Det møgelendige vejr, de har truet med herovre, bliver de ved med at skyde en dags tid – men det gør ikke spor. I dag har det således været det smukkeste, klare solskinsvejr, så vi valgte at køre til Bath.
Det var diset i morges, og i forbindelse med, at solen brænder disen væk, kommer den ofte rullende ned ad bakkerne og forsvinder, inden den når helt ned, næsten lige som “The Table Cloth” ved Taffelbjerget i Cape Town. Disen gav et smukt lys, som mit kamera slet ikke kunne finde ud af at gengive, desværre.
Da vi kørte ud af Devizes, holdt de sidste af Wadworth-bryggerhestene foran The Crown for at levere dagens (eller ugens?) forbrug af øl.
Wadworth er det lokale bryggeri, og de skal efter sigende holde sig nogle glimrende øl, men det kan jeg jo slet ikke vurdere.
Derimod kan jeg vurdere, at jeg synes, det er et meget hyggeligt indslag i bybilledet, og at det er godt, de holder fast i at beholde de sidste to heste, selv om det sandsynligvis ikke kan betale sig.
I Bath er der allerede et hav af turister – heriblandt en overvældende mængde skoleelever fra både England og Frankrig.
Vi sprang The Circus over denne gang, selv om vi godt kunne have tænkt os at se den lejlighed, der er til salg her. Afskrift fra annoncen i Country Life:
5 reception rooms, 5 bedrooms, 3 bathrooms, kitchen breakfast room, cinema room (!), 3 cloakrooms, utility room, vaults …
Man modtager kun seriøse bud på over 4,5 míllioner pund, men det er selvfølgelig også lidt af en herskabslejlighed, må man sige.
Vi skulle ind i en stor Waterstones for at købe (endnu en) Enid Blyton-bog til Anna og skulle derfor også finde en bog til Aubrey, som ikke er nær så god en læser som Anna, da han er en smule ordblind. Det har hjulpet efter han har fået nogle specielle blå briller (skægget må vente nogle år endnu), som bevirker, at ord og bogstaver ikke flimrer så meget for hans øjne.
Jeg er uhyre imponeret over, så mange bøger der findes til børn og unge i England.
Til venstre 3/4 af udvalget for 5-8-årige, som igen er delt ind i New Readers, Beginners og Confident Readers.
Næste step hedder 9-12 år, hvor 3/4 af udvalget ses på billedet til højre. Så stort er det vist langtfra i Danmark, men 
det kan sikkert ikke betale sig at få dem oversat, og engelsksprogede bøger har alt andet lige mange tusind gange antallet af læsere i forhold til små lande som vores. Men tænk, hvis vi havde det udvalg … mon ikke der blev læst meget mere, end der gør? Eller er jeg naiv? Herovre er der rigtig mange børn, der sluger den ene bog efter den anden.
Aubrey skal nu i gang med Robinson Crusoe. Til de 5-8-årige kunne også købes levnedsbeskrivelser af kendte personer – eksempler på titler kan ses til højre (billedet kan klikkes større). Tænk, at man kan få så små børn til at læse om Winston Churchill og Florence Nightingale. Men hvorfor ikke … Annas klasse lærte om Nelson Mandela, da han døde, og de havde syntes, at det var spændende at 
høre om ham, om Sydafrika, om hvad han stod for og hvad han havde været med til at udvirke.
Vi gik ikke ind i ‘Kys frøen igen’, for vi var sultne og gik i stedet på La Parisienne, hvor vi har været før, og hvor de kun ansætter franskmænd, så med et vejr som det i dag følte vi os næsten hensat til en parisisk fortovsrestaurant, når de nydelige og meget franskudseende mænd flintrede rundt og serverede for os i det middelhavsskønne vejr.
Jeg fik altså bare en salat med røget makrel … på billedet ser tallerkenen ud, som om dens indhold ville kunne mætte en middelstor landsby.
Hos Mommer 
Et besøg i Bath og Ikke et ord om Jane Austen? Jeg troede ellers, at Charlotte var fan – men det er the Ellen måske ikke?
Kommentar af Rasmine — 21. maj 2014 @ 20:00
Det er hun, ja; the Ellen er det ikke i voldsom grad, men C er i Bath mindst en gang om måneden og jeg er der hver gang jeg er i UK, så JA er ‘gennemtygget’ for begges vedkommende 🙂
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 20:09
Det er sikkert ganske rigtigt at det ikke kan svare sig at oversætte det store udvalg af bøger til børn til dansk. Mon de ville læse mere hvis udvalget var større, de kære poder? Jeg tror det ikke, men måske ville det være en ide at se på om de kan læse mere nuanceret end de måske gør, jvf. interessen for Mandela. Portionen af mad får mig til at tænke på min mors udsagn: jeg har en glubende appetit.
Kommentar af Jørgen — 21. maj 2014 @ 21:56
Nej, de ville måske ikke læse mere, men det må alt andet lige være nemmere at finde litteratur, der fanger de enkelte børn, hvis udvalget er større.
Har du stadig en glubende appetit?
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 22:13
Men du syntes ikke at Frankrike skulle ha stor bokstav da 🙂
At der er masse litteratur for barn på engelsk er kan hende ikke så merkelig, når man ser utbredelsen av språke.
Oversettelser koster mynt, og de nordiske forlagene ser seg kan hende ikke tjent med denslags.Ikke vet jeg. men mitt hjemmebibliotek inneholder i alle fall en del oversatt barnelitteratur.
Noe av den er på vandring 🙂
Ha en fin tid 🙂
Kommentar af Mormor — 21. maj 2014 @ 22:03
Ups, tak, det er rettet … det havde jeg slet ikke set 🙂
Det må være oversættelsespriserne, der forhindrer det store bogudvalg at komme til Norden, men jeg må indrømme, at det er længe siden jeg har set på mit lokale biblioteks udvalg.
Tak, jeg nyder tiden herovre 🙂
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 22:15
Beklager ikke at kunne være til stede i Bath denne gang 😉
Fortsat god tur 🙂
Kommentar af perteilmann — 21. maj 2014 @ 22:25
Jeg gik ellers og kiggede efter jer 😉
Tak!
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 22:28
Hvor ser det stemningsfuldt ud med bryggerheste. Hed de ikke sådan engang her til lands? Jeg kan godt forstå, de holder fast i at levere øl på den måde.
Fantastisk med alle de børnebøger. Der må ryge nogle med i tasken?
Det lyder hyggeligt med frokost i Bath.
Kommentar af Betty Schou — 21. maj 2014 @ 22:36
Jo … Jeg skrev da også ‘bryggerheste’ 🙂
De leverer vist kun til pubberne i Devizes, men det er også fint.
Jeg købte ingen bøger i dag – hverken til mig selv eller børnene 🙂
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 22:52
De danske lærere har et meget stort medansvar for, at der ikke oversættes flere bøger, end der gør, og forlagene har desuden det problem, at de vil have tomme lagerhuse: hvis du ser rigtigt efter, er mange af titlerne gamle, fra dengang jeg var barn, og nogle har været oversatte, men: de lagerføres ikke! Og lærere og skolebibliotekarer har meget faste meninger om, hvilken bog der passer til hvilken elen. Min datter var grædefærdig, fordi hun ikke måtte låne bøger, der ansås ligge over hendes klasses niveau; så måtte jeg jo låne hjem til hende. Jeg var ofte op at slås, fordi de bøger, jeg anbefalede enkelte elever, fik samme off-limits-stempel. Herregud, jeg læste Ben Hur, da jeg var 9, og Dostojevskij, da jeg var 16, anbefalet af en kammerat. “Næh, hold du dig til Klaus Rifbjerg, det ved man, hvad er!” I guder!
Ungerne skal motiveres, så læser de alt!
Jeg nægter at besøge restauranter, der kun ansætter franskmænd! Det er ren sexchikane, næh, så hellere en, hvor der kun er franske bar-damer!
Kommentar af AagePK — 21. maj 2014 @ 22:40
Det er da overhovedet ikke i orden, hvis lærerne skal bestemme, hvad ungerne skal/må læse! Den slags lærere havde C da vist heldigvis ikke.
Der var nu også masser af franskdamer, du kunne nyde, Aage 😉
Kommentar af Ellen — 21. maj 2014 @ 22:55
det er sød musik i mine ører at høre, at dine børnebørn læser meget – jeg har nogle dejlige børnebørn ligefra 30 år og ned til 10 år, de er dygtige, men desværre læser de ikke ret meget. William og jeg har gjort, hvad vi kunne for at aktivere deres læselyst!! Til gengæld er de gode med deres Ipads osv.
En ellers glad bedstemor! Marianne
Kommentar af marianne bentzen — 21. maj 2014 @ 22:51
Min erfaring er, både fra min søsters børn og fra mine børnebørn, at det er en enkelt bog, der trigger læselysten, men når den først er vakt, læser de videre og videre og videre. Hvad det så er for en bog, der lige rammer det enkelte barn, er umuligt at vide, så det er godt at blive præsenteret for små bidder af mange forskellige bøger i skolen og evt. hjemme, hvis det er muligt.
Anna startede med Roald Dahls chokoladefabrik, og hun har læst og læst lige siden, men hun gider ikke læse om personificerede dyr, fx. Det skal handle om mennesker.
For Aubrey skal der bare være nævnt ordet pirat en enkelt gang i bogen – derfor fik han Robinson Crusoe 🙂
Og ja: Computere og iPads vokser de op med i dag. Det er forbløffende hvad selv ganske små børn kan på de maskiner.
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 8:35
Ren nydelse at kunne tage på tur med sin datter og så endda i tørvejr. Sådanne bogbutikker havde givet mig lykkeføleser som barn, men nu kom jeg mest på biblioteket, det blev jeg opdraget til, og der var der også masser af bøger for en læselysten pige. Og tænk jeg har først fundet ud af i dag at Pukbøger og Jan bøgerne er skrevet af samme forfatter. Jeg elskede min mosters Pukbøger, jeg er jo mest til dur-bøgerne 😉 Rigtig god tur, det må være så skønt.
Kommentar af Lene — 22. maj 2014 @ 5:27
Det måtte jeg lige slå op … og fandt ud af, at Lisbeth Werner er et pseudonym for Knud Meister. Det vidste jeg ikke, men det forklarer hvorfor jeg allerede som 12-årig syntes, at Puk- og Janbøgerne var bemærkelsesværdigt ens i deres form 🙂 Jeg slugte begge serier; jeg fik alle Pukbøgerne og min fætter havde alle Janbøgerne. Han gad dog ikke læse mine …
Tak og ja, det er så dejligt at være her igen i det skønne England.
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 8:09
Allerede den gang var der stort slagsmål og smagsdommeri : min far var som bibliotekar henvist til, hvad Bjerget mente, han måtte indkøbe, men heldigvis var der brave folk i Danmark, der sendte i kassevis af aflagte bøger til hans bibliotek i Slesvig. Deriblandt tonsvis af Anders And og Jan-bøger. Knud Meister og Carlo Andersen havde, lige som Morten Korch, en læst, de skar bøgerne over. Trivial-literatur, javel. Men de fik ungerne til at læse, og så kunne man jo altid liste noget mere kalorieholdigt ned i tasken en anden gang.
Kommentar af AagePK — 22. maj 2014 @ 8:34
Det kunne man nemlig … jeg slugte alt, jeg kunne komme i nærheden af, bare jeg havde noget at læse i.
Det var da godt, at så mange tænkte på din far. Det må have været fordi, han tilhørte et mindretal? Jeg har aldrig hørt om frivillige bogdonationer på min barndoms bibliotek.
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 8:40
Nu kom min far fra København, Enghaven, og vidste, at folk der læste bredt. Arbejderbladet havde f.eks en udtagelig midtersektion, der som føljeton kunne samles og indbindes: på den måde fik jeg mit eget bind med Saxos krønike; men der var andre. Sådan fik de vitaminer via fagforeningen. Og det smittede!
Han var så i Flensborg fra 44-45, hvor han tog ned til Slesvig og startede Slesvighus Bogsamling, under Danske Biblioteker i Sydslesvig, med alle udgifter dækket fra Danmark, lige som skolevæsenet. Men der var en meget gammel tradition for, at folk testamenterede eller bare skænkede bøger til biblioteket, sådan var den første bogsamling startet sidst i 1800-tallet.
Kommentar af AagePK — 22. maj 2014 @ 10:38
Interessant!
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 20:59
Ih, en skøn – farlig – boghandel. Er der måske også lænestole og en lille kaffemaskine/tekande et sted? Dejligt, at A+A gerne vil læse. Donnaen gider ikke, men skal tvinges. Det er sørgeligt, og det kommer til at slå hende i nakken, når hun om kun et års tid skal til eksamen uden at have opnået den nødvendige læsehastighed. Suk. Jeg synes godt, man kan fornemme lyset i disen 🙂
Kommentar af Fruen i Midten — 22. maj 2014 @ 9:19
En del bløde lænestole, ja, men jeg så ikke nogen tilgængelige drikkevarer.
Ja, suk. Det er noget hø, at de ikke læser godt nok, når de når op til de højere læreanstalter – det må nødvendigvis gøre det hele mere besværligt for dem.
Kan I ikke lokke hende til at læse på en iPad? Det kunne være, det blev lidt mere spændende, så.
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 20:54
Holddaop et fadfuld frokost, spiste du det hele selv..?? 🙂
Kommentar af Inge — 22. maj 2014 @ 13:28
Der er en hel del proportionsforvrængning i det billede, for portionen var faktisk ikke specielt stor 🙂
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 20:55
Hvor er det godt at se dig i England igen – du må kunne mærke nu, hvor meget du har savnet det i hele det år, der er gået?
Pragtfulde boghaller for børn i alle aldre. Jeg tror på, at børn (og voksne) læser, hvis de bliver stimuleret til det, hvis der er et godt udvalg at tage fat på, og hvis rollemodellerne også læser. Danmark er et lille sprogområde og derfor er der ikke de store muligheder for børnene, som der er i England, og bøger er meget dyre i Danmark. Alt sammen noget, der hindrer de gode læsevaner. Da jeg var barn elskede jeg bøger, og skaffede mig et eftermiddagsjob som bogopsætter på skolebiblioteket. Jeg slugte alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af.
Nu får jeg ikke læst så meget mere, da al tiden går ved computeren, og det er egentlig lidt ærgerligt. Jeg håber, læselysten kommer igen på et tidspunkt.
Kommentar af Stegemüller — 22. maj 2014 @ 16:16
Jeg er i hvert fald meget glad for at gense det hele – jeg gider ikke tænke på det forgangne møgår 🙂
Næh, det er helt sikkert et problem, at vi har så lille et sprogområde. Bøger er dyre, men vi har da heldigvis stadig bibliotekerne, hvor jeg også har nydt at tilbringe meget tid, siden jeg lærte at læse.
Jeg bruger også meget tid ved min pc, men jeg ville slet ikke kunne undvære at læse, når jeg kommer i seng.
Kommentar af Ellen — 22. maj 2014 @ 20:58
Jeg blev helt “chokeret” over Lenes bonusinfo om Puk- og Jan-bøgerne. Men det er jo ikke første gang, man hører om pseudonymer. Jeg var storforbruger af begge serier, og den ene datter har da også en stor samling Puk-bøger stående på sit gamle værelse (ingen af os kan nænne at give slip på dem).
Det er åbenbart et helt eldorado for læselystne engelsktalende børn. Dine billeder er meget imponerende, synes jeg.
Og alle billeder giver et rigtig godt indtryk af, hvor hyggeligt det ser ud i England.
Kommentar af conny — 23. maj 2014 @ 8:23
Det overraskede bestemt også mig, men som jeg skrev til Lene, kan jeg bedre forstå, hvorfor jeg selv dengang syntes, at bøgerne var så ens.
Jeg har også gemt alle Susy- og Pukbøger (kunne faktisk bedst lide Susybøgerne). Charlotte har læst dem, og det kunne jo være, at Anna lærer at læse dansk. Lige nu er det nok for tidligt.
‘Hyggeligt’ er et godt ord – det er lige præcis, hvad England er – jeg elsker at køre gennem de engelske landskaber – det er én stor have.
Kommentar af Ellen — 23. maj 2014 @ 9:34
Jeg er enig med dig i det ‘sølle’ udvalg af bøger, vi har i danske boghandlere – men der findes jo stort set ikke boghandlere i Danmark længere. Meget trist! Oplagene er for små, og priserne presses af supermarkederne og internethandel. Personligt synes jeg jo, at det er fint at læse på originalsproget, når man kan – men danske børn kan selvfølgelig ikke læse på engelsk.
Og som mange andre har skrevet – så under jeg dig virkelig denne rejse i det engelske; efter et møgår, ja! Men nu kommer de gode år!
Kommentar af Nille — 23. maj 2014 @ 22:03
Synes du ikke, der findes boghandlere? Jeg synes da, at der er mange – eller er det bare fordi, der er i de byer, hvor jeg handler? 🙂
Det er jo lige netop det … man kan ikke rigtig forlange, at poderne skal læse engelsk før de har lært sproget …
Jeg går ikke specielt efter at læse bøger på originalsproget. Hvis det er en god oversætter, behøver det absolut ikke at forringe bogen at blive oversat, fx er oversættelserne af Harry Potter-bøgerne excellente, og det er såmænd ikke alle forfattere, der er lige gode – visse kunne måske oven i købet vinde ved at blive oversat af en kompetent person. Jeg læser mange engelske bøger, men det er fordi jeg kan 😉
Tak – jeg nyder den meget, og jeg håber på at få nogle gode år 🙂
Kommentar af Ellen — 23. maj 2014 @ 23:23