Granny Flat on its Way

Aubrey skulle til fødselsdag i dag – ikke nogen længere seance, kun 1½ time, så resten af familien besluttede at tage med og ordne et par ærinder i den forholdsvis korte tid.
Jeg valgte at blive hjemme og få sat gang i den æblegele, jeg havde tilbudt at lave, mens jeg er her, samt få skrevet dagens indlæg.
Da æblerne var sat over, gik jeg ind i maltdelen, som den del af huset kaldes, der indtil nu ikke har været i brug.
Billedet herunder bliver til det, Tim kalder for Mommers Blogging Area. Et stort, lyst rum, hvor John og jeg vil få en tv-stue/kontor/spise/opholdsstue. Måske er det svært at forestille sig – jeg kan sagtens se det for mig, men det er også meget nemmere, når man står der og ser det i virkeligheden, uden det er skåret op i små bidder.

Det er som sagt et gammelt malttørreri, hvor de ældste dele er fra 1410. På et tidspunkt i dets historie (vistnok midt i det 17. århundrede) har det været en forholdsvis velhavende familie, der har haft virksomheden, da selve bodelen dengang blev udvidet til det, det er i dag, hvilket vel er omkring 250 m2. Den eksakte størrelse er svær for mig at gennemskue, for huset har mange skæve vinkler og krinkelkroge, og jeg har ikke en tegning at kigge på – og heller ingen at spørge i skrivende stund. I England er selve størrelsen mindre vigtig end antallet af værelser.

Det er derfor, nok ikke overraskende, maltdelen, de er ved at restaurere, så den bliver beboelig. I stueplan bliver det ét stort rum, som T&C selv vil bruge i det daglige, fordi det bliver et skønt rum med en masse lysindfald. Det bliver altså ikke kun til en granny flat, men det har jeg det også rigtig godt med, for det er mange penge at lægge i noget, der ellers ikke ville blive brugt til daglig. Andet billede viser et kig ind til The Kiln, som er den store ovn. Oven over tørreovnen er loftet, hvor malten, der skulle tørre, lå – øverste billede er en del af det.
Det fremgår særdeles tydeligt, at hele malttørredelen har været 100 % forsømt, siden stedet stoppede med at blive anvendt til sit oprindelige formål, hvilket vist var midt i 1800-tallet. Der foreligger et kæmpearbejde i at få det gjort til noget, der er egnet til menneskelig beboelse, men når det engang lykkes, er det nogle meget spændende rum, der kommer ud af det. Se fx nummer to billede … måske kan man godt forestille sig, hvor anderledes det bliver med buerne. Tims mor kan ikke forstå, at de ikke bare murer en væg op langs de to bærende stolper og skjuler den gamle ovn. Alle andre er lodret uenige i det – det ville være synd og skam. T&C har det heldigvis lige som John og jeg: Hvis vi ville have et hus, der ser moderne ud og med rette vinkler, så havde vi købt et nyt hus.

Når man til sin tid sidder i en magelig lænestol under buerne, ser man gennem et stort vindues/dørparti og lige ud på den udsigt, man ikke kan blive træt af og som ses i diset morgenudgave på nederste billede.