Hos Mommer

26. april 2014

Turen gik til Nordsjælland

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:04
Tags: , ,

Ved Pernilles hest (2)

Vi skulle en tur op os se det sted, hvortil Pernille flyttede sin hest for ikke så lang tid siden.
Den blev mobbet, hvor den stod før, men nu står den et rigtig godt sted. Det var nyt for mig, at heste kan mobbe hinanden, men det kan de åbenbart. Han fik ikke lov til at gå til høboksen, når der blev leveret mad ude på folden, så han var vist konstant sulten, det stakkels kræ. Det var også elendige folde, hvor de nogle steder kunne gå i mudder til anklerne, hvilket hverken heste eller mennesker har specielt godt af.
Det er som sagt et dejligt sted med særdeles ordnede forhold – man kunne have ligget og sovet på gulvet i stalden, så rent var der.
Samme stald er i øvrigt bygget af Ved Pernilles hest (3)jernbanesveller – meget sjov ide.

Nu må jeg indrømme, at jeg ikke synes det er det interessanteste i denne verden at se en kvinde ride rundt på en bane for at motionere en hest, så jeg gik på jagt efter makromotiver.
Fandt et par muligheder i døvnælderne og en løgkarse.
Det lærte mig, at døvnælders grifler er sorte, hvilket jeg aldrig havde lagt mærke til før.

P1000739P1000746

Vi kørte lidt rundt i omegnen, nu vi var kommet til det nordligste Sjælland, hvor der jo er ganske kønt, for nu at underdrive lidt. Sikke nogle landsteder, man kan få at se … pyha, siger jeg bare, men pengepungen skal altså også være mere end i orden, hvis man skal købe sit hestested i Nordsjælland.
Inden vi vendte næsen hjemover, forærede vi os selv en ParadIS ved Hornbæk strand, hvor vi også gik en tur.
Her så jeg en, der gik i vandet med strømpebukser på … troede jeg, indtil vi kom lidt tættere på hende.
Hornbæk strand (1)Hornbæk strand (2)

Hun gik ikke i vandet med strømpebukser på – holddaop, hvor var hun mørk i huden, men det virkede måske også ekstra voldsomt med den hvide strand som forgrund. Og de to unge damers mælkehvide ben til sammenligning … man er godt nok selvlysende på denne årstid.

Advertisements

28 kommentarer

  1. Det var også en rigtig macro-dag i dag 😉

    Kommentar af perteilmann — 26. april 2014 @ 19:33

    • Bestemt – har du også været på makrotur? Jeg kigger over til dig!

      Kommentar af Ellen — 26. april 2014 @ 19:40

      • Kig du bare over 😉

        Kommentar af perteilmann — 26. april 2014 @ 20:27

  2. Dejlige forårsbilleder. Det er pragtfuldt, at vi kan lukke døren for vinteren nu og byde foråret velkommen. Hvis jernbanesvellerne er gamle, kan de være et problem pga. behandlingen med kreosot, som er (mere end moderat) kræftfremkaldende – formentlig også for firbenede. Lad ikke krybben blive tom 😉

    Kommentar af Eric — 26. april 2014 @ 20:47

    • Hmmm. Jeg har ingen anelse om, hvornår den stald er bygget af hvor gamle sveller. Kreosoten kan ikke gemmes under flere lag maling? For der er der … malet flere gange, altså.
      Opdatering: Jeg har lige læst lidt om det – det hjælper ikke at male.

      Kommentar af Ellen — 26. april 2014 @ 22:31

      • Nej, og heste gnaver lystigt i træ, hvis de mangler træstof, dvs får formeget hø og græs og for lidt halm. De har også en dårlig vane med at gnave i el-master, der er injicerede med særdeles giftige stoffer, hvis de mangler god halm. Vi har oplevet flere elmaster blive gnavet over, nogle fortvivlede naboer pakkede dem ind i pigtråd. De specialister, der injicerede disse master for at forlænge holdbarheden, gfortalte om hvor store problemer de har med at beskytte dyrene, altså heste, køer og får mod dette stads. Og jernbanesveller er altså også et problem. Så husk altid at sørge for rigeligt med god halm. Hvis du er hesteejer.

        Kommentar af AagePK — 26. april 2014 @ 23:07

        • Jeg så heldigvis ikke nogen krybbebidere på det sted – og krybberne var ikke lavet af sveller.
          Ejerne har formentlig ikke gjort noget ulovligt – man skal jo godkendes til alt i dag, så sikkert også til hesteopstaldning.

          Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 09:27

          • Elmaster og sveller fra før 1996 skal transporteres til Tyskland for at blive brændt i specielt godkendte anlæg. Men hvis stalden er bygget inden, er de nok ikke dækket af den bestemmelse, før nedrivning. Jeg mindes dog en institution, der for et par år siden fik problemer, da et barn fik en splint i sig og efterfølgende fik problemer med helbreddet. Det var en feriekoloni af de gode gammeldags. Må nok lige grave i det.

            Kommentar af AagePK — 27. april 2014 @ 11:58

  3. Heste er, som alle de fleste andre, gladest for individer, som ligner dem selv. Har haft en islænder, som blev mobbet af en flok snobbede dansk varmblod. Så flyttede vi – de snobbede varmblodshestes mennesker var også lidt snobbede – dog blev jeg ikke mobbet. Det er der ingen, der tør 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 26. april 2014 @ 22:44

    • Tjah, hvorfor ikke? Jeg ved ikke, hvilke(n) race(r) den stod sammen med før, men nu går det i hvert fald meget bedre.
      Hehe, så det tør de ikke? Godt, Lone! Det kan godt være, at man ‘tør’ mobbe mig i første omgang, men man skal også lade sig mobbe og det tror jeg ikke, jeg ville finde mig i – jeg kan være noget så gennemført modbydelig, men kun hvis man først er det mod mig – jeg kunne forestille mig, at du har det nogenlunde på samme måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. april 2014 @ 22:57

      • Det har jeg – nemlig.

        Kommentar af Lone Nielsen — 27. april 2014 @ 16:56

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 17:40

  4. Noen har farger og noen får farger 🙂

    Dyr mobber også, ikke bare hester, det kan man se.
    Så vi mennesker er nok ikke de eneste mobberne.
    Ha en fin søndag 🙂
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 27. april 2014 @ 01:15

    • Næh, der er åbenbart et udbredt fænomen.
      Tak, i lige måde til dig, Mornmor 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 09:28

      • Det var hønsene, der indførte hakkeorden! 🙂

        Kommentar af AagePK — 27. april 2014 @ 11:59

        • I know! (Se mit svar til Overleveren)

          Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 16:35

  5. Åhh der er dejligt i det nordsjællandske.. og dyrt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 27. april 2014 @ 07:43

    • Sagen i en nøddeskal 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 09:28

  6. Jeg synes særligt godt om døvnælden – billedet viser hvorfor macro-fotografering er vigtigt. Vi kan se naturen som vi ellers ikke så let får øje på den.

    Kommentar af Jørgen — 27. april 2014 @ 07:54

    • God pointe!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 09:29

  7. Det er jo ret tankevækkende at de fleste dyr der lever i en social struktur og selv de løsere af slagsen kan mobbe.. det er virkeligt et urinstinkt i pattedyr – og faktisk osse i fugle..

    Studsede osse over stalden i jernbanesveller, som jo er nærmest forbudt ved lov de fleste steder… netop fordi de er kræftfremkaldende… men til en heste-stald kan jeg nu egentlig ikke se det store problem.

    Kommentar af overleveren — 27. april 2014 @ 08:12

    • Næh, alle kender vel til hønsenes hakkeorden, som kan have fatale konsekvenser for de høns det går ud over.
      Jeg har svært ved at forestille mig, at de pertentlige ejere har gjort noget ulovligt, men om de har handlet i god tro engang, skal jeg ikke kunne sige … alt skal dog ellers godkendes i dag.

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 09:33

  8. Og jeg fik lige en hermeneutisk cirkel ind i hjernen ved at læse Jørgens kommentar. For at kunne se heldheden, må man fokusere på detaljen og for at kunne se detaljen må man fokusere på helheden. Så ja, makrofotografering har også lært mig at se hvor fantastisk naturen er i sin detaljerigdom. God søndag til jer 🙂

    Kommentar af Lene — 27. april 2014 @ 10:22

    • Nu nærmest tvang du mig ud i at læse, hvad pokker det var for et begreb, du lige indførte her:-)
      Sådan kan man blive klogere ad de mærkeligste omveje …
      God søndag herfra også!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 10:29

  9. Via min meget hesteglade, og hesteejende, veninde havde jeg hørt om hestemobning – de er altså ikke bare “dumme” dyr. Jeg har det nok som dig, at makrofotografering (eller hvadsomhelst) er mere interessant end heste. Flotte billeder i det hele taget.

    Kommentar af conny — 27. april 2014 @ 11:47

    • Det er nok et definitionsspørgsmål – jeg synes, at mennesker og dyr, der mobber hinanden, er temmelig dumme, og ingen vil vel beskylde en høne for at være intelligent 😉
      Næh, heste har aldrig sagt mig noget, må jeg nok sige – og tak for billedroser!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 12:01

  10. Fantastisk billede af døvnælden i al dens magt og vælde.

    Gik alle konger frem på rad
    i deres magt og vælde,
    de mægted ej det mindste blad
    at sætte på en nælde.

    Teksten er af Brorson, og jeg synes, det er en vores smukkeste salmer, og den mindede din døvnælde mig lige om.

    Mobning er noget forfærdeligt noget både blandt mennesker og dyr. Hvor er det godt, at Pernille flyttede hesten til et bedre sted. Forhåbentlig bider de ikke i de gamle sveller, og forhåbentlig har bygherren indhentet alle tilladelser.

    God søndag til jer begge.

    Kommentar af Stegemüller — 27. april 2014 @ 13:32

    • Ja – det var en af de salmer, vi skulle lære udenad, da jeg gik i skole … jeg kan faktisk nogle af dem endnu …
      Hestene kan ikke komme til at bide i væggene, men det er også noget med hudkontakt, desværre …
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 27. april 2014 @ 16:38


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.