Hos Mommer

6. november 2014

I dag er verden IKKE i farver!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:31
Tags: , ,

Er der nogen af jer, der husker den franske komiker/skuespiller Louis de Funès? Ham med Undskyld vi flygter og Av min ryg? Film fra sidst i 60’erne. Min mor og jeg elskede dem og gik så vidt som at gå i biografen to gange for at se førstnævnte. Det var virkelig uhørt fra min mors side at gøre sådan noget; det skete vist kun den ene gang i hendes liv, men den var altså forrygende morsom. Dengang. Gad vide, om den ville være det i dag? Hitchcocks film er jo fx ikke uhyggelige i samme grad, som da de kom frem dengang for længe siden.

Hvorfor er dagens overskrift som den er? Og hvad har det med Louis de Funès at gøre?
Verden er ikke i farver, fordi jeg er i sort humør. Selv udsigten med køerne nede ved fjorden solidariserer med min sindsstemning ved at være i sort/hvid.
Vi var nede i Den Stråtækte; min telefon ringede, og jeg løb afsted for at tage den, hvilket var en fejl af de grovere.
Jeg er så ærgerlig og vred på mig selv, at det halve kan være alt rigeligt.

P1040028

Lad mig advare jer én gang for alle, og det kan næsten ikke siges med store nok bogstaver:
MAN LØBER IKKE PÅ NYLAKEREDE GULVE, NÅR MAN HAR KINASKO PÅ!
Fordi så kan man falde. Man kan falde på ægte tegneseriefacon, hvor benene på et tidspunkt er de legemsdele, der befinder sig højest oppe, hvilket har til følge, at man lander på ryggen. Med et ordentligt brag. Det har sikkert set ret skægt ud, men sådan føltes det ikke. 
Det var fuldstændig samme stunt, som stakkels John udførte med liden elegance sidst vi var i Norge.
Heldigvis (for mig) startede jeg 40 cm længere nedefra, idet det ikke var i forbindelse med nedstigningen fra en autocamper, og jeg landede på træ og ikke på et jerndæk, men for huuulan da, hvor det gjorde ondt – der gik nogle minutter, inden jeg holdt op med at stønne og inden jeg kunne rejse mig op. John ville hjælpe, men jeg ville selv; så havde jeg mere styr på smerterne.
Man kan selvfølgelig vælge at se på den lyse side: Det varer nok lige et par dage, inden jeg kan male igen.
Det går nogenlunde, når jeg ikke bevæger mig – det er når jeg skal flytte mig fra den ene position til den anden, der kalder sveden frem på panden.
Jeg er lidt spændt på, om det går lige som for John, hvor det blev værre og værre de næste 2-3 dage.
Nu er vi ikke på ferie, og hvis det ikke er bedre i morgen, tror jeg det er en god ide at få Nielsen til at fragte mig hen til en skadestue.
Av min ryg … 

Reklamer

44 kommentarer

  1. Åh din stakkel, jeg tror det er en god ide at komme til lægen i morgen. God bedring til dig

    Kommentar af Lene — 6. november 2014 @ 16:59

    • Tak, Lene – vi får se, hvad natten bringer 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:00

  2. Første tanke var fodspor i lakken…!
    Næste linje … var Av …. Du skal ikke se “Undskyld vi flygter” lige nu… det gør ondt at grine!
    Eftersyn hos en doktor er vist en god ide… enten er det “bare” muskel”ømhed” …eller der er trykket, revnet noget i skelettet… Så kunne en afklaring give lidt tryghed og mulig behandling…
    God bedring, stakkels dig.

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. november 2014 @ 17:19

    • Jeg havde nok foretrukket fodspor i lakken 🙂
      Jeg tror bare, det var et ordentlgt slag, jeg fik – jeg tager lige natten med og ser …
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:01

  3. Av altså, stakkels dig 😦 Men det er da lykkedes at kravle ind i bilen og komme hjem, så forhåbentlig er det ‘bare’ et voldsomt slag. Tabte du også luften, da du landede lige på ryggen? Det er simpelthen så væmmeligt. God, hurtig bedring.

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. november 2014 @ 17:40

    • Det tror jeg også, at det ‘bare’ er, men rart er det ikke … og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:02

  4. Ups – pas på dig, det gamle skrog skulle jo gerne kunne holde længe endnu!
    Koldt på, tag smertestillende, aflaste (liggende eller stående, IKKE siddende) og så husker du fremover at medbringe den s… telefon i en taske eller lomme. Eller lader den ringe, man kan alligevel aldrig nå at fange den inden den har ringet færdig.
    Og hils de søde folk på skadestuen. 😉 – ikke at jeg kender noget til dem, hils alligevel.

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 6. november 2014 @ 18:04

    • Jeg har taget smertestillende, men hvorfor må jeg ikke sidde? Det gør mere ondt, når jeg står op, end når jeg sidder – og jeg har ikke prøvet at ligge ned endnu. Jeg har normalt ikke problemer med at nå at tage telefonen – jeg har den i en dertil syet taske, som hænger om halsen, men der er den generende, når jeg maler.
      Tror du ikke, de vil indlægge mig på en ganske anden afdeling end en kirurgisk, hvis Ellen står og ser dem ind i øjnene og siger: “Jeg skal hilse fra Ellen”? 😀

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:06

      • JO!
        Glæder mig til beretningerne derfra.
        Hvis du altså får lov at have kontakt med det pulveriserende liv, trods trøje og fikseringsbælter…….

        Mht. til stå og sidde gælder det mest når problemet kommer fra indeni ryggen. Bløddelslæsioner som din behøver ikke så særlige hensyn.

        Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 7. november 2014 @ 18:30

        • Jeg valgte at lade være med at løbe risikoen, så du må vente med beretningerne til en anden gang 😉
          Okay – så forstår jeg bedre.

          Kommentar af Ellen — 7. november 2014 @ 18:37

  5. Det er godt nok synd.
    Tag endelig noget smertestillende også til natten, hvis du kan tåle det, da det hjælper dig til at undgå unødige kompensationsspændinger. Hvis du har (mest) ondt et afgrænset sted, så er kulde (en pose frosne ærter eller lign.) skiftevis med varme (varmedunk/et hårdt opvredet håndklæde i en plastikposer opvarmet i mikrobølgeovn) rigtigt godt – også selvom der er gået flere timer. Lad evt. John gennemføle din rygrad med et LET tryk og bemærk hvor det gør (mest) ondt!, mens du sidder/står lidt foroverbøjet, og marker det gerne med at tegne med en kuglepen og angiv klokkeslæt og gentag gerne i morgen tidlig, når du har haft kroppen i gang, da det er en god observation, hvis du har fået det værre og din læge skal se på dig. Hvis du får føleforstyrrelser i ben(ene), så skal du ikke se tiden an.
    God bedring

    Kommentar af Kristine — 6. november 2014 @ 18:22

    • Tak, Kristine. Også for dine gode råd.
      Jeg er dopet af smertestillende; vi er nemlig enige om, at det kun bliver værre, når man går og prøver at kompensere.
      Ellen sagde kulde, du siger kulde og varme – det er formentlig for at sætte gang i blodforsyningen til området?
      Jeg skal nok lade John beføle mig, og jeg vil ikke tøve et sekund med at komme afsted, hvis der kommer føleforstyrrelser!

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:11

      • Netop, så evt. væskeansamling mindskes. Det er ofte disse ansamlinger, der skaber smerte, da de skaber forøget tryk. Husk at opmærke, hvis der er et sted, der er værre end resten, da det er vigtigt, hvis der sker en ændring til det værre (der).
        God bedring fortsat og overvej lige, at sætte vækkeuret til 1-2 timer før end du skal op, så du kan tage smertestillende der, så det virker, når du står op.

        Kommentar af Kristine — 6. november 2014 @ 21:33

        • Skal nok. Markere stedet, altså …
          Jeg sætter ikke ur, men jeg vågner oftest meget tidligt, gider bare ikke stå op allerede mellem 6 og 7. Jeg elsker at hygge i min seng om morgenen i en times tid med en e-bog eller et e-puslespil. I morgen kan jeg så starte med at tage en tablet, inden jeg begynder på sengefornøjelserne 😉

          Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 21:45

          • Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at smile over, hvad udenforstående kunne få ud af udvalgte passager af dine svar i vores korrespondance: “jeg skal nok lade John beføle mig” …”inden jeg begynder på sengefornøjelserne”, så med dette smil på læben vil jeg gå i seng….😇😇😴😴💤💤

            Kommentar af Kristine — 6. november 2014 @ 23:39

            • Nå jeg glemte lige, at opfordre dig til at gennemlæse jeres ejendomsmæglers beskrivelse af jeres hus til salg. Bortset fra div. grammatiske fejl, så er der sproglige blomster, der kunne korrigeres, hvis annoncen ikke udelukkende skal fremkalde smil på læben, men også fremme salget. F.eks.: Familien tæt samlet/”naturligt” opdelt i en opholdsafd. i stuen og en værelsesafd. på 1. sal (hvilket eksempel fra naturen er der på, at habitatet er opdelt i en opholdsafd. og en værelsesafd. på adskilte etager?) Der er gæstetoilet, så du er fri for at rende op og ned af trapperne (hvornår har et gæstetoilet i stueetagen også funktionen at være elevator tur/retur til 1. sal?). “Der er bryggers, som efterhånden er en selvfølge i en familiebolig”. Hvorfor er det relevant at pointere, da købere, der er en familie, vel selv kan gennemskue det, især når det efterhånden er en selvfølge? “Køkkenet giver mulighed for store armbevægelser, når der eksperimenteres med nye opskrifter”, men når der ikke eksperimenteres med nye opskrifter, så er der ikke så megen plads til store armbevægelser?
              Jeg kunne blive ved, men vil overlade det til dig at fnyse/grine over disse sproglige blomster og finde flere, mens du venter på at få kroppen på højkant.
              Jeg håber, at du har sovet godt, når du læser dette og nu vil jeg overgive mig til Morfeus arme.

              Kommentar af Kristine — 7. november 2014 @ 01:42

              • Det var helt bevidst, at jeg anvendte disse formuleringer, man har det jo kun i munden i øjeblikket, høhø 😉

                Jamen herregud, Kristine – det er da godt, at du kan få dig et billigt grin over ordlyden, men det er jo en ejendomsmæglerannonce! Jeg blander mig ikke i, hvordan de de synes de vil annoncere mit hus – går ud fra, at de har erfaring for, hvad der sælger.
                De grammatiske fejl er nærmest ubetydelige, og stavefejl er der ingen af. Du skulle derimod have set annoncen, da gården blev sat til salg – den blev rettet i stor stil for masser af deciderede stavefejl; bl.a. insisterede han på at kalde pillefyret for et pilefyr …
                Ordet ‘naturligt’ betyder ikke nødvendigvis, at noget er mage til dyrenes adværed og levevis.
                Endelig skal du nok ikke gå ud fra, at den gennemsnitlige køber er så sprogligt velfunderet som du er 😉

                Jeg har sovet glimrende, tak, og ryggen er meget bedre!

                Kommentar af Ellen — 7. november 2014 @ 09:03

  6. Åhhh nej ELlen.. for hulen da osse, kan du så se at komme af sted til lægen og få tjekket ryggen..
    Håber du er en bedre lytter end din søde mand.. 😉

    Kommentar af Inge — 6. november 2014 @ 18:52

    • Ja, for et fjols man er 😦
      Hvad mener du dog med det? 😉

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:11

      • Din søde mand går vist ikke gerne på besøg hos sin læge.. 😉

        Kommentar af Inge — 6. november 2014 @ 20:42

        • Jeg tænkte nok, det var det, du mente – men han er altså oftere hos lægen end jeg er 😉

          Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 21:22

  7. For s….. da Ellen … nu må snart til at falde lidt til ro – vi er jo nok her til lands med dårlig ryg 😉
    Louis de Funes glemmer man ikke så hurtigt,men om han er stadig er morsom her mange år senere, er så en helt anden sag. Minderne har vi da lov at ha’ 😉
    Rigtig god bedring fra det sydjyske 😀

    Kommentar af Per Teilmann — 6. november 2014 @ 19:18

    • Det var sandelig heller ikke med vilje, at jeg nu bidrager til statistikken!
      Endelig en, der kan huske Louis – men det er nok rigtigt, at det er en god ide at holde os til minderne 🙂
      Tak, Per 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:13

  8. Altså, Ellen, du skal selvfølgeligt have lov til at fare lidt rundt og holde dig i form, men: er det ikke endnu en god grund til ikke at lakere, men sæbebehandle sine gulve, og gå i filt-futter med ruskindssåler, ikk’?
    Hvis du nu boede lige om hjørnet, ville jeg nok komme over med en video jeg har med en utrolig dejlig engelsk serie:”Love on a branchline”, efter bogen af John Hadfield. I den arrangerer Lord Flamborough den årlige landsbyfest for at skaffe penge til “the fallen women”:” They keep on falling, you know!” Og så disse engelske navne: hos Foyle hedder den kvindelige skuespiller Honeysuckle, i denne serie spiller Abigail Cruttenden med, og vi får endda et glimt af, hvordan krudtet fordeler sig, nydeligt! 🙂 Både hun og Leslie Phillips, der spiller Lorden, er for øvrigt med i hver deres afsnit af “Foyle”.
    Måske skulle jeg være lidt tilbageholden, jeg har jo en aftale med fysiurgen i næste uge, det gælder skulder og ryg….. den nederste del!
    God bedring!

    Kommentar af AagePK — 6. november 2014 @ 19:30

    • Grunden til, at gulvene er lakerede, er, at det bl.a. er et køkkengulv, som ville være fuldstændig umuligt at holde pænt, hvis det kun var ludbehandlet, og fordi vi godt kan lide, at gulvene ser ens ud, har resten af dem fået samme behandling. Bortset fra det, er stuegulvet her i rækkehuset såmænd rigelig glat, selv om det ikke er lakeret. Men det er slut med at rende rundt i kinasko …
      Tak for tanken – vi har heldigvis en masse Barnaby, jeg kan sidde og hygge mig med, mens jeg restituerer mig. Vores videoafspiller er kasseret for flere år siden.
      Tak og også pøjpøj til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:19

      • Jeg har tænkt på at spørge dig, om evt vil holde os underrettet om din ryg bliver i andre farver de næste på dage? Så der alligevel kom lidt farve i din hverdag? 🙂

        Kommentar af AagePK — 6. november 2014 @ 22:12

        • PS: vort køkkengulv er et Dala-Floda-plankegulv, sæbebehandlet, som køkkenbordpladen, og de øvrige gulve. Hhv fra 2000 og 1983. Og de ser altså meget nye ud endnu. Sæbe krakelerer ikke, modsat lak, og derfor trænger intet, ejheller rødvin, ned i træet. Skagens museum, med 1/2 mil gæster om året, bruger også sæbebehandling, og der holdt det også.

          Kommentar af AagePK — 6. november 2014 @ 22:18

          • Jeg er sikker på, at Jimmi Gulvmand har vejledt os på yderst professionel måde, og han sagde, at med mindre jeg gad behandle gulvene i tide og utide, skulle de lakeres tre gange efter den ludbehandling, han startede med efter afslibningen. Så kan de holde sig pæne i årevis. Lak er ikke lak, som jeg husker den fra min barndom – der er sket meget også på den front, og man kan næsten ikke se, at gulvene er lakerede. Du forveksler ikke lak og fernis, vel?

            Opdatering fredag morgen: Jeg har lige fået faktura fra Jimmi – han har – udover afslibningen – behandlet gulvene med hvidlud/grundlak/hvidlak/ultramat toplak glans 5. De holder resten af mit liv uden andet end blive vaskede 🙂

            Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 22:28

            • Jamen, vore gulve og bordplader bliver da også kun vaskede. Der må jo også være en grund til, at museer ikke lakerer, men sæbebehandler. Men hvad: Suum quique!

              Kommentar af AagePK — 7. november 2014 @ 08:59

        • Høhø … min verden bliver ikke i farver af den grund – jeg kan ikke se mig selv på ryggen – men jeg kan selvfølgelig få John til at tage et billede, hvis den skulle blive flot 😉

          Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 22:21

  9. Aj, hvor uheldigt for dig. Det var synd. Der er allerede masser af gode råd i kommentarfeltet, så jeg vil nøjes med at ønske dig god bedring.

    Kommentar af Betty Schou — 6. november 2014 @ 19:46

    • Uheldigt og ærgerligt, men tak, Betty 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:20

  10. Tegneseriefall har man gjort og da røk en knokkel. God bedring 🙂

    Kommentar af Mormor — 6. november 2014 @ 19:47

    • Uf. Forhåbentlig ikke i ryggen, Mormor? Tak for ønsket 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 20:20

      • Heldigvis ikke 🙂 Men skulderen fikk brist og brudd og lårbenet røk. Hjernerystelse og blå ankel hørte også med, du verden for et styr. TA DET PENT!

        Kommentar af Mormor — 6. november 2014 @ 20:39

        • Det var dog voldsomt! Det har været en ordentlig lufttur, du tog.
          Det skal jeg nok 😉

          Kommentar af Ellen — 6. november 2014 @ 21:23

  11. Ej Ellen, for pokker da også. Sikke noget. Et tjek vil under alle omstændigheder være en god ting. Kulde er til nye skader og varme er til gamle skader… mener jeg at have fået at vide. Lidt langsommere bevægelser kommer vist helt af sig selv. God bedring.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. november 2014 @ 20:27

  12. ‘Undskyld vi flygter’ er en af de sjoveste film jeg kender; jeg tror nærmest jeg tissede i bukserne af grin, da jeg så den for (alt for) mange år siden. Ham den bælgøjede/skeløjede tysker var kostelig. De havde vist noget med sære øjne dengang; tænk bare på Marty Feldman 😉 Og Louis de Funes var en skøn skuespiller.
    Men så er der da heller ikke mere at grine af. Pokkers til uheld! Jeg håber natten og de mange gode råd gør arbejdet, så du har det meget bedre i morgen…

    Kommentar af fiberfryd — 6. november 2014 @ 23:40

    • Ha! Per og jeg er så ikke de eneste, der har været vilde med de Funès 🙂
      I går var der ganske rigtigt ikke så meget at grine af, men i dag har jeg det meget bedre – natten har nærmest udvirket mirakler 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2014 @ 09:08

  13. Uha, jeg håber ikke det bliver en for alvorlig omgang for dig. Det har du jo ikke lige tid til i øjeblikket. Dette med at øge sin bevidsthed om måden vi går på når vi bliver ældre er ikke altid en lige let øvelse, men jeg har dog lært mig at holde i et gelænder, hvis det er der, når jeg går ned ad trapper. Men jeg tror nu heller ikke jeg ville have tænkt at gulvet var glat.

    Kommentar af Jørgen — 7. november 2014 @ 07:47

    • Tak, men det tror jeg ikke det gør. Natten har været god ved min ryg, så jeg nu kun er øm og uden deciderede smerter.
      Det er ikke altid let, nej, at skulle ændre sin naturlige adfærd, som i dette tilfælde at løbe efter telefonen, hvad jeg vist altid har gjort – nu har jeg dog (forhåbentlig) lært noget …

      Kommentar af Ellen — 7. november 2014 @ 09:11

  14. Altså, Ellen. Det er da noget af et fald, du har taget. Jeg håber, alle de gode råd kommer dig til gode, så du snart kan komme i gang med at male igen ;-D
    Det med glatheden er næsten den eneste ulempe, jeg ser ved kinasko. Jeg ses ikke i andet, så straks jeg er inden for min dør. (Jo, tøj altså, tø hø).

    Kommentar af conny — 7. november 2014 @ 09:09

    • Hehe, jeg nåede at se dig for mig posere i hjemmet uden andet end kinasko på, inden du kom med parentesbemærkningen 😉
      Det var slemt, men det har alligevel ikke været værre, end at jeg i dag kun er øm, så jeg tror, det bare har været et ordentligt slag, jeg fik.

      Kommentar af Ellen — 7. november 2014 @ 09:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.