Hos Mommer

29. april 2014

Væk fra køerne og ned til køerne

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags: ,

Der er køer og der er køer.

Myldretidskø

Denne her kø sad jeg dagligt i i mange år. At forlade den for evigt lagde jeg ikke skjul på var en meget væsentlig del af min store glæde ved at forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn.
I denne periode kører vi mod trafikken hver morgen, og jeg fryder mig hver eneste dag over, at det ikke er i den anden side, jeg hænger – med lydbøger som den eneste (men gode) mentale trafikafledningsforanstaltning.
Det er uden diskussion den kedeligste form for køer. Den lugter anderledes end de firbenede af slagsen, og det er vel en smagssag, hvilken af lugtene, der er den værste.

Kostræde (2)

I dag kørte vi en tur ud på vores gamle yndlings-campingsted: Halvøen Svinø, hvor vi har ligget en del gange, fordi det var en superhyggelig lille campingplads.
Campingpladsen eksisterer dog ikke mere.
De er åbenbart meget landbrugsorienterede på disse kanter: Kostræde. Svinø. Som i øvrigt kun ligger 15-16 kilometer fra Ornebjerg, som jeg før har omtalt. Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng mellem disse to stednavne … man fristes til at tro det.
Der er en bitte by, der heder Kostræde Banker, hvor de har en vej, der hedder Kviemarken.

Kostræde

Der er det meget smalle stræde, som går mellem Svinø og Dybsø og leder os ind til Dybsø Fjord, som er meget ren og derfor elsket af både fugle og fisk – sikkert årsagen til dens fredning i 1988.
Dybsø Fjord er absolut ikke dyb – kun omkring en meter. Af den grund et spøjst navn at give fjorden – det kan vel næppe have været for at lokke folk til, som da Grønland fik sit navn.
Det lille hus’ beboere har fred og ro, for det er det eneste hus på den 139 ha store Dybsø. Øen er ikke brofast – og blev i øvrigt fredet før fjorden, nemlig i 1978.

Dagens sidebemærkning: Det er for varmt at sidde ude på vores terrasse. Vi er altså ikke engang i maj endnu …

Reklamer

32 kommentarer

  1. Hvor er der mange sjove navne rundt om i landet. Og varmt har det været i dag, jeg måtte have håndklædet frem, da jeg holdt en pause fra kampen mod brændenælderne 🙂 Nu er jeg trukket ind i laden og maler havemøbler. God aften til jer

    Kommentar af Lene — 29. april 2014 @ 17:40

    • Jeg er glad for, at du slås med brændenælder og ikke med vindmøller 🙂 – håber du snart er færdig, for det er varmen vist desværre…

      Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:26

  2. Varmen gir seg nok. Det kalde været kommer sikkert sigende. og da kan du sitte på terrassen 🙂

    Kommentar af Mormor — 29. april 2014 @ 17:42

    • Det kolde vejr kommer desværre meget snart snigende, og så bliver der hurtigt for koldt på terrassen 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:27

      • Pledd, ulljakke og varm te 🙂

        Kommentar af Mormor — 29. april 2014 @ 21:44

        • Det har du selvfølgelig ret i 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:51

          • 🙂

            Kommentar af Mormor — 29. april 2014 @ 21:51

  3. Jeg foretrækker også de køer der har 4 ben og kan sige muhhhh, 🙂

    Kommentar af Inge — 29. april 2014 @ 19:15

    • Enig – klart bedre end med fire hjul og kan sige båååt 😉

      Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:28

  4. Nu er Dybsø fredet, og ubeboet; men en bekendt boede derovre engang, og de havde jævnligt problemer med at komme sig over til fastlandet pga strøm og dybt vand. Så det er øen, der har det dybe vand, ikke fjorden.
    Maj måneds kulde gør laderne fulde, så det kan du bare glæde dig til, fra på lørdag vist. Hos os er Majgøgeurten lige sprunget ud, og det er et flot syn!

    Kommentar af AagePK — 29. april 2014 @ 20:08

    • Det må godt nok have været et ensomt liv for din bekendt.
      Ja, kulden kommer snart – eller vel rettere bare de normale temperaturer for årstiden, for dette har da været helt ekstremt.
      Måtte lige google majgøgeurt. Den har jeg aldrig hæftet mig ved, så jeg ved faktisk ikke engang, om jeg har set den, men den ser flot ud – nu vil jeg kigge efter den.

      Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:34

      • Du skal se den her på Ærø, når den rigtigt folder sig ud: sidst, jeg talte, kom jeg op på 12 voksesteder, hvoraf flere var rene tæpper. Det er gammel havbund med masser af muslingeskaller, det giver åbenbart god bund. Så kig efter den slags habitater.
        Min bekendt havde både mand og børn derovre, men ja, ensomt var det, og efter en stribe år rejste hun så. Det der med at komme på arbejde og i skole blev besværligt. Manden hold ud lidt længere, han havde det fint, indtil han blev gammel og syg.
        Men vi får stadig kød af Belted Galloway, som den nye forpagter er fortsat med.

        Kommentar af AagePK — 30. april 2014 @ 9:19

        • Læste lige op på gøgeurter hos naturstyrelsen.dk, også på Kødfarvet gøgeurt, som vokser samme steder:” Den er almindelig i dele af Jylland og på Øerne, men sjælden i resten af landet.”
          Det skal nok passe. 🙂

          Kommentar af AagePK — 30. april 2014 @ 9:27

          • Ja … et er, at man måske ikke render hinanden på dørene som naboer, men for lidt og for meget er aldrig af det gode, ved du nok.
            Haha, ja – det er lige som at høre visse vejrudsigter, hvor det også kan lyde som en helgardering 🙂

            Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 14:11

  5. På landet er det vel naturligt at give stednavne efter det lokaliteterne har været brugt til før de blev “urbaniseret”, ligesom man i byområder giver veje og bebyggelser navne efter lokalitetens tidligere brug, f.eks.: Gartnervænget, Frugthaven, Skovgårds allé osv. – eller efter tidligere borgmestre; det er vel ikke bedre end Kostræde? 😉
    Som regel snegler de firbenede sig ikke ligeså langsomt som de andre køer

    Kommentar af Domus1 — 29. april 2014 @ 21:10

    • Det har det nok været, men der er nu også mange rigtig underlige navne, hvor jeg ikke umiddelbart kan se en naturlig forklaring – hvad med Sengeløse, fx? Og Benløse? 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2014 @ 21:40

      • Bein kan betyde ret, løse i stednavne en skrånende græsgang eller ager, jvfr svensk löt og norsk lie. Senge skulle være olddansk Sængi, af sæing, søbo, eller beboer af Sømme Herred. Vanløse har rigeligt med vand, i 1298 kaldes stedet Huanlosæ, hvilket er blevet udlagt som kvan-løse; vikingernes haver kaldtes kvangårde, kvan er vitaminholdig. I Middelalderen sattes den så højt, så den kom til at hedde Archangelica, ærkeenglen.

        Kommentar af AagePK — 30. april 2014 @ 17:47

        • Så lærte vi også noget i dag 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 18:25

  6. En enkelt ko lugter da meget godt, men i flertal er det straks værre 😉 De allerfleste gamle sted- og gadenavne er da meget mere hyggelige, end når der skal findes på gadenavne til ny-udstykninger, og gaderne bare ender med at lyde som noget fra et frøkatalog.

    Kommentar af Fruen i Midten — 30. april 2014 @ 11:11

    • Som et frøkatalog, haha, men du har da ret – i dag er der sikkert ikke nogen, der tør foreslå navne som Ornebjergvej eller Svinestien 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 14:12

  7. Det var lidt af en aprilvarme – desværre holder den vist ikke til jeg kommer i næste uge.

    Skønne stednavne – også de mere fantasifulde som Dybsø. Men måske har den været dybere engang?? Men der må da være en forbindelse mellem de to andre – på den anden side set var deres inspirationskilder jo lidt mere begrænsede for nogel århundreder siden; så man tog vel det, der var lige for hånden?

    Kommentar af Nille — 30. april 2014 @ 11:14

    • Det gør den vist desværre ikke, men varmen vender vel tilbage på et eller andet tidspunkt, håber jeg.
      Der er sikkert gode grunde til alle de underlige gamle navne, men de kan godt være helt umulige at gennemskue 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 14:14

  8. Morsomt med så jordnære stednavne!
    Vi var lettede da vi nåede væk fra køerne… og til Jylland…..
    Indrømmet… Jeg kan godt forstå, at man undres over jydernes behov(!) for motorveje!

    Kommentar af Anne Holtegård — 30. april 2014 @ 11:16

    • Ja, den slags køer kan man bestemt godt undvære!
      Hvor er jeg glad for, at du siger det, Anne – ville bare ønske, at alle så sådan på det, og dermed at de politiske studehandler ikke var nødvendige – sikke mange penge landet kunne spare på jyske motoveje. Det må da være meget, meget vigtigere at støtte på andre måder, skulle man mene.
      Vi har engang kørt fra Ålborg til Frederikshavn, hvor vi på strækningen mødte otte – OTTE! biler i modgående retning. Jeg lyver ikke, og vi snakkede godt nok en del om, at det er temmelig meget til grin med ‘nødvendigheden’ af jyske motorveje.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 14:20

      • De jyske motorveje har så afgjort deres store, samfundsvigtige berettigelse: hvordan fløjten kan vi ellers på bare nogenlunde kort og smertefri måde slippe af med alle kjøwenhawnern’, når de har været på påskebesøg? Og da de aldrig har lært at indordne sig mht fart osv, har de jo behov for mindst 3 kørebaner, hvoraf de som regel kun bruger de to til venstre, medens højre bruges i tilfælde af, man skal af eller på motorvejen. Jeg ved ikke, hvor tit min kone og jeg har moret os over de overfyldte inderspor og de(t) tomme yderspor. Altså dem i højre side, fra Køge til Kalveboderne.

        Kommentar af AagePK — 30. april 2014 @ 17:57

        • Den diskussion må vi tage en anden gang – vi er ikke helt enige i denne sag 🙂
          Alene det, at de, der overhaler os i Jylland med flere hundrede kilometer i timen, er de lokale – det kan vi jo se på bilerne 😉

          Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 18:27

  9. Det med stednavne kan være pudsigt. Som du skriver: Sengeløse og Benløse; jeg kan dertil nævne Stenløse. Området ved Stenløse er aldeles ikke frit for sten – tvært imod. Mon ikke “løse” er en forvrængning af et andet ord, der havde betydning dengang, det blev benyttet til angivelse af stednavne? F.eks. betyder -rød, strup og -rup som endelse på stednavne “rydning”. – Birkerød betød oprindeligt “en rydning i birke-skoven.
    Vedrørende “Dybsø”: Kan det ikke tænkes at ordet skal deles som “Dybs-ø” og ikke “Dyb-sø” – altså en forvanskning af et egenavn på én, der oprindeligt ejede eller beboede øen.
    Danskerne er sprogligt set nogle “dovne-hoveder”, der forvrænger, afkorter og udtaler ord ukorrekt. På den måde opstår ord, der senere er vanskeligt at forstå betydningen af – og Dansk Sprognævn” lefler for “dovenskaben” ved at gøre det tilladt at gøre sproget mindre nuanceret. – Jeg lærte engang, at (som menneske – i modsætning til f.eks. træorm) man gik ud ad en dør, men kunne både gå ud af og ad en port (så vidste man straks, om personer kom fra gårdspladsen eller havde opholdt sig i porten).

    PS. Ad et af dine tidligere indlæg, hvor en bruger ordet “vajn”. Det er vist den bestemte form a (æ) wai.
    Nordenfjords (Vendsyssel) sagde om “vand” æ wåi, i bestemt form: wåin (de jyder er/var jo for dovne til at have både intet- og fælles-køns betegnelsen. Længere sønden på hed det a wai, wain – skrevet så godt jeg kan skrive lydskrift. Endnu sydligere/vestligere trak de mere på udtalelserne, så det blev til a waij.- Altså, nede ved “w(v)ain = nede ved vandet.
    Min mor, der var fra Ålborg-Nørresundby og havde en del familie i Østvendsyssel, kunne fortælle om flere forskellige, pudsige misforståelser, når hun, efter at være blevet tjøvenhavner, når hun besøgte sin familie nordenfjords.
    Det er lige før, din blog er blevet et helt leksikon af bidrag fra dine læsere (og dig selv) med viden om sprog, seværdigheder og oplevelser 🙂
    Tak for, jeg må læse/skrive med.

    Kommentar af Domus1 — 30. april 2014 @ 16:03

    • Det sidste først: Det er da herligt, at folk bidrager på livet løs om alt muligt 🙂
      Det er ikke kun danskerne, der forvrænger ordene, som du kalder det – ville du påtage dig at forstå middelalderengelsk, fx? Alle sprog udvikler sig over tid.
      Velbekomme, altså – det skal du da ikke takke for – det er som sagt kun hyggeligt, at du (og andre, selvfølgelig) deltager 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 18:30

  10. Jeg så samme kø i går og glædede mig over ikke at være en del af den.

    Kommentar af Jørgen — 30. april 2014 @ 20:31

    • Det er måske egoistisk at glæde sig på denne måde – men jeg har i hvert fald taget min part af disse køer.

      Kommentar af Ellen — 30. april 2014 @ 21:52

  11. Hvis I synes om egnen, har I mulighed for at blive ejere af en hønseflok på 11.000 med tilhørende hus og jord. Det bliver sikkert billigt:

    http://www.itvang.dk/auktion/19771

    🙂

    Kommentar af Farmer — 1. maj 2014 @ 11:28

    • Hehe, taaak, Farmer, men jeg tror vi springer over her – vi skulle jo gerne have tid til både England, Sverige og campingvognen … i øvrigt har vi kig på et dejligt sted, hvor vi ikke skal have ansvaret for 11.000 høns 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. maj 2014 @ 11:53


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.