Hos Mommer

3. oktober 2014

Winchester Cathedral …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:04
Tags: ,

P1030603… så vi ikke, ikke indefra i hvert fald, men vi så Winchester. En tre-fire gange, fordi det var umuligt at finde en parkeringsplads.
Vi blev enige om at springe Bath over denne gang og se Winchester – alene fordi vi ikke før har set Winchester.
Bath vandt. W var da en udmærket by, men der er nu et eller andet over Bath, som andre byer har svært ved at leve op til.
Den eneste parkeringsplads vi fandt, efter at have kørt rundt og rundt og rundt om bymidten, måtte vi kun være to timer på, så vi var nødt til at køre igen inden vi nåede at få frokost:
”Har du været i Andover, mor?”
Det havde mor ikke, ejheller C, så vi ville finde et sted der og spise.
Det kunne heller ikke lade sig gøre. Der var masser af steder, men det ene var mere ulækkert end det andet. Ét sted fik vi en dunst af gammelt øl og tobak i hovedet. Det var overhovedet ikke til at mærke, at det er en del år siden, det blev forbudt at ryge indendørs.
Selv om det var det værste af stederne, var ingen af dem spor tiltalende, så vi blev enige om at køre hjem og få os en sen frokost. Vi kan IKKE anbefale at se Andover.
På vejen fik C en åbenbaring, da hun så det afbildede skilt: “Ikke langt herfra ligger en skøn pub, hvor Tims mor inviterede os til på min fødselsdag, lige inden vi fik Anna. Hmmm … var det nu Lower eller Upper Chute? Jeg tror jeg prøver at køre til højre.”

The Hatchet

Og ganske rigtigt. Lige pludselig dukkede dette herlige sted op. The Hatchet. Godt husket, Charlotte – det er immervæk ni år siden, hun var her.
Igen sad vi ude og spiste den lækreste frokost – jeg med en cider til, C med en æblemost uden procenter.

I den lille, nedre Chute var der et nyyydeligt hus. Jeg kunne ikke komme til at fotografere det ordentligt, men jeg prøvede. Jeg har det ikke så skidt med at stå og fotografere folks huse, efter vi har købt Den Stråtækte, hvor folk ret ofte standser op for at forevige vores fine hus. Jeg bliver kun glad, når de gør det, så det regner jeg selvfølgelig også med, at alle andre gør, når jeg fotograferer deres huse.

P1030614
P1030613

Jeg elsker navnene på de små byer, og jeg elsker de gammeldags navneskilte. Jeg bliver sat tilbage til Foyle, til Bedknobs and Broomsticks, til 2. verdenskrig (ikke fordi jeg tror, det var en god tid), men jeg ser for mig, hvordan de gik og malede disse skilte over, så tyskerne ikke kunne finde rundt.
Det er virkelig også nærmest umuligt at finde vej, når man kommer på ukendt område, fordi man så ofte kører i en tunnel af høje hække.

Jeg elsker England.

Reklamer

12 kommentarer

  1. Først skulle I så meget kedsommeligt igennem, men så åbenbarede skønne syn sig med god mad til. Hvad kan man forlange mere?

    Kommentar af Jørgen — 3. oktober 2014 @ 20:12

    • Vi forlangte heller ikke mere – den pub kunne kompensere for temmelig mange trængsler.

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2014 @ 20:28

  2. Godt at Charlotte kunne huske det sted, det ser rigtig lækkert ud. Mon du og John ender med at flytte til England 🙂

    Kommentar af Lene — 3. oktober 2014 @ 20:14

    • Jeg tror det ikke – det kommer an på så meget … hun har godt nok lovet at tage sig af os, når vi bliver gamle, men det bliver måske problematisk, fordi jeg selv var så ung, da jeg fik hende 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2014 @ 20:29

  3. Foyle er den helt rigtige association, for lige præcis sådan ser det ud på TV. Foyle er i øvrigt en af mine yndlingsserier, for han er så tiltalende, og taler så pænt.

    Jeg kan godt forstå, I gik fra stedet med røg og gammelt fadøl. Selv om jeg er ryger, ville jeg også være gået.

    Kommentar af Stegemüller — 3. oktober 2014 @ 20:25

    • Det er en krimiserie, der foregår i et meget roligt tempo, men jeg holder også meget af Foyle.
      Det var ikke fyldt med røg. Det var fyldt med lugten af gammel røg. Mindst fire år gammel røg!

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2014 @ 20:31

  4. Jeg tænker Barnaby (uden sans for geografien)…. Hjælper gps’en mellem alle hækkene?
    Hvor ser det hyggeligt ud… Godt I landede i the Hatchet…
    Så længe man fotograferer ude fra vejen, kan det vel ikke være forkert? Fantastiske linjer i det stråtækte… får du nye idéer?

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. oktober 2014 @ 21:43

    • Ja, der er lidt Midsomer overalt i UK, og derfor også her i Wiltshire 🙂
      Næh, jeg går naturligvis ikke ind i folks haver, men jeg har ofte tænkt på, om jeg kan være det bekendt alligevel, men jeg er nået frem til, at det kan jeg godt.
      De engelske stråtage har en meget smuk mønning, men jeg tror ikke, vi skal forsøge at indføre dem i DK 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2014 @ 21:55

  5. Idyl så det basker! Jeg kan godt forstå, at du fik kløe i udløserfingeren.

    Kommentar af Eric — 4. oktober 2014 @ 12:23

    • Nemlig. England fra sin allerbedste side 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2014 @ 12:26

  6. Det er så dejligt at læse alt det du skriver – og jeg har det som du – jeg eeeeelsker England. Et meget stort ønske hos mig – som måske aldrig bliver opfyldt – er at komme til England endnu engang, men som tingene er i øjeblikket lader det sig ikke gøre. Men jeg nyder meget at læse om dine ture.

    Kommentar af marianne bentzen — 4. oktober 2014 @ 17:47

    • Øv, Marianne – jeg føler med dig og håber for dig, at du når at gense England. Jeg gruer virkelig for den dag, jeg ikke kan rejser herover mere. Håber jeg så kan rejse en sidste gang … og så blive her. Men den tager vi når/hvis den kommer.

      Kommentar af Ellen — 4. oktober 2014 @ 18:50


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.