Hos Mommer

13. april 2014

Vi er bare et smut i Roubaix

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:57
Tags: , ,

Den står på cykelløb i dag.
Vi – især John – kan godt mærke, at der hænger en gammel krop fast på de lige så gamle knogler. Jeg skulle jo bare lave mad, passe en lille smule nemt barn et nemt barn en lille smule og sprætte en lynlås af i Bodils yndlingsjakke. At sy en ny i overlader jeg til mere professionelle lynlåsisyere end mig. Den professionelle ville have 600 kroner for det, hvilket virkede lidt pebret, men kun 200, hvis lynlåsen var pillet ud. Det undrede mig først, men nu forstår jeg det lidt bedre – det var IKKE et nemt arbejde, og det tog mig over en time!

Arbejdsdag hos Bodil og HansArbejdsdag hos Bodil og Hans

Bodil og Hans ved godt, at John har en rigtig dum ryg og ville derfor ikke lade ham deltage i skovrydningen, men havde andre planer med ham:
Det ser nemt ud, dette her, og det var da heller ikke traktor- og grabstyringen, der gjorde, at han fik ondt i ryggen, men at det sidste af bunken måtte tages med håndkraft, og så gik det naturligvis galt. Der skal ikke meget til af disse skæve bevægelser mere for hans vedkommende, og den ellers så godt rivende og udglattende Heidi var taget ud for at ride sig en tur inden aftensmaden.
Heldigvis er det ikke så galt i dag, som han frygtede i aftes, men der bliver slappet totalt af.

Og naturligvis er jeg helt solidarisk – jeg vil da ikke være så tarvelig at give manden dårlig samvittighed ved at gå rundt og arbejde …

Sad derfor og så Paris-Roubaix. Ikke 100 % koncentreret, da jeg naturligvis var aktiv med strikketøjet, men nok til at synes, at det rent faktisk var lidt interessant at se dette cykelløb, som virker noget hasarderet med tæt kørsel på brostensbelagte skovstier.
Jeg bemærkede, at alle træerne er grønne dernede, men de er selvfølgelig også omkring 800 kilometer længere sydpå i forhold til os.
Billedet fra den legendariske Arenbergskov er ikke fra dette års tur, hvor træerne som sagt er helt grønne, men jeg må tage hatten af for de ryttere, der tør køre tæt ræs på sådanne veje.
Det siges at være et helvede i regnvejr.
Det tror jeg på.

22 kommentarer

  1. Stakkels John – men så meget desto mere passende at holde søndagen i selskab med modige cykelryttere, pavéer, en strikkende kone og manglende krav… det er i øvrigt det eneste cykelløb jeg faktisk gider se. (dog ikke i dag – der var andre planer i anledningen af påsken om hjørnet).

    Kommentar af overleveren — 13. april 2014 @ 17:46

    • Jeg gider nu også godt se Tour de France – en gang imellem; ikke tre uger i træk, og dette var godt, netop fordi det kun varer en dag.
      Dejligt med påskeforberedelser, når man glæder sig til gæstebuddet 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 17:56

  2. God bedring til John.
    Og ganske kort tid er jeg i PARIS 🙂
    Glæden er stor.

    Kommentar af Kisser — 13. april 2014 @ 18:04

    • Tak!
      Forår i Paris – hvor er du heldig! Rigtig god tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 18:11

  3. Hils og ønsk god bedring med ryggen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 13. april 2014 @ 18:16

    • Det gør jeg, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 18:20

  4. God bedring til John og god hyggesøndag til jer begge 🙂

    Kommentar af Lene — 13. april 2014 @ 18:32

    • Tak, Lene. Det går heldigvis fint med ryggen allerede 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 20:51

  5. Surt med ryggen – man skal dæleme passe på, for kroppen har ingen lynlås.

    Kommentar af Eric — 13. april 2014 @ 18:56

    • Næh, man kan desværre ikke lige sådan skifte hammen.

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 20:52

  6. God bedring til John… Det er pænt at være solidarisk! Det er fantastisk at komme sydpå, hvor der er dufte (somme tider lugte fra landbrug!) i luften af syren og andre blomstrende vækster…
    Vi venter på forår i luften i DK!
    Lynlåseulykker kan få mig ud og købe en ny jakke… det er virkelig et pillenussepilleendnumere i tråde, der sidder forkert, arbejde at pille sådan en lynlås ud.. Så hellere montere et strikket sjal!

    Kommentar af Anne Holtegård — 13. april 2014 @ 19:24

    • At opleve foråret flere gange er skønt – men her kan sandelig også ‘dufte’ intenst her i Danmark i øjeblikket …
      Det var første gang, jeg prøvede at pille en lynlås ud – havde slet ikke regnet med, at det var så besværligt!

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 20:54

  7. Haha… den første sætning forstod jeg som I to var hoppet på cyklerne 😉 God bedring til John.
    Det tager nemlig en krig at sprætte en lynlås ud, og kun et par minutter at sætte en ny i. Hver gang jeg har sprættet en ud, siger jeg, jeg gør det aldrig mere, men jeg har endnu aldrig betalt mig fra det, fordi jeg ikke nænner at betale så mange penge for det.

    Kommentar af Pigen fra landet — 13. april 2014 @ 19:54

    • Så langt kan vi slet ikke cykle, Pia 😉
      Jatak, det måtte jeg sande – jeg havde aldrig prøvet det før, men er nu alligevel glad for, at jeg ikke skulle sy en ny i, for der sad nogle trykknapper, som virkelig ville have generet mig, er jeg sikker på.

      Kommentar af Ellen — 13. april 2014 @ 20:56

  8. Åh, det er ikke sjovt sådan at blive slået tilbage for John. God bedring til ham. Mattias har lært mig, det hedder en frontlæsser.(den John har foran traktoren) Jeg er bare så imponeret over, at en 2 årig kan sådan noget (så fik jeg lige pralet af barnebarnet ;-))
    Jeg bliver altså lidt sur over, at cykelfolket skal udsættes for den slags livsfarlige vejbelægninger. Det er da bare i håb om at nogen styrter og på den måde skabe dramatik.
    Jeg ser kun Tour de France for at høre Jørge Leth. 😉

    Kommentar af betty — 13. april 2014 @ 22:11

    • Han har det allerede fint igen, tak 🙂
      En frontlæsser – jajada. De ved altså meget om den slags ting, de små knajter – sådan var/er Aubie også. Og det er en pligt at prale af sine børnebørn!
      Jeg synes, at det må de selv om – der er formentlig ingen, der har tvunget dem op på de cykler – til gengæld er vi helt enige om, at Jørgen Leth kan bære den slags udsendelser helt alene 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. april 2014 @ 14:56

  9. Surt for din John med ondt i ryggen. God bedring til ham, men det går forhåbentlig allerede bedre? Men – oh altså, mænd – hvorfor var det nu. at han absolut liiige skulle kravle ned af traktoren og mosle rundt med de sidste skærver med håndkraft, når han nu ved, at han ikke kan holde til det??

    Kommentar af Fruen i Midten — 14. april 2014 @ 9:02

    • Godt spørgsmål, Frue – hvad tror du vi alle sammen spurgte ham om, da han kom krabbende ind i køkkenet?
      Han har det fint igen, så det er okay, men tak.

      Kommentar af Ellen — 14. april 2014 @ 14:57

  10. What ain’t been used, will soon be fused.
    Meget kloge ord, skrevet af en meget klog og erfaren herre. Og det gælder muskler, knogler og hjernen, skal jeg huske at skrive. Selvfølgeligt skal det dosseres, ikke bare doceres, så hver på sin måde: havde John holdt sig til traktoren, og du været skovlfører, så… Hvis du lægger mærke til det, går der altid en med en skovl ved siden af gravemaskinen, og det er der flere grunde til. Så kom igang med teambuilding der også. 🙂
    Jeg har mistet alt for cykelsporten, jeg gider den ikke mere, og jeg har ikke mere ondt af dem: det er selvskabte plager, og misbruget, som det under alle omstændigheder er, ender med, at de sidder som couch-potatoes i en ung alder, pga skader og ømheder. Så hellere konkurrere med sig selv: efter mine tre ture på cardiologisk tog vi godt fat på Madeiras levadaer igen, pyha: hold jer fra ture med unge kvindelige guider, de viser ingen nåde; heller ikke, når det er deres planlægning og disponering, det er galt med.
    Til gengæld skal jeg læse mine kort bedre. På vor egen tur endte vi med at kravle tilbage som espeløv, da vi pludselig befandt os der, hvor vi helst slet ikke ville være: det gelænderfrie område, med 35 cm betonkant, en vandrende på den ene side ca 1 m dyb, og frit fald på 35-50 m til den anden, i øvrigt meget smukke side. Det er kun et par år siden, 2 ældre danske kvinder slog sig ihjel der.
    Jeg vil stadig anbefale ture på Levada dos Piornais, men som der står i bøgerne: kommer I til tunnelerne, vend om, det er dødsens farligt!
    For øvrigt står der en forklaringstavle lige før, der godt kunne have indeholdt en kraftig advarsel. Så kan man i ro og mag gå nedad mod kysten, og gå til Camara dos Lobos: de har en lækker Cod in Cream: flødestuvet klipfisk, mums, med en pint engelsk øl til.

    Kommentar af AagePK — 14. april 2014 @ 9:07

    • Han lærer det alligevel aldrig … 😉
      Jeg har skam heller ikke ondt ondt af cykelrytterne – synes egentlig bare, de er mere eller mindre tåbelige … og jeg ser hverken Roubaix eller TdF for løbets skyld, men for natursceneriernes.
      Jeg er slet ikke sikker på, at vi skal på levadavandring overhovedet … jeg husker godt de to kvinder, som døde.
      Klipfisken tror jeg også, at jeg springer over, men mon ikke der findes mange andre ting at vælge imellem?

      Kommentar af Ellen — 14. april 2014 @ 15:02

  11. PS: for en del år siden samarbejdede en overlæge med en vægtløfter om at få ældres rygproblemer til at mindskes; dem kan jeg ikke lige finde noget om på en studs, men prøv at google på Karenlise Thomsager , så skulle du finde en artikel om nævnte dame på 70, der går på fitness fordi: hendes arbejde som pensionist er at holde sig sund og rørig. Det er en artikel fra ældresagen oktober 2007, og kan næsten lokke mig afsted 🙂

    Kommentar af AagePK — 14. april 2014 @ 10:52

    • Tak for tip, men Johns problem er ikke et ‘ældreproblem’, men en konkret fysisk skavank, som han er født med. Desværre …

      Kommentar af Ellen — 14. april 2014 @ 15:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.