Hos Mommer

27. oktober 2014

Hele den pukkelryggede … næsten

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 00:01
Tags:

P1030935Da min far levede, samledes vi altid på gården hele styrken, når englænderne var hjemme – men selvfølgelig ikke kun ved de lejligheder. Mine forældre elskede at samle børn og børnebørn, så på gården har der altid været masser af både hjerte- og husrum.
Det er slut – forældrene er døde, gården er solgt, husrummet er væk og vi må mødes andre steder.
Det er fint nok med det gamle ord om, at hvor der er hjerterum, er der husrum, men det holder ikke helt, synes vi – hjerterummet er der, men det kniber godt nok en del med husrummet et enkelt sted.
I rækkehuset har vi simpelthen ikke plads til at have hele familien på én gang, uanset hvordan vi forsøger at få det til at gå op. Det får vi i Den Stråtækte, men lige nu er det kun i Sverige, vi kan være alle sammen, og der tager vi altså ikke op for at mødes en søndag eftermiddag og aften, når alle undtagen os – og englænderne, selvfølgelig – skal på arbejde mandag morgen. Eller skal til eksamen …
Heldigvis har jeg to søstre, som har mere plads end vi har og heldigvis er de begge søde og villige til at lægge hus til. Denne gang var det mellemsøsteren, der sagde, at vi skulle være så velkomne hele bundtet … yngste søster er i Alicante på forlænget weekend, men hendes børn troppede op, så vi var 16, der mødtes i dag. Den ene moster, fætteren, de fire kusiner, en kæreste og en mand, plus mine søstres børnebørn William og lille Ella. Charlotte var glad. Meget glad. Mor her blev glad, for hun så datterens ansigt lyse fra vi kom til vi gik – måske især da vi gik til bords, for det var spisebordet fra gården, vi satte os ved – denne søster har spisestuen næsten intakt, så møblerne, familien og dermed samværet bragte tilsammen Charlotte tilbage til barn- og ungdommens sorgløse dage.
Hun har ikke set familien siden jul, og selv om hun har et på alle måder godt og lykkeligt liv i England med sin Tim og sine børn, savner hun at være sammen med den danske del af familien og stortrives, når alle kan mødes.
Hun fik snakket grundigt med alle og blev opdateret på deres liv i videst muligt omfang, så familiekontoen blev fyldt fint op for Charlottes vedkommende.

Billedet? Vi gik en tur til/i Solgårdsparken, hvor dette træ stod.
Det er bare ikke et træ. Det er E.T.
Ham kendte børnene ikke, og i deres øjne ser en alien heller ikke sådan ud. Jeg ændrede pudsigt nok hurtigt mening og hævdede, at det nok snarere er en dinosaur, og så var de med igen. De kunne sagtens se et dinosaurhoved.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Man har et standpunkt til….. skrev du! Jeg kan nu heller ikke se E.T…..
    Hvor er det fantastisk, at I kan samle så mange! Det kender jeg slet ikke til i min halvdel af familie… Jeg lukrerer på Eriks halvdel og sammenkomsterne i søskendeflokken der. Men vi er kun 8-10 stykker. (Jeg kan nu heller ikke klare flere)
    Livet leves, hvor ens hjem er, men hjertet savner det hjemlige, ens rødder. C har virkelig fået fyldt hjertet med dansk familiehyggesnakkenærhed! Og det giver heldigvis ikke overvægt i flyet!!

    Kommentar af Anne Holtegård — 27. oktober 2014 @ 00:14

    • Hmmm. Men kan du se dinosauren, så? 😉
      Det er jo fint, at familien passer til kapaciteten, hvad enten den er mental eller rent fysisk.
      Vi er ikke så gode til at arrangere at mødes, som da vores forældre levede, men når vi så endelig ses, har vi det vildt hyggeligt og taler om, at vi er nogle sløve bæster, for vi holder jo faktisk meget af at være sammen.
      Men 19, hvis hele ‘den nærmeste’ mødes – det er mange, men det er hyggeligt, og vi er gode til at lave mad sammen og deles om opgaverne.
      Og ja … C er fyldt op, uden det koster overvægt 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 00:29

  2. Jeg har aldrig set ET, kun brudstykker, men jeg kan godt se ham. Godt du dog også kunne se andet i træet. 🙂
    Vi skal samles min familie her i næste måned. De eneste, der ikke kan komme, er mine egne børn. De har så dog set familien to gange denne sommer. Vi bliver kun 14 så, men vores børn er så heller ikke alle blevet voksne med børn, kærester und alles 🙂

    Kommentar af Lene — 27. oktober 2014 @ 06:51

    • Jeg så heller aldrig filmen, men den lille fyr så man jo overalt dengang.
      Inden I ser jer om, er I også oppe på 19, som vi er, når alle er samlet. Pludselig går det stærkt, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 10:50

  3. Jeg kan også mærke, høre og se på vores og mine søskendes børn, at de nyder det de sjældne gange hele vores familie samles, men med dobbelt så mange som jer, sker det ikke hvert år, men de der når at ses, hygger sammen.
    Solgårdsparken blev jeg bekendt med, da jeg startede i Stubbekøbing, og jeg har noteret mig, at det er et godt sted at tage hen med madpakken.
    E.T. var et stort hit her hos Mads. Hans bedste ‘sovedyr’. Alle de bløde af slagsen kunne han ikke tåle. E.T. var så populær at vi måtte bestille ham, og vente på han ankom.

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. oktober 2014 @ 07:39

    • Jamen det er da også bar så hyggeligt, når det kan lade sig gøre. Det er svært, som du jo også ved, men når C er hjemme, bliver det prioriteret højt at kunne deltage.
      I forbindelse med Stubbekøbing??? Den park er et dejligt sted, men der er jo en lidt trist historie knyttet til den.
      E.T. var vist voldsom populær dengang, og det var en god løsning for Mads 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 10:54

      • Jep… fordi chefen en af de første dage, fortalte at de havde holdt familieudflugt der 🙂

        Kommentar af Pigen fra landet — 29. oktober 2014 @ 19:22

        • HA – nå okay, så kan jeg bedre forstå det 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. oktober 2014 @ 20:37

  4. Dejligt, at din søster slår dørene op, så hele familien kan samles – for det er bare dejligt, når man kan være sammen hele banden i ny og næ.

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 27. oktober 2014 @ 07:51

    • Ja, det er vi også meget glade for 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 10:54

  5. Dejligt at høre om:) Vi kender det jo selvom det nu er den anden vej for mig. Når vi er i England så tropper mandens familie op så vi alle er samlet flere gange mens vi er hjemme (ja, jeg kalder også England hjem, da jeg ikke ville være flyttet derfra havde jeg ikke fået sclerose. Manden min har altid gerne ville bo i Danmark) og vi nyder at hygge med alle. Vores børn elsker det og vi elsker det:) Nu er der under 2 måneder til vi tager derover på 10 dages juleferie:)

    Kommentar af Mette — 27. oktober 2014 @ 08:04

    • Det er simpelthen så godt for dig, at din mand gerne ville Danmark, når nu du blev ramt af sygsom. Det vil Tim såmænd også gerne, men han vil slet ikke kunne tjene de penge i DK, som han gør i UK – og så har han meget, meget svært ved at lære dansk; hvilket vi desværre er ret sikre på ville blive et halvstort problem, hvis han skulle til at begå sig her i landet. Har din mand lært dansk?
      Men C stortrives såmænd også derovre, så det er fint nok.
      Skønt, at I skal tilbringe julen derovre. Det skal vi jo også i år – for første gang.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 10:58

      • Ja, min mand taler dansk men ham og jeg taler engelsk sammen, og han taler selvfølgelig engelsk til ungerne. Min mand var forsikringsmand i England på vej til tops men nu arbejder han for post Danmark og elsker det på et af deres pakkecentre. Han fixer ting noget han ellers ikke har kunnet. Ja, han elsker det. Han er også glad for han har tid til ungerne hverdag og han er hjemme hverdag seneste 15.15:) Jeg savner at bo i London men ved da godt at realistisk det ikke kan lade sig gøre:) Jeg elsker den engelske måde at holde jul på. Det er så magisk:)

        Kommentar af Mette — 27. oktober 2014 @ 13:01

        • Hvor er det godt! Netop det med de lange arbejdstider i UK – især hvis man vil til tops – er lidt trælse. Til hverdag får Tim sommetider slet ikke set børnene, fordi han er væk i så mange timer.
          Den engelske jul er i hvert fald mere børnevenlig, fordi man ikke skal vente en hel dag og en halv aften på at få sine gaver 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 17:28

  6. Hvor er det skønt. Og jeg kan forestille mig, at Charlotte nyder endnu mere, når nu det hele er langt væk i hverdagen. Vi var også i skoven i går og flere gange fandt jeg ting i de gamle træer. Jeg kan godt forstå, at de står for mystik og overtro i nogen samfund.

    Kommentar af Susanne — 27. oktober 2014 @ 08:11

    • Ja, hun gør – det er et af højdepunkterne for hende, når hun er hjemme.
      Det er så hyggeligt at gå og finde dyr i træerne. Og i skyerne … i det hele taget i naturen 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 10:59

  7. Jeg bliver næsten helt misundelig på alle jer med store familier. Det må være fantastisk at samles så mange, som man har haft tætte relationer til i mange år. Selv har jeg ingen familie, men jeg glæder mig på jer andres vegne.

    Kommentar af Stegemüller — 27. oktober 2014 @ 11:44

    • Jeg forstår godt, at du kan blive lidt misundelig – det ville jeg nok også have været i dit sted, Hanne.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 17:28

  8. Imponerende træ.. 🙂 Du må da ha’ købt ET til ungerne, så de kan genkende en rigtig alien.. 🙂

    Kommentar af Inge — 27. oktober 2014 @ 13:14

    • Ja, det må jeg gøre 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 17:29

  9. Dejligt, at så mange kan få logistikken til at fungere og samles, når C & Co. er i Danmark 🙂 Synes som Inge, at du må ud og anskaffe ET, så du og ungerne kan hygge med at se den. Det er simpelthen den mest nuttede film.

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. oktober 2014 @ 16:46

    • Ja, det er glædeligt – og jeg giver dig og Inge ret: filmen må skaffes – jeg så den som nævnt ikke da den var i biograferne 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 17:30

  10. Et uhyre er det i hvert fald… et træuhyre… 🙂 Det bliver dejligt for jer, når I kan skabe både husrum og hjerterum i det nye gamle hus… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 27. oktober 2014 @ 17:40

    • Det glæder vi os også meget til! 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2014 @ 17:48

  11. Ikke bare Lene (Underet …) kan samle en stor familie; du og din familie har også den gode tradition. Jeg bliver så glad om hjertet, når jeg læser om det. Mine forældre var gode til at få samlet vores ganske store familie, når de havde runde fødselsdage, eller bare fordi det var længe siden. Og min ene nevøs kone har også “genet”, men desværre er der ikke blevet samlet op på det. Jeg kan godt forstå, Charlotte synes, det er en fest, når hun kommer hjem til sin danske familie.

    Kommentar af conny — 28. oktober 2014 @ 10:57

    • Næh, det er lige det med at få taget sig sammen, for når først man er samlet, synes alle det er smadderhyggeligt “og hvorfor gør vi det ikke noget oftere?”
      Ja, hvorfor? Men det kan være svært at nå i en travl hverdag.

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2014 @ 11:28

  12. Dejligt at det lader sig gøre at mødes på den fint beskrevne måde.

    Kommentar af Jørgen — 28. oktober 2014 @ 16:35

    • Ja, det er fint … og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2014 @ 16:56


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.