Hos Mommer

30. marts 2014

Livet er ikke det værste man har …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:14
Tags: , , , , , ,

'Skulptur' i havenNu er de kørt igen, vennerne. To af dem er stadig arbejdsramte og ville derfor ikke komme sent hjem i dag. Man var måske også en anelse trætte, for vi gik ikke helt tidligt i seng. Dog heller ikke så sent, at vi var totalt smadrede, men som sagt: lidt trætte var vi vist alle.
For hunde, hvor er der blevet snakket og grinet. Vi var alle meget glade for, at vores børn ikke var til stede, for uanset hvor voksne de end måtte være, ville de stensikkert indimellem have syntes, at vi var pinlige.
Ikke hele tiden, naturligvis – nu skal jeg jo heller ikke få det til at lyde som om vi er en flok teenagere i Prag, men hvis livet bliver forlænget med 10 minutter hver gang, man får sig et hjerteligt grin, ville vi fem forholdsvis hurtigt opnå udødelighed.

De ville gerne ud og køre en tur for at se lidt af det smukke Sverige i dette stadig så fantastiske vejr. John foreslog Gustavsfors, hvilket jeg var med på med det samme. Vennerne stolede bare på os og satte sig om bag i bilen for at blive transporteret.
Gustavsfors er et hit hver gang, vi viser nogen det for første gang. John og jeg har været her mindst 10 gange efterhånden, men det gør ikke noget, for det er virkelig et dejligt sted. Der var desværre ikke tid til Höö også, som vi ellers har fået anbefalet, bl.a. fordi der er blå anemoner. Det er måske også lige på det tidligste, så vi vil forsøge at komme derop i påsken, selv om den bliver kort i år pga. strålebehandlingerne.

P1000243

Vi mødte to unge familier, der begge kun havde kunnet finde ud af at lave drenge – fem små pojkar mellem 0 og 5-6 år fløjtede rundt (okay, det var kun de fire af dem, der var selvgående) og havde en fest, mens farmændene grillede pølser til hele styrken. Vi kunne se, at den mindste også var en dreng, fordi der lige var et bleskift i gang.

Gustavsfors

Tænk, at man kan vende hjem fra en kort tur i det fri den 30. marts og konstatere, at man har fået sin ungpigekulør igen!
Lige ved søbredden så vi denne underlige plante og talte om, hvad det kunne være for en fætter. Vi fandt ikke ud af det, men endte med at døbe den vananas … vi er jo i Linnéland, så vi kan ikke have unavngivne planter her …

P1000263

Jeg skød et par brunøjede edderkopper … det er nu udmærket, mit nye Lumix. Edderkopperne var kun 13 mm lange inklusive stikkelsbærben og det hele.

P1000259

P1000271

Svante havde helt ret: Livet er bestemt ikke det værste man har! Kaffen var også klar – både den og kagen havde vi med.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Sikke en weekend. Og jeg kan forstå, at den også har været helt vidunderlig i Sverige. Pinlige voksne er altså noget af det værste. Det er bare så morsomt, når man selv falder i fælden og bliver en af dem. Det sker nemlig også her. Og jeg elsker det.

    Kommentar af Susanne — 30. marts 2014 @ 16:40

    • DET har den!
      Jah, det er skønt at være pinlig, når bare alle er det (og vi taler jo ikke fuldskabs-pinlig) 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 16:44

  2. Jeg har nu altid haft så ondt af Svante, der ikke kunne återvände til sit elskede på grund af risikoen for søsyge.
    Broen har vel også givet ham Sverige tilbage.
    Edderkopperne er klamme at beskue. Men flot forevigede, og acceptable så længe de holder sig til pixlerne.
    Skovturen vil jeg OVERHOVEDET ikke kommentere på……….. Det ser ud til at have været en dårlig tur, hvor alle har kkkeeedddeeettt sig!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 30. marts 2014 @ 16:50

    • Det problem må broen have klaret 😉
      Det forstår jeg godt … det var simpelthen bare også SÅ kedeligt at gå rundt der i et grimt landskab med mennesker, man ikke har en pind til fælles med 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 16:55

  3. Der er drøn på, skal jeg love for. Herligt vejr og herlige billeder!

    Kommentar af Eric — 30. marts 2014 @ 17:37

    • Man kan ikke påstå, at vi har kedet os 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 18:57

  4. Høres ut som livet slett ikke er drt verste dere har. 😅 Flott å lese i ord og bilder, Ellen. Med der samme, så sitter jeg og drikker kaffe med en kopp som det akkurat står denne strofen på. Den ble designet av meg i fellesskap med en Kaffeleverandør her i Trondheim, jeg fikk den produsert og levert til denne leverandøren. En kopp med ekstra rom for gleder. 😅 Kommer til å legge den ut på bloggen, som bevis. 😆

    Kommentar af karlhalvorsen — 30. marts 2014 @ 17:55

    • God ide til kaffekoptekst – den må du vise på bloggen, ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 18:58

  5. For noen fine edderkopper 🙂

    Kommentar af Mormor — 30. marts 2014 @ 18:01

    • Ja, ikke? Det er mest indendørs, jeg ikke bryder mig om edderkopper 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 18:59

  6. Sådan nogle dage i gode venners lag, med fint vejr og megen latter er livsbekræftende og livsforlængende i sig selv, er jeg sikker på. Men det er nok godt nok, at I ikke har naboer tæt på, når dine gæster per default klemmer dig på brystet, så snart de er trillet ud af bilen! 😉 Man kunne selvfølgelig forklare det som en etnisk hilsen a la næsegnidning mm.

    Kommentar af hennystewart — 30. marts 2014 @ 19:25

    • Sådan en weekend kan næsten kun være livsforlængende – medmindre man dør af grin …
      En etnisk hilsen, hehe – den vil jeg bruge fremover 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 20:34

  7. Send et par af dine flotte edderkopper herover … nu 😉
    Den nye Lumix ser ud til at klare sig … jysk underdrivelse 😉

    Kommentar af perteilmann — 30. marts 2014 @ 19:35

    • Ét er, at de ikke generer mig udendørs, Per, men røre ved dem? NIX. Du må selv hente dine edderkopper 🙂
      Lumix klarer sig fint, størrelsen taget i betragtning, selv om selvværdet lider et gevaldigt knæk, når man ser de billeder, du har lagt ud i dag!

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 20:36

  8. Det lyder som en skøn weekend.
    Og super gode billeder af edderkopperne.
    Synes Lumixen klarede eksamen meget godt, overfor en sådan hård, men retfærdig dommer.

    Kommentar af Linda — 30. marts 2014 @ 19:56

    • Det var det – og tak 🙂
      Lumix er et knaldgodt lille kamera!

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 20:37

  9. Åhhh, glemte lige vananasen. Jeg er ganske sikker på at I fandt det rigtige navn til den 🙂

    Kommentar af Linda — 30. marts 2014 @ 19:58

    • Den kan næsten ikke hedde andet, vel? 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 20:37

  10. En fantastisk weekend, også her, og med det vejr kan det jo næsten ikke blive bedre. Det har jeg også udnyttet hele weekenden. Jeg har set masser af blå anemoner i dag i vores egen skov. Det var så varmt at jakken måtte af.

    Kommentar af Pigen fra landet — 30. marts 2014 @ 20:06

    • Man havde ikke troet på sådan et vejr i marts, hvis ikke man selv havde oplevet det.
      Vi så kun ganske få (hvide) anemoner … I må være længere fremme dernede sydpå 😉
      Jeg havde heller ikke jakke på; kun en vest til at tage den smule vind, der var. 15° igen i dag …

      Kommentar af Ellen — 30. marts 2014 @ 20:39

  11. Jo, anemonerne er sprunget ud her… Og Mirabelletræerne står i hvide skyer rundt i landskabet.
    Glæder mig at Lumix stadig i høj kurs!!! Har store forventninger til fotos, når vi tager til Holland!

    Kommentar af Anne Holtegård — 30. marts 2014 @ 21:55

    • “Hvide skyer” – godt udtryk!
      Lumix kommer højere og højere i kurs, hvis man kan sige sådan, så glæd dig. Både til Holland og til at lege lidt med makrofotografering 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. marts 2014 @ 8:16

  12. Skønt med nogle dage i godt selskab, det giver point på lykkekontoen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 31. marts 2014 @ 13:42

    • MASSER af point 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. marts 2014 @ 19:21

  13. Det lyder som en prægtig weekend. Fantastiske billeder.

    Kommentar af Jørgen — 1. april 2014 @ 21:28

    • Det var et rigtigt ord at beskrive weekenden med. Og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. april 2014 @ 21:31

  14. – og du er HELT sikker på, at de havde brune øjne, de der edderkopper?? 🙂
    Klamme, det er de i hvert fald (lyder det fra den evige teenager, især når det gælder edderkopper)

    Kommentar af conny — 6. april 2014 @ 15:55

    • Absolut!
      Også når de er udenfor? Det er kun dem inden døre, der generer mig – men det er dog “nok se, men ikke røre” – også de udendørs forekommende 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. april 2014 @ 18:07

      • De er bedre udenfor end indenfor – men jeg kan ikke så godt lide dem …

        Kommentar af conny — 6. april 2014 @ 20:40

        • Hvis du bare har andre til håndtere dem, er det jo også lige meget 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. april 2014 @ 20:57


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.