Hos Mommer

21. september 2014

Two down – 941 to go …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags: , ,

Afslapning inden afrejseVi er hjemme igen. Ikke så trætte i dag, som jeg kunne have frygtet, da vi kom i seng over midnat efter at have været på farten siden 14:30.
Den sidste dag er altid en underlig dag. Man er lidt rastløs, fordi man er blevet smidt ud af hotelværelset; man kan ikke rigtig nå at foretage sig noget spændende, fordi man ikke engang tør tage en bus et eller andet sted hen – der skulle jo nødig gå noget galt, så man kommer for sent til lufthavnsbussen. I øvrigt var det også så varmt (i går rundede vi 30°), at vi ikke orkede noget som helst andet end at sidde i skyggen og få tiden til at gå. Heldigvis havde vi hver en iPad og dermed masser af tidsfordriv i form af puslespil, sudoku og bøger. Jeg havde desuden krydserpåtværs i papirformat, så det var slet ikke noget problem at slappe af … hotellet havde en finfin terrasse, hvor vi kunne være, og hvor vi kunne gå op og nyde den frokost, vi købte i butikken lige ved siden af hotellet.

Til venstre i øverste billede ses en bougainvillea i krukke. Dem så vi masser af i hele området – og naturligvis ikke kun i krukker; overalt kunne man se endog meget store eksemplarer. Det er en særdeles køn plante … selve blomsten er meget lille og uanselig, idet de kendte, røde blade er – netop blade og ikke blomsterne. Man kalder de røde blade for højblade. Jeg har lært en del på denne tur, herunder dette med bougainvilleaens blomster, men ferier er gode på mange måder – også til at blive klogere af.
Til gengæld fandt jeg aldrig ud af, hvad blomsten til højre er for en. Vores guide var en utrolig dygtig og vidende kvinde, men det var tydeligt, at botanik aldrig har hørt til hendes yndlingsfag, for vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke fik meget ud af at spørge hende om identiteten af diverse vækster.

P1030466P1030472

imageNår vi er færdige med en ferie, rekapitulerer og/eller reflekterer vi altid lidt over den på vejen hjem og i de nærmeste dage efer hjemkomst. Vi taler om, hvad der var bedst ved den og hvad der eventuelt var værst.
Dette sidste var der ikke rigtig noget af. Det har været en på alle måder virkelig god ferie. Det er altid spændende, når man gør noget på andres anbefalinger, idet ens egne holdninger eller præferencer ikke nødvendigvis er de samme, men nu havde vi snart hørt så mange gange, at Amalfikysten ikke uden grund er på Unescos verdensarvliste, at vi måtte konstatere ved selvsyn, om det var rigtigt.
Det var min søster, der gjorde mig opmærksom på listen; hun krydser af på den, imagenår hun har set et af stederne, så nu er jeg begyndt på det samme. Jeg tror, vi har en konkurrence kørende, men det ved hun ikke endnu – jeg skal nemlig først finde ud af, om vi ligger nogenlunde lige, eller om den ene af os er langt foran den anden. Jeg er nu oppe på 66 af de over 1000 steder, der figurerer på listen, så der er laaang vej endnu. Jeg ved dog med 100 % sikkerhed, at det langt fra er dem alle, jeg har lyst til at opsøge, så målet er slet ikke alle de godt 1000 – det kan vi heller ikke nå, om så vi rejste resten af vores liv – men det er faktisk meget sjovt at kunne krydse dem af – eller rettere fremhæve dem med fed skrift i den Wordfil, jeg har overført listen til. Italien alene har 50 steder, og jeg kan nu glæde mig over at have set de 12.
Danmark har seks steder på listen, hvoraf nok de fleste af os har set de fem – og det sjette vil jeg meget gerne nå at se.

Reklamer

32 kommentarer

  1. Velkommen hjem og mange tak for turen. Det er rigtigt, den sidste dag er fulstændig meningsløs, man kan intet foretage sig ud over at vente. Selv har jeg altid stor skræk for ikke at nå den rigtige færge, bus eller whatever.

    For at have set bare de fem på listen fra Danmark mangler jeg Vadehavet, som jeg gætter på “Wadden Sea” betyder. 2Illuissat Icefjord” ville jeg også meget gerne se.

    Kommentar af Stegemüller — 21. september 2014 @ 16:03

    • Ja, det er en underlig dag – allerhelst vil jeg rejse tidligt om morgenen.
      Du må spare sammen til en jyllandstur – jeg kunne forstå, at du også gerne vil se Den Gamle By i Aarhus 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 17:05

  2. Dejligt, at jeres ferie levede op til forventningerne. Dine billeder har bestemt også givet indtryk af en utrolig naturskøn destination – meget romanstisk sted at fejre sit sølvbryllup! Vi stak også af fra det hele, da vi havde sølvbryllup – vi tog til London.

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 21. september 2014 @ 16:23

    • Vi er vist mange ‘festflygtere’ 😉 – og London er så absolut min yndlingsstorby, så det var i mine øjne et godt valg I tog der 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 17:06

  3. Velkommen hjem og så er det afsted til Hirschsprung 😉
    Jeg må vist se lidt på den Unesco liste og få talt op, hvor langt jeg er nået.
    I Thailand har jeg gu’hjælpe mig ingen at hakke af … spøjst 😉

    Kommentar af Per Teilmann — 21. september 2014 @ 16:23

    • Ved først givne lejlighed, Per!
      Det undrer også mig, så mange gange som I har været i Thailand. Det må du gøre noget ved næste gang I er derovre … men de har kun fem steder, og det er jo et stort land 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 17:08

  4. Velkommen til DK igen. Konkurrence eller ej, så er den liste måske en meget god idé, men jeg tør næsten ikke hente den. Tænk, hvis jeg nu ikke har været nogen af de steder? Så bliver jeg nok ædt op af misundelse. 🙂

    Kommentar af Henny Stewart — 21. september 2014 @ 16:31

    • Tak … og jeg vil tro, at du har set nogle af stederne på unescolisten, så du bliver forhåbentlig ikke ædt op 😉

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 17:09

  5. Den liste må jeg også have kigget på – selv om jeg er overbevist om, at der er en hel del af det, heller ikke jeg har lyst til at gøre en indsats for at opleve. Det er altid godt med lidt inspiration 🙂

    Kommentar af Rasmine — 21. september 2014 @ 16:47

    • Afghanistan, Kina, Iran, Irak og hele Syd- og Mellemamerika er ikke i spil for vores vedkommende, lige som mange steder i Afrika. Jeg vil godt nok meget gerne til Afrika igen, men ikke i de nordlige lande, bortset fra Tunesien, og der har vi været – men ja: listen er vældig god som inspiration 😉

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 17:13

  6. Ja, den sidste dag på en ferie er noget mærkeligt noget. 1 gang har jeg fået noget ret godt ud af den. Da mine gamle kolleger og jeg var på tur til Paris, var der en der om den sidste dag sagde: Hvornår skal vi senest tage af sted for at nå ud til lufthavnen i tide? Det var så midt på eftermiddagen, hvilket hjælper betragteligt i forhold til den tid man har til rådighed. Jamen så kan vi jo tage den med ro indtil da, sagde hun. Og det lagde en dæmper på rastløsheden.

    Kommentar af conny — 21. september 2014 @ 17:22

    • Hehe, det var så også lige præcis det vi gjorde: tog den med ro 😉

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 18:55

  7. Velkommen hjem.. 🙂
    Uhh jeg mangler også kun et enkelt af de danske kan jeg se, Nikka er deroppe indtil først i november. Hun sender de mest fantastiske billeder hjem.

    Kommentar af Inge — 21. september 2014 @ 17:51

    • Skal vi følges til Grønland? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at se 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 18:57

  8. Bougainvillea er rigtig smukke og de findes mange steder sydpå, og jeg kan ikke se mig mæt på dem.
    Det er da ikke 2 gange John der sidder der ved bordet, eller er det? Det ligner rimelig godt, og så alligevel ikke.
    Aner intet om hvad der er på Unescos verdensarvliste, har dog hørt et og andet, men lykkeligt glemt det. Måske jeg også skulle tage en smut forbi den 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 21. september 2014 @ 18:21

    • Det kan jeg heller ikke – elsker den smukke vækst.
      Haha, det er John til højre, men de var helt bestemt samme type 🙂
      Det er faktisk ret interessant at kigge på den liste – og ikke mindst at finde ud af, hvor mange af stederne man rent faktisk har set.

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 18:56

  9. Skønt at læse om jeres dejlige ferie. Jeg har aldrig prøvet at være på ferie med guide og heller ikke haft lyst det hidtil, men hvis man kommer i hænderne på så kapabel en dame, som I gjorde, så vil jeg meget gerne. Dine underskønne billeder gør, at lysten til igen at komme til Italien er meget stor, det er et vidunderligt land.

    Jeg nåede i aftes at læse til og med den 1. september på din blog og jeg er stadig lige benovet over jeres udsigt fra idyllen. I dit indlæg fra 25. august skrev du om græskar på 431 kg. og jeg som i det små gik rundt og troede, at jeg havde store græskar (det største vejede godt og vel 30 kg), men det er jo ingenting i forhold til dem du omtaler.

    Grunden til, jeg ikke nåede længere i går aftes skyldes, at vi siden fredag har haft det ældste bonusbarnebarn (2½ år) på weekend og den unge mand, hvor sød han end er, har godt nok været i stand til at pille gassen ud af ballonerne. Vi var så trætte, at al læsning og intelligent tale var umulig. Nå, han er nu afleveret og der er igen lidt energi både i Frank, katten og mig.

    Ikea, ja elsket og hadet, men den er i modsat til for mange år siden (hvor der altid manglende et par skruer o. lign.) blevet en dejlig forretning. Jeg kender dem, altså den familie inkl. alle generationerne, som absolut skal trisse af sted i midtergangen og kigge på hver eneste opstilling. Hernede er diverse møbelforretninger altid samlet på et sted i større byer og i de byer, hvor der også findes en Ikea, ligger den i nærheden, det hele kaldes woonboulevard og det siges, at mange forældre bruger en tur til woonboulevard som beskæftigelse for ungerne i weekender og på fridage, så er de så dejligt fri for at beskæftige ungerne selv og selvfølgelig ligger der også i umiddelbar nærhed en McDonald ☺.
    Fortsat god arbejdslyst i idyllen.

    Kommentar af Annette (Holland) — 21. september 2014 @ 18:25

    • Vi har et meget ambivalent forhold til ferier med guide. Det er ikke så spændende at være i flok hele tiden, men man får SÅ meget mere ud af det, fordi man får historierne og en masse lokalkolorit, man ellers ville være gået glip af.
      Ikea er blevet bedre, men det er stadig ikke rart at være der sammen med en masse andre mennesker 🙂 – men tænk at bruge det som børneunderholder! Det er dæleme noget af en falliterklæring …
      Tak, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 19:00

  10. Jeg har fuldt hus på den danske liste! Det må da give points? Ilulissat er en tur værd… jeg drømmer om et gensyn!
    De er godt nok smukke i nærbillede bougainvillea… Har de ikke et dansk navn?
    Jeg har nydt jeres ferie!
    Måske behageligt at komme hjem til dansk temperaturer?

    Kommentar af Anne Holtegård — 21. september 2014 @ 18:31

    • Åhh, jeg er grøn … vil SÅ gerne se Grønland, men det er næsten ubetaleligt dyrt at komme dertil.
      Bougainvillea har ikke noget dansk navn 🙂
      Ja, det var faktisk meget rart – havde ikke regnet med, at det var så varmt på denne tid af året, selv om jeg naturligvis godt ved, at vi var langt sydpå.

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 19:02

  11. Jeg kan se, at den danske liste, bortset fra Grønland, har mine forældre sørget for at jeg så, jeg kan bare ikke huske noget derfra, så måske skulle jeg starte der 🙂 Dejligt at turen levede op til forventningerne og sølvbryllupsferie er en god skik 🙂

    Kommentar af Lene — 21. september 2014 @ 19:22

    • Du er en dannet kvinde med dannede forældre! Men du er nødt til at få tingene genopfrisket. Du kunne jo starte med Stevns … som vi kunne vise dig 🙂
      Sølvbryllupsferie er en rigtig god skik 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 19:57

  12. Hm. jeg må vist til at tænke Italien med ind i ferieovervejelser. Det ser jeg ved at læse dine (og andres beretninger). Verdensarvlisten er interessant, gad vist, hvor mange det er blevet til.

    Kommentar af Jørgen — 21. september 2014 @ 19:32

    • Det kan du roligt gøre. Italien er så fyldt med smukke landskaber og kulturminder, at der er plads til mange ferier. Bare undgå juli og august.
      Du må til at tælle …

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 19:59

  13. Jeg hører også til de, der har fuldt hus på listen. Burde nu nok se at få genset Stevns Klint, der har jeg sidst været for ca 40 år siden.
    Isfjorden er fantastisk, men skynd jer. Den smelter hurtigere og hurtigere, det er u-h-y-g-g-e-l-i-g-t. Det er nu forresten også mange år siden jeg så den, og regner ikke med at få mulighed for at gense den i dette liv.
    Velkommen hjem efter jeres fine ferie. At læse dine beskrivelser er tæt på at være lige så godt som at være der selv.
    Blomsten kan jeg ikke greje. Der må være nogen, der er klogere end jeg!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 21. september 2014 @ 22:06

    • Du er heldig. Jeg ville forfærdelig gerne til Grønland, men det er alt, alt for dyrt at tage bare en kort ferie deroppe. Jeg så et sted, at det kostede 36000 kroner for OTTE dage! Pr. person … de er ikke rigtig kloge. Jeg har dog set det billigere end det, men ikke billigt nok, desværre.
      Tak for de pæne ord – men den blomsts identitet forbliver nok en hemmelighed for mig, er jeg bange for!

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 22:13

  14. Det var nu ikke det værste sted, I tilbragte ventetiden, kan jeg se. Men når man er kommet så langt i ferieforløbet, så gælder det om at komme hjem, synes jeg. Jeg har bare ikke ret tit oplevet at komme afsted om formiddagen. Men nu er I jo i hvert fald godt hjemme.
    Jeg var i Jelling i går, men det sted er stadig under forandring, så måske tæller det ikke, hvis det er flere år siden, du var der 😉

    Kommentar af Betty Schou — 21. september 2014 @ 22:18

    • Nej, den dag man skal hjem, kan alting kun gå for langsomt!
      Høhø, Betty, jojo, det gælder skam – jeg har set Jelling og runestenene efter 1994, hvor stedet blev optaget på verdensarvlisten 😉

      Kommentar af Ellen — 21. september 2014 @ 22:48

  15. Velkommen hjem. Sikke dog en tidsrøver; for jeg måtte jo straks ind og tælle 😉 47 blev det til. Og så en masse googleri, for der var da noget med Bayeux-tapetet, mente jeg at kunne huske. Og så finder jeg ud af, at det er på sådan en form for sekundær liste *Memory of the World*. Det er da snyd! Iøvrigt mangler jeg Stevns Klint (og Grønland), og så kan jeg se, at Spanien er et godt sted, hvis man gerne vil kunne sætte mange hak. Jeg tror dog, jeg satser på Tyskland i første omgang. Dér har jeg endda set noget, der er slettet af listen igen. Giver det ikke dobbelt-point?

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. september 2014 @ 10:44

    • Tak 🙂
      Stevns Klint er det da heldigvis muligt for jer at se uden de store omkostninger – og når I er på de kanter, burde I næsten tage Møns Klint med …
      Spanien er god; Italien endnu bedre 44/50 – og ingen af delene er uopnåeligt langt væk. Selv var jeg forbavset over, at jeg kun havde set 11 af Storbritanniens 28, men Irland hører med her, hvilket er en del af forklaringen.
      Hehe, nu er det jo antallet af steder og ikke point, man tæller her … så skulle det jo også give 10 point, at jeg var været på Stevns Klint 10 gange. Mindst … 😉

      Kommentar af Ellen — 22. september 2014 @ 11:14

  16. Hej Ellen. Jeg krydser af (i øvrigt også på anbefaling fra din søster) på app’en World Heritage, hvor man også kan læse lidt om dr forskellige steder. Tror jeg gav 20 kr eller deromkring.

    Kommentar af Helle — 22. september 2014 @ 22:19

    • Ja, hun har talt om den, men jeg har det nu helt fint med at krydse af derhjemme – og læse om det på pc’en – og det har altså ikke noget at gøre med at ville spare 20 kroner 😉

      Kommentar af Ellen — 23. september 2014 @ 08:26


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.