Hos Mommer

28. august 2014

I havørnens rige

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:04
Tags: ,

Lad mig indrømme det med det samme: Jeg var for langsom med kameraet.
Men vi så en havørn kredse nede ved vandet – og vi så den styrtdykke efter et bytte for så at flyve over mod Feddet igen. Det var stort at se den in action – det vil vi gerne se lidt mere af, tak. 
Der er mere end ét par derude på Feddet, men jeg kunne ikke finde oplysninger om, hvorvidt der er to eller flere par. 
Vi bliver gladere og gladere for stedet. Fjorden er forskellig hver eneste dag, og når vi holder pauser, sidder vi bare og glor ud på den, mens vi taler om, hvor skønt det bliver, når vi flytter herned.

P1020939

Køerne her lever det perfekte liv, og de ved det ikke engang …

P1020942

Man bedes lægge mærke til gavlen: pæretræet er blevet studset, så det ikke længere ser så vildt ud; grenene gik efterhånden helt op og dækkede for vinduet.
Det er blevet sommer igen for en kort bemærkning, så vi benyttede os af det gode vejr og fik kørt to læs affald på genbrugspladsen. I går blev det til tre læs – nu er der ved at være ryddet op. Alt haveaffaldet ligger dog stadig i et bjerg inde i haven, men der har vi lavet en aftale med Frede, som gerne vil køre det hele væk for os … vi skal bare ringe, når der ikke kommer mere. Vi kender allerede flere lokale og meget nyttige mennesker, end vi nogensinde har gjort i vores nuværende provinsby. Tankevækkende, men det viser lidt om, hvor forskelligt livet leves fra landsdel til landsdel.
Naboen kom forbi og kunne fortælle mig, at det bærer nogle vældig lækre pærer, men at Finn ikke selv spiste dem, hvorfor hun fik dem, efter Tulle (konen) døde. Fiske, fiske, men hun får ikke nogen, hvis de er så gode, som hun siger, for der er ikke mere end 12-13 stykker på træet.


I trafikradioen her til eftermiddag kunne man høre følgende bemærkning:
”Det viser sig desværre at være en klassisk højresvingsulykke. Det vil sige, at det var en af de såkaldt bløde bilister, det gik ud over.”

Det kunne man måske kalde mig, efter mit kvindelige fedtlag er blevet til en del mere, end det var engang …

Advertisements

22 kommentarer

  1. Og jeg som gik og troede at klassiske højresvingsulykker var med kvindelige cyklister som ofre?!? men ok – blød billist kan måske osse bruges – er det en bil med antikollisionszoner?

    Nu kan jeg godt se at den dør bare er alt alt for blå.

    … og så gider jeg over-hovedet-slet-ikke kommentere ret meget på stam-havørne der fisker lige uden for jeres have… jeg er bare ved at DØ af nysgerrighed for at se det sted.

    Kommentar af overleveren — 28. august 2014 @ 18:36

    • Dit gæt er lige så godt som mit 😉
      Du skal nok få det at se, men vi udsteder ingen havørnegarantier 🙂 – og jeg beklager, at jeg stammede. Det er rettet.

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 18:45

  2. Hehe 🙂 Flere bløde bilister ville absolut være et plus for trafiksikkerheden. Trafikken har for mange hårde hunde.

    Kommentar af Eric — 28. august 2014 @ 19:02

    • Det er så sandt, Eric 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 20:02

  3. Vi så havørne oppe ved Bodø… Det er et fantastisk syn…. Hvor er I heldige.
    Jeg kalder ellers mine expansionsenheder for osteoporoseprofylakse!

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. august 2014 @ 19:48

    • Ja, det er så, og ja, vi er så!
      Du godeste, sikke fine ord, Anne 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 20:03

      • Lidt miljøskadet er man vel!!!!

        Kommentar af Anne Holtegård — 28. august 2014 @ 21:34

        • Det kan næppe undgås 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 21:41

  4. Vi kan også blamere os med havørne over vand, skov og egen parcel, men mangler dog udsigten over vandet fra terrassen.
    Vi har heller ikke så mange pærer i år, men jeg har også stadig nogen tilbage fra sidate år, hvor jeg nærmest druknede i dem. Det er dejligt, når det ikke er det samme man drukner i hvert år.
    Mon ikke de fleste af os bliver blødere med årene? Det er i hvert fald også sket her.

    Kommentar af Pigen fra landet — 28. august 2014 @ 21:11

    • Det er et flot syn, ikke? Jeg vidste ikke, at I havde dem så tæt på.
      Ja, det er helt fint, hvis haven selv kan finde ud af at fordele goderne.
      Jo, det gør vi nok. Nogle så lidt mere end andre 😉

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 21:42

  5. Jeg glæder mig allerede til at komme ned og se den udsigt live 😉

    Kommentar af perteilmann — 28. august 2014 @ 21:17

    • Du og din søde kone skal være så hjertelig velkomne 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 21:43

  6. Tænk at have sådan en udsigt, I kommer da aldrig fra den terrasse 🙂

    Kommentar af Lene — 28. august 2014 @ 22:02

    • Det er i hvert fald svært at løsrive sig 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. august 2014 @ 22:25

  7. Her i huset hedder det bare ‘spæk’ – og min læge påstår, til min udelte glæde, at det er en udmærket ide at være en anelse til den velnærede side i vores alder. Så er der nemlig noget at tære på og, som Anne siger, indikerer det, at vi ikke har tendens til knogleskørhed 😉
    Peter ville elske at have havørne i nærheden, han er jo rovfugleentusiast om en hals.

    Kommentar af fiberfryd — 28. august 2014 @ 23:40

    • Tænk at have lægens grønne lys for sin overvægt! Jeg tror nu stadig, at min læge ville mene, det måske var en kende overdrevet 😉 – men spøg til side; jeg har hørt det samme.
      Ja, det ville han nyde. Det kunne være ret fedt, hvis en af dem ville vise sig, når I kommer ned og besøger os.

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 08:51

  8. Nu skal I så bare have lært havørnene at vise sig, når I har gæster. Det har I jo lært jeres trane, så det er vel bare et spørgsmål om tid, før det også virker med ørnene 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 29. august 2014 @ 10:29

    • Nåja, for pokker, det virkede jo – vi må tage de samme midler i anvendelse med ørnene 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 10:40

  9. Hvor er jeres hus altså smukt – også fra den vinkel. Det bliver så skønt, når I kan flytte ind. Hvornår regner I med, at det kan ske?

    Bløde bilister: flere af den slags tak.

    Kommentar af Stegemüller — 29. august 2014 @ 13:37

    • Vi flytter ikke før vi har solgt rækkehuset, så det kan jeg ikke svare på …
      Mon ikke antallet af bløde bilister går nogenlunde lige op med antallet af cyklister, som kører råddent? 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 14:36

  10. Høhøhø… bløde bilister, man skal høre meget før ørene falder af. 😉
    Når først I er dernede får I helt sikkert skudt havørne, og bed dem lige give opvisning når vi er der også. 🙂

    Kommentar af Inge — 29. august 2014 @ 14:53

    • Ja, heldigvis – ellers var de faldet af for længe siden …
      Vi skal nok prøve at opdrage havørnene lige så godt, som Fruen mener, at vores traner er 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. august 2014 @ 15:27


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.