Hos Mommer

23. juli 2014

Hjemme igen via Huset i Skoven

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:07
Tags: , , ,

Det ene skal passes og det andet må ikke forsømmes … det må det tredje heller ikke. Snart har vi tre huse (men forhåbentlig kun i en kort periode), så der bliver lidt at se til. Campingvognen er blevet sørgeligt forsømt i år, og vi er lidt spændte på, hvor aktiv den får lov at være fremover.
Sidste år, hvor jeg havde udrejseforbud, var vi meget, meget glade for den, men siden vi faldt for Den Stråtækte, har der hele tiden været et eller andet, der er kommet i vejen for campingturene – møde med den ene ejendomsmægler, møde med banken, møde med den anden ejendomsmægler, møde igen i banken, så den første ejendomsmægler igen, så skal der lige skrives noget under, der er besøg af forsikringsmand, af tilstandsrapportmand osv. osv. Ind imellem er der også mine herceptinbehandlinger hver tredje uge og snart (den sidste) MUGA.
Ikke noget, der hver for sig tager over en time, men der har bare været en eller to ting hver uge, hvilket hurtigt kan få forhindret, at man lige smutter en tur til Jylland, fx. Sverige skal som sagt også passes, rækkehuset skal holdes konstant totalt ryddet, rent og fremvisningsparat. Vi har været i England – jeg oven i købet to gange.
Vi har travlt. Eller er det bare fordi arbejdsmarkedet er lagt bag os, at vi ikke kan overskue en pind mere og derfor synes der skal mindre til at få os til at føle, at vi har travlt?

P1020468

Ovenstående billede er solnedgangen i aftes set fra møllen, som jeg flere gange har fotograferet. Vi så en kæmpestor og glødende rød sol fra vejen, men da vi endelig vi kunne holde ind til siden, var den halvt væk og desuden var der træer, der tog udsynet til det, der var tilbage af den. I stedet blev det til dette billede, som såmænd heller ikke er så tosset endda.
Vi kørte fra torpet klokken 14 i går for at lægge vejen forbi det lille hus i den store skov hos Inge og Hasse, som havde inviteret på pulled pork-burgers med coleslaw og et glas vin eller to til dem, der ikke skulle sidde bag et rat … alternativt stod et par senge til vores rådighed, men vi havde køleskabsvarer i bilen og syntes ikke, de skulle ligge der i yderligere 12-15 timer.
Det var, som altid, hyggeligt og snaksomt.
Det har godt nok været en uge af temmelig social karakter, men sådan er det tit: Der kan gå flere uger imellem, at man ser venner eller familie, og lige pludselig ramler det hele sammen og alting sker næsten på én gang.
Men pyt – bare det er godt, og det er det. Var det. Har det været.

P1020457P1020462

Herover John, der skulle afprøve hængekøjen i Huset i Skoven. Det tror hverken han eller jeg bliver hans foretrukne sted til en morfar, men sejren var hjemme, da han klarede at komme ned af den igen uden at vælte, falde eller bare se specielt klodset ud …

Reklamer

22 kommentarer

  1. Vi har også snakket om, hvorfor planer bliver mere uoverskuelige/uoverkommelige… Det kan da ikke være alderen…? Men måske fordi, som du skriver, det flow man var nødt til at have førhen, er afløst af mere lystbetinget langsommelighed. God tid om morgenen; efter et liv med ud af døren kl. 6.30. God tid til alting…
    Det er lidt farligt… for alt kan gøres “i morgen” og så er man pludselig bagefter… (især når der kommer øv-dage med jævne mellemrum!)
    Men livsnydelsen er steget proportionalt! Tid til “at være”! Besøge venner/familie… og få besøg!
    Godt klaret af John.. hængekøjer er forrædderiske! Jeg har aldrig fået det lært…
    PS. Krydser fingre for snarlig afklaring med diverse instanser!

    Kommentar af Anne Holtegård — 23. juli 2014 @ 11:37

    • Nej, det kan umuligt være alderen 😉
      Men ja: vi tager os da selvfølgelig mere tid til det hele, men alt var langt mere struktureret, da vi begge arbejdede.
      Jeg er heller ikke god til hængekøjer.
      Tak for kryds! Det hjælper forhåbentlig.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 12:03

  2. Det er helt utroligt, så travlt man får, når man passerer de 60 🙂 Vi synes i hvert fald også, at vi har mere end nok at få tiden til at gå med – men det ville da være værre, hvis man ikke kunne få den til at gå!
    Hængekøjen ser ellers dejlig ud, men hvis ikke John vil bruge den, så må du jo ofre dig og gøre det 😉

    Kommentar af bedstesblog — 23. juli 2014 @ 11:38

    • Enig … tænk hvis vi gik og kedede os! Det gør vi heldigvis så langt fra …
      Det er Inges hængekøje, og hun får lov at have den for sig selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 12:05

  3. Tak for besøget.. 🙂 godt at John ikke tumlede rundt i køjen, der var flere kameraer rettet mod ham og hans ind og udstigen.. 😉

    Kommentar af Inge — 23. juli 2014 @ 11:41

    • Selv tak da 🙂 Vi fortæller ikke John, at vi bare stod og ventede på, at han skulle se sjov ud 😀

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 12:05

  4. Jeg tror på at det er et godt tegn på nedstressning.
    Mennesket er slet ikke skabt til at leve efter nutidens strenge tidsplaner. Så meget anderledes end de andre dyr er vi jo slet ikke!
    Vi nyder roen, og nyder at vi rent faktisk kan udsætte nogle ting, netop for ikke at overbelaste vores indre systemer. Vi når jo nok det hele alligevel!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 23. juli 2014 @ 12:48

    • Jeg kan jo kun være enig – jeg kunne da godt mærke i de sidste par arbejdsår, at jeg blev mere træt af at holde til tempoet og synes lige som dig, at efterlønslivet er det bedste der er sket for mig i nyere tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 13:04

  5. I er da noget så enige i denne kommentarrække 🙂
    Hvor er det et skønt sejrsbillede, jeg drømmer om at få en hængekøje, måske når jeg går på efterløn? Håber at der er noget i gære på salgsfronten, krydser fingre 🙂

    Kommentar af Lene — 23. juli 2014 @ 14:04

    • Hehe, ja det er vi, men det må fortælle dig et og andet om, at du har noget at glæde dig til!
      Det håber vi også – tak for kryds 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 14:59

  6. Er du ved at udvikle blækspruttearme? De kunne vist være handy nu, lyder det til.
    Du skal da bare kigge hos Donald, hvis det gælder SortSol, altså den fjerløse slags.
    At du har fået reklame-spots, og at jeg igen-igen afkræves e-mail, hvordan hænger det sammen? Er’et dig eller Obama, der spøger?

    Kommentar af AagePK — 23. juli 2014 @ 20:04

    • De kunne ellers være nyttige, men de skal godt nok være lange …
      Aage, jeg har jo sagt til dig før, at jeg synes du skulle få din egen blog og ikke lege eremitkrebs hos Donald – alle de ord du har i dig … 🙂
      Jeg troede da, at der altid var reklamer nede under indlæggene? Jeg har jo gratisversionen af WordPress, og reklamer er desværre prisen for det – jeg kan bare ikke selv se dem.
      At du indimellem bliver bedt om at identificere dig, står også for WordPress’ egen regning – der sker altså sommetider underlige ting, som jeg desværre slet ikke er herre over selv.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2014 @ 21:43

      • Det var første gang, jeg blev konfronteret med en reklamedims, og kun til jeg havde klikket på “Skriv kommentar”, så forsvandt den igen. Og er ikke blevet set siden. 🙂
        Næh, jeg har vist ikke disciplin nok til at have en fast blog; men jeg giver gerne en hånd nu og da, ellers kan de få fingeren. 😉

        Kommentar af AagePK — 23. juli 2014 @ 23:06

        • Disciplin?? Der er da ikke rigtig nogen love, der skal overholdes – bortset fra at holde på soberheden, men det har du forhåbentlig ingen problemer med 🙂

          Kommentar af Ellen — 24. juli 2014 @ 9:44

          • Jeg tænkte nu mere i retning af at have stof til mindst et par udgydelser om ugen, og helst med en vis interesse for almenheden; dernæst energien til at sætte sig ned og formulere noget læseværdigt. Ellers forsvinder følget jo, og så kan det vist være det samme.

            Kommentar af AagePK — 24. juli 2014 @ 12:00

            • Du kunne da prøve … og stoppe igen, hvis det ikke var noget alligevel 🙂
              Hvad med en slags ‘Praktiske Gris’-side? Du har så mange gode tips og ideer.

              Kommentar af Ellen — 24. juli 2014 @ 21:40

  7. Det er ikke nemt at få plads til det hele uanset om man er på arbejdsmarkedet eller ej. Jo mere fritid man får, des mere fylder man på af ting man gerne vil, tror jeg. Efterløn får jeg aldrig, men det skal ikke forhindre mig i at nyde mine ledige stunder, som der så ikke er ret mange af, og campingture her, bliver der så også kun tid til i ferier. Da vi ikke gider køre langt for en enkelt overnatning fra lørdag til søndag. P.g.a. mit arbejde vil vi tidligst kunne komme herfra ved 17-18 tiden, og så tager vi altså ikke til Jylland eller Nordsjælland, og med to arbejdspladser kan jeg ikke omrokere timer eller holde alle mine feriedage en fredag, men jeg klager ikke, det er bare livet her, men det begrænser altså udskejelserne en hel del 🙂
    Hængekøjer bliver man søsyg af, bare at se på. Fin solnedgang.

    Kommentar af Pigen fra landet — 23. juli 2014 @ 22:07

    • Det er nemlig det: Man får udfyldt sin tid, og det er også det, det hele handler om.
      Vi kom også sent afsted til Sverige, da vi arbejdede, men vi kørte alligevel om aftenen, for så fik vi en hel lørdag og næsten en hel søndag deroppe; det betød mere end hvornår vi ankom – men det var selvfølgelig også kun knapt 2½ times kørsel – et kriterie for huskøbet var, at det ikke måtte ligge mere end tre timer væk, så jeg forstår udmærket, at I ikke gider køre langt væk – endelig er der jo også stor forskel på at campere og så komme op til et ‘soveklart’ hus … 🙂
      Hehe, ja, det bliver du vel – jeg synes mere, den er så skrækkelig umagelig.

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2014 @ 9:52

  8. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke har 3 domiciler at holde styr på. Jeg kan ikke en gang klare at holde styr på det ene. Nu har jeg endda hele dagen til det. Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal kalde det ferie, det jeg har, men skolen starter i hvert fald ikke før 6. august, så indtil da er jeg min egen frue. Det burde være en smal sag at få styr på sådan et bette 3 værelses hus. Det er det så ikke, kan jeg berette. Men det er jo nok, fordi der ikke er blevet gjort noget/gjort nok i flere år. Det hævner sig. Især den med at have rækkehuset fremvisningsklart til enhver tid er jeg ikke misundelig over. Men jeg er vist også sådan en, der laver rod, bare hun åbner fordøren.

    Kommentar af Henny Stewart — 23. juli 2014 @ 23:27

    • Jeg glæder mig på forhånd til, at vi kun har to! Jeg er også vældig god til at rode, men man kan, hvad man skal, og jeg er blevet god til at holde orden frem for at rydde op – og så bliver der nok gjort en smule oftere rent end før 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2014 @ 9:56

  9. Jeg tror da også det har en konsekvens – for overbliks- og aktivitetsevnen – at blive pensionist, og derfor synes man hele tiden man har travlt. Men det er nu også godt at sætte sig og glo af og til.
    Elegant hængekøjeudstigning John praktiserer.

    Kommentar af Jørgen — 26. juli 2014 @ 10:57

    • Det har det jo – en konsekvens, altså. Man skruer ned for blusset, men det er vel også det, der er meningen med det?
      Hvis det er i orden at glo på et strikketøj … jeg kan ikke bare sidde. Ikke endnu, men det kommer nok.

      Kommentar af Ellen — 26. juli 2014 @ 13:14


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.