Hos Mommer

10. november 2014

Inspiration til et nyt ord

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:56
Tags:

I FB-gruppen Sprog for sjov – og i alvor var der en, der her til morgen henviste til en anmeldelse af bogen “10 faldgruber – Oversættelse for ikke-oversættere” af Kirsten Marie Øveraas. Anmeldelsen, som jeg kan anbefale, at man læser, hvis man er bare den mindste smule interesseret i sprog og journalistik.
Citat fra artiklen, som igen er citeret fra bogen:
Jeg er fuld af beundring for dem, der forventes at oversætte – og som gør det – uden en universitetsuddannelse i kildesproget, uden nogen særlig indføring i oversættelsesfaget, uden nogen systematisk erfaring med oversættelse og uden at have god tid til det”, skriver Kirsten Marie Øveraas i sit forord. Heldigvis tilføjer hun: ”Men jeg støder desværre jævnligt på beviser på, at det ikke altid lykkes lige godt. Og så bliver Jesus´ mor til ”jomfru Mary”, den kinesiske mur bliver til ”Den store mur i Kina” og en indianerhøvding bliver til ”en stor chef”. Boligblokke bliver til ”lejlighedsbygninger”, kaserner til ”barakker” og hele sætninger til vrøvl”.
Lige vand på min mølle. Jeg synes der er for meget sjusk – det er lidt for ofte, at der er undersat i stedet for oversat fra især engelsk, men det gælder sikkert også for alle andre sprog – engelsk er bare det eneste sprog, hvor jeg kan gennemskue fejlene, men hvorfor skulle det være anderledes for de resterende sprog?
Jeg savner, lige som Øveraas gør det, at den ‘oversættende’ journalist standser op og tænker sig om et øjeblik. Kan dette her passe? Hedder det virkelig sådan på dansk?
Journalister er ikke professionelle oversættere, men de er – eller burde være – professionelle udi det danske sprog, så selv om det kniber med det engelske, vil jeg vove påstanden, at en vending som “Den store mur i Kina” eller de andre nævnte eksempler ikke hører hjemme i en dansksproget artikel.

I artiklen gennemgås kort de 10 faldgruber; om nummer otte skrives dette:
”Faldgrube 8 er undersættelser. ”I modsætning til de syv foregående faldgruber skal denne ikke findes i kildeteksten, men i den oversatte tekst. En undersættelse er nemlig en oversættelse, der klinger unaturligt og ikke-mundret, fordi den er oversat meget ordret”. Kirsten Marie Øveraas bruger blandt andet eksemplet ”apartment building”, der bliver oversat til ”lejlighedsbygning”. Afsnit er ”Ordret er ikke nødvendigvis korrekt”, ”Undersættelser af ord”, ”De små ord: Stedord og forholdsord” samt ”Undersættelser af grammatikken”.”

I en af James Bond-filmene reddede JB (som sædvanlig) både heltinden og hele verden i sidste øjeblik. Da han med heltinden i sine stærke arme går mod solnedgangen, siger den smukke med svag stemme “What took you so long?”, hvilket i underteksten blev til “Hvad tog dig så længe?”
Her er der formentlig tale om en ‘rigtig’ oversætter, men det gør det sådan set kun værre. Brug lidt tid på at være din egen kritiker, kunne der passende stå med lysende bogstaver over skærmen hos oversættere; det være sig selvbestaltede eller professionelle.

image

Mon ikke alle kender den officielle oversættelse af den indsatte tekst fra musicalen My Fair Lady? (En snegl på vej’n er tegn på regn i Spanien).
En god oversætter vil sjældent oversætte en tekst ord for ord, men gendigte. Et afsnit i Øveraas’ bog hedder netop, som allerede nævnt, ”Ordret er ikke nødvendigvis korrekt”.
Læs som sagt hele artiklen, hvis I orker. Den inspirerede mig til at foreslå, at vi fremover bruger ordet undersættelsesmaskiner for det, der i dag kaldes oversættelsesmaskiner.
Og her fik jeg så kvajet mig: Jeg fyrede ovenstående af som kommentar og skrev bl.a. “Lad os starte en trend”. Hertil flød omgående en kommentar ind, der sagde: “Jeg foretrækker at sige en tendens”.
For hulen. Hvor pinligt. Han havde selvfølgelig ret. Det er jo netop det, jeg selv så ofte slår et slag for: Lad os bruge danske ord, når og hvor de findes.
Øv. Men det ændrer ikke på, at jeg synes vi skal gå over til at kalde dem for undersættelsesmaskiner.

Reklamer

46 kommentarer

  1. Hør hør !!….. Jeg kan ikke huske hvad den engelske tekst sagde, men det blev oversat med “Koloreret Neger meget vel” ….. Jeg grinede i meget lang tid. Når jeg sidder og ser TV ( hvad der er så mange der gør 😉 ) ser jeg over nogle oversættelser der for mine tæer til at krølle .. lol Jeg ved du har det på samme måde. Jeg må have fat i den bog for det kan måske hjælpe lidt på hukommelsen. Tak for din humor !!

    Kommentar af Mariane — 10. november 2014 @ 13:00

    • Du godeste! Det var da en undersættelse, der ville noget.
      Der er ganske rigtigt mange tåkrummende tv-tekster, men det kan selvfølgelig betragtes som en del af underholdningen 😉
      Jamen velbekomme da …

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:12

  2. Undersættelsesmaskiner.. det er da et godt ord, det er jo netop det oversættelsesmaskinerne gør.. oversætter ord for ord uden at vurdere sætning og sammenhæng

    Kommentar af Inge — 10. november 2014 @ 13:45

    • Det er nemlig et rigtig godt ord – lad os fluks tage det ind i vores ordforråd 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:13

  3. Det lyder som en skøn bog til både underholdning og faglighed.

    Kommentar af conny — 10. november 2014 @ 14:49

    • Nemlig – jeg skal i hvert fald have fat i den, selv om jeg ikke kan bruge den til noget fagligt.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:13

  4. Ja, jeg synes det er træls når de danske undertekster ikke passer på det der siges. Nu kan jeg heldigvis forstå det der siges så jeg er ok men min mor bliver snydt for den rigtige mening. Jeg læser altid på engelsk, hvis det er en engelsk forfatter ellers giver det jo ikke mening. Selvom jeg forstår engelsk, har boet i England og er gift med en englænder og vi taler engelsk sammen så er mit engelsk da ikke perfekt. Jeg skifter jo hele dagen mellem dansk og engelsk og derfor er mit sprog ukorrekt og en blanding. Det er vores børns også. Da jeg boede i England var mit engelsk selvfølgelig bedre, jeg talte det jo endnu mere men det var aldrig 100% perfekt. Venner og familie derovre synes ikke det skulle være perfekt så de retter mig ikke altid. På mine forskellige arbejdspladser derover blev jeg heller ikke rettet. Alle synes det var sååååååå sødt når jeg sagde tingene en anelse forkert. Så mit engelsk bliver nok aldrig perfekt men jeg taler det da flydende, ligesom dansk:) Blander bare sprogene lidt og ikke med vilje.

    Kommentar af Mette — 10. november 2014 @ 14:59

    • Man behøver ikke at være perfekt, hvis bare man gør sit bedste. Undtagen når man hævder at være sprogprofessionel!
      Du kan tro, jeg kender det: Charlotte gør det samme som dig. Efter 16 år i England er der efterhånden en del danske ord, der ikke ligger forrest i hendes hjerne længere, så hun kan – ubevidst – komme til at undersætte, hvilket giver moderen her nogle gode grin indimellem. Fx “han løber et firma”. Her har hun lige glemt, at i Danmark er man mere dovne og ‘kører’ et firma 😀

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:18

      • eller “driver” … 😉

        Kommentar af Rasmine — 10. november 2014 @ 15:28

        • Det er rigtigt 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:33

  5. Med årene er jeg blevet sprogpessimist. Jeg tror ikke længere på, at det hjælper at gøre opmærksom på den slags – i alt fald meget sjældent med langtidsvirkning..

    Kommentar af Rasmine — 10. november 2014 @ 15:09

    • Det ved jeg jo du er, Rasmine … jeg får fornyet energi bare af at prøve, også selv om det ingen effekt har. Det har det dog indimellem, så jeg bliver trofast ved og er glad over at opdage, at andre også orker det 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:20

      • Det er ikke kun amatørerne, det er galt med. I dag har jeg fået en henvendelse fra et dansk oversættelsesbureau,.der på sit website påstår, at det leverer oversættelser af høj kvalitet (de benytter bl.a. cand.ling.merc’er). Samme website har en rullemenu, hvor man kan læse såkaldte demoer – dvs. eksempler på, hvad bureauet kan præstere – inden for forskellige specialer. SUK! Nå ja, det er tilstrækkelig godt til, at kvaliteten er højere end i så meget andet, man ser, men i betragtning af, hvad det er for folk, der står bag, er det nu alligevel forstemmende.

        Kommentar af Rasmine — 10. november 2014 @ 15:26

        • Enig. Kender godt problemet. Vi brugte et – i øvrigt meget anerkendt og dermed dyrt – oversættelsesbureau, når min chefs Powerpointpræsentationer skulle ovesættes fra engelsk til spansk. Hans afdelingsleder i Madrid bad mig om jeg ville sende oversættelsen til ham et par dage inden, for så ville han rette alle fejlene, inden vores fælles chef kom ned og skulle fremføre præsentationen. Der var alt for mange fejl, hvilket vi selvfølgelig gjorde bureauet opmærksom på. Vi ville ikke bede lederen dernede om selv at oversætte; det havde han ikke tid til – det tager jo i sammenligning ikke ret lang tid lige at kigge noget igennem.
          Hvis du undrer dig over, at det overhovedet skulle oversættes til spansk, er forklaringen, at min chef 3-4 gange om året holdt et orienterende møde for hele den spanske afdeling, men det var kun måske 5 ud af de 40, der forstod engelsk. Hvis det, de læste var på spansk, fik de meget mere ud af det, selv om chefen kun kunne tale engelsk. En sidebemærkning er, at min chef var den første der tog dette hensyn efter 13 års dansk ejerskab af firmaet. Efter præsentationen på ‘halvspansk’ kom der flere søde unge damer hen og gav ham kindkys og sagde 1000 tak til ham, fordi det var første gang, de havde fået noget brugbart ud af det foredrag, de var tvangsindlagt til. Men jeg har vist tidligere nævnt flere gange, at jeg havde verdens bedste chef? 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 15:47

          • Jeg vidste godt, at det står ret sløjt til med spaniernes engelskkundskaber – det hørte med til den kulturelle orientering, dengang jeg læste spansk som 3. sprog. Og dog – jeg troede egentlig, at det var blevet bedre i de forgangne 45 år 😉

            I fik forhåbentlig et klækkeligt nedslag i prisen? Og fandt en bedre spansk oversætter?

            Kommentar af Rasmine — 10. november 2014 @ 17:32

            • Det er vist ikke blevet meget bedre, med mindre man tager en universitetsuddannelse.
              Vi fik nedslag, ja. Det viste sig dog, at et andet firma, vi prøvede, ikke var bedre, så vi gik tilbage til det første, som vi så fik en god aftale med. Vi har åbenbart nogle vanskelige termer og begreber i mit gamle firma 🙂

              Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 19:07

              • Det er ikke blevet bedre, heller ikke på universitetet. Min svigersøn måtte tage til England for at lære engelsk the hard way. Og alligevel falder det svært, nu han vil tage en master i jura i København. For tiden tales der ikke dansk i det lille hjem, man må fokusere. Til gengæld var han vildt imponeret over portugisernes engelskkundskaber, da vi holdt ferie i Eiriceira. Overalt kunne personalet tale engelsk.

                Kommentar af AagePK — 11. november 2014 @ 08:26

  6. Super! Til det sidste dog: Det er meget godt med danske ord, men i konteksten foretrækker jeg klart dit “trend” frem for “tendens”. Hvorfor? Fordi “trend” smager af mode og noget, der er populært og oppe i tiden. Tendens derimod smager af hældningskoefficient og har en lidt negativ klang – “Der er en stigende tendens til, at folk brokker sig over alverdens ting!”.

    Kommentar af Eric — 10. november 2014 @ 16:42

    • Det har du da ret i – den tanke dukkede desværre ikke lige op i mit hoved.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 18:52

  7. Der kan da ikke være tale om en trend, højst et farverigt islæt. Hvis ellers jeg har læst mine fagbøger om vævning korrekt! 🙂
    Stewart Clark begik for snart mange år siden en begavet bog :”Getting Your English Right”, som Lis Ramberg Beyer bearbejdede til dansk. Den er vanvittigt morsom, dels med de engelske eksempler, men også ved påvisning af danske 2undersættelser”, som vel mere rigtigt burde kaldes “falske venner”, efter det engelske udtryk “false friends”. F.eks actual-aktuel:” I would like to thank professor Jones, his comments were very actual.”
    Og fordi “his knowledge of computers is an advantage to the firm.”, behøver han jo ikke “take advantage of the chambermaids”, som en notits på et serbisk hotel ellers opfordrede gæsterne til. 🙂
    Men det er sikkert ingen skade til at forny interessen for kritisk sprogbehandling.
    “For sale, 4-poster bed, 101 years old. Perfect for an antique lover.” Englænderne kan fint selv! 🙂

    Kommentar af AagePK — 10. november 2014 @ 18:04

    • Sikke du væver 😉
      Det er rigtigt, at undersættelserne på en måde er false friends, men der er alligevel en forskel: Undersættelsesmaskinerne får hele tiden skabt nye falske venner ved simpelthen ikke at være gode nok, mens begrebet normalt består af de go’e gammelkendte, hvoraf du nævner et par stykker. Jeg har en hel bog med falske venner af forskellig art – jeg synes absolut, at man bør kende fælderne, når man prøver at bilde sine omgivelser ind, at man er god til et eller andet fremmedsprog. Jeg går ud fra, at du ved, der ligger mange gode grin og venter på dig, hvis du billedgoogler engrish?
      Hehe, mon jeg har en “antique lover”?

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 19:02

      • I aftes i Sporløs sagde Sidse nok så frejdigt, at “moderen nok var bange for, at familien skar hånden af hende, hvis..” Så det var nok ingen bjørnetjeneste….eller var det?
        I speak English floatingly.

        Kommentar af AagePK — 11. november 2014 @ 08:33

        • Sidse? Du mener nok Rie? Hun må være vokset op i en meget voldspræget familie 🙂

          Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 17:27

          • Den moderne brug af trend, som jo i “Tidens trend” betyder moden eller tendens her og nu, har irriteret mig som sprogrøgter, fordi det jo er ikke giver mening: trenden er det langsgående skelet i en vævning. Den er besværlig at sætte op, trådenes antal og orden er forudbestemt,og farven er den samme i hele forløbet (medmindre du er meget dygtig til ikat-farvning, eller den tilsvarende guatemaltesiske farvemetode.) Det er islætten, der giver mønster og farve, som derved kan skifte efter påvirkning udefra undervejs. Udtrykket er tydeligvis en forvanskning af “Tidens tern”, et udtryk fra forrige århundredes modeverden, da Prince of Wales, senere Edward, gjorde Glen Urquhart-check moderne, ved siden af Pepita, hanefjed, madrastern (som intet har med madrasser at gøre, bare for en sikkerheds skyld!) og alle de andre. Og det udtryk har igen rod i udtrykket Tidens tegn, fra Mathæus 16.,3.: Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn derimod ikke.

            Kommentar af AagePK — 11. november 2014 @ 20:58

            • Uha, for en udredning 🙂
              Trend i betydningen tendens er et låneord, ja, men vi har flere ord, der er enslydende og staves ens, men med forskellige betydninger (fx bakke og stik), så at trend også har noget med vævning at gøre, forstyrrer ikke meningen for mig, når man taler om trend i en anden betydning. Konteksten klarer betydningen.

              Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 21:19

              • Trend i betydningen tendens er så nyt, at det ikke er i mit eksemplar af nudansk ordbog; ved at se efter i Den danske Ordbog ses det, at det først optræder i 1991.
                Du må sgisme høre til SprogAvantgarden, Mommer! Hvorfor så bags…konservativ mht Danmark’s? 🙂

                Kommentar af AagePK — 11. november 2014 @ 23:28

                • Fordi nye ord er (oftest) i orden, men grammatikken skal man ikke sådan lige lave om på!

                  Kommentar af Ellen — 12. november 2014 @ 06:39

                  • Rulleteksten på DR2’s morgennyheder: Under oversvømmelsen gik deres ejendele op i vand.
                    Altså, ved brand går de op i røg, meeen… Det må da hedde : gik til i vand, ikk’?

                    Kommentar af AagePK — 12. november 2014 @ 09:35

                    • Jo det må – og den afstand før det sidste kolon er også en fejl, ikk’?

                      Kommentar af Ellen — 12. november 2014 @ 11:33

                    • Nej, det var for at spare tryksværte til citationstegnene! 🙂

                      Kommentar af AagePK — 12. november 2014 @ 15:37

  8. Det må være vigtigt at blive ved med disse fine indlæg. Bare der kommer en lille effekt ud af det. Som når bagerens i brugsen nu er uden ‘. Jeg har læst anmeldelsen og også denne om næseblødning – http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/bliv-en-bedre-oversaettende-skribent
    Men hvad er forklaringen på at det tilsyneladende bliver værre og værre. Er det manglende evne til selvkritik? Er det hastværkeri? Eller noget helt tredje? I dag var der en hastværkerkvinde fra en fagforening, der mente at nogle i OW Bunker havde spillet hasard med medarbejdernes vellevned.

    Kommentar af Jørgen — 10. november 2014 @ 19:31

    • Ja, enhver effekt modtages med et stort smil 🙂
      Tak for link. Det er læst, og jeg hæftede mig ved denne: “Sproget er sjusket – mon ikke også researchen var det?”, som jeg selv har slået folk i hovedet med utallige gange, mens jeg endnu arbejdede. Det.dur.bare.ikke.at.du.ikke.gør.det.godt.nok.rent.sprogligt. Punktum. De fleste fattede det; nogle få, forhærdede sjæle gjorde det aldrig.
      Godt spørgsmål. Det har nok ikke kun en enkelt årsag, men en kombination af det, du nævner plus noget, jeg især i mine sidste arbejdsår synes blev mere og mere fremherskende: Folks overbevisning om egen ufejlbarlighed. Og … jeg må med beklagelse sige, at dette i højere grad gjaldt for mænd end for kvinder.
      “Medarbejdernes vellevned” – pffftt – og det er ikke engang en dårlig oversættelse; det er bare manglende forståelse af dansk.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 19:49

      • Tjah, efter at vi har fået lidt mere ligeberettigelse, er vi mænd vist snart på omgangshøjde med kvinder… 🙂

        Kommentar af AagePK — 11. november 2014 @ 08:35

        • Det er kun hjemme, vi er ufejlbarlige. På arbejdspladsen er vi langt mere ydmyge 😉

          Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 17:20

  9. I min forståelse, så kræver undersætning, at man behersker oversætning og viden om målgruppens sproglige forudsætning, da undersætning er en bevidst forkert oversættelse, hvor der gøres brug af fonetisk lighed i oversættelsen med det formål at være humoristisk også selvom semantikken sløres eller ligefrem ændres.
    Google Translate og tilsvarende computerbaserede programmer er oversættelsesautomater.

    Kommentar af Kristine — 10. november 2014 @ 19:47

    • Det har du ret i, men disse oversættelsesautomater kan nu alligevel godt forsvares at blive kaldt for undersættelsesmaskiner. Komikken er der jo, selv om den ikke er bevidst. Det kunne samtidig give mig et lønligt håb om, at dette nye øgenavn kunne få folk til at tænke lidt mere over, hvor dårlige og uanvendelige disse ‘værktøjer’ er.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 19:54

      • Håbet er som regel lysegrønt, når der er perkuniære interesser involveret 😃😃😃, men jeg tror, du kaster perler for svin, da det er sprogusikre/-ligeglade, der anvender disse automater ukritisk.

        Kommentar af Kristine — 10. november 2014 @ 20:13

        • Det tror jeg desværre, at du har helt ret i 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. november 2014 @ 22:02

  10. God ide, Ellen, selv om jeg også opfatter en undersættelse som bevidst humoristisk.
    Jeg er nu ret glad for Googles oversætter, men bruger den kun til husbehov, aldrig til pænt brug!
    Den er nemlig god til at ‘knække’ strikkeopskrifter på f.eks. finsk og andre utilgængelige sprog – omend man også er nødt til at bruge hovedet 😉

    Kommentar af fiberfryd — 11. november 2014 @ 00:24

    • Den anvendelsesmulighed havde jeg ikke set, men hvis man kun bruger det privat, så at sige, er det da fint nok. Kan den virkelig finde ud af at oversætte en strikkeopskrift? “Strik 2 m sm, 1 r 1 v, sl om, gent p ud”. Det er da egentlig imponerende 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 07:41

  11. Dejligt, at din tur i gulvet ikke gav voldsommere skader, end at du igen er på banen som sprogrevser 🙂 Jeg opfatter også undersættelser som bevidst forkerte oversættelser. Og så kom jeg til at tænke på The Julekalender. Men det er dårligt nok undersættelser; det er bare det glade vrøvl. hvordan har du det iøvrigt med The Julekalender? Visner dine sprogører, eller synes du bare, det er hylemorsomt?
    Dårlige oversættelser møder man desværre mange steder. Mest trist, synes jeg, det er i bøger. Mange af Donnaens ungdomsbøger er virkeligt dårligt oversatte med elementære sjuskefejl og dårlige sætningskonstruktioner. Rigtig surt, når man nu så gerne vil have pigebarnet til at læse noget mere, og hun så bare udsættes for sådan noget miskmask.
    Men heldigvis er det ikke alle nye oversættelser, der bare er dårlige. Den nye Ulysses-oversættelse skulle jo (efter anmeldelserne at dømme) være meget bedre end den gamle.

    Kommentar af Fruen i Midten — 11. november 2014 @ 11:06

    • Det er jeg sandelig også glad for!
      The Julekalender kan ikke få mine sprogører til at visne – det er jo netop fis og ballade altsammen. Hvis man tager den slags seriøst, burde man tage et humorkursus 😉
      Jeg har i sagens natur ikke styr på ungdomsbøger, men jeg giver dig naturligvis ret i, at det er noget hø, hvis ikke der er råd til nogle ordentlige oversættere.
      Kan du læse Ulysses? Respekt! Jeg har prøvet et par gange, men den går simpelthen ikke …

      Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 17:19

      • Nej, jeg kan da ej. Eller det tror jeg ikke. Men jeg har læst, at flere anmeldere er begejstrede. Hmm, måske man skulle prøve. Bare for at sige, at det har man. Prøvet altså 🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 11. november 2014 @ 17:29

        • Pyh, så er jeg mere rolig. Ulysses er godt nok for viderekomne 🙂 Ringenes Herre er jeg også startet på tre gange, men der bliver ikke et fjerde forsøg – jeg KAN bare (heller) ikke læse Tolkien!

          Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 17:36

          • Men det kan jeg så godt! Æælsker de bøger. Har læst Ringenes Herre mindst tre gange. Sidste gang var højt for Donnaen. Det var til gengæld ikke så let, for de er ikke oversat særlig mundret. Originalversionen på engelsk skulle være bedre.

            Kommentar af Fruen i Midten — 11. november 2014 @ 18:40

            • Nå. Okay. Så respekt alligevel 😉

              Kommentar af Ellen — 11. november 2014 @ 19:07


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.