Hos Mommer

2. april 2014

Provinsparret kommer til storbyen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:00
Tags: ,

Det er farligt at tage en tur til København. I hvert fald for bankkontoen …
John havde et kameraærinde hos Photografika, og da vi ikke skulle til Winemaker’s Dinner eller andet ‘alkoholdigt’, valgte vi at køre derind. For at gøre parkeringen lidt nemmere, satte vi bilen i parkeringshuset på Israels Plads, hvor der altid er masser af plads, og gik hen til Skindergade.
På vejen ligger Uldstedet, som har noget meget lækkert garn. Meget lækkert garn er desværre ikke gratis …

Kan man bo i et drivhus

Ved havnefronten ligger dette hus i et drivhus. Så I udsendelsen Kan man bo i et drivhus? Interessant forsøg.
Ved Israels Plads ligger Torvehallerne. Vi har hørt så meget om dem, men endnu ikke set dem. Pyhhhh – hvis jeg boede i nærheden, ville min husholdning blive meget, meget omkostningsrig, for holddaop, hvor var der bare mange überlækre butikker. Alt i alle butikker var alt for fristende stillet op til, at min kålormsrygrad kunne tåle det. Især fiskehandleren faldt jeg for, eller rettere faldt for det han havde i butikken; fiskehandleren selv var ikke en god reklame for sine sunde spiser, for han var smældfed.
Vi skal have dorader til aften. Meget lækre dorader, frisk torskerogn og kammuslinger er desværre ikke gratis …

Torvehallerne (2)Torvehallerne

Når nu vi alligevel var i byen, kunne vi lige så godt lægge vejen forbi det italienske supermared, Ello, ude i Sydhavnen, så jeg kunne erhverve mig den Pecorino med trøfler, som vi faldt pladask for inde på l’Alsace og som vi fik at vide var leveret af Ello.
Den havde de heldigvis stadig – lige som de naturligvis havde en masse andre italienske specialiteter, jeg absolut måtte have med hjem.
Meget lækre italienske specialiteter og ditto vine er desværre ikke gratis …

Gammelt og nyt - Kbh (1)

Når man står ved Ello, kigger man over på noget meget moderne byggeri med de ældgamle husbåde liggende lige ved siden af. Det gav en lidt pudsig kontrast.
En hyggelig, men kort tur. Vi havde desværre ikke engang tid til at spise frokost i København, da vi så ville risikere at havne i myldretidstrafikken på vej hjem og dermed komme for sent til Næstved. Det må blive en anden gang.

Reklamer

37 kommentarer

  1. Torvehallerne er bestemt ikke det billigste sted at handle, men det er et af de rigtig lækre steder at købe ind af diverse alt muligt.. 🙂 De handlende derinde er super gode til at præsentere deres varer lækkert og indbydende.

    I har da været vidt omkring i byen, jeg går ud fra billedet af “drivhuset” er taget fra bilen, og ikke på gåben – der er ret langt fra Israels Plads til Kalvebode Brygge.. 🙂 Jeg mener ikke det er et drivhus man kan bo i, det er et præsentationsområde for det store byggeri der er i gang på begge sider af Kalvebode Brygge. Tror det hedder noget med Bryghus… et eller andet.. (jeg har cyklet forbi det 100 gange og læst navnet på “lysavisen”.. og fortrængt det igen)

    Kommentar af Inge — 2. april 2014 @ 15:24

    • Nu blev jeg alligevel nysgerrig, og cyklede forbi, og opdagede at domen det næste år skal bruges til flere forskellige ting.. Ikke bare at fortælle om nye byggerier på havnefronten. 🙂

      Kommentar af Inge — 2. april 2014 @ 16:05

      • Ja, de er GODE, er de! – alt for gode 😉
        ‘Drivhuset’ og dermed Kalvebod Brygge er på vejen ind (eller ud) af byen … det ser meget spændende ud.

        Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 17:38

  2. Det ser ud til at have været en nærmest madmæssig orgietur eller hvad det skal kaldes. Er det ikke dejligt at købe ind som gjort? I kan jo alligevel ikke nå at bruge alle jeres penge … Jeg er ikke spor misundelig.

    Kommentar af Jørgen — 2. april 2014 @ 15:45

    • Det kan du vist roligt kalde det … jeg er nu ellers kanongod til at bruge penge, og det har jo lige været den 1. 😉

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 17:39

  3. Det undrer mig faktisk at I ikke tidligere har været i torvehallerne 🙂 Men jeg fornemmer da at det nok ikke er sidste gang I lægger vejen forbi det sted, og måske lidt mere forberedt på at det er dyrt og lækkert. Og lige meget af begge dele.

    Lyder som en god dag selvom den sugede lidt liv ud af dankortet —-

    Kommentar af overleveren — 2. april 2014 @ 15:49

    • Vi kommer jo ikke så tit til storstaden, Overlever 🙂 – men du har ret: Det var absolut ikke sidste gang, vi handlede lidt der.

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 17:41

  4. Sjov læsning for sådan en som mig, der har det hele inden for rimelig rækkevidde til daglig. Det er slet ikke den slags ting, jeg ville savne, hvis det skulle komme dertil, at jeg var nødt til at flytte. Men hvad, jeg har jo heller ikke strikning eller madlavning som hobby 😉

    Kommentar af Rasmine — 2. april 2014 @ 16:12

    • Nej, det har du jo ikke 🙂 Garnbutikker vil jeg heller ikke komme til at savne som sådan; det er så nemt at handle på nettet, men når jeg ser en god garnforretning, trækker den mig simpelthen indenfor.

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 17:42

  5. Både Uldstedet og Torvehallerne er skønne steder at besøge 🙂

    Kommentar af Kisser — 2. april 2014 @ 16:56

    • Absolut, Kisser! 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 17:43

  6. Det er skønt at komme en tur til hovedstaden i ny og næ. Torvehallerne har jeg stadig til gode – jeg kan forstå, at der virkelig er noget at glæde sig til 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 2. april 2014 @ 17:54

    • Dem kan du roligt glæde dig til, men husk den store tegnebog 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 19:01

  7. :).

    Kommentar af Mormor — 2. april 2014 @ 18:15

    • 🙂 retur

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 19:02

  8. Indkøbene i fotobutikken blev der sprunget noget let henover 😉

    Kommentar af perteilmann — 2. april 2014 @ 19:37

    • Ja, men jeg vil gerne hviske det til dig her i kommentarfeltet: det var et Canon 6D. Brugt 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. april 2014 @ 19:53

      • Okay fullframe 🙂 respekt !

        Kommentar af perteilmann — 5. april 2014 @ 11:19

        • Det var lige præcis fullframe, der trak lidt for meget efterhånden 🙂 – men nu dur kun hans to monsterlinser; ‘standardlinsen’ kan ikke bruges, så nu går han og studerer linsemarkedet … sikke noget, sådan et køb kan føre med sig 😉

          Kommentar af Ellen — 5. april 2014 @ 12:59

  9. Selv jeg har været i Torvehallerne, men købte ingenting – nok fordi jeg skulle rende rundt med det i rygsækken mange timer på en varm sommerdag. Der var nu også meget der overhovedet ikke fristede, men det ser godt ud, det hele.

    Kommentar af Pia — 2. april 2014 @ 22:52

    • Netop: Uanset, om det er noget, man måske ikke selv har lyst til at købe, er det sat utrolig flot op.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 8:38

  10. Torvehallerne har jeg tilgode at opleve. Men nu har jeg fået et godt indtryk hos dig.
    Held og lykke med strålebehandlingerne.

    Kommentar af Betty Schou — 2. april 2014 @ 23:47

    • Kan anbefales, hvis du skulle komme til hovedstaden!
      Tak, Betty.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 8:39

  11. Jow, der er farligt på stenbroen! Ello har jeg ikke hørt om (det er måske meget godt), men Torvehallerne er en frygtelig fristelse, der ligger alt for tæt på Nørreport Station 😉

    Kommentar af fiberfryd — 3. april 2014 @ 1:08

    • Ello kan jeg passende fortælle lidt om på mandag 😉

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 8:40

  12. Det er godt vi ikke bor derovre…. Erik ville da bruge alle pengene i Torvehallerne! Men det er måske et besøg værd, når vi kommer til staden?
    København har mange skæve vinkler, når man kigger gennem et kamera! Nyt og gammelt… Kultur og kitch!

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. april 2014 @ 10:16

    • Det er lidt lige som med Michelinstjernerne: To stjerner er en omvej værd og tre stjerner er en rejse værd. Torvehallerne er tostjernede 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 11:05

  13. Det er ikke sådan, når provinsboere kommer til staden 😉 Torvehallerne var alt for pakket af mennesker, da jeg var der for et par år siden, så det var bare ud igen. Til gengæld var vi heldige, da vi i efterårsferien besøgte den madrilenske udgave, hvor jeg kunne have købt mig fattig, hvis ellers vi havde haft mulighed for at fragte det hele hjem. Ello er vist et spændende sted, som jeg helt sikkert ikke bør besøge …

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. april 2014 @ 11:36

    • Den madrilenske udgave må have været endnu bedre end den danske, og ja, det er frygtelig svært at begrænse sig. Du må prøve Torvehallerne igen engang – der var ikke særlig mange mennesker i går.
      Ello bør du helt sikkert besøge, hvis du er til italienske specialiteter 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 11:40

  14. Fra begyndelsen af din beretning, ventede jeg at I havde fået en parkeringsbøde, da I vendte tilbage til bilen. Historien lagde ligesom lidt op til det. 🙂 Heldigvis for jer havde jeg ikke ret….
    Men jeg er også fristet til at besøge torvehallerne, når min vej falder forbi København en gang.

    Kommentar af Tina — 3. april 2014 @ 11:37

    • Næh, en parkeringsbøde får man vist sjældent i et parkeringshus – der får man bare lov at betale en dyr timepris, men det er okay … 🙂
      Torvehallerne kan klart anbefales!

      Kommentar af Ellen — 3. april 2014 @ 11:45

  15. I har haft en skøn dag i det københavnske kan jeg høre. 🙂 med alle de ting der er vigtige i livet, -Garn, kamera, mad og oplevelser 🙂
    For nogle år siden boede mig og John nede i syditalien, og da vi kom hjem savnede vi den italienske mad.
    Så fandt vi Ello, Men som du skriver det er lidt dyrt så det er ikke så ofte vi handler der.
    jeg kan huske den første gang vi var derinde, så blev vi bare så positivt overraskede over at finde alle de ting og de samme mærker som vi havde købt i Italien.

    Kommentar af Linda — 5. april 2014 @ 21:06

    • Ej, har I boet i Italien, I heldige asener? Jeg kan godt forstå, I savnede deres mad, efter I kom hjem igen.
      Ello er skøn, skøn, men ja, ret dyr, desværre, men en gang imellem ofrer vi det på os selv. Og/eller gæster. Det var ret fedt engang, jeg skulle købe en jubilæumsgave til en på arbejdet og havde 1000 kroner at gøre godt med – han fik mange gode sager, kan jeg forsikre dig for 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. april 2014 @ 21:23

      • Det var kun lige i 2 måneder.
        Vi har nogle venner der har en olivenplantage nede i Agropoli, syd for Napoli. Og i bytte mod logi arbejdede vi i deres plantage nogle dage om ugen. På den måde flygtede vi fra den danske vinter i 2011. 🙂

        Kommentar af Linda — 5. april 2014 @ 21:55

        • Tænk at have sådanne muligheder …man bliver helt misundelig 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. april 2014 @ 22:05

  16. Næste gang du poster et indlæg med søgeord til at lande på din blog med, så er jeg sikker på, at “er desværre ikke gratis” vil fremgå 😀
    I fik da rigtig meget ud af den køwenhawnertur. Spøjst med et hus i drivhus.

    Kommentar af conny — 8. april 2014 @ 12:36

    • Hehe, ja, det blev i hvert fald nævnt et par gange 😉

      Kommentar af Ellen — 8. april 2014 @ 13:47


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.