Hos Mommer

5. oktober 2014

Dinton House and Park

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:07
Tags:

Familieudflugten i dag gik til Compasses Inn, som ligger i en bittelille landsby langt fra alfarvej. Den er åbenbart kendt viden om, for vi fik kun lov at sidde og spise fordi Tim er god til at tale for sig – samtlige borde var bookede. Hvis vi lovede at kunne blive færdige på 45 minutter, kunne vi ‘låne’ et bord i et hjørne. Det lovede vi, og vi klarede det også, fordi desserten til børnene, hhv. kaffen til de voksne kunne indtages udenfor i solen.

P1030642

Billedet er ikke kroen, selv om den var yderst autentisk, men kroer er set mere fotogene end The Compasses Inn – hvorimod kroens genbo, som lå halvt skjult bag et æbletræ med smukke, orangerøde æbler og en lade, der vist kun blev holdt oppe af en efeu, var noget smukkere at se på.
Det er sjovt med disse langt-ude-på-landet-kroer: Langt de fleste klarer sig strålende, selv om de ligger i en landsby med 10 huse. De lever af at sælge god mad. Meget god mad. Nogle af dem kan klare sig med at servere den traditionelle Sunday roast, mens andre forsøger sig udi mere gastronomiske udfordringer. Engelsk mad har haft et dårligt ry, men skulle det stadig være tilfældet ude i den store verden, er det uretfærdigt – jeg får i hvert fald rigtig god mad de allerfleste steder, vi kommer. Jeg kunne godt tænke mig at prøve The Fat Duck

P1030653P1030657

Efter maden gik turen videre til Dinton House and Park, som viste sig at være en temmelig grim kolos af et hus og en meget stor mark med egetræer og køer …
Det var nydeligt, bevares, men en park? Ikke i mine øjne. Jeg var ikke imponeret, men måske er jeg efterhånden bare skrækkelig forvænt.
De bedste ved ‘parken’ var, at vi fik gået en pænt lang tur efter det opulente måltid, og ungerne fik rendt en masse sammensparet energi af sig på de store arealer og på træstammerne, der lå rundtomkring.

Dinton House

Dinton Park

Ved indgangen stod et skilt, hvis tekst undrede mig en del, og jeg vil meget gerne have en forklaring, hvis der er en, der kan give mig en.

P1030671

Punkt 1 og punkt 2 har jeg ingen problemer med; det er ren logik, men punkt 3, derimod: “Hvis ponyer eller køer nærmer sig, så slip hunden løs”
Den forstår jeg simpelthen ikke! Er det fordi hunden i givet fald skræmmer dyrene væk, så ikke der skal gå panik i mennesket, eller hvad?

En engelsk kirkegård

Til slut en typisk engelsk kirkegård. Lige hvad det angår, kan de ikke rigtig være med, sammenlignet med de danske, som jeg synes er så hyggelige, selv når det er mørkt. En engelsk kirkegård ville jeg lige så nødigt færdes på efter mørkets frembrud, som jeg vil færdes i en hvilken som helst skov under lignende omstændigheder. Ved godt, at disse to ting ikke umiddelbart kan sammenlignes, men derfor kan begge jo godt indgive mig en fornemmelse af skræmmende spøgelsesagtighed.

Advertisements

8 kommentarer

  1. Ælber… en særlig engelsk version? 😉
    Huset bag er i hvert fald mere fotogen end den store kolos med søjlerne! Kedelig park, men nogle gode klatretræer?
    Kirkegårdene får mig til at tænke på den sang fra Phantom of the Opera, hvor hun går inde mellem gravstenene…. Koldt, forfaldent og henfaldent!

    Kommentar af Anne Holtegård — 5. oktober 2014 @ 20:24

    • Jaja … det er nogle specielt orange ælber, som kun gror lige ved den pub. Grrrr. Tak. Er rettet 🙂
      Nej, ikke så mange klatretræer – de var for store, så de få der var, lå ned …
      Jeg kan se, hvad du mener – underligt, at engelske kirkegårde ser få forsømte ud.

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2014 @ 21:33

  2. Hej Mommer, er du begyndt at ævle om ælber 😉 eller ælver du om æbler …… nå, ok ikke kaste med sten, når man selv bor i et galshus (nu er det vist nok, ikke?).
    Det med at slippe hunden løs kan forklares ved, at så længe den er i snor føler den sig forsvarsløs (er holdt fast, så den ikke kan forsvare sig og kan i værste fald angribe sin ejer (eller den, der holder den)). Den føler, at hvis et andet dyr nærmer sig dens overhund, har dette til hensigt at angribe denne og det er hundens natur at forsvare denne. Når den føler sig ude af stand til dette, kan blive aggressiv. En fri hund vil stille sig mellem “angriber” og den “førerhund”, den skal forsvare og knurre/glamme som advarsel overfor “angriberen” – slut færdig.
    Det bliver blot endnu mere udpræget, hvis hunden kan lugte, at dens herre føler sig utryg, hvilket mange moderne mennesker, der ikke er vant til at omgås dyr, bliver.
    Sikkert derfor det sidste råd på tavlen.

    Kommentar af Domus1 — 5. oktober 2014 @ 22:24

    • Man skal ikke kaste med ælber, når man selv er et skrog …
      Tak for forklaring – den underbygger min egen spæde teori om hvorfor man skal slippe hunden løs i tilfælde af ‘angreb’.

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2014 @ 23:15

  3. Der er altså ‘noget’ over de forfaldne engelske kirkegårde, som jeg virkelig godt kan lide, men spørg mig ikke om hvad, for jeg kan ikke forklare det. Jeg ville nu heller ikke færdes der om natten, men det ville jeg heller ikke på nok så hyggelige danske kirkegårde. Ikke alene i hvert fald 😉 Og den der Granny Flat bliver da fantastisk! Kan du ikke få lov at låne billeder af C, så du kan vise nogle flere undervejs-billeder, please?

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. oktober 2014 @ 09:48

    • Og hvor er vi fjollede begge to, for der vil jo intet ske os nogen af stederne, men angst er ikke rationel :-)l
      C er flink til at tage billeder undervejs, og hun sender, hvis man kan se en forandring på billederne fra sidst, så jo, jeg skal nok forsøge at følge udviklingen.

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2014 @ 10:17

  4. Hvor er det nogle spændende steder, I besøger. Nej , engelske kirkegårde er altfor forsømte efter en dansk målestok.
    Granny-flat bliver fantastisk med de meget specielle rum. Godt der er enighed om at bevare dem.

    Kommentar af Betty Schou — 6. oktober 2014 @ 13:42

    • Der er heller ikke så meget at diskutere, faktisk – huset er fredet, fordi det er så gammelt, så de får slet ikke lov til at ændre for meget på konstruktionen 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. oktober 2014 @ 22:15


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.