold til fx netop den underlige omgang med forholdsord?

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. november 2014 @ 09:11

    • Du fandt flere gode eksempler, end jeg lige kunne i skyndingen i går, hvor jeg pludselig var aldeles ideforladt 🙂
      Jeg er (naturligvis) også enig i, at der er plads til forbedring, men nej, jeg tror ikke det hjælper på forkert brug af forholdsord.

      Kommentar af Ellen — 28. november 2014 @ 09:29

  9. Det er dejligt at være kommet ud i friheden igen, og læse en af dine sprogblogposter. Jeg er ikke så god til at få samlet eksempler sammen, så jeg nyder altid, når du har gjort arbejdet for mig, og så glæder det mig altid, når de andre også kan bidrage.

    Kommentar af Stegemüller — 3. december 2014 @ 07:00

    • Tak for ordene og velkommen tilbage til friheden, som du kalder det 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. december 2014 @ 09:33

  10. Dejlig indlæg – og trist med sprogforarmelsen.

    Kommentar af Jørgen — 6. december 2014 @ 13:52

    • Ja, men så har vi brokkere da noget at gå op i 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. december 2014 @ 17:52


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.