Hos Mommer

18. oktober 2014

Det fik mig op af stolen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:34
Tags: ,

“Jeg er blevet så gammel, at jeg staver, som jeg har lyst til”.
Hvad siger I så? Når man ældes, gælder reglerne ikke mere for en? Hvem aldersdiskriminerer hvem?
Jeg så erklæringen for et stykke tid siden i en kommentar hos en anden blogger – jeg tror ikke, den pågældende kommentator læser med hos mig, men skulle jeg tage fejl, beklager jeg – det ændrer dog ikke min holdning til påstanden.
Forklaringen – eller undskyldningen, om man vil – er præcis lige så dårlig som den jeg hørte i Haslev: “Jeg synes det ser pænere ud med genitivsapostroffer.”
Jeg ved i sagens natur ikke, hvor gammel den pågældende er, men hvornår mener mon vedkommende, at man opnår alderen “gammel nok” til at stave som man lyster? 50 år? 70? 30?
Gamle mennesker tror nogle gange, at de har særlige rettigheder, bare fordi de er gamle. Jeg oplevede engang i supermarkedet, at en gammel dame prøvede at springe køen over ved at hævde, at hun havde det dårligt med at stå så længe. Hvorfor pokker køber hun så ind, når hele det arbejdende folk er nødt til at købe ind? Hun kunne være kommet om formiddagen, kunne hun. Hvis gamle personer ikke vil aldersdiskrimineres, må de gerere sig ude i samfundet på lige vilkår med andre. Jeg tager gerne hensyn til folks svagheder, men ikke, når de ligefrem selv kræver det uden at se ud til at have behovet, så bliver jeg noget så stædig!
Nå – det var stave- og køregler, der åbenbart træder ud af kraft for gamle/ældre personer.
Er der mere, som jeg bare ikke har fundet ud af endnu? Der skulle vel ikke tilfældigvis være nogle gode, gamle skattefradragsregler, der for længst er fjernet, men som stadig gælder for gamle, fordi de gjaldt, da de gamle var unge? En vedvarende stædighed lige som når nogle holder fast i den mere end 136 år gamle stavemåde for the og de over 59 år gamle linie og vanille? (Der var valgfrihed mellem fx linie og linje mellem 1955 og 1986). Hvorfor er det i øvrigt kun te, folk synes “ser pænere ud” med ‘h’, mens det åbenbart ligger dem ganske naturligt at skrive trone og ur i stedet for også at holde fast i theater, throne og uhr? Mig ikke forstå …
Er det ikke snarere en falliterklæring at erklære, at man staver som man lyster? At man herved indirekte indrømmer, at man ikke gider gøre sig den ulejlighed at stave korrekt? Man kan fejlstave i god tro; det er helt okay, men når man finder ud af korrekt stavemåde, bør man rette sin fejl, uanset hvad man mener om det.
Jeg bryder mig ikke om staveanarki, heller ikke selvom man prøver at putte det ind under en ældrehat. For mig virker det mere som en form for forstokkethed, hvad vel de færreste gamle/ældre vil have hæftet på sig i andre sammenhænge.
Jeg har i tidens løb begået adskillige stavemæssige fejl her på bloggen. Nogle er jeg blevet gjort opmærksom på via kommentarerne, andre har jeg selv fundet frem til, fordi jeg kom i tvivl og slog ordene op. En del gange er jeg blevet temmelig overrasket over, hvad jeg gik og bildte mig selv ind, men jeg bestræber mig på at huske det nye (for mig) og skrive korrekt fremover. Hvis jeg holdt på, at jeg er gammel nok til, at det er i orden at stave forkert, har jeg endegyldigt mistet retten til at brokke mig over andres fejl.

Det var lørdagens udladning – som min gamle chef sagde, er jeg ikke lige typen, der får mavesår – jeg går ikke og brænder inde med tingene.
Om nogle vil kalde mig gammel, er jeg nok lidt ligeglad med, men jeg vil meget hellere kaldes pedantisk end forstokket.

Nordskovvej (7)

God lørdag aften derude – jeg håber ikke jeg helt har ødelagt jeres gode humør Smile

Reklamer

37 kommentarer

  1. Niks 🙂 Humøret er akkurat likt nå, som før jeg leste innlegget 🙂

    Kommentar af Mormor — 18. oktober 2014 @ 17:08

    • Godt at høre, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 20:49

  2. No way, sådan en gang ordbrokkerier elsker vi 🙂 Der er en grund til at Grumpy old men var elsket 😉 Og jeg må så tilstå at jeg troede vanille og linie stadig var frivilligt,tilladt, så nu har jeg lært det!

    Kommentar af Lene — 18. oktober 2014 @ 17:15

    • Dejligt, Lene – og man skal jo lære noget nyt hver dag 😉

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 20:49

  3. Jeg kender også en af slagsen. Retskrivning er altså ikke lige stedet at demonstrere sin uafhængighed/overlegne intelligens, eller hvilken indstilling der nu måtte ligge bag. Sproget er et kommunikationsredskab, og hvis folk ikke i det mindste forsøger at holde sig til den gældende kode – både mundtligt og skriftligt – besværliggør man i bedste fald kommunikationen og ødelægger den i værste fald; men det kan man ikke forklare de der typer.

    A propos det “æstetiske” argument: Jeg var engang ansat i et mindre ingeniørfirma, hvor vi var to korrespondenter. En dag kom en af ingeniørerne og forlangte, at min kollega skulle bruge et andet engelsk ord end det, hun havde brugt, fordi han “syntes, det så pænere ud”. Min kollega reagerede ved at sige: “Jeg synes, nuller ser pænere ud end totaller.” Jeg glemmer det aldrig!

    Kommentar af Rasmine — 18. oktober 2014 @ 17:31

    • Vi er nogle gange uenige, Rasmine, men det er vi så ikke denne gang – godt sagt!
      Jeg elsker den slags humoristiske illustrative eksempler – gad vide om ingeniøren fattede pointen? 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 20:52

  4. Godt brølt! Og Rasmines bemærkning om sproget som kommunikationsredskab er lige i plet. Hvilken forvirring ville det ikke afstedkomme, hvis vi brugte forskellige talsystemet? Men sjovt nok hører man aldrig brok over regnereglerne. 😉

    Kommentar af Eric — 18. oktober 2014 @ 17:44

    • Tak! Ja, det var en god betragtning.
      Det kan nå at komme endnu, det med at være ligeglad med regnereglerne, men tænk hvis folk var lige så flittige til at bruge en ordbog som de er til at tage regnemaskinen i brug 😉

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 20:58

  5. Hvad er vigtigst, at give sin mening til kende eller undlade, hvis man ikke er sikker på, at man behersker skriftsproget tilstrækkeligt? Kunne det tænkes, at det var en ordblind/med mangelfuld skolegang, der skrev sådan og efter mange års underlæggelse af, at det er vigtigere at udtrykke sig korrekt end at udtrykke sig endelig gav sig selv lov til at udtrykke sig skriftligt! Vedr. skriftlig kommunikation, hvor målgruppen er offentligheden, mener jeg, man kan stille kravet, at det er grammatisk og ortografisk korrekt, men i privat kommunikation må det udelukkende være et forhold mellem afsender og modtager.
    Hvis der ikke var sproganarkister/dårlige stavere, så ville udtrækket af Camelia sinensis i kogende vand stadig skulle ortograferes the osv.
    Mht. dit eksempel vedr. en ældre kunde på indkøb, hvorfra ved du, at vedkommende havde mulighed for at købe ind på et andet tidspunkt og hvorfor er det så slemt, at hjælpe en medborger, der beder om hensyn? Personligt har jeg det bedre, når jeg træder et skridt tilbage i køen, rejser en væltet cykel op, giver en siddeplads i bus/tog til en, der trænger mere end mig end når jeg påberåber mig min “ret” til pladsen i køen, gå udenom eller sidde ned, men jeg er heller ikke bange for, at bede om at komme foran i køen, at sidde ned eller lign., når jeg føler behov for det og det sker.
    Regler og love (også de uskrevne) er til for, at vi har et fælles grundlag for at færdes sammen i det offentlige rum og kunne forstå hinanden og hverken den ene eller anden overtrædelse er principielt mere eller mindre forkert, men i praksis kan en overtrædelse have større eller mindre konsekvens (f.eks. hastighedsoverskridelse kontra stavefejl).
    Du vil hellere være pedant end forstokket, mens jeg hellere vil undgå at være snæversynet end krakilsk, men sådan er vi forskellige og det skal der være plads til. 😉

    Kommentar af Kristine — 18. oktober 2014 @ 18:09

    • Der fik jeg vist dig op af stolen 🙂
      Jeg er ret sikker på, at vedkommende ikke var ordblind, og jeg ser meget sjældent andres private korrespondance. Mit brok går netop på ikke-private skriverier.
      Jeg er ganske klar over, at sproget udvikler sig; det har jeg så ofte forsvaret, men udvikling er noget andet end dårlig stavning.
      Jeg kan ikke vide noget med den pågældende kunde, men jeg kan sagtens have en stærk formodning, og i indlægget skrev jeg i øvrigt, at jeg normalt tager hensyn 🙂
      Og hvad pokker – pedant eller krakiler – det er vel ét fedt 😉

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:07

      • Pedant og krakiler er ikke det samme og det var min polemiske pointe, men desværre kastede jeg perler for svin 😜😜😜 og du glider elegant udenom at forholde dig til om det er i orden ikke at overholde hastighedsbegrænsninger, bare man staver korrekt!
        Tak for din lyst til polemik, da det giver mig et indspark, så jeg får syntetiseret mine holdninger, tanker og viden.
        For god ordens skyld, så mener jeg, at blogindlæg og kommentarer er indeholdt i begrebet privat skriftlig kommunikation, sålænge indlæg og kommentarer er forfattet til privat brug og fornøjelse.
        Fortsat god weekend

        Kommentar af Kristine — 18. oktober 2014 @ 22:14

        • PS: Prøv lige at læse den næstsidste sætning i dit blogindlæg igen! Bortset fra en dublet af ordet jeg, burde “men” så ikke substitueres med “og”? Hø hø hø

          Kommentar af Kristine — 18. oktober 2014 @ 22:51

          • Jeg ved da godt, at en pedant og en krakiler ikke er det samme; jeg mente bare, at det måske er lidt ligegyldigt, om man er det ene eller det andet, idet begge ord er meget negativt ladede, så vi kaster lidt med perler for hinanden her – det er dog fint nok, hvis det kan hjælpe dig videre med dine synteser 😉
            Nu lægger du mig ord i munden – selvfølgelig har forskellige overtrædelser da forskellig konsekvens; det er så indlysende, at jeg ikke synes der var grund til at kommentere det – i øvrigt er hastighedsoverskridelser en strafbar lovovertrædelse; det er stavefejl ikke, så sammenligningen er måske en anelse søgt.
            Jeg er uenig i, at noget, man lægger ud til offentlig adgang på internettet, kan kaldes privat. Emails er privat kommunikation. Blogge og websider er ikke.
            PS: Arrgh. Dobbelt-jeg’et er fjernet, tak. Jeg vidste, at der ville være (mindst én) fejl i dette indlæg, som jeg ikke selv opdagede. Murphy …

            Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 23:23

            • PPS: Min pointe var rent faktisk arrogancen i erklæringen og ikke staveevner som sådan. Jeg tror ikke, der er mange ordblinde, hvem ‘det passer’ at være dårlig til at stave.

              Kommentar af Ellen — 19. oktober 2014 @ 17:30

  6. Smukt billede. Super godt indlæg. Jeg er fuldstændig enig i både indlægget og alle kommentarerne. Jeg “elsker sprogbrok”. Jeg må dog tilstå, at jeg virkelig skal tage mig selv i nakken mht. linje/linie

    .( I øvrigt: Tak for din henvisning til sproget.dk, jeg bruger den flittigt.)

    Kommentar af Stegemüller — 18. oktober 2014 @ 18:12

    • Tak, Hanne. Den med linje er der vist mange, der ikke kan lide.
      Sproget,dk bliver brugt dagligt her på matriklen 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:09

  7. Ødelagt humøret? Næ nej, det har da bare fået en tak opad 🙂 Tak, Ellen, du er dejlig!

    Kommentar af Mette — 18. oktober 2014 @ 18:25

    • Ih men dog … tusind tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:09

  8. Næ, tværtimod 🙂 god lørdag aften herfra …

    Kommentar af Kisser — 18. oktober 2014 @ 18:28

    • Hehe – og tak i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:09

  9. Måske var staveren lige gået ud af skolen. Humøret har det fint, har lige set http://youtu.be/sJOc-tQHCew

    Kommentar af Jørgen — 18. oktober 2014 @ 20:14

    • Det tror jeg ikke, hun var.
      Hehe – jeg sad ellers og håbede på, at en af dem ville tabe håndklædet 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:14

  10. Jeg har et par ting, jeg staver, som det passer mig. Begge dele findes kun i de mere avancerede ordbøger.

    Jeg bliver ellers mere og mere klar over, at der er mange mennesker, der har gode undskyldninger for ikke at skrive korrekt. Jeg tager hatten af for, at de gør det alligevel, selv om man kan blive træt af at læse det. Jeg kan dog ikke forstå, at det skulle have noget med alder at gøre.

    Jeg mener nu også, at de gamle drys kan lade deres oppassere om at købe ind, hvis de er så dårlige til at stå i kø. 😎

    Kommentar af Henny Stewart — 18. oktober 2014 @ 20:36

    • Poetisk frihed er acceptabelt 😉
      Selvfølgelig er der masser med gode undskyldninger, men det er ikke så meget det, der er i spil i dagens indlæg, men det ved du vist godt.
      Ja … og hvis de ikke har en oppasser, er det nok fordi, de kan klare at stå i kø. Vil jeg tro …

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:17

  11. Jeg tager gerne hensyn… til både dårligt gående, hørende, stavende… Men mit hensynsradar er indstillet til accept af høflig henvendelse, åbenlyst behov…. Alarmerne blinker når TYPEN med lilla hår og høj cigarføring kræver sin ret… Alder er ikke en kvalifikation , men kan være en årsag.
    Vi har flere problematikker i familien; dårligt syn, hørelse, dysleksi mm. Der gives hjælp/tages hensyn .. når personen selv har gjort sit “pudset brillerne” , taget høreapparaterne på(med friske batterier), forsøgt at skrive en besked….
    Så min konklusion omkring hensynsrettigheder er nok den gamle Gør din pligt og kræv din ret… (gør selv dit bedste og spørg så efter hjælp)!

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. oktober 2014 @ 20:51

    • Vores radarer er vist nogenlunde ens indstillede – og i det hele taget er vi vist ganske enige i dette store spørgsmål 😉

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2014 @ 21:18

  12. Øv, jeg havde lige skrevet en meget lang (og uhyre klog) kommentar til dit indlæg, men så åd den dumme ipad hele molevitten. Nu orker jeg ikke skrive den om igen, men her er altså basis for lidt diskussion, når vi ses næste gang… 🙂
    Men du er godt nok underholdende, når du svinger sprogpisken 😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. oktober 2014 @ 00:28

    • Surt – og noget, en iPad er slem til, synes jeg. Sådan en er god til mange ting, men elendig til flere …
      Man må jo forsøge at bløde lidt op på surheden – og så må vi tale om dette en anden god gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2014 @ 08:49

  13. Åh, det er så fornøjeligt at læse dine indlæg og ikke mindst kommentarerne efterflg.
    Jeg er så heldig at jeg skal skrive journalnotater dagligt på mit job, og her er det utroligt hvad man møder af journalbrokker, trykfejl mm da ikke alle af ens kolleger er superhabile stavere eller nødvendigvis gode til at formulere sig. Men tilgengæld

    Kommentar af Annette — 19. oktober 2014 @ 10:32

    • – her stenede iPad’en….
      Fortsættelse af ovenstående: til gengæld er disse kolleger helt suveræne i deres omgang og pleje af vore beboere

      Kommentar af Annette — 19. oktober 2014 @ 10:35

      • Tak, Annette 🙂
        At stene (godt udtryk) er ipadder (også) slemme til. Meget irriterende …
        Journalbrokker kan være yderst underholdende – jeg har i hvert fald set adskillige festlige eksempler 🙂
        Selvfølgelig har du nogle dygtige kolleger; man kan som bekendt ikke være god til alt, og jeg forventer bestemt ikke, at alle skal være fejlfrie, men derfor behøver man ikke at have den arrogante holdning, jeg indledte indlægget med.

        Kommentar af Ellen — 19. oktober 2014 @ 17:36

  14. Næh nu har jeg aldrig………
    Selvfølgelig skal man skrive ordentligt. Også selv om man ikke er helt grøn mere. Mit humør bliver absolut ikke ødelagt af sådan et indlæg i en regnvåd weekend. Tvært imod er jeg underholdt – igen igen…..

    Kommentar af Susanne — 19. oktober 2014 @ 15:33

    • Det lyder godt, Susanne – det er bestemt heller ikke vejret, der har været opmuntrende i dag 😉

      Kommentar af Ellen — 19. oktober 2014 @ 17:31

  15. Åhh nej, nu skal jeg have rettet i alle mine (hjemmeskrevne) opskriftsbøger, hvor jeg har skrevet vanille. Pokkers også 🙂 Jeg har først opdaget stavemåden på vanille/linie, da jeg blev gjort opmærksom på det af mr. stavekontrol. Hurra for den!

    Kommentar af Tina — 20. oktober 2014 @ 09:07

    • Hehe, jeg ville nok ikke rette i mine opskriftbøger – men ja, stavekontrollen har sin berettigelse indimellem, dog irriterer det mig, at den ikke kan finde ud af sammensatte navneord!

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2014 @ 18:41

  16. Ældre mennesker mener også nogen gange, at de kan opføre sig som de lyster, netop fordi de nu er ældre/gamle. Lige nu synes jeg ikke at det er i orden, men hvem ved, hvad jeg synes, når jeg bliver gammel.
    I øvrigt tak for vanilje og linje – det skal jeg vist lige vænne mig til.

    Kommentar af Lissi — 20. oktober 2014 @ 11:53

    • Ja, nogle gange føler man, at det er sådan, men som du siger, ændrer vi måske holdning til det om føje år 😉
      Velbekomme – jeg skulle også vænne mig til det, men nu sidder det i rygmarven.
      Og velkommen hertil – det er kun første gang du kommenterer, du skal godkendes. Efterfølgende gange vil du ryge lige igennem 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. oktober 2014 @ 18:43


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.