Hos Mommer

30. august 2014

Familiens fjerde faldskærmsspring

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:07
Tags: ,

Mine to (eks-)svogre har gjort det. Jeg har gjort det. Nu har min niece Camilla også gjort det. Sprunget tandemspring.
Det var så absolut en af de bedre oplevelser i mit liv, og der herskede ingen som helst tvivl om, at dette også gjaldt for Camilla – som hun strålede, ikke bare i hele ansigtet, men men nærmest med hele kroppen, da hun landede, overbeviste os alle om, hvor stort det havde været for hende. Hendes første ord bekræftede dette indtryk: “Jeg vil med op igen! Jeg vil med op igen!”

P1020969P1020971P1020972

Her starter instruktionen, og nej, billedet til venstre er ikke en, der har fejlet sit spring, men faldskærmspakkeren, der er ved at pakke skærmen til turen.
I denne klub havde de en fast pakker, mens de hvor jeg (og Camillas far) sprang, altid selv pakkede deres skærm, fordi, som de forklarede: “Så er der kun én selv at bebrejde, hvis det skulle gå galt”. Det princip kunne jeg godt lide, men det kørte de tydeligvis ikke efter her. Den lille detalje syntes jeg ikke, der var nogen grund til at nævne for Camilla.

P1020977P1020958

Sej tøs – hun var overhovedet ikke nervøs, men glædede sig til oplevelsen. Flyveturen i den lille Cessna 172 er en oplevelse i sig selv.
De blev fløjet tre kilometer op, inden de forlod flyet, hvilket gav et frit fald på ca 1500 meter, hvor de kom op på omkring 200 km/t.
Da skærmen havde foldet sig ud, brugte instruktøren de termiske vinde til at give Camilla en så lang oplevelse som muligt – hun fik sig også nogle ordentlige svingture deroppe, kunne vi se.

P1020984P1020989

William, Camillas søn, plukkede en buket blomster.
“De er til mor. Hvis hun altså klarer det.”
Det var dagens bemærkning, fremsagt med en totalt cool mine.
Men hun klarede det heldigvis og de landede i fin stil med alle fire ben på jorden.
Det ser meget drabeligt ud, når de nærmer sig, for farten er så stor, at det nærmest ser livsfarligt ud (sådan føler man det ikke selv), men instruktøren er en mester i faldskærmsbremsning, når der er lidt vind, som der var i dag. Uden vind tager man den på numsen, for så kan man ikke nå at bremse nok til at holde balancen, når man er to der lander på en gang.

P1020994P1020995

Først fik far et kram, så mor og til sidst kæresten. Glæden over oplevelsen er vist overmåde tydelig at se. Nok var hun rent fysisk landet på disse to billeder, men det tog en rum tid, inden hun mentalt kom ned på jorden igen.
Det kan stærkt anbefales at tage et tandemspring!

Reklamer

20 kommentarer

  1. Det er notert .
    God helg .)

    Kommentar af Mormor — 30. august 2014 @ 18:40

    • Hehe, godt, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 18:52

  2. Hvor er det godt gået. Jeg turde altså ikke. I er seje i din familie.

    Kommentar af Stegemüller — 30. august 2014 @ 18:45

    • Lidt seje, måske – det er i hvert fald sjovt 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 18:52

  3. Hold nu op, Ellen, der overraskede du mig. Det havde jeg faktisk ikke troet om dig, hvor gammel var du, da du sprang? 🙂

    Kommentar af Lene — 30. august 2014 @ 19:19

    • Jeg fik det af John, da jeg fyldte 40 – som opfyldelse af et meget stort ønske 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 20:06

  4. Respekt! Sådan noget tør jeg slet ikke, jeg er ved at dø af skræk bare ved tanken. Jeg har sagt til mine sønner, at jeg kun tør, hvis det er sammen med B.S. Christiansen 😉

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 30. august 2014 @ 19:57

    • Jeg stoler lige så meget på en tandemspringer som på BS. Måske mere, fordi de ikke får lov til at springe tandem, før de har haft 1000 spring, så jeg følte mig fuldstændig tryg … er ikke sikker på, at BS har sprunget 1000 gange eller mere 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 20:08

  5. Hold da op hvor er i seje i jeres familie 😉
    Jeg tog en hel time bare om at komme over en hængebro første år vi var i Østrig, så der ville gå LANG tid før jeg vill komme op i de højder, sådan et spring kræver 😀

    Kommentar af Annemette — 30. august 2014 @ 20:17

    • Det tager såmænd kun 20 minutter at flyve derop, Annemette – du skal ikke selv kravle 😉
      Men jeg forstår godt, hvad du mener …

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 22:47

  6. Sejt! Det kunne jeg også godt tænke mig. Tror jeg. Øh … Gemalen har sprunget solo en gang på et af de der kanindræberkurser, der var så populære i slut-firserne. Det havde jeg altså ikke turdet.

    Kommentar af Fruen i Midten — 30. august 2014 @ 21:41

    • Nej, solospring skulle jeg heller ikke nyde noget af, men på maven af sådan en erfaren herre var det spændende. Med et solospring får man heller ikke det frie fald med; der skal flere spring til, før man får lov til det.

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 22:49

  7. Jeg har vist kun en kommentar til dette indlæg: Jeg forstår det bare ikke! 😉

    Kommentar af fiberfryd — 30. august 2014 @ 22:33

    • Nej, det kan jeg forestille mig, Ditte – har jo hørt lidt om dit forhold til det at flyve 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 22:50

  8. Anbefalingen er noteret… jeg vil osse op 🙂

    Kommentar af overleveren — 31. august 2014 @ 08:25

    • Sådan, Overlever!

      Kommentar af Ellen — 31. august 2014 @ 09:55

  9. Jeg har det bedst med begge ben på jorden… Dels er jeg pivet… dels tror jeg min ubalance/Meniere ville gå amok ved at hænge derude!
    Men jeg synes godt nok I er friske på udfordringer. Respekt!

    Kommentar af Anne Holtegård — 31. august 2014 @ 12:01

    • Næh, det er nok ikke verdens bedste ide, hvis man har noget med ørerne … 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. august 2014 @ 12:20

  10. Jeg har blot ét ord: ALDRIG.
    Og så lige ét til: RESPEKT.

    Kommentar af conny — 31. august 2014 @ 14:22

    • Hehe 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. august 2014 @ 21:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.