Hos Mommer

22. november 2014

Aldeles og total afslapning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:27
Tags: , ,

StrikketilbehørsmappenJohns ryg brokkede sig en smule i morges, så vi blev enige om at holde weekend i weekenden i stedet for mandag og tirsdag.
Det passede mig ret godt, for så kunne jeg endelig få syet siderne til den projektmappe færdig. Projektmappen, som nu ikke længere er et projekt, men en strikketilbehørsmappe, og jeg er SÅ glad for den.
Nu kan jeg holde en for mig sjælden form for orden.
Selv John er imponeret, men nu holder han også ekstremt meget af orden og systematik, og at se et godt stykke håndværk synes vi vel alle er imponerende, selv om det ikke er noget, man selv ville have brug for eller eje.
Okay … ‘godt håndværk’ er temmelig pralende, for der er både skønheds- og begynderfejl, men de fleste af dem er heldigvis så små, at det kun er mig selv, der kan se dem. Og professionelle syersker … Charlotte skal nok finde dem, hvis jeg beder hende om det – hun er for høflig til selv at gøre mig opmærksom på dem.

StrikketilbehørsmappenStrikketilbehørsmappen

Der er plastlommer til småting, til wirer og til almindelige rundpinde, elastikholdere til KnitPro-pinde, til strømpepinde, til hæklenåle.
Undervejs har jeg taget masser af billeder af detaljerne, som jeg vil sætte ind i dokumentet med fremgangsmåden, som jeg efter bedste evne har forfattet. Billederne i indlægget kan klikkes større, hvis man er nysgerrig efter at kigge nærmere på det hele.
Jeg er rigtig glad for, at jeg lærte at lave en lynlås i præcis den størrelse, jeg har brug for; det vil jeg kunne bruge i andre sammenhænge, bl,a. til taskelommer med mål skræddersyet til bestemte ting.

StrikketilbehørsmappenStrikketilbehørsmappen

Og jo, det er total afslapning for mit vedkommende, at jeg har syet hele dagen.
Det klør i fingrene for at sy en til, men jeg kan ærlig talt ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge den til … er der en, der vil købe sådan en mappe? Den bliver dyr, for det tager saftsusemig lang tid at sy den. Ditte – jeg glæder mig til at vise dig hvordan!

Reklamer

28 kommentarer

  1. Den ser meget lækker og prof. ud 🙂 Flot arbejde.
    Et spørgsmål: hvor stor er den?

    Kommentar af Kirsten Jensen — 22. november 2014 @ 18:18

    • Tak, Kirsten 🙂
      Det ringbind, der sidder inde i, er i A5-størrelse.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 18:24

  2. Jeg er passende imponeret af både orden og produkt. Det ser rigtigt indbydende ud.
    Jeg har Knitpro’s egen mappe med plastlommer, der går i stykker. Gad vide om man kan lave nogle med holdbare til den? Holder du kurser???

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. november 2014 @ 19:10

    • Tak, tak 🙂
      Den havde jeg også og var grundigt træt af den. Jeg håber det holder, alt det jeg har lavet – men ellers kan jeg jo bare lave nogle nye sider.
      Jeg holder ikke kurser – ikke endnu i hvert fald, for jeg skal selv være mere sikker på selve mappeetuiet. Ditte skal være min prøvekanin, og det blev aftalt fordi hun ville have været med på kurset i Den Lille Lade, men kunne ikke i den weekend. Prøv evt. at holde øje med, hvad Ragnhild annoncerer fra Den Lille Lade.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 19:48

  3. Jeg er altid imponeret, når jeg ser, at folk kan lave så fine ting – det kan jeg nemlig ikke selv. Jeg har hverken fingerfærdigheden eller tålmodigheden til det 🙂

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 22. november 2014 @ 19:26

    • Tak – fingerfærdigheden har du såmænd nok, men tålmodighedsmanglen er det nok lidt værre med … jeg elsker denne slags nusserier, men har slet ikke tålmodighed til at sy tøj, hvor min datter siger lige det modsatte 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 19:50

  4. Den er flot og ret smart, taskemappen til sysager. Så er man da også fri for et sybord!

    Kommentar af Jørgen — 22. november 2014 @ 20:38

    • Ja – den er lettere at transportere rundt til mine forskellige ‘væresteder’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 22:33

  5. Hvor er det smukt håndarbejde. Du er så dygtig med dine hænder. Mappen minder mig om en mappe min mormor lavede til mine broderiting, da jeg gik i 5. klasse.

    Kommentar af Stegemüller — 22. november 2014 @ 20:45

    • Tak – og det er en go’ mormor du har haft 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 22:34

  6. Jeg synes også din mappe er rigtig flot, men jeg har desværre nok ikke lige brug for sådan en. Det burde være muligt at holde orden nu 😉 Har du brugt lynlås i metermål, med løse glidere, siden du skriver som du gør?
    Jeg havde også en trang til at sy i dag, men beherskede mig og nøjedes med strikkepindene.

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. november 2014 @ 21:01

    • Tak – det gode ved denne mappe er, at den er transportabel 🙂
      Ja, jeg har brugt lynlås i metermål … det var ikke så svært som jeg troede …
      Hehe, er det at beherske sig, når man strikker i stedet for at sy?

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 22:36

      • Ja, for jeg har ikke en systue, som du har, så jeg skal have slæbt det hele frem, og så roder jeg i alle rum. Strikketøjet ligger fremme 😉

        Kommentar af Pigen fra landet — 23. november 2014 @ 07:01

        • Okay, så forstår jeg … 🙂

          Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 08:10

  7. Jeg elsker sådan noget – jamen altså! Først troede jeg du var blevet kirurg, men så læste jeg texten 🙂

    Kommentar af Donald — 23. november 2014 @ 02:35

    • Næh, jeg er ikke blevet kirurg på mine gamle dage 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 08:11

  8. Ih, Ellen, nu får jeg præstationsangst! Som sagt er jeg ikke spor øvet ved symaskinen’ men til gengæld lidt af en perfektionist, så jeg håber det sidste kan bære mig igennem! Under alle omstændigheder skal jeg have købt stof og mappe, plus alt muligt andet, så jeg tror du må sende mig en materialeliste… Men jeg glæder mig altså også… 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 23. november 2014 @ 07:59

    • Ingen grund til præstationsangst 🙂
      Jeg skal nok sende en liste, men meget af det har jeg med alligevel – fx er der ingen grund til at købe lynlås i metermål. Det bliver så hyggeligt, gør det 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 08:14

  9. Den er bare rigtig flot og så absolut en nødvendighed som strikker. Jeg har pt også Knit Pro’s mappe, men den har aldrig kunne lukkes – suk. Jeg har heldigvis en sød veninde som er en knag til at sy, så vi har købt stof til et nyt opbevaringssystem. Jeg kan slet ikke vente til “vi” skal sy det {;o)

    Kommentar af nuuka04 — 23. november 2014 @ 09:17

    • Absolut – der går alt for meget rod i det, hvis ikke man har et godt system!
      Jeg kan godt forstå, at du glæder dig meget til ‘I’ skal sy et nyt og sikkert både flot og snedigt opbevaringssystem til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 12:20

  10. Jeg må spørge efter at have set din taske efter i sømmene. “Har du gået på eller var lærer på Københavns Designer Skole som eksisterede i ’70erne?” – Der er noget bekendt med den dersens lynlås i metervis 😉 ( Ja! .. jeg ved det 😛 )

    Kommentar af Mariane — 23. november 2014 @ 13:44

    • Hvad ved du godt?
      Nej, jeg har aldrig haft det mindste at gøre med Københavns Designer Skole – min interesse for at sy er først kommet efter jeg blev 40 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 13:57

      • At der ikke noget der hedder “den dersens” hæhæ – Det er jo en dejlig ting at kunne lave kreative ting…

        Kommentar af Mariane — 23. november 2014 @ 17:59

        • Nårh … talesprog er ikke forbudt på min blog 😉

          Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 18:07

  11. Den ser praktisk, smuk og gennemført ud. Jeg vil gerne betale for en 😊

    Kommentar af Lene — 23. november 2014 @ 16:12

    • Det kunne vi måske godt finde ud af, Lene – men den skal jo bogstavelig talt skræddersys til netop dine behov 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2014 @ 17:26

  12. Nøj!! Hvor er den flot.
    Jeg er fyldt med lovord og den er da bare rigtig smart.
    Det kan godt være jeg på et tidspunkt må få tid til at afprøve det selv.
    Mappen du har brugt er den kun A5 størrelse?? Jeg så det i den første kommentar.

    Kommentar af Linda — 26. november 2014 @ 20:25

    • Tak! Jeg er altså også superglad for den – og den orden man kan få i strikketingene.
      Ja, det er kun A5-størrelse. Alle andre end mig på kurset lavede den i A4, men jeg synes den bliver alt for voldsom, så.

      Kommentar af Ellen — 26. november 2014 @ 20:32


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.