Hos Mommer

1. oktober 2014

Jeg har ikke tid til den slags pjat

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:00
Tags: ,

P1030557

Aubrey har nået den alder, hvor kys og kram er noget, der kun foregår i yderste diskretion med mor eller far, allerhelst i enrum med dem og derfor overHOvedet ikke i offentlighedens påsyn – det er simpelthen for pinligt. Jeg fik derfor bare et stort smil fra ham til velkomst i går, hvorimod Anna først næsten vælter mig og dernæst er ved at kvæle mig i kram, der bliver større og mere længerevarende for hver gang jeg ser hende.
Da jeg i aftes gik ind til Aubie for at sige godnat, efter han var puttet af far og mor og skulle til at sove, fik knægten omgående bange anelser om eventuelle skumle hensigter fra min side, så han skyndte sig at trække dynen over hovedet og sagde: I haven’t got time for that. I’m hibernating!
Jeg kunne dog høre mere smil end panik i stemmen, så der er nok også gået lidt sport i det, vil jeg tro.

Der skulle snakkes, og der skulle ses en film. De har haft All You Need Is Love liggende i et stykke tid, men ville først se den, når jeg var kommet, fordi det er en dansk film. Det er nemlig Den skaldede frisør, som jeg har set, men sagtens kunne tåle at se igen – alene pga. scenerne fra Sorrento-området. Det virkede lidt pudsigt, at det danske blev tekstet, mens der selvfølgelig ikke var undertekster, når der blev talt engelsk. Det er irriterende, at man ikke kan lade være med at læse teksterne, selv om man udmærket forstår hvad der bliver sagt, men det ændrer ikke på, at det var/er en dejlig film, hvilket da også både C&T syntes.

På trods af, at jeg først kom i seng på den forkerte side af midnat, vågnede jeg kl. 6, men da jeg kunne følge denne smukke solopgang fra vinduet i mit soveværelse, blev det ikke til mere søvn denne morgen.

P1030559

Senere på formiddagen skulle C til Marlborough for at hente mere gulvvoks inde i et af de kvarterer, som ikke er med i turistbrochurerne. Imens beundrede jeg blomstermangfoldigheden på pubben ved siden af – det er ikke en pub, vi ville gå ind i, men det er imponerende, hvor meget selv de mest skumle steder kan sætte en ære i at have mange blomster.

P1030560P1030561

Også den falske kunst har ægte blomster. Billedet til venstre er et udsnit af pubbens blomsterflor – den største blomst/plante af sin art, jeg har set (kan ikke huske navnet) … utrolig frodig og flot.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Godt Emil ikke har nået den alder endnu, det bliver ski svært når man ikke får sin krammer mere, men så må Sofie jo bare have en ekstra omgang. 🙂

    Kommentar af Inge — 1. oktober 2014 @ 17:20

    • I må nyde det mens I kan. Piger får det heldigvis ikke på samme måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 17:28

  2. Du skal ha’ dig en kramkiste 🙂

    Kommentar af Eric — 1. oktober 2014 @ 17:56

    • Hehe, go’ ide 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 17:58

  3. “I’m hibernating!” fik mig til at le længe og højt. Skøn knægt.

    Jeg kender mest ordet “hibernate” som noget en computer gør, nemlig at gå i dvale som en del af Windows. Jeg måtte derefter ty til min forhistoriske udgave af Gyldendals røde, og den forklarer, at det hedder “vinterdvale”. Er det korrekt?

    Kommentar af Stegemüller — 1. oktober 2014 @ 18:07

    • Jamen det er skam også lige præcis det det betyder: at gå i dvale eller i hi 🙂 – og det var dyrenes ‘hibernate’, der kom først – ikke Windows-udgaven af ordet 😉

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 18:34

  4. Vi har besøg af farmor (Nana som vi kalder hende på engelsk) i denne her uge. Ungerne var ok med store knus, da hun var med ude og hente dem fra skole den dag hun kom:) Også selvom venner og veninder liggede nysgerrigt på. Vi havde heller ikke set hende siden vi var i England i påsken:) Nu går der heldigvis ikke mere end til den 19 december når hun tager hjem søndag, før vi ser hende og resten af familien når vi skal til England og holde jul.

    Kommentar af Mette — 1. oktober 2014 @ 19:30

    • Uhh, det er også lang tid imellem besøgene … helt fra påske! Så længe ville jeg slet ikke kunne vente med at se dem 🙂
      Sjovt, men dejligt, at din Mindstemand ikke er genert – han er vel nogenlunde på Aubies alder (7), vil jeg tro – eller …?
      Nu skal der rigtig hygges igennem frem til søndag, kan jeg næsten regne ud.

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 19:57

      • Ja, mindstemanden er 7 og prinsessepigen er 9:) Farmor var med til spring i aften så hun kunne se, hvor dygtige de er:) De var sååå stolte da de kom hjem. Normalt går der ikke så lang tid men farfar har været syg og så gik der lige lidt ekstra længe. Vi skal rigtig hygge og spille uno:)

        Kommentar af Mette — 1. oktober 2014 @ 22:37

        • Der er ikke den store forskel, så 🙂 Nu må I nyde tiden sammen og så håber jeg ikke, at der fremover vil gå så lang tid – der er jo, som du siger, ikke så længe til jul. Vi skal også til UK for at holde jul 🙂

          Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 09:47

  5. Jeg nåede da lige at slå hibernating op, før jeg nåede til kommentarerne 🙂 (Så lærte man lige lidt igen.)
    Den skaldede frisør er en dejlig film!

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 1. oktober 2014 @ 19:46

    • Man skal lære noget nyt hver dag, siges der 🙂
      Ja, det er en dejlig film – det generer mig overhovedet heller ikke at nyde synet af Pierce Brosnan 😉

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 20:00

  6. De ændrer sig, de kære børnebørn. Flotte blomsterhuse de har i England.

    Kommentar af Jørgen — 1. oktober 2014 @ 20:32

    • Ja, de gør og heldigvis for det – de bliver jo større hele tiden.
      Nogle gange er man helt overvældet af blomstervældet …

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2014 @ 20:37

  7. Næh uf at man skulle få et kram fra mormor, selv om man gerne vil 😉 Rigtig god ferie i det engelske.

    Kommentar af Lene — 2. oktober 2014 @ 05:43

    • Næh, man er vel en lille mand – og tænker vist ikke over, at far også giver mig et kram …
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 09:48

  8. Jeg holder med Aubrey!
    Hverdagen er blevet alt for meget kyssekrammeloveyou for os. Et godt fast håndtryk og et varmt smil, tak.

    Aubrey og jeg har ikke behov for at blive overgramset og bekysset blot fordi en fætters nabos exhustru kommer til kaffe.

    Hils den unge MAND og ønsk ham held og lykke med hans kamp for at forsvare og bevare en uspoleret intimsfære.

    Kommentar af Farmer — 2. oktober 2014 @ 06:23

    • Egentlig er jeg helt enig med dig, Farmer – det har i visse tilfælde og kredse taget en del overhånd, men mener du også i lige linje? Aubie er mit elskede barnebarn og ikke min fætters nabos ekshustru, så det er da noget lidt andet, ikke?
      Jeg skal nok hilse ham og fortælle, at han har mindst én meningsfælle i DK 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 09:55

      • Selvfølgelig er mormors hilsen noget helt andet; men den er nok svær for et så ungt menneske at skille fra de mange krammeoverfald man udsættes for, og så er det bedste mentale forsvar at melde helt fra.

        Kommentar af Farmer — 2. oktober 2014 @ 13:50

        • Og det får han også lov til – det ville da være fjollet at tvinge drengen til noget, han ikke synes om. Han vil meget gerne putte hos sin far og mor derhjemme, så der er ikke noget i vejen med ham – han siger bare fra, som du skriver.

          Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 18:31

  9. Holy banana hvor bliver jeg glad for mine drenge. Aldrig har de sagt nej til et knus fra mormor/morfar/tanter/gudmødre eller os. Håber han vokser fra det 🙂

    Kommentar af Kong Mor — 2. oktober 2014 @ 08:20

    • Det gør han nok – han er jo englænder, og de kindkysser jo, hvor vi andre giver hånden 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 09:56

  10. Den lille bøf! Han burde kildes til overgivelse 😉 Næh, den slags skal man ikke grine af. Jeg synes godt nok, han er tidligt ude (eller inde, hvis han er gået i hi), men vil han ikke, så vil han ikke. Og så skal han heller ikke tvinges. Donnaen har bestemt også sine meninger om den sag og vrider sig, hvis nogen i hendes optik bliver for kys og kram-krævende. Hun vil (sgu) selv bestemme. Måske bestemmer Aubie en dag, at han godt kan holde til et mormor-kram 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 2. oktober 2014 @ 09:22

    • Jeg overvejede skam din løsningsmodel, men blev enig med mig selv om, at det nok er smartest ikke at tvinge drengen til noget, han synes er flovt. Det er jo heldigvis ikke fordi han ikke kan lide mig, og jeg tror det kommer igen. Min nevø havde nogle år, hvor han reagerede på samme måde, men det holdt da op igen …
      Jeg forstår også godt din Donna … jeg kan godt huske hvordan det var at være i hendes alder.

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 10:00

  11. Det er da utroligt, så flot et blomsterflor, der er udenfor den pub I ikke ville gå ind i ;-). Den ser da indbydende ud.
    Åh, hvor trist, de drenge vokser fra kram. Chr. på 3 et halvt er ikke kommet dertil endnu. Men jeg ved. det kommer, og så er det jo sådan, det er.

    Kommentar af Betty Schou — 2. oktober 2014 @ 11:18

    • Ja, udefra, Betty. Men du skulle se den indefra …
      De vokser fra det, men det er nok kun midlertidigt. Tror jeg. Håber jeg … 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 18:35

  12. Ja. I enhver rigtig (ung) mands liv kommer et tidspunkt, hvor man ikke gider alt det der “tøsepjat” (hvortil kys/kram og pigers sladren hører). – Man har da andre – og mere nyttige – måder, hvorpå man kan vise, at man holder af den anden person: Være behjælpelig, gå ærinder osv. osv. Man betror heller ikke mere et hunkønsvæsen en hemmelighed (medmindre hun har bevist, at hun kan “holde tæt”, som drenge gør det. —– Først “senere i livet” godtager man kyssets betydning (som et middel til at opnå hendes gunst på !!! 🙂 ).
    Drenges tegn på at vise agt/hengivenhed/interesse er lette skub og ditto “skulder-boks”, hvilket piger jo finder frastødende.
    En lille “sjov” oplevelse i denne sammenhæng: Mens min datter endnu gik i børnehave fortalte hun mig en dag lettere indikeret, at (lad os kalde ham Peter) gik og skubbede til hende – ikke voldsomt, men alligevel irriterende. Jeg: hmmm….. jamen jeg tror, det er fordi han godt kan lide dig. Hun: Jamen, det er irriterende. Jeg: Sig til ham, at næste gang, han gjorde det, ville du give ham et KYS!
    Far, det tror jeg ikke hjælper – du kan da godt lide at få et kys, ikke? Johh, nu jeg er voksen, kan jeg da godt lide det fra dig og mor; men dengang jeg var dreng, brød jeg mig heller ikke om det.
    Efter nogen tid spurgte jeg hende om, hvordan, det gik med Peter. Han var stoppet med at skubbe og nu hvor hun havde fortalt de andre piger om virkningen havde alle pigerne i børnehaven fået magt over drengene; hver gang, de ville have et område for sig selv, “truede2 de blot med kysse drengene, hvorefter disse løb skrigende væk (de skulle jo nødigt have “pigelus” på sig) 🙂 .
    Denne taktik virkede til et par år op i folkeskolen!
    I “piger” (mor-/far-mødre) pas på, jeres kærtegn ikke bliver tolket som et forsøg på at undertrykke jeres kære børns drenge/vinde terræn fra dem/gøre dem mindre drengede (maskuline vil vi vel i voksensproget kalde det) i andre drenges øjne.
    Kærligt ment,
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 2. oktober 2014 @ 15:19

    • Jeg tager det ikke spor ilde op, Magnus – du har helt ret og du har næsten lige repeteret hele min opvækst mht. drenges adfærd og reaktioner – og vi pigers ditto som svar på tiltale, så at sige 🙂
      Aubrey synes jo selv det er morsomt, når jeg i sjov siger til ham, at hvis ikke han opfører sig ordentligt over for mig gamle mommer, så kysser jeg ham! Han skriger, halvt af grin og halvt i forstilt rædsel og løber så væk, så han forstår fint humoren i det, samtidig med, at han får lov til at sige fra, som også Farmer var inde på.

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 18:40

  13. Næh… der er en lang periode hvor “pjat” er afskyeligt… Jeg synes så at det vendte tilbage for fuld styrke, da de flyttede hjemmefra!
    Man må da sige at blomsterhavet forskønner virkelighed uanset hvor… Falske blomster er jeg nu ikke vild med… Jeg kunne forstå, at de blev brugt på kirkegården i Ilulissat… Hvor farveklatterne i det grå landskab gav en helt egen stemning.

    Kommentar af Anne Holtegård — 2. oktober 2014 @ 18:22

    • Mon ikke det er meget almindeligt, at det er sådan? Det tror jeg.
      Jeg er ikke helt klar over, om du misforstod: Blomsterne uden for kunstbutikken er ægte nok.
      Jeg synes, at de bliver bedre og bedre til at lave falske blomster – somme tider skal jeg hen og røre for at finde ud af, at de ikke er ægte, og jeg kan sagtens forstå, at man bruger dem i Grønland. Jeg bruger dem faktisk også i Sverige, både fordi jeg ikke har mulighed for at vande tit nok og fordi der bliver indendørs frostvejr om vinteren, men de ser så ægte ud, at de får huset til at se beboet ud.

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2014 @ 18:43


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.