Hos Mommer

17. juni 2014

Løst og fast om udsendelserne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:52
Tags: ,

Erindringer kan blive vækket af en duft, et ord, et ansigt – ja af stort set alt … uden varsel kan jeg blive sat 50 år eller mere tilbage i tiden.
Det kan være et glimt, en begivenhed eller det kan være et lille hændelsesforløb.
I dag kom jeg til at tænke på en af min barndoms radioudsendelser, der hed “Løst og fast om udsendelserne”. Jeg aner ikke, hvad der triggede det, men sætningen nægter pure at forlade mit hoved igen. Jeg lyttede i øvrigt aldrig til det løse og det faste, men mine forældre gjorde.
ParfumerPeter Høeg sagde noget om det i Frøken Smillas fornemmelse for sne på den eleganteste måde, jeg endnu er stødt på:
”Jeg lagde tanken fra mig. Den kom igen. Nogle tanker er der lim på”.
Overskriftens programtitel er forsynet med superlim, og jeg forsøgte at genkalde mig flere af disse hukommelsesglimt og især deres udløsere.
Det viste sig at være sværere, end jeg havde regnet med – glimtene kommer, når de kommer, forsvinder igen og lader sig åbenbart ikke sådan lige hente frem på kommando, men en enkelt ting kunne jeg dog fiske frem; måske fordi jeg har parfumen og bruger den indimellem.
For mange år siden, da parfumen Trésor, med flakonen som ligner en omvendt pyramide, lanceredes herhjemme og jeg første gang duftede til den, blev jeg øjeblikkelig ført tilbage til barndommens køkken og anbragt lige midt i mors henkogning af pærer. Det sker hver eneste gang jeg dufter til den parfume, og selv om andre godt ved hvordan henkogte pærer dufter, er der underligt nok endnu ingen, der har været enig med mig i den association, og man ryster mildt overbærende på hovedet af mig.

Som sagt var det lige pludselig umuligt for mig at huske noget som helst, så i stedet sad jeg og nostalgerede lidt over billeder af mine børnebørn fra da de var små – faldt over disse billeder, som igen satte mig tilbage i tiden. Ikke kun de 6 år, det reelt er, men mange, mange flere år.

Mommers sko afprøvesMommers sko afprøvesMommers sko afprøves
Det må være universelt … mon ikke alle børn til alle tider har brugt at iføre sig fars ellers mors fodtøj og stavre rundt i det, så godt eller dårligt, det kunne lade sig gøre? Jeg elskede at slæbe mine fødder hen ad gulvet i fars udtrådte slippers, men sjovest var selvfølgelig mors stiletter, og kunne man liste en festkjole ned fra skabet, var lykken gjort. Hvis man var af hunkøn …
Min mor gjorde det, jeg gjorde det, mine søstre gjorde det, Charlotte gjorde det, og herover hendes børn – som dog måtte nøjes med mommers højest usexede vandresandaler, men det var nok meget godt, for Aubie havde kun lige lært at gå et par måneder forinden.

Jeg mener at have læst et eller andet sted, at det især er dufte, der udløser folks erindringsglimt om barndommen.
Har I nogen eksempler på det?

Reklamer

40 kommentarer

  1. Det skal nok passe, at dufte trigger en del minder. Sjovt, at du nævner Tresor. Jeg er ikke nogen perfumeperson, men i en periode brugte jeg faktisk Tresor hver dag. Jeg har stadig en lille flaske af de dyre dråber stående et sted. Jeg holdt i sin tid op med at bruge den, fordi jeg mente, jeg havde udviklet allergi over for den, men her forleden forsøgte jeg mig med en lille dråbe på hvert håndled, og det skete der altså ikke noget ved. Jeg må hellere få det brugt op, det holder jo ikke til evig tid. Jeg synes ikke, den lugter af pærer, men det er måske nok en noget ung duft. Hvis jeg skulle i gang med parfumerne igen, så tror jeg hellere, jeg ville over i noget citron/verbena halløj. Nå, men det skal jeg jo heller ikke. Sådan en person, der lever af sygedagpenge har jo ikke råd til den slags, for pokker Henny! – Nå, det er jo heller ikke det vigtigste i verden.

    Kommentar af hennystewart — 17. juni 2014 @ 17:02

    • Det er åbenbart kun mig med de pærer …
      Jeg forstår, at du mener, at du i princippet ikke har råd til parfume som sygedagpengemodtager, men hvis du på den anden side føler dig godt tilpas og som lidt af et luksusdyr ved at tage parfume på engang imellem, så tror jeg det er en god ide at gøre det. Det gør noget for ens selvværd. Jeg tager parfume på hver eneste dag; ikke så meget for at forføre John (jo, lidt …), som for at jeg kan være tilfreds med mig selv og det, jeg signalerer – selv om der kun er John at signalere det til. Kender du L’Air du Temps fra Nina Ricci? Hvis du er til de lidt lettere parfumer, kunne den måske være noget for dig – du har da heldigvis lov til at prøve den og lige så mange andre du vil i fx Matas.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 17:24

      • Ku’ godt være, man skulle sætte sig lidt ind i det alligevel. En diskret parfumering vil måske trække opmærksomheden væk fra garderoben, der uvilkårligt stammmer fra Bilka og deslige….

        Kommentar af hennystewart — 17. juni 2014 @ 19:07

        • En god duft betyder rigtig meget. Jeg har i mange, mange år (omkring 30) haft White Diamonds som ‘min’ duft, og kolleger både kendte mig på den og forbandt den uløseligt med mig. Jeg var tit ude for, at folk, som jeg forgæves havde opsøgt på deres kontor, ringede mig op, når de var tilbage, fordi de kunne lugte, at jeg havde været der. På den go’e måde, altså – og jeg tror de færreste lagde mærke til min påklædning 🙂 Med White Diamonds på har jeg også oplevet, at folk (både mænd og kvinder) i supermarkedets kassekø har sagt til mig, at jeg dufter noget så dejligt. Parfume lugter jo forskelligt fra person til person, og White Diamonds er perfekt til mig. Charlotte lugtede som et bordel, da hun prøvede den, og jeg kan overhovedet heller ikke bære hendes parfume, så det gælder om at prøve sig frem.

          Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 19:48

  2. En duft er den sterkeste triggeren jeg vet om. Og en spesiell duft håper jeg aldri treffer mine nesebor, men det gjør den, årvisst.
    Den duften som sender meg lengst tilbake i tid er duften av nyvasket og nystrøket sengetøy. Da er jeg liten og skal sove i min mormors slagbenk. Akk ja.
    Parfymer treffer meg omtrent midt i halsen og mellom innpust og utpust, så det unngår jeg, så langt jeg kan 🙂

    Kommentar af Mormor — 17. juni 2014 @ 17:45

    • Teorien passer i hvert fald på dig, kan jeg forstå 🙂
      Dejlig duftminde at have om sin mormor – men du er ikke parfumemenneske!

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 18:12

  3. Åh ja duften af den blomstrende slyngrose New Dawn sender mig tilbage til min barndom og min morfars have, hvor der var tid til alt og en rugbrød med skrabet leverpostej på smagte himmelsk :-). I dag har jeg 5 New Dawn i min lille have og duften af dem føles som frihed og fred. Hilsener fra Lene

    Kommentar af Lene Borreskov Andersen — 17. juni 2014 @ 17:47

    • “En duft frihed og fred” – hvor skønt. Jeg må have fundet ud af, hvordan New Dawn dufter 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 18:13

  4. Jeg er ikke duftmenneske, så dufte fremkalder ikke minder. Lugtesansen går direkte til hjernen, hvor de andre sanser skal omkring “relæstationer”, se bare her:
    http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070206154525.htm
    Så du og andre er helt normale, det er bare mig, der er lidt på tværs. Jeg lægger heller ikke mærke til menneskers forskellige dufte, så den med at gemme en trøje, fordi den dufter af en bestemt person, ville ikke ske her 🙂

    Kommentar af Lene — 17. juni 2014 @ 17:48

    • Aha – tak, Lene. Det var lige netop noget i den retning, jeg havde læst, men som jeg ikke kunne huske nøjagtigt. Pudsigt, at du ikke lægger mærke til dufte – du har formentlig da ikke en ekstra relæstation 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 18:15

  5. Måske er det en bestemt slags pærer, måske er det en kombination: brugte din mor at komme kanel, vanille eller nellikerI? For de findes jo ofte i parfumerne.
    Der er en duft, som fører mig direkte ind i Mormors æske med gamle fødselsdagskort, især dem med blomster, hvor der var tilsat duft; så er det lige før jeg husker dag og dato, og hvad vi fik til middag.
    Da en blind dame i nabolaget fyldte 100, kunne jeg ikke selv være til stede, så jeg sendte konen og datteren, hun delte navn med fødselaren. Jeg havde skaffet blomster, hvilket var besværligt, fordi jeg ville, at de skulle have duft, og det har moderne blomsterbuketter ikke, det vil folk ikke have, det kommer på tværs af deres egne parfumer og luft-friskere(!). Men det var vigtigt for mig, det lykkedes, og konen kunne da også fortælle, at fødselaren ud fra duften kunne huske en hel del; hun blev først blind i en sen alder.
    Vi traskede også: alle børn vil jo så gerne være voksne; indtil de opdager, hvad der følger med!

    Kommentar af AagePK — 17. juni 2014 @ 17:54

    • Nej, de dufte er jo karakteristiske på deres egen måde; det er helt klart den rene syltede-pærer-duft, jeg forbinder med Trésor.
      Det er sjovt, så klart man husker detaljerne, når en duft har været inde over og udløst mindet.
      Sød tanke med den gamle dames blomster – og dejligt at det virkede.
      Ja, sådan er det jo med de kære små …

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 18:19

  6. Dufte kan som så meget andet vække erindringer. Om de er stærkere til det, skal jeg ikke kunne sige, og hvorfor kommer jeg nu til at tænke på den ramme lugt af minkfoder på min barndoms feriegård? På duften af nymalede kaffebønner, som jeg sniffede, når jeg bar dem hjem fra købmanden. Lugten af gummisko i skolens omklædningsrum. De ramme jernpiller i mormors chatol. Saltvandet i Blokhus. Den altid brankede margarine fra stueetagen i barndommens opgang, og den sure cerutrøg fra Hr. Holm på 1. sal. Hvor har man mange lugte på lager!

    Kommentar af Eric — 17. juni 2014 @ 18:01

    • Den er god nok: de er åbenbart stærkere til det; se den korte artikel, som Lene linker til.
      Det var da en masse dufte/lugte, du lige kunne præstere at remse op sådan bare lige … 🙂 – mest lugte, desværre … du har nok også flere gode duftminder?

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 18:22

  7. Hov-hov – det med pæreduften får du ikke lov til at have for dig selv! I alt fald kun til dels indtil nu, men for fremtiden slet ikke. Jeg er en stor tilhænger af Trésor, netop fordi den har en let, frugtagtig duft, som jeg indtil nu ikke har kunnet placere, men nu ved jeg det: Den dufter frisk af pære!

    Som de fleste har jeg også lugte – ja, altså, jeg hopper ikke på den der moderne bølge med, at lugt og lugte nødvendigvis betyder dårlig lugt – som fører mig tilbage i tiden. Hvorfor vil det nok føre for vidt at fortælle om her, men et par af de lugte, der kalder minder frem er råt tømmer, våd mørtel og våd kalk (de minder mig hver for sig om det samme, men det er bedst, når de er der alle sammen) og solskin på stillestående vand med rådnende plantedele. Den første gruppe er for mig helt afgjort behagelige lugte. Mosevandet er ikke, men det er de minder, der knytter sig til det.

    Kommentar af Rasmine — 17. juni 2014 @ 19:02

    • Jeg er simpelthen SÅ glad for, at jeg ikke længere har den med pærelugten for mig selv! Du er den første, der har kunnet se (lugte …) det, og hvor er det godt 😀
      Er det moderne, at lugte er dårligt og dufte er godt? Det mener jeg da, at jeg lærte af mine forældre. Men det er lidt tricky, for hvis man lugter godt, er det underforstået noget godt; dvs. at man lugter til en duft. Hvis man dufter godt, er det som regel fordi man har taget parfume på.
      Sjovt at høre om jeres vidt forskellige duftminder – og jeg kan godt genkende, at noget ikke lugter helt godt, men at mindet alligevel er af den gode slags.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 19:12

      • Måske opfatter jeg det som moderne, fordi det er en sjællandsk “opfindelse”. Jeg var jo allerede 11 år, da vi arriverede her på Djævleøen, så mit ordforråd om almindelige, dagligdags ting lå fast. Noget kan lugte godt eller dårligt. Duft er mere eller mindre forbeholdt parfume, men kan dog også bruges, hvis man vil give udtryk for, at noget lugter ekstra godt – altså her hos mig. – Jeg er jo altså også en del år ældre end du, men selvfølgelig ikke ældre end dine forældre. Det kan også have noget at gøre med, sprogbrugen i ens familie og omgangskreds, uanset hvor man bor eller har boet …
        Når nogen i ramme alvor taler om at dufte til noget, står jeg helt af!

        Kommentar af Rasmine — 17. juni 2014 @ 20:50

        • Ja, hvorfor skulle der ikke være noget dialekt inde over her også?
          Vi er enige i det sidste – men det skrev jeg jo også.

          Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 20:59

  8. Dufte anvendes vist også i arbejdet med demente…. Det udløser erindringer med duftene fra køkkenet eller haven eller….
    Her har vi en anden vinkel på dufte. Da Erik ikke kan lugte noget, er det svært at finde nye retter, der når ind forbi salt, surt, sødt, bittert…. Mens gammelkendte retter smager SÅ godt, fordi erindringer krydrer oplevelsen!
    Mht fodtøj … jeg har et foto af mig selv, 2-3 år, stående i min fars Falck-støvler; de når helt op på lårene!!! Kan ikke huske børnene har gået i vores sko…. eller også har vi bare ikke set det!

    Kommentar af Anne Holtegård — 17. juni 2014 @ 19:17

    • Det lyder som en god terapi.
      Parfume er da totalt spildt på din mand, men nok ikke på resten af dine omgivelser 🙂
      Erik har ikke kun mistet lugtesansen, men også smagssansen, er det ikke sådan? Så må det altså også være svært at forholde sig til mad – imponerende, at det er ham, der står for madlavningen – eller er der noget, jeg har misforstået?
      Jeg har et billede af Charlotte mage til billedet af dig – hun har bare min fars gummistøvler på!

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 19:51

      • Parfume er for egen fornøjelse… og så skal den alligevel godkendes, fordi nogle parfumer har duftelementer, der lugter ubehageligt i Eriks næse! Det er som et telefonkabel, der er hugget over og samlet af en amatør!
        Lugtesansen er størstedelen af ens smagssans. Derfor kan han ikke smage de fine nuancer! Maden kan laves ud fra opskrift og erfaring for hvilke ingredienser, man kan lide… og så skal jeg i køkkenet og smage til, før det kommer på bordet. Han kan lide at lave mad… på trods!
        Sanserne er fascinerende og komplekse. De suplerer hinanden og afbalancerer hinanden, når en af dem svigter.
        Det ser da skægt ud med “lille barn i store støvler”!

        Kommentar af Anne Holtegård — 17. juni 2014 @ 20:34

        • Der er sandelig også parfumer, der lugter ubehageligt i min næse! Der er stort set ikke nogen af de nyere, unge dufte, der passer mig, min eller Johns næse.
          Det er så få parfumer, der passer til den enkelte person, men der er mange at undersøge, før man finder den rigtige, med mindre man er heldig i første hug.
          Det ser nemlig skægt ud – jeg vil bringe det af C ved lejlighed – så kan du jo vise det af dig selv til gengæld 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 21:20

  9. Interessant. Hjernen fungerer ikke lineært, men i associationer, kroge griber ind i kroge og man kommer lynhurtigt vidt omkring. Nogle gange er motorvejen til de gamle oplevelser bred og særdeles farbar, andre gange skal urskov ryddes.
    Jeg er ikke god til lugte (kaldes dufte), de overses oftest. Min kone registrerer lugte uafbrudt, ganske som jeg registrerer lyd uafbrudt, det gør hun ikke.
    Jeg har dog et – måske tidligere nævnt – lugteksempel. Da jeg i 1986 var det på danske landshold i tysk vin, var en af de vinene på Silvaner-druen, der umiddelbart gav associationen “Gammel kogt høne” med reference til min mormors kødgryder. Samme vin indgik i finalen og det tog ikke et splitsekund at vide hvilken vin det var, det var slet ikke nødvendigt at smage på vinen. Det var rigtigt at det var vinen, der to gange havde givet den identiske association.

    Kommentar af Jørgen — 17. juni 2014 @ 20:22

    • Gode billeder på, hvordan det er med vores kringlede hjerner.
      Fantastisk med den vin – vandt du ikke på den viden? Det ville da have været yderst passende. Tænk, at du har været på vin-landsholdet!
      Jeg synes, at Primitivo er meget karakteristisk: Engang vi i vinklubben skulle gætte drueindholdet af en vin, sagde jeg med det samme Primitivo! Foredragsholderen var en anelse imponeret, for der var kun 5 % Primitivo i, men af en eller anden grund springer lige den drue mig i næsen, så at sige, hvor jeg er elendig til at genkende alle de andre.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 21:32

      • Jeg blev bedste dansker.

        Kommentar af Jørgen — 18. juni 2014 @ 20:46

        • Wow – stærkt! Du burde næsten inviteres med, næste gang det handler om hvidvine i vores vinklub.

          Kommentar af Ellen — 18. juni 2014 @ 22:40

  10. Jeg husker også dufte.. F.eks så dufter nyslået hø i en lade af sommerferie hos en barndomsveninde og Nina Riccis L’air du Temps dufter af mor. 🙂

    Kommentar af Inge — 17. juni 2014 @ 21:14

    • Vi har hver vores minder med hver vores lugte eller dufte 🙂
      Pudsigt, at din mor bruger L’Air du Temps, som jeg lige nævnte for Henny – det er en virkelig god parfume, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2014 @ 21:34

  11. Dengang jeg i sin tid købte rækkehus med min første mand, var en udpræget duft af mine morforældres hjem (en kombinationen af parfume og cerutter) stærkt medvirkende til, at jeg straks elskede det hus. Kærlighed ved første snus 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 17. juni 2014 @ 21:59

    • Det var et glimrende eksempel på, at en ubehagelig lugt indeholder gode minder – med mindre du elsker lugten af cerutrøg, men det gør du vel næppe 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2014 @ 9:30

      • Nej, normalt hader jeg virkelig lugten af cerutter. Hvem gør ikke det? Iøvrigt har jeg også brugt L’Air du Temps som meget ung. Men ellers vil jeg helst have 3-4-5 stykker at skifte mellem, så jeg ikke vænner mig så meget til duften, at jeg tager alt for meget på. Og forresten; Donnaen elskede også at vakle rundt i mine (ganske få) fine højhælede sko som lille. Men kun dem. De lave eller faderens var uinteressante.

        Kommentar af Fruen i Midten — 18. juni 2014 @ 10:27

        • Det er rigtigt, at man selv bliver immun over for duften, men det klarer jeg ved at give mig det samme pust altid – ikke noget med at sætte dosis op.
          Hehe, der er nok en grund til, at du synes hun skal hedde Donnaen her i blogland 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. juni 2014 @ 10:37

  12. Sjovt, at L’Air du Temps også er på tapetet. Den var “min” duft i en del år. Så holdt jeg en pause, indtil jeg faldt for “vores” pærer.
    For mig er Chanel No. 5 duften af mor, men jeg har aldrig selv prøvet den – den var måske et forsøg værd. Der er jo ingen, der siger, at man ikke kan skifte duft efter humør.
    White Diamonds kender jeg kun af navn, nok fordi jeg er så tosset, at jeg også skal kunne lide flakonen – men nu skal det da undersøges, om jeg har samme handicap som Charlotte 🙂
    Diskussionen her – eller hvad man skal kalde det – har mindet mig om, at jeg egentlig aldrig bruger parfume mere, og det er da helt galt. Jeg syntes jo nok, at der manglede noget i mit liv 😉

    Kommentar af Rasmine — 17. juni 2014 @ 23:49

    • Jeg har også brugt L’Air du Temps, da jeg var ung og inden jeg fandt diamanterne. Jeg har egentlig haft en del ‘faste’ gennem tiden. På et tidspunkt var det Shalimar …
      Min mor brugte også Chanel No 5 – der var vist kun ganske få parfumer på markedet dengang.
      Flakonen er jeg helt ligeglad med, hvis det er den rigtige parfume, men det gør selvfølgelig ikke noget, hvis den er flot …
      Du må i Matas for at finde ud af, hvad du vil have, for parfume skal der til i ens liv – jeg kunne slet ikke undvære det 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2014 @ 9:36

  13. Svedende hest og nypløjet jord!
    For nogle år siden besøgte jeg med en gruppe dyreinteresserede en skolelærer som pløjede sit husmandssted med jyske heste.
    Han spurgte om nogen ville prøve, og det ville jeg naturligvis gerne. Jeg havde jo gået som 5-6årig med vores karl og holdt ved håndtagene sammen med ham, så det skulle prøves.

    Knapt var jeg startet før denne duft af svedende helst og nypløjet jord fik mig tilbage til barndommen. Erindringerne væltede frem som aldrig før eller siden. Tårerne trillede ned ad kinderne da jeg nåede enden på den lille mark, så overvældende var det. Det er nok det tætteste jeg har været på en hypnose eller noget der ligner og furen var til UG. Sært, at “den forbudte sans” i den grad evner at køre uden om fornuften.

    Kommentar af Farmer — 18. juni 2014 @ 18:48

    • Holddaop! Det er vist også den stærkeste oplevelse, jeg har hørt om af den slags. Ikke så underligt, at man siger lugtesansen er den stærkeste erindringstrigger.

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2014 @ 22:41

  14. Et fint citat fra Smilla-bogen. “Nogle tanker er der lim på”. Måske jeg skulle genlæse bogen. Den gik ikke så godt ind ved første læsning, tror jeg.
    Hjernen er en forunderlig organisme. Det viser jo det med lugtene og de tilknyttede erindringer. På stående fod (eller er det på siddende bag) kan jeg ikke lige komme på noget specifikt, men jeg ved de er der. Dine billeder af børnebørnene i de store sko sender mig i hvert fald på erindringstur – både til min egen barndom og til børnenes barndom. I min egen barndom husker jeg også, at jeg lånte min mors reservebriller og havde det sjovt med, hvor meget væggene pludselig buede ind og ud i rummet, og hvor svimmel jeg kunne blive af det.

    Kommentar af conny — 22. juni 2014 @ 13:21

    • Sjovt, så forskelligt vi reagerer på bøger. Jeg var totalt fænglet fra første linje i Frk. Smilla, men har ikke rigtig kunnet blive fanget af andet af Peter Høeg.
      De er der, erindringerne, men der mangler nok lige den rigtige lugt for dig til at udløse dem 🙂
      Det var sjovt, det med skoene, men min mor har altid forbudt os at prøve andres briller, fordi hun troede, at vi selv ville få dårlige øjne af det 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2014 @ 13:35

      • Min mor vidste heller ikke, at jeg luskede mig ind i soveværelset, hvor brillerne lå. Jeg tror ikke, de var ret gode for mine øjne – jeg kunne også kun klare at have dem på i kort tid.

        Kommentar af conny — 22. juni 2014 @ 13:52

        • Hva’ pokker – har du været sådan en uartig lille pige? 😀

          Kommentar af Ellen — 22. juni 2014 @ 15:46


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.