Hos Mommer

16. august 2014

Dagens høst: druer og blommer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:40
Tags: ,

Besøget i Den Stråtækte var ikke så langt i dag – vi skulle bare lige have den stak enebrænde væk, som lå og grinede ad os.
Midt i det hele stod elsaven af – meget, meget dårlig timing, for vi manglede kun ½ times savning. Nu har den holdt i 15 år; så kunne den altså godt lige have klaret den i 30 minutter mere, syntes vi, men den kørte sit eget liv. Eller død … 
Vi har smilende ener. Det er nok fordi vi lagde de stykker til side, som der var mest spil i; de skal gives til Marjattaskolen, som ligger kort herfra, og hvor de drejer ting af det smukke træ. Vi kan ikke selv, men når de kan på skolen, skal de have lov – det kunne jo være, jeg kunne få en knap eller 10 ud af det til at pynte på en hjemmestrikket trøje.

P1020824 

Mens John stablede brænde, plukkede jeg druer og blommer. 3,6 kg særdeles velsmagende druer og 1,5 kg ditto blommer (reine claude) kom med hjem og blev forarbejdet til gele, saft og syltede blommer. Jeg ville meget gerne vide, hvad vores druer hedder – de er som nævnt rigtig gode, søde og lækre, men der er så mange, at vi umuligt kan nå at spise dem; derfor saften og geleen. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge den druegele til, men nu har jeg den da, hvis jeg engang skulle finde på et eller andet.

Mynte- og druegeleVindruesaftSyltede blommer

Forleden lavede jeg myntegele – til Sus, som er en af Die Drei Mädchen. Hun blev så begejstret for den, engang hun blev inviteret til grillet lam, at hun spurgte, om ikke jeg ville lave et helt batch til hende, hvilket jeg hermed har gjort.
Blommerne blev udstenet og overhældt med kogende lage bestående af sukker, en vanillestang, citronskiver, lidt vand og marsala. Det skulle have været rom, men den er brugt til romtopf, så det blev marsala, hvilket sikkert er udmærket. Nogle spiser med velbehag blomme i madeira, så hvorfor skulle man ikke kunne bruge marsala i stedet for rom?
Så det blev alligevel til en 10-timers arbejdsdag. Endnu en gang – det sker lidt tit for tiden, men det gør ikke noget – det er meget sjovere end dengang, jeg havde lønnet arbejde. Og så overdriver jeg lidt – de 10 timer er inklusive de to gange en time i bilen, hvor jeg bare sidder og strikker, mens jeg lader mig transportere af John. Ren luksus, som jeg godt kunne have brugt, da jeg kørte til Nordsjælland hver dag.

Reklamer

27 kommentarer

  1. Æv med saven, men så må den benzindrevne i brug 🙂
    Utroligt hvad træ kan helt selv.
    Dejligt at få en masse høst i hus. Her er den store redningsaktion også været i gang igen i dag.

    Kommentar af Pigen fra landet — 16. august 2014 @ 19:15

    • John købte en ny i eftermiddag. Vi kan ikke undvære en let sav; den benzindrevne er så tung at arbejde med, og vi vil også helst lade den blive oppe i Sverige.
      Dejligt med hjemmelavet 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 19:51

  2. Sikke en flid!
    Når I virkelig at få spist alt det, du sylter? Her i huset kniber det gevaldig, derfor er jeg meget varsom med at lave for meget af det “gode”.

    Den der billuksus er jeg også afhængig af. Jeg tager ofte med til både byggemarked og reservedelshandel, bare fordi vi kan lide at være sammen og så kan jeg få strikket en hel masse samtidig.
    Ællllsker det!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 16. august 2014 @ 19:38

    • Det skal vi nok nå – det er også rigtig godt at bruge som værtindegaver 🙂
      Hehe, det samme gør jeg/vi – jeg elsker simpelthen at strikke i bilen … og så er det jo lidt sødt, at man efter så mange år stadig nyder at være sammen, også selv om det er 24/7.

      Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 19:53

      • JA!
        – Og så glemte jeg forresten helt at beundre de flotte træstykker!!!

        Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 17. august 2014 @ 09:52

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. august 2014 @ 16:20

  3. Druegelé hører for mig sammen med ost, også som øverste lag i en cheesecake, f.eks. Og med noget med stærk chili, er jeg helt sikker på.
    Blommer i marsala, når man nu ikke har madeira i huset? Hvorfor ikke? Især, hvis man ikke har de helt vidunderlige svedskeblommer, der går så fantastisk med madeira. Jeg tror, Reine Claude, de grønne, vil gå fint med marsala.
    Smilende ener?, Ahh, tongue in cheek? Men så bliver de da alligevel brugt til noget, hva’? 🙂

    Kommentar af AagePK — 16. august 2014 @ 19:55

    • Go’ ide med cheesecaken.
      Du skrev hvad du mente det træ skulle bruges til, og to af vores nye naboer er hhv. skoleleder og lærer på Marjatta … hun blev helt elektrisk, da hun så de flotte enegrene, så jeg lovede hende et par stykker af dem.

      Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 20:03

      • Du kan jo lægge blå druer eller lign. i møster, inden du smelter druegeleen over vandbad, hælder over, og lader stivne igen. Det duer med ribsgele, så hvorfor ikke med druegelé?

        Kommentar af Aage Kürstein — 16. august 2014 @ 21:42

        • Ups, det kan smutte, sagde pigen; hun fik trillinger.
          Der kan man bare se, så kom der lidt fornuft ud af det. 🙂

          Kommentar af AagePK — 16. august 2014 @ 21:45

          • Det kunne jeg gøre, ja – det ville se smukt ud.

            Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 21:52

  4. Så fine ansigter! De er da oplagte til kreative mennesker, dine enegrene…. Og så kan der vel blive til et hold knapper også…
    Uh…. træls; når man er lige ved og næsten færdig….
    I får virkeligt noget fra hånden, trods maskinelle nedbrud. Sikke en høst og henkogningslageret er vokset!

    Kommentar af Anne Holtegård — 16. august 2014 @ 20:24

    • Jeg håber på et par knapper, ja, og det med saven var godt nok en anelse irriterende …
      Vi trænger vist også snart til en pause … vi må snart til Sverige 😉

      Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 21:39

  5. De laver så fine ting på Marjatta. Jeg har set deres ting på julemarkedet på Gisselfeld og også engang købt en fin gåand til Sander, som de havde lavet. De to stykker træ på dit billede ligner jo de herligste abekatte 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 16. august 2014 @ 20:46

    • Det kan jeg sagtens forestille mig … må kigge nærmere efter dem til næste julemarked.
      Ja, de gør – gad vide, om jeg får at se, hvad de får ud af de to stykker træ?

      Kommentar af Ellen — 16. august 2014 @ 21:41

  6. Jeg tror at de mest solgte druesorter gennem mange år herhjemme er Himrod (grøn) og Schuyler (blå). Mom ikke den tidligere ejer kan huske det?

    Kommentar af Marianne Kruse — 17. august 2014 @ 09:36

    • Det er lige præcis, hvad han ikke kan – han er blevet dement og kunne ikke engang huske, hvor man læser olie og strøm af …
      Men Himrod? Det må jeg se, om jeg på en eller anden måde kan få bekræftet … tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. august 2014 @ 09:46

  7. I er godt nok flittige, må man sige. Skønne sager, der kommer ud af al den flid! Spændende, hvad de kan få ud af jeres enegrene på Marjattaskolen. Druegeleen ville jeg nok også fortrinsvis bruge sammen med ost! Rigtig god søndag!

    Kommentar af Nonna — 17. august 2014 @ 09:41

    • Ja, jeg håber at få resultatet at se.
      Druegeleen bliver spist sammen med ost 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. august 2014 @ 09:47

  8. I er da særdeles flittige! Det er mange år siden, jeg har syltet – men jeg burde, for jeg har også masser af blommer i haven. Hvis du har en god opskrift på blommemarmelade, må du meget gerne bringe den til ære for mig… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 17. august 2014 @ 12:11

  9. Tarvelig sav, men den må så hvile i fred. Det kunne da være sjovt med lidt smilende enebærknapper, det er en rigtig god ide at Marjattaskolen får glæde af træet. Og (misundelsen vokser heroppe) I har ‘Reine Claude’ blommer! Åhhh, kan jeg bare sige, mens tænderne løber i vand.
    10 timers arbejde er ingen sag, når man selv er chef og arbejder af lyst – selv om man godt kan være aldeles udmattet bagefter 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 17. august 2014 @ 13:20

    • Møgtarveligt …
      Det er bare SÅ lækre blommer, og jeg er ret spændt på, hvordan de smager som syltede – det har jeg aldrig prøvet.
      Det er nemlig noget helt, helt andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. august 2014 @ 16:28

  10. Åh Ellen, har du en opskrift på det myntegele? Jeg har laver noget engang, der smagte forfærdeligt. Og igen i år, har jeg en kæmpe mynte (spearmint) busk, som jeg så gerne vil gemme til vinterens stege. Sammen med chilimarmeladen, som jeg kopierede opskriften til sidste år. Mvh Helle

    Kommentar af Helle — 17. august 2014 @ 21:15

    • Jeps. Denne her er god: Kog 100 g mynteblade (skulle svare til en god liter, men jeg vejer dem) med 8½ dl usødet æblesaft og 1½ dl æblecidereddike i 10 minutter.
      Si det og tryk bladene godt af for at få al saft med. Lad køle lidt af.
      Supplér evt. med vand, så der bliver en liter saft.
      Brug gul Melatin efter posens opskrift.
      Lad koge op med 1 kg sukker. Tilsæt grøn frugtfarve og Atamon, hvis du er til det, men uden frugtfarve er den grim, hvis du spørger mig …
      Hæld i atamonskyllede glas – luk dem først til, når geleen er helt kold, ellers kan det have svært ved at stivne.
      Chilimarmeladen er bare god til ost, ikke?

      Kommentar af Ellen — 17. august 2014 @ 21:33

      • Den må jeg prøve. Med hensyn til chilimarmelade og ost melder jeg pas – for mig passe ingen marmelade til ost. Men jeg har ofte serveret den for andre sammen med en god brie, og det vækker som regel lykke. Jeg spiser den selv enten alene på brød, til lam eller sådan: et lille stykke ristet brød (hvede eller rug), en klat god, finthakket andelevermousse rørt med lidt piskefløde til en blød konsistens og chilimarmelade på toppen. DET er lækkert – enten som haps til en øl eller som (del af) forret.

        Kommentar af Helle — 18. august 2014 @ 20:07

        • Pudsigt, at du har det sådan med ost og chili. Det var en brietoast, Charlotte lavede til mig i England, der introducerede mig til chilimarmelade: Læg brie, bacon og chilimarmelade mellem to stykker toastbrød og grill det passende længe. Det smagte bare SÅ godt 🙂
          Men den med andelevermoussen skal altså også prøves, holddaop, hvor det lyder lækkert.

          Kommentar af Ellen — 18. august 2014 @ 21:06


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.