Hos Mommer

6. september 2014

Biotrattoria Ché Fé – winemaker’s dinner

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:47
Tags: , ,

I aftes var vi til en winemaker’s dinner på Biotrattoria Ché Fé (udtales kæ fæ) i Borgergade i København.
Vi skulle mødes med en gammel kollega og hendes mand og havde aftalt at mødes lidt før arrangementets start, da vi ikke vidste hvor meget snakketid der ville blive pga. foredrag om vinene.
Dette viste sig heldigvis at være begrænset, så der var masser af tid til snak, og det var da også en særdeles hyggelig aften, hvor der blev serveret starters, forskellige antipasti og en hovedret. Spørg mig ikke, hvorfor der både var det ene og det andet, da jeg troede, at antipasti var starters på italiensk, men sådan havde de skrevet på menukortet.

P1030067P1030070

Den med en skive aubergine stegt i hvidløgsolie og anrettet med en klat mozarella, lidt tomat, et basilikumblad og lidt pesto skal jeg huske. Det var meget enkelt og meget lækkert. Ellers vil jeg skåne jer for detaljerne – vil dog nævne, at ravioliene havde klipfiskefyld, hvilket jeg var lidt spændt på, men det smagte glimrende.  
Det er også, hvad jeg vil sige om aftenen som helhed: glimrende. Forstået på den måde, at det var alt sammen ganske udmærket, men jeg hørte på intet tidspunkt englesang, hverken hvad angik vinene eller maden. Den største overraskelse var rødvinen, som var en del mere kraftfuld og fyldig end vi havde regnet med, da hovedvægten var lagt på hvidvine, hvilket er, hvad området Gavi er kendt for og derfor normalt er bedst til at producere … og så var rødvinen absolut den bedste … hvidvinene, som ellers er højt besungne, var alt for tamme efter alle fires mening.
Jeg vil meget hellere til L’Alsaces winemakerdinners – både maden og vinene har været mere interessante de tre gange vi har været der, men sådan noget ved man jo ikke, før man har prøvet det.
Jeg har aldrig set så mange mennesker i København som i aftes. Nu skal det også siges, at jeg yderst sjældent kommer til byen på fredagsaftener, så der skal ikke så meget til at imponere mig – men holddaop, som alle gader i den indre by var fyldt op, da vi søgte tilbage mod Nørreport station ved 22:30-tiden. Vejret var fantastisk, så det kunne ikke undre nogen, at alle tilsyneladende befandt sig udendørs.

P1030064

Reklamer

21 kommentarer

  1. 🙂

    Kommentar af Mormor — 6. september 2014 @ 17:59

    • 😉

      Kommentar af Ellen — 6. september 2014 @ 22:52

  2. Det lyder som en dejlig aften. Den med aubergine er vist lige til at kopiere. Tak for nærbillede 😉

    Kommentar af Betty Schou — 6. september 2014 @ 20:21

    • Ja, den er nem – og velbekomme 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. september 2014 @ 22:53

  3. For at bruge dine ord, så ser maden glimrende ud 😉
    Hvad Kbh. har budt på i aftes ved jeg ikke, men da vi kørte til Kbh. i morges, mødte vi ikke mindre end 15 (FEMTEN) busser fra samme udenlandske firma på vej sydover, og den sydgående trafik var gået helt i stå, kø, kø, kø, mens vi dog trillede rimeligt pænt igennem alt vejarbejdet.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. september 2014 @ 20:55

    • Det var godt nok ikke så få busser, da – men det var nu mest danskere, vi stødte på i aftes.
      Ja, der har været lang kø, for der var spærret et spor af i sydgående retning, så selv her på en lørdag gik det galt.

      Kommentar af Ellen — 6. september 2014 @ 22:55

  4. Auberginer er min yndlingsgrønsag lige i øjeblikket, så din forret (starter – antipasti, whatever) vil jeg lige gemme bag øret …

    Kommentar af conny — 6. september 2014 @ 21:41

    • Dårligt sted at gemme den – det bliver så pokkers fedtet 😉
      Men prøves skal det …

      Kommentar af Ellen — 6. september 2014 @ 22:56

      • 😉

        Kommentar af conny — 7. september 2014 @ 20:01

  5. Det ser lækkert ud, selv om englene holdt fri.. 🙂
    København en lun sensommeraften er fantastisk dejlig, byen kan virkelig summe af liv, også efter lukketid i butikkerne.

    Kommentar af Inge — 7. september 2014 @ 07:02

    • Det må man virkelig sige, at den gjorde fredag aften 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 09:53

  6. Jeg troede at antipasti var pasta-forret, noget man spiser inden hovedretten, og som laves frisk til hver servering (?) og derfor må gæsterne vente lidt. En forret, derimod, kan man have stående til brug i flere timer. Men hvad ved jeg.
    I den gamle billigbog om “Italiensk Mad” stod der noget om at italienerne (somme tider) serverer ting hver for sig, d.v.s. at en “hovedret bøf” serveres uden ret meget andet end saucen og en enkelt grøntsag. Man spiser ikke bøf med spaghetti eller maccaroni – så hvor skulle pasta-fyldet så ellers komme ind i billedet andet end som en forret nr. 2? Men hvad ved jeg – det var bare et gæt ud fra vage erindringer 🙂

    Kommentar af Donald — 7. september 2014 @ 08:07

    • Jeg kan se, at du har undersøgt sagen nærmere 🙂 – men ja, det er rigtigt, at man i Italien skal huske at bestille tilbehør til sin hovedret.

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 09:54

  7. En søgning og læsning af Wikipedia siger noget helt andet! Uha!
    Many compare antipasto to hors d’oeuvre, but antipasto is served at the table and signifies the official beginning of the Italian meal. It may also be referred to as a starter, or an entrée.
    Dér kan man bare se 🙂

    Kommentar af Donald — 7. september 2014 @ 08:09

    • Jamen så er antipasto jo det samme som starters – ganske som jeg påstod. Lidt underligt …

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 09:56

  8. Man kan blive så klog af indlæg og kommentarer, og nu forstår jeg bedre, at jeg aldrig får grøntsager til hovedretten i Italien undtagen i sommer, hvor jeg fik en udsøgt middag med grøntsager 🙂 I er gode til at komme af sted, og nu har jeg læst om Conny, der var i Kbh og dig der var i Kbh, så nu savner jeg helt vildt at være i Kbh med mine børn 🙂

    Kommentar af Lene — 7. september 2014 @ 08:33

    • Ja, man bliver så klog – selv om jeg godt nok har vidst i mange år, at i Italien bestiller man sit tilbehør separat – ligeledes på en del italienske restauranter uden for Italien, der holder på at være autetiske 😉
      Lige pludselig kan savnet blive for stort, hvilket var præcis hvorfor, jeg lige pludselig måtte bestille mig en englandsbillet til sidst på måneden 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 09:59

  9. Godt der var tid til at snakke …

    Kommentar af Jørgen — 7. september 2014 @ 10:19

    • Ja … et absolut must!

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 14:48

  10. Det ser dejligt ud, selvom I måtte undvære englesang. Hvad der foregik i København, skal jeg ikke kunne sige. Vi var på Bellacentret til messe, og der vrimlede det også :-)! God søndag!

    Kommentar af Nonna — 7. september 2014 @ 15:09

    • Jamen så har I da vist også fået jeres ration af menneskemylder 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. september 2014 @ 15:42


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.