Hos Mommer

29. august 2014

Stil dig lige op på en række, mor

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:24
Tags: , , ,

P1020955Charlotte, otte år, skulle fortælle mig, hvad de havde lavet i gymnastik i skolen, men syntes det var sjovere, hvis hun kunne få mig til at udføre øvelsen, hvilket jeg naturligvis var villig til.
Deraf overskriftens bemærkning, som hun har hørt for lige siden.
Jeg kom til at tænke på den, da jeg i dag i Brugsen så skiltet henne ved salatbaren.
Jeg ved naturligvis godt, hvad de mener, men kunne ikke lade være med at grine inde i mig selv ved tanken om at skulle forsøge med at blande én slags kød.

At bindestregen er blevet til en tankestreg, vil jeg lade fare i min glæde over, at skilteskriveren er klar over, at salatbar skal skrives i ét ord.

Den ene tankerække førte den næste med sig og gik videre til en gang, hele familien sad og spillede Quizspillet Otto Leisner.
Charlotte, denne gang 10 år, fik spørgsmålet “Hvad hedder verdens største ocean?”
Hun så lidt blank ud i ansigtet – vi vidste, at hun vidste det, men klappen var åbenbart gået ned.
Den var gået meget effektivt ned, den klap, for da John storsindet hjalp hende på vej ved at hviske schyyy, kom svaret omgående og triumferende: SYDKYSTEN!!”

Videre til Charlotte og Pernille, 12 år, som en aften spillede Tegn & Gæt med mine forældre, Johns bror og svigerinde samt John og mig:
Pernille tegnede en fugl på en træstamme og Charlotte gættede “Spætte?”, hvorefter Pernille nikkede og gestikulerede, at der manglede noget af ordet.
“Rødspætte?” foreslog Charlotte, og John og jeg var kun nået til at kigge på hinanden og lægge op til et grin, da Pernille glædestrålende svarede “JA!! Skidegodt, Charlotte!”
Se, det var godt, de to tøser var sammen, for det havde ingen af os andre nogensinde gættet.

1991 ENGLAND-WALES-133

Billedet er Charlotte, 14 år. Vi havde hentet hende på Isle of Wight, hvor hun havde været på sprogskole i tre uger, for at køre videre til Wales, hvor vi ville være i en god uges tid, inden turen gik hjem igen.
Vi spiste en middelaldermiddag på Ruthin Castle, hvor der var børneparkering.
Blev vi enige om, at det måtte være, men vi fik medlidenhed med barnet og tog hende alligevel med ind til middagen.

1991 ENGLAND-WALES-149

Akkeja, der er løbet meget vand i standen siden dengang i 1991 – her er et billede fra samme tur, hvilket fik mig til at tænke på Den Stråtækte, så ringen blev hermed sluttet og jeg landede i nutiden igen.

Reklamer

12 kommentarer

  1. Og spred dig i en flok så jeg kan omringe dig.. 🙂
    Herlige yngre billeder.

    Kommentar af Inge — 29. august 2014 @ 20:06

    • Ha – den skal jeg huske næste gang den med rækken kommer op i familien 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 21:07

  2. Det minder mig om skiltet på S-togene: “Spred dig på perronen”. DSB S-tog burde altså være en tilstrækkelig stor koncern til at kunne ansætte en sprogrøgter.

    Kommentar af Stegemüller — 29. august 2014 @ 20:35

    • Ej, står der virkelig sådan? Den er værre end deres “Fri internet”, som de kørte med engang.

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 21:07

  3. Sproglige blomster har givet mange gode grin og mange er blevet til udtryk i familien. Helikopeter (helikopter),kolevakken (kloaken), lille røg op af skorstenen (legetøjslokomotiv)…..

    Kommentar af Anne Holtegård — 29. august 2014 @ 22:29

    • Sådan tror jeg, at alle familier har hver deres udtryk, som oftest er skabt gennem deres børn 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 08:44

  4. En lille fin tur ned ad Memory Lane 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 30. august 2014 @ 07:27

    • Det er en god lille sti at gå sig en tur på indimellem 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 08:45

  5. Det er godt med ture på memory lane, men bedst når de ender i nutiden igen. Men nu tror jeg altså osse at den stråtækte fylder tilpas meget i jeres liv til at du ikke bliver helt fortabt.. men tak for skæg læsning… og så en lille børnegåde fra mit tidligere liv.. hvad er det modsatte af ædelsten? – Rendesten… jo jo… det må jeg jo gi ret i….

    Kommentar af overleveren — 30. august 2014 @ 11:03

    • De skal de helst – det er godt at huske tidligere tider, men ikke godt at dvæle for længe.
      Hehe – det kan man selvfølgelig godt sige 😉

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 11:29

  6. Hold da op var Charlotte kun 14, da hun var på sprogskole i England, ikke så sært at du fik en engelsk svigersøn, du har da gødet jorden godt for ham 🙂

    Kommentar af Lene — 30. august 2014 @ 15:44

    • Hehe, næh, det er ikke Charlottes skyld, at vi er vilde med England – det har vi/jeg været, siden jeg var 16 år, så det er nok nærmest omvendt 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. august 2014 @ 16:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.