Store Lasagnedag

I morges var det kun 10 grader; det havde blæst og regnet en del i løbet af natten og det så ikke ud til at blive bedre, så vi blev enige om, at i dag måtte blive Store Lasagnedag.
Jeg skød engang mig selv i foden ved at lave lasagne til dem. Charlotte kendte den naturligvis godt, men Tim gjorde ikke. Han spiste så meget, at han var helt dårlig og sagde, at italienerne godt kan pakke sammen – de ville gå hjem med røde ører, når først de havde smagt denne her.
Så er den heller ikke bedre, men den er da udmærket, og jeg har siden dengang altid sagt tak for opholdet ved at lave en lasagne til aftensmaden og flere til fryseren.

Billedet er altså ikke min lasagne, hvis nogen skulle være i tvivl … det er en saddel til, når man rider pillion (har det et navn på dansk?); dvs. en ekstra saddel, ofte i form af en pude som den viste, så damen kunne sidde med til hest, men som passager, da det ikke muligt at have kontrol over hesten fra sådan en saddel.

Det var den lasagne, jeg kom fra … jeg er ved at være en smule træt af min egen lasagne, hvorfor jeg de sidste par gange har lavet grønsagslasagne derhjemme. Den er endnu bedre end den med kød i. Synes jeg. Jeg er ikke sikker på, at John er helt enig, men han brokker sig aldrig over maden.
Charlotte blev en anelse lang i ansigtet, da jeg nævnte ordet grønsagslasagne og spurgte, om ikke det så kunne blive et kompromis med kød i, men gerne med 2-3 gange så mange grønsager, som jeg plejer.
Det blev sådan, så det er et eksperiment. En lasagne med meget lidt kød og bacon og med pak choi, gulerødder, champignon, bladselleri, tomater, persille, tomater, squash, kartofler, løg og hvidløg. Enten har jeg skudt mig selv en gang til i foden eller også synes de ikke fremover, at jeg behøver at lave lasagne i store mængder til dem.
Dette sidste er dog nok ikke særlig sandsynligt – så skal den da blive helt elendig.

Det andet billede er igen fra Chastleton House – et af dets mange vinduer.
Det er hugget ud i Cotswoldsten, hvilket man ser på rigtig mange af husene i dette område, som i øvrigt hedder …  Cotswold.
Jeg er ret imponeret, men der skal sommetider heller ikke så meget til … tænk at stå og hugge alle de rammer ud i sten – de må selvfølgelig ikke knække undervejs.
Det er måske bare mig, der ikke har forstand på den slags sager, men umiddelbart vil jeg tro, at det må være meget mere krævende end at lave vinduesrammer af træ.

Vi ville ud til et KÆMPE plantecenter ikke så langt fra Lacock.
Lacock har jeg skrevet om før – en middelalderby, hvor alt er fredet, og hvor hele byen derfor er underlagt strenge restriktioner bl.a. vedrørende farve til maling af vinduer og døre. Lacock Abbey har været brugt som noget af Hogwarts i Harry Potter-filmene, så byen er naturligvis meget populær blandt turister. Vi gjorde ikke holdt i dag; for det første har jeg været der 3-4 gange, og for det andet var vejret elendigt, men bare turen dertil er i sig selv en turistbrochure værdig, så den blev nydt trods det regnfulde vejr.
Det store center sælger også tøj, og jeg var så heldig, at de havde mit yndlingsmærke i fritidstøj: Lazy Jack – jeg elsker simpelthen at gå i den sweatshirt, jeg fandt for et par år siden, og nu har jeg fundet dens fætter.