Hos Mommer

20. november 2014

Et syrenfarvet køkken og et multiblåt garderobeskab

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:18
Tags:

Syrenfarvet køkkenI dag ville John sætte emhætten op (“Det er smaddernemt – nærmest plug and play –det er der ingen grund til, at du betaler en montør for”.)
Så nemt var det så heller ikke – det er godt, man har en mand, der kan tænke egne monteringstanker, for det viste sig kun at være nemt, hvis man pillede en emhætte ned identisk med den, der skal sættes op, hvilket ikke var tilfældet her. Stikkontakten sad forkert, blandt andet, så den nye emhætte ikke kunne komme helt ind til væggen. Allerede der havde jeg ringet efter en elektriker, men for John er det en sjov udfordring, selv om han selvfølgelig ikke vil indrømme det, for det fjerner hans mulighed for at gå lidt småbandende rundt og tænke halvhøjt over de forskellige løsningsmodeller. Der var også andre sten på vejen, men de er næsten fjernet nu. Det bedste ved det hele er, at han er nødt til at specialbygge en krydderihylde til mig – den er nemlig tudegrim, den der var der indtil i dag.
Den, der blev sat op dengang i 2001, hvor man satte det køkken op, vi nu har skiftet fronter på. Man har samtidig med montering af det nye køkken malet de syrenfarvede vægge over med hvid maling. Jeg kan godt se, at den grønne køkkenelementfarve nok ikke gik helt godt i spænd med den vægfarve. Hvem i alverden maler et køkken syrenfarvet? Det er vel næppe engang 60’er- eller 70’er-stil?
Det bliver et førbillede uden et efterbillede, for John skal først have snedkereret krydderihylden. Jeg benyttede lejligheden til at få malet bjælken der, hvor Maler-Glenn ikke havde kunnet komme til.

Multifarvet klædeskab Multifarvet klædeskab (2) Multifarvet klædeskab (3)

Hvad mener I ellers om garderobeskabet? Smukt, ikke? Jeg havde ellers, fordi jeg er så hamrende træt af at male, besluttet mig til, at det først skulle ordnes ‘senere’. I dag gik jeg ikke desto mindre i gang med at pille det der skrækkelige papir af, for jeg ved jo godt, hvordan det går med ‘’senere”: Når der først er kommet tøj ind her, får jeg med stor sandsynlighed ikke taget mig sammen til at hive det hele ud igen for at ordne skabet.
Noget af papiret gik af i hele baner; andet måtte blødes op og skrabes af, men jeg blev næsten færdig og skulle lige prøve at rulle den væg, hvor jeg ikke havde brugt vand. Det bliver mildt sagt en hel del bedre.
Jeg er totalt smadret i ryggen af at benytte det som walk-in-crawl-out-closet – dvs. hele tiden bukke mig og rejse mig. Det fald for 14 dage siden kan stadig mærkes, når jeg byder ryggen den slags ting – måtte hele tiden sige et mantra: “Det bliver jeg SÅ glad for, når jeg er færdig. Det bliver jeg SÅ glad for, når jeg er færdig. Det bliver jeg SÅ glad for, når jeg er færdig. Det bliver jeg SÅ glad for, når jeg er færdig.”

Reklamer

37 kommentarer

  1. Det var da ellers lidt anderledes med blomstret indtræk 🙂 – synes, jeg andre steder har set folk jagte det helt rigtige retrotapet til skabe, skuffer, vægge osv., jeg foretrækker nu også den mere neutrale version 🙂

    Kommentar af Conny — 20. november 2014 @ 19:04

    • Jajada, alting kommer jo igen, men jeg synes altså, at det var lige spraglet nok, så jeg foretrækker neutraliteten lige som du gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 19:34

  2. Og det gør du.
    Fantastiske farver og mønstre i det hus…..
    Jeg er vildt imponeret over alt det I får gjort. Det bliver da helt fantastisk at få det færdigt.

    Kommentar af Den gamle Krage — 20. november 2014 @ 19:10

    • DET gør jeg!
      Ja, det må man sige – men du skal altså ikke være imponeret. Vi har foreløbig været næsten fire måneder om det … vi har jo ikke travlt, så længe vi ikke har solgt rækkehuset.

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 19:36

  3. Sjovt med den dokumentation for, at der har været tider, hvor man var mere til masser af farver i boligindretningen, end vi er i dag 🙂 Jeg er sikker på, at du bliver glad for, at du bestemte dig for at få ordnet det garderobeskab, selv om det er noget af et arbejde 🙂

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 20. november 2014 @ 19:33

    • Ja, vi har fundet masser af dokumentation rundt omkring – gad vide, hvornår man går tilbage til de stærke farver igen? For det skal jo nok komme … 🙂
      Det fortryder jeg ikke, Randi, men pyh, hvor jeg glæder mig til at blive færdig!

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 19:38

  4. Jeg synes konstant, der er er ny interessante installationer i det hus… (hedder kunst ikke installationer nu om dage??)
    Enten har de tidligere beboere været vildt kreative eller også har de brugt metoden “det var billigt, det bruger vi bare”…. Har en skummel mistanke om at det er det sidste!
    Heldigvis hører din mand så til de kreative og får lavet både em og hylder… Det bliver I så glade for når I er færdige….!!
    Det klædeskab havde fortjent en bedre skæbne… desværre går det så ud over din ryg at få ændret på det kunstneriske indtryk… Men jeg har det som du, hvis det ikke er gjort, bliver det heller ikke gjort senere!

    Kommentar af Anne Holtegård — 20. november 2014 @ 19:34

    • Hehe, jeg er helt sikker på, at du har ret – vi har set virkelig mange eksempler på billigløsninger og Mr-Godtnok-ditto.
      Vi bliver heldigvis glade for det hele, og vi er faktisk snart færdige 🙂
      Ja, det er et skrækkeligt skab, ikke? Ikke engang i de allermest farveglade tider ville jeg have udsat mit garderobeskab for den tortur 😉

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 19:40

  5. og det gør du! Altså bliver glad OG færdig. Vi har to rum, som vi selv ville male, da vi fik renoveret og malet. Gæt hvilke rum, der aldrig er blevet færdig 😉

    Kommentar af Lene — 20. november 2014 @ 19:45

    • Jeg bliver glad, ja 🙂
      Jeg behøver vist kun at gætte én gang – den er klassisk, og jeg ville ikke risikere at blive sur på mig selv over at se på det skrækkelige skab i al fremtid.

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 19:52

  6. De ord der kommer fra Johns mund, er jeg sikker på ville være de samme der kom fra Allans, hvis det var ham der skulle lave det samme.
    Farverne vil jeg tro er fra 90’erne. Nogle af vores venner har altid været glade for farver i alle rum, og jeg kender ingen der malet så meget som de gør. Tapet er skam allerede på højeste mode igen. Vi har nemlig været ude at se på tapet. Der er SÅ meget farverigt og ikke mindst stormønstret i hver eneste af De tapetbøger vi kiggede i, og det var rigtigt mange. Det er 70’tapet der er in igen.

    Kommentar af Pigen fra landet — 20. november 2014 @ 19:53

    • HA – ja det er sikkert de samme ord 🙂
      Er det ikke længere siden? Vi flyttede ind i rækkehuset i ’88, og da troede jeg, det var ved at være slut med de skrappe farver.
      Men det er åbenbart kommet igen, det med de store mønstre … jeg har set meget i nærmest op-art-stil – altså store, sort-hvide mønstre, men det skal vi ikke nyde noget af nede i det gamle hus 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 20:49

  7. Det er jeg sikker på, at du bliver! Hårdt arbejde – men det er det værd!

    Kommentar af Lone Nielsen — 20. november 2014 @ 21:02

    • Absolut arbejdet værd, blev jeg overbevist om allerede inden jeg var halvt færdig med at pille papir af 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 21:11

  8. Der arbejdes!

    Kommentar af Jørgen — 20. november 2014 @ 21:10

    • Så ryggen brokker sig!

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 21:11

  9. Det bliver du nemlig SÅ glad for, når du er færdig.. 🙂

    Kommentar af Inge — 20. november 2014 @ 21:30

    • Du er ikke nem at skjule noget for, Inge 😉

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 21:36

  10. hold da op en forfærdelig smag de mennesker , der har boet i huset før jer, har haft – jeg elsker at læse om jeres flid og gåpåmod!

    Kommentar af marianne bentzen — 20. november 2014 @ 22:12

    • Den har i hvert fald ikke været i overensstemmelse med vores smag – og tak for de søde ord 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 22:18

  11. Ja, det bliver du helt sikkert glad for. Jeg er så imponeret over jeres flid. Håber, I sover godt i nat uden smerter hist og pist.

    Kommentar af Betty Schou — 20. november 2014 @ 22:23

    • Du skal altså ikke være så imponeret – vi er jo ikke dernede hver dag 🙂
      Det går udmærket, tak, nu hvor jeg ligger ned.

      Kommentar af Ellen — 20. november 2014 @ 22:40

  12. Det er virkelig godt gået, at du fik pillet papiret af. Den violet-syrenfarve tror jeg mere har noget med personlighed at gøre. Jeg tror der er mange, som værdsætter sære farver, måske er der en slags følelsesregister forbundet med netop den farve.
    Fantastisk at John tager udfordringerne på den måde! 🙂

    Kommentar af Donald — 20. november 2014 @ 23:54

    • Det kan sagtens være, Donald – der MÅ være en god grund til at vælge den farve.
      Håndværksmæssige udfordringer tager han altid i stiv arm … 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 09:40

  13. Jeg tilslutter mig: Det bliver du SÅ glad for – når det er færdigt! 🙂
    Du kan godt begynde at klappe dig selv og John på skuldrene, jeg synes godt nok I knokler igennem!

    Kommentar af fiberfryd — 21. november 2014 @ 00:49

    • Det gør jeg helt sikkert, Ditte – vejen dertil er bare lidt sej lige nu 🙂
      Du skal – som de andre, jeg har sagt det til – ikke være så imponeret. Vi er ikke dernede hver dag, og vi giver sjældent os selv en 8-timers arbejdsdag, men det ser åbenbart imponerende ud på tryk 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 09:43

  14. Ej altså, dit garderobeskab var jo nærmest retrosmart, indtil du spolerede det hele 😉 Jeg ville bestemt også foretrække et lyst indre i mit garderobeskab, og så er der også den yderlige fordel ved at rykke tapet ned og male, at det er helt ny-rent, og – ikke mindst – slipper man for fornemmelsen af potentielt ‘liv’ bag et gammelt tapet, der måske slipper lidt hist og her … Vi får vel et fint billede af din nye krydderihylde, når den er færdig?

    Kommentar af Fruen i Midten — 21. november 2014 @ 09:43

    • Jeg tror, at dem, der går ind for retro er dem, der ikke selv har levet med det; altså unge eller yngre mennesker. Det, man selv har været igennem, tror jeg ikke man har lyst til at gentage 🙂
      Johh, men så speciel er den nu heller ikke – bare noget kønnere end den, der var …

      Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 17:14

  15. Ti hi, retro er ellers supermoderne her i England, ved du nok. Jeg har tænkt mig at indrette min kommende autocamper i ret “kitchet” stil, men det er også noget andet. Det kan hurtigt laves om, hvis man bliver træt af det… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 21. november 2014 @ 10:08

    • Hehe, jaja, men se mit svar til Fruen i Midten lige herover 🙂 Du må endelig vise billeder af camperen, når du får den indrettet!

      Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 17:16

  16. Da vi købte hus i ’75, var der lilla i flere variationer. På vægge, fodlister efter princippet: her står et køleskab, vi maler videre på den anden side.
    Næste år blev køleskabet flyttet, i mellemtiden havde man så fundet en ny nuance … osv.
    Det var så heller ikke vor stil, men kridhvidt er det så aspelut heller ikke. Hele huset er malet i soltonehvid, som giver en varm lys atmosfære, og alle skilderier uden undtagelse pynter uden at kollidere med storblomstrede tapeter eller hårde, kolde hvide flader.
    Der er dog én undtagelse: datterens værelse står stadig i den der gaskammergrønne farve, der var in i slut-90’erne, da hun bestemte. Hun kaldte den godt nok pistaciefarvet, men den mindede mig om det rum, Gary What’s-his-name blev henrettet i, ifølge Madame Tussaud’s, da jeg var der i ’64.

    Kommentar af AagePK — 21. november 2014 @ 10:24

    • PS: Husk at lave strækøvelser, så ikke ryggen giver endnu flere kompensationsproblemer!

      Kommentar af AagePK — 21. november 2014 @ 10:25

      • Og mandens navn var Caryl Chessmann.

        Kommentar af AagePK — 21. november 2014 @ 16:42

    • Det var lidt sådan, det var her i Den Stråtækte: Det er lettere at male udenom end at flytte lidt rundt på tingene.
      Gaskammergrøn, hehe – mon hun selv bryder sig om den farve i dag? Men ja – barnet fik skam selv lov at bestemme, det gjorde Charlotte også, men det er dog malet over igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 17:19

      • Jeg skal nok huske at strække ud!

        Kommentar af Ellen — 21. november 2014 @ 17:19

  17. Pyha, hvor er I flittige. Respekt!

    Kommentar af Eric — 22. november 2014 @ 14:33

    • Jamen det er jo sjovt at arbejde med, Eric – trods alt. Fordi man så tydeligt kan se resultaterne.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2014 @ 16:41


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.