Hos Mommer

13. november 2014

På arbejde – og lidt nyt fra DR

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:11
Tags: , ,

I dag holdt Veteranklubben sin stiftende generalforsamling, så jeg har været på arbejde. Eller … jeg har jo ikke arbejdet – tværtimod gjorde jeg og de andre veteraner vores til, at en masse forhenværende kolleger fik arbejdet en smule mindre, end det måske ellers var planlagt i dag.
Ihhh, hvor var det altså hyggeligt! Min gamle chef var den første jeg forstyrrede, men han blev ikke den sidste. De andre blev jeg dog inviteret ind til en sludder med. Det er faktisk sin sag at komme masende og så bare gå ud fra, at folk har tid til at smide alt hvad de har i hænderne og rive noget tid ud af kalenderen, fordi det passer fruen her at beære dem med et besøg.
Der var reserveret bord til os i kantinen, og det var bare så dejligt at opleve alle de, der enten vinkede eller ligefrem kom hen og sagde hej og gav et knus. Man er ikke glemt. Endnu da … det skal jo nok ske, men foreløbig har Veteranerne besluttet at mødes i kantinen på vores fælles sidste arbejdsplads forår og efterår – og så i øvrigt annoncere næste gang vi tropper op. Der var faktisk nogle af kollegerne, der ærgrede sig over ikke at have tid til at sludre lidt mere, så næste gang skal det kunne ses i kalenderen, foreslog flere.
Det gjorde ikke spor at blive mødt med den slags reaktioner, og jeg har næsten ikke ord til at beskrive, hvor dejligt det var at hilse på (alt for få af) dem igen.
Nu skal man endelig ikke misforstå noget her: Jeg savner IKKE det at “gå på arbejde” – elsker simpelhen det frie liv, vi fører nu og ville ikke tilbage igen, om de så tilbød mig en direktørløn for det (sandsynligheden for det kan så nok heller ikke skrives uden at bruge temmelig mange nuller efter 0,…), men jeg havde et godt job, et kanongodt netværk og en masse skønne kolleger, og lige præcis dem savner jeg rigtig meget.
Nå. Jeg kan allerede nu begynde at glæde mig til næste møde i marts.

Da jeg kom hjem, lå der en mail fra Anne(s Indfald) og ventede på mig: Hun havde spottet en grinagtig rulletekst på DR2. Tak for den, Anne.

DSC_0052

Hun spurgte, hvad den der geometriske varme mon kunne være for en størrelse.
Det kan jeg godt svare på: Det er simpelthen den varme, der udvikles, når man sidder og har det dårligt og derfor storsveder over en eksamensopgave i geometri, fordi den volder problemer.
Jeg var bare ikke klar over, at det var så udbredt et fænomen, at det ligefrem kunne udnyttes i fjernvarmeanlæg …

Reklamer

20 kommentarer

  1. Jeg tænkte jo nok, at du havde en forklaring…. Tænk, hvis jeg havde kunnet lagre al den energi fra terminsprøver og eksamen…. Jeg tror, vi havde være selvforsynende med energi her i huset!!!
    Det er flot, at der er plads til veteranerne på din gamle arbejdsplads… jeg er ikke vendt tilbage på min… oplevede andre efterlønnere komme og der var bare ikke tid… og pludselig havde vi heller ikke ret meget fælles længere.

    Kommentar af Anne Holtegård — 13. november 2014 @ 18:08

    • Jaja, du skal bare spørge en anden gang, Anne 😉 Ja, tænk, hvis den energi havde kunnet lagres … men det havde man ikke forstand på dengang 😉
      Der er fint plads. Selvfølgelig ebber det ud – det MÅ det gøre, men efter 1½ år har vi ingen som helst problemer med at snakke i timevis 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. november 2014 @ 18:12

  2. Det lyder godt at komme tilbage til arbejdspladsen uden at skulle arbejde.. 🙂

    Kommentar af Inge — 13. november 2014 @ 19:15

    • Det var en rigtig god følelse, Inge 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. november 2014 @ 19:50

  3. Og lige nu kan mit trætte hoved ikke finde ud af hvad der i stedet for skulle stå 😉 Jeg tror der er forskel på arbejdspladser, på min arbejdsplads kan vi aldrig sige, om der er tid til at snakke med folk på barsel, som kommer forbi. Gamle veterankolleger har vi kun en af, hun kommer så til strikkeklub 🙂

    Kommentar af Lene — 13. november 2014 @ 19:24

    • Der skulle stå geotermisk varme, vil jeg tro 🙂
      Jo, der er da stor forskel på arbejdspladser. Hvor jeg var, kunne/kan der selvfølgelig også opstå noget, der kræver akut handling, men man mente vist bare, at man i hvert fald kan forsøge at holde mødekalendenden fri for andre aftaler på et givent tidspunkt.
      Strikkeklubber er vist en god ting … ville ønske jeg var medlem af jeres!

      Kommentar af Ellen — 13. november 2014 @ 19:49

  4. Det er også min oplevelse: Arbejdet kan være lige meget, men kollegerne er savnet. Fin ide med veteranklubben. Hos os er der årligt træf – kaldet nytårskuren – hvor alle de ‘gamle’ inviteres til brunch med personalet på biblioteket, og så mødes ‘pensionisterne’ to gange om året, for at spise frokost sammen på et af de lokale spisesteder.

    Kommentar af fiberfryd — 13. november 2014 @ 23:57

    • I har også fundet en god løsning, kan jeg se. Det er dejligt, at ‘nogen’ tænker på, at godt nok er vi pensionerede, men at vi derfor godt kan savne de mennesker, vi har arbejdet sammen med i mange år.

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 08:25

  5. De tekster! Jeg sidder med et papir fra elselskabet, hvor der med fede typer gøres opmærksom på, at “…reduktionen i elafgiften først træder i kræft, når…..”

    Den geometriske varme må vel komme fra udnyttelsen af den afsindige energi 🙂

    Kommentar af Farmer — 14. november 2014 @ 05:55

    • Hehe, ja, de tekster – hvis man begynder at holde øje med det, kan man fange rigtig mange bommerter i tv 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 08:26

  6. Jeg synes tit, at der er vrøvl på underteksterne – jeg når bare aldrig at fange det. Men jeg når at registrere og lade mig forarge lidt over det, for burde det ikke være i orden? Nå pyt – vi skal også have lidt at more os over.

    Kommentar af Susanne — 14. november 2014 @ 07:08

    • Det er nemlig rigtig tit, men det er sjældent, man sidder med kameraet parat 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 08:27

  7. Veteranklub = “arbejdskrigen” er forbi? God ide med sådan en klub. Det var da ellers noget af en tekst DR leverede.

    Kommentar af Jørgen — 14. november 2014 @ 08:15

    • Haha, ja, arbejdskrigen er forbi … men veteran har nu også følgende definition: “person der hører til de ældste og mest erfarne inden for et område”. og så er titlen jo helt perfekt.
      Pågældende tekster har ikke lige haft hjernen med sig der!

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 08:29

  8. Det er lige med at have fagordene rigtigt på plads …
    Jeg forstår i øvrigt heller ikke indledningen på teksten “I gå til …”
    Hos os er der faktisk flest veteraner, der vælger at kappe linen helt, når de går på pension/efterløn. Jeg kan godt forestille mig, at jeg ville synes, der blev lidt tomt, for man har jo nået at knytte nogle bånd til ens kolleger.

    Kommentar af conny — 14. november 2014 @ 08:56

    • Det er det, og det kniber det lidt rigeligt tit med …
      Det er løbende tekster, så det er sikkert bare det sidste ‘L’ i ordet ‘skal’ eller ‘vil’
      Det er første gang i historien, at der er blevet dannet en decideret klub for pensionisterne, og det var heller ikke alle de spurgte, der havde lyst til at deltage – ikke så underligt var det de sidst afgåede, der meldte sig, så vi må se, hvad det udvikler sig til.

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 16:02

      • Ah, god forklaring på den underlige start.

        Kommentar af conny — 14. november 2014 @ 17:52

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 18:48

  9. Vor veteranklub indskrænker sit virke til et årligt Overlærermøde, med kaffe og rundstykker og en Riga-balsam; vi mødes 1. skoledag efter sommerferien, og vi vinker pænt til de yngre kolleger på vej til skole.
    Det er ikke noget problem at udnytte geometrisk, matematisk eller tyske-verber-varme, skolen skal blot isoleres bedre, end hvad der er standard i dag. Tænk på de grønlandske jordhytter, der kunne holdes varme med lyseslukke-leg.

    Kommentar af AagePK — 14. november 2014 @ 09:09

    • Hyggeligt, at I også kan finde ud af det 🙂
      Der lader til at være et godt potentiale mht. uudnyttet varme fra skolerne – de må da simpelthen kunne blive selvforsynende 😉

      Kommentar af Ellen — 14. november 2014 @ 16:03


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.