Hos Mommer

13. marts 2014

Det var grundfarven …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:25
Tags: , ,

13 marts 2014 - terrasselivet strikkenydesCarpe diem. Seize the day. Grib dagen.
For at gentage mig selv for 117. gang, så er jeg ret glad for at være gået på efterløn. Jeg er ret glad for, at jeg ikke har skullet sidde inde på et kontor, kigge ud og ærgre mig. Jeg er ret glad for, at jeg ikke lige nu og i den næste 1½ time sidder i en myldretidskø, men i stedet kunne skrive dagens indlæg. Jeg er ret glad for, at jeg kan nyde godt vejr, mens det er der. Især fordi det bliver lidt dårligere allerede fra i morgen.
Kan man andet end nyde dette pragtfulde vejr? I dag har det været så varmt og mildt, at jeg ville have været imponeret, hvis det havde været i maj.
Jeg slæbte hynder, strikketøj og mig selv ud på terrassen og fik John til at forevige nydelsen.
To minutter efter, han havde taget billedet, måtte fleecen af og erstattes af en tynd vest – pyhhh hvor var det dog dejligt varmt.
Jeg sad der i to timer og lod mig bage igennem, mens strikketøjet skred fremad og grunden til en mindre sygelig ansigtskulør blev lagt.
John gik og nussede rundt andetsteds på terrassen – forsynede den med lidt flere stikkontakter, for det irriterede os begge, at der manglede, så man skulle hive stik af og sætte et andet i, afhængigt af, hvad man lige skulle have gang i.
JWorld Book Day -Pippi & Robineg nyder, når han går og nusser med sådanne syslerier – det er så hyggeligt.

I torsdags fejrede England World Book Day, som i Annas og Aubreys skole bliver markeret ved, at man beder børnene komme udklædt som en af deres litterære yndlingsfigurer.
Anna valgte Pippi Langstrømpe, fordi hun bestemmer alting selv, og fordi hun er så stærk, at hun kan løfte heste og smide rundt med granvoksne politibetjente. Aubrey valgte Robin Hood fordi … han er bare sej …
Lidt ståltråd og orange farve i håret, lidt lommepåsyning på en kjole, umage strømper og pap som skoforlængere, og den er hjemme.
Robin Hood-kostumet ved jeg ikke, hvordan blev skabt, men ungerne har jo en kreativ mor, der er dygtig til at sy, så det gik sikkert som en leg – Charlotte holder meget af denne slags små hverdagsudfordringer.
Aubrey vandt i sin klasse. Anna gjorde til sin store skuffelse ikke, selv om nogle mente, at hun burde have vundet. Der er bare det, at hun også vandt de to foregående år; man har vel simpelthen ment, at man var nødt til at udpege en anden vinder. Det forstod Anna vist også godt, da Charlotte fik talt lidt med hende, men det er selvfølgelig altid sjovest at vinde …

Reklamer

36 kommentarer

  1. Det har været fantastisk vejr i dag – det kan vi gun blive enige om. Jeg har svedt mig igennem en gåtur med hunden. Iført en tynd softshell jakke, altså mig – ikke hunden.

    Det er jo nærmest udklædningsdoping de børn har gang i.. rent snyd med sådan en mor, så jeg kan godt forstå at de vinder ganske tit og mon ikke det er fint nok at andre osse kommer til. Ellers gider de andre mødre jo ikke gøre noget ud af det når hende den der danske Charlotte alligevel overmatcher dem…

    Kommentar af overleveren — 13. marts 2014 @ 16:45

    • Udklædningsdoping??? Det var et nyt ord 🙂 Det er ikke spor snyd … men selvfølgelig kan de ikke vinde altid. Og alligevel … ude i den virkelige verden vinder man altså kun, hvis man er god. Eller bedst. Det er en svær balancegang at lære de små poder, for der er også noget, der hedder retfærdighed og/eller fair play, hvilket vi også prøver at lære dem.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:24

  2. Så fine de er Pippi og Robin. Ja, det er altså sjovest at vinde… hver gang!
    Det er med at suge solstrålerne til sig, mens de er der. Jeg satser på, at vejret arter sig pænt mens vi tager på tur til Middelfart!
    Erik er begyndt at grave i køkkenhaven… Så kan man tage det i etaper og være klar, når det er tid!
    Jeg kigger ud på den del af haven, der kaldes blomsterhaven… suk, den er blevet fuldstændig forsømt de sidste to år, hvor jeg har været stresset. Vi snakker om at få besøg fra Haveforeningen og få gode råd til en Pasdigselvhave, mens vi tager på camping mm. Jeg har endda truet med at asfaltere det hele og male tulipaner på”!!!

    Kommentar af Anne Holtegård — 13. marts 2014 @ 17:11

    • Jeg tror vejret er fint, mens vi er undervejs, og skulle det blive dårligt, mens vi er inden døre, er der jo ikke noget at gøre ved det 😉
      God ide at tage køkkenhaven i små bidder. Både før og efter afgrøderne 😉
      Det er en rigtig god ide med en pasdigselvhave, når man camperer. Det har vi (næsten) og det er fedt. Den med tulipanerne må da være en effektiv trussel hen mod den …

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:28

  3. Åh hvor ser det også bare skønt ud! Jeg er så heldig at have ferie i denne ugen og har nydt det fuldt ud, ligeledes med strik i haven!! Elsker forår! Fine udklædninger {;o)

    Kommentar af nuuka04 — 13. marts 2014 @ 17:43

    • Du har virkelig formået at vælge din ferie med omhu, må jeg sige!

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:29

  4. Åh hvor du nyder det ude i jeres dejlige gårdhave med strikketøj og 14 gr. Celcius. Det er dig vel undt, at du ikke længere skal sidde i kø 1½ time på motorvejen.

    Jeg bemærker, at du stadig har tørklæde på. Vokser håret ikke snart ud igen? – det er jo snart længe siden kemoen sluttede.

    Kommentar af Stegemüller — 13. marts 2014 @ 18:01

    • DET gør jeg! Nyder det, altså …
      Jeg stoppede 26. november, men håret vokser meget langsomt og ser meget underligt ud, selv om det er blevet 3-4 cm langt. Det tager kroppen mellem 6 og 12 måneder at vende tilbage til noget, der ligner en normaltilstand.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:32

  5. En hel del flere kilo på sidebenene og billedet kunne have forestillet mig! Fantastisk vejr i dag.

    Flotte dragter ungerne har på – kreativitet ligger vist til familien.

    Kommentar af Lone Nielsen — 13. marts 2014 @ 18:12

    • Jeg synes ellers, at jeg har masser af sidebenskilo at vise frem 😉
      Min datter er kreativ – jeg har det bedst med at tro, at jeg følger et mønster … men tak 😉

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:33

  6. Så kan jeg fortælle at jeg er rimelig glad for mit meget fleksible arbejde. I dag og i går har jeg arbejdet hjemme, primært rettearbejde for mine egne elever, men også en masse censur på andre elevers opgaver. Men jeg bestemmer selv hvor jeg sidder og retter opgaverne, og det foregik selvfølgelig ude på en drømmeseng, med en masse puder i ryggen, to katte der også skulle ligge samme sted, nemlig i solen. En stor kop te men efter ½ time, måtte jeg ligge i t-shirt. Hold da op hvor var det varmt. Sikken effekt solen har på os mennesker 😉
    Du ser sørme også ud til at nyde det på jeres terrasse!

    Kommentar af Havehyrden — 13. marts 2014 @ 19:13

    • JA, det har været varmt – solen har en voldsom effekt på os på denne årstid, tror jeg … du er dejligt privilegeret, at du kan arbejde så meget hjemmefra – tænk, hvis du skulle have tilbragt alle timerne i et dødssygt undervisningslokale.
      Jeg stornød terrassselivet i dag!

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:37

  7. Vejret har været helt fantastisk – man glemmer jo næsten, at vi stadig kun er i første halvdel af marts. Man skulle da være et skarn, hvis ikke man nød sådan et vejr – jeg har nydt det i fulde drag, og det har du også, kan jeg forstå.
    Børnene ser herlige ud 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 13. marts 2014 @ 19:40

    • Det har jeg også mindet mig selv om flere gange i dag – især da jeg læste, at det er slut fra i morgen. Det ER tidligt og vi må bare nyde det, når det er muligt, hvad vi så også har gjort begge to 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:39

  8. det er ikke svært at forstå at Robin Hood vandt – hvor er han elegant! Jeg må også sige, at Pippi er vellykket – du har en dygtig datter og charmerende børnebørn.
    Dejligt at se at “Mommer” hygger i solen.
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 13. marts 2014 @ 21:51

    • Tak, Marianne – det synes jeg faktisk også, men det tæller ikke, for jeg er enormt subjektiv 🙂
      Alle os, der har haft mulighed for det, har nok hygget i solen i dag, mon ikke? 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:43

  9. Jeg kan godt forstå, du hygger dig ved tanken om de mange transporttimer, du undgår nu. I klæder hinanden, du og haven.
    Flotte udklædningsdragter!

    Kommentar af Betty Schou — 13. marts 2014 @ 22:03

    • Det kan du tro, jeg gør – det generer mig slet ikke at høre trafikradio mere – tværtimod …
      Tak Betty – jeg tror nu godt nok, at haven klæder mig mere end det omvendte, men det var sødt sagt 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:45

  10. Det har været et flot vejr. Jeg har også nydt solen hele dagen i korte ærmer, men det var mest gennem ruden på kontoret 😉 Døren fik dog lov at stå åben en tid, for der var rigtig, rigtig varmt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 13. marts 2014 @ 23:38

    • Det er da dejligt, at du kan have en dør åben – for ja, det har virkelig virket næsten sommervarmt i dag.

      Kommentar af Ellen — 13. marts 2014 @ 23:47

  11. Godt, at du kan nyde. Du må gerne nyde min ration også. På hverdage altså, i weekenden vil jeg gerne selv, men det bliver vist ikke til noget i denne omgang. Jeg, tænkte, som Stegemüller, også på det med håret. Men vær nu rar at indrømme, at du ikke sidder med turban på i varmen, medmindre du skal foreviges?

    Kommentar af Fruen i Midten — 14. marts 2014 @ 8:23

    • Næh, det skulle vist være slut for denne omgang, selv om det er smukt endnu i skrivende stund.
      Nej, det vil jeg ikke indrømme, for jeg viser mig IKKE uden noget på hovedet – ikke engang derhjemme. Jo, om natten, selvfølgelig, men ellers ikke. Jeg ser fuldstændig tåbelig ud uden noget på hovedet, og der er altså stort set ikke noget hår endnu. Bare spørg Inge – hun er en af de meget få, der har set mig ‘nøgen’, og hun var meget hurtig til at give mig ret i, at det absolut ikke klæder mig at være barhovedet 🙂
      I øvrigt er tørklædet ikke varmt at have på 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 8:31

      • Hehe, jeg så dig ellers for mig iført nathue også 😉 Gør du virkelig ikke. Det er da ret standhaftigt. Jeg tror, at jeg ville smide tørklædet, så snart jeg kom inden for egen dør (og så lade Gemalen lukke op, hvis det ringede på døren). Og så forestillede jeg mig selvfølgelig netop, at du sad og kogte med tørklæde på.

        Kommentar af Fruen i Midten — 14. marts 2014 @ 9:04

        • Det havde jeg såmænd også i vinter, nathue, altså 😀 – men jeg smider som sagt kun hår/tørklæde, hvis jeg er mutters alene, og det er jeg ikke så tit.

          Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 17:46

  12. Sidst var det traner, nu en enkelt hejre… er det ikke en silke-én? 😉 Det er helt korrekt, at The real World er ren konkurrence, men Annas fjer er jo lånte: det er jo mors. Så er det op til Anna at leve op til rollen, og Pippi var vist ikke konkurrencemenneske, hun hvilede i sig selv, og satte dem grundigt på plads, der mente, de var skabt til noget bedre. Så Anna må nok lære at skabe selv, det tror jeg, vil give hende stor tilfredsstillelse. Hun skal bare finde sit eget plan.

    Kommentar af AagePK — 14. marts 2014 @ 8:29

    • Høhø – du er tilgivet, fordi du skrev ‘silke’ og ikke ‘en gammel’ 🙂
      Du har ret mht .Pippi, men det er ikke mors fjer, der er lånt – ikke mere end min kjole er, som også er syet af andre 😉 Fordi mor kan, behøver barnet jo ikke at kunne af den grund, og Anna kan ikke sy selv – hun er kun otte år, og hun får slet ikke lov til at bruge mors industrisymaskine, som nærmest er livsfarlig i ukyndige hænder 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 8:42

      • Var der ikke noget med, at Charlotte ikke var en ørn til at strikke? Hun kastede sig over syningen. Det er det, jeg mener med, at Anna skal finde sit eget niveau og udtryk, hun skal selvfølgeligt ikke sy alt sit tøj eller sine dragter. Men jeg fik selv på et tidspunkt behov for at finde min egen vej, og så blev det med: hvad har vi, hvad ta’r vi, og så klippe og klistre for resten. Så i 5 eller 6 klasse var det min egen romerske legionær, med hjelm, benskinner, skjold og harnisk, i pap og guld- og sølv-papir fra chokoladepakkerne (min mormor havde samlet kasser fulde, hun havde oplevet 2 verdenskriges mangelsamfund), der vandt præmien. En grå strikket vest var ringbrynje, og min søster havde en skindnederdel.
        Her på øen har man jo en meget gammel tradition, også blandt voksne, med at rende masker, både hellig tre konger, nytår og fastelavn. Så der er altid i kassevis af udklædningstøj til rådighed, det kan være helt ovevældende, hvad folk gemmer til de par gange om året.

        Kommentar af AagePK — 14. marts 2014 @ 15:41

        • Jojo, men Anna er altså kun lige blevet otte år 🙂 – det skal nok komme altsammen. Måske. Og hvis det ikke gør, er det også i orden.
          Men har man lysten, og det havde du, er det selvfølgelig smaddergodt 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 17:44

  13. Solen var også her hos os, men der var koldt udenfor. Og jeg blev skidt tilpas og snuppede sofaen med tæppe som eftermiddagshygge 🙂 Og nu melder de efterårsligneden tilstande, så jeg fortsætter med sofahygning 🙂

    Kommentar af Lene — 14. marts 2014 @ 8:37

    • Øv, at du skal starte din fritid med at have det skidt 😦
      Hyg dig og god bedring!

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 8:43

  14. Jeg er total enig med dig. PT er jeg ude i morgentrafikken – i bil – og på intet tidspunkt har jeg savnet at skulle videre ud på en arbejdsplads.
    Hvor er ungerne altså kære 🙂

    Kommentar af kisser — 14. marts 2014 @ 10:37

    • Nej vel? Det er vi simpelthen færdige med!
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 17:45

  15. Du har så ganske ret, det har været forrygende dejligt vejr i marts nogle dage – og det må vi altid glæde os over. Herligt at kunne komme ud og mærke varmen. Vi har vel også fortjent, har vi ikke?

    Kommentar af Jørgen — 14. marts 2014 @ 21:24

    • Selvfølgelig har vi fortjent det, og det var godt, vi nåede at nyde det, for sikke da et blæsevejr, det er blevet nu!

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2014 @ 21:32

  16. Jeg kan godt huske de der gode dage for lidt tid siden. Du har så fordelen, at du kunne nyde dem udenfor – dejligt billede af dig.
    Dine børnebørn er også dejlige. Opbyggeligt at skulle finde en litterær yndlingsfigur i så ung en alder.

    Kommentar af conny — 18. marts 2014 @ 22:39

    • Ja, det ersimpelthen så dejligt at kunne nyde vejret lige, når det er godt.
      De går i en ret god skole, heldigvis – men de skal skifte, når de er 11-12 år.

      Kommentar af Ellen — 19. marts 2014 @ 8:31


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.