Hos Mommer

6. marts 2014

Winemaker’s Dinner – sicilianske vine og fransk mad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:56
Tags: , ,

Winemaker's dinner l'AlsaceDet var en dejlig oplevelse for os i aftes inde på restaurant l’Alsace. Vi ankom i god tid og fik det bedste bord fordi vi havde reserveret som de allerførste til denne begivenhed … fik vi at vide senere.
Vi sad ved siden af et par, der var lidt yngre end os, men mindst 30 gange så kloge – især for mandens vedkommende.
Man kan altid diskutere de vine der bliver serveret til sådan et arrangement, for smag er meget forskellig, men det vil høre til de ekstreme sjældenheder, at der bliver serveret decideret dårlige vine, da forhandleren selvfølgelig gerne vil gøre god reklame for sig selv.
I dette tilfælde var forhandleren Supermarco; det italienske supermarked, der ligger i Sydhavnen, og som vi flere gange har frekventeret, når vi vil have ægte, italienske specialiteter.

Alle aftenens vine var fra Tasca d’Almerita.
Der var en Regaleali Le Rosé som indledning og to hvide vine til østerssuppen. Den ene var en fantastisk chardonnay – syntes jeg; John kunne bedre lide den anden, som hed Leone. Til foie gras’en fik vi en helkold, halvsød, ‘tyk’ dessertvin, hvilket viste sig at være en god ide, som jeg vil huske, hvis jeg nogensinde skulle få råd til at servere foie gras.
Til den braiserede lammeskank serverede de en Cygnus og til desserten, det eneste ikke-franske mad, nemlig en pecorino med trøfler (suuuupergod ost! Oj, det var godt!), fik vi en Cabernet Sauvignon, Tenuta Regaleali.

Winemaker's dinner l'Alsace (5)Winemaker's dinner l'Alsace (6)Winemaker's dinner l'Alsace (8)

Den sidste vin var hamrende god. Det var prisen også, så vi fik kun oplevelsen med os hjem – var for nærige til at bestille nogen af dem, men en oplevelse var det så afgjort.
Winemaker's dinner l'Alsace (1)Cygnus-rødvinen var vi ikke så begejstrede for, men derfor var den jo ikke ligefrem dårlig. Jeg må dog sige, at jeg overordnet set holder mere af vine fra fx Italiens hæl end fra Sicilien, lærte jeg i aftes.
Hr. Klogesen ved siden af os måtte dog absolut fremføre sin uforgribelige mening til den stakkels unge servitrice, som med garanti ikke havde haft noget som helst at gøre med mad- eller vinvalget.
Arltsåhh – den der vin imponerede mig overhovedet ikke!”
John og jeg kiggede bare på hinanden og trak på skuldrene. Den slags kunne Klogesen eventuelt have diskuteret med forhandleren, som selvfølgelig deltog og gerne svarede på spørgsmål, men hvorfor skulle galden gå ud over en sagesløs ung pige?
Da de skulle betale, brokkede han sig så meget over vinene, at det var pinligt.
Og aldeles uberettiget, da det hele – både mad og vin – havde været meget lækkert. Igen: smag og behag er forskellig, men så længe maden er veltilberedt, vinene ikke har prop og serveringen er høflig, kan man simpelthen ikke tillade sig at opføre sig sådan.
Josephine, den ene halvdel af l’Alsaces ejerpar spurgte os bekymret, om parret havde forårsaget en dårlig stemning eller måske ligefrem ødelagt aftenen for os, men vi kunne berolige hende og fortælle, at det ikke havde kunnet spolere noget af vores rigtig gode oplevelse.
Hun beklagede alligevel og gav os en kop kaffe på husets regning. Det var i den forbindelse, at hun fortalte os det med det bedste bord, og at hun havde bemærket, at det var første gang, vi deltog i Winemaker’s Dinner, men at hun håbede, vi ville komme igen en anden gang.
Det vil vi meget gerne.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Det lyder som det har været en vældig god oplevelse med god balance mellem mad og vin og med god mulighed for at tage stilling til det væsentligste ved vin – om man kunne lide vinen til maden. Og man fik oven i hatten mulighed for at tage stilling til om man bedst kunne lide den ene eller anden til samme mad.
    Trist nok at Hr. Dum Klogesen havde valgt at deltage i noget der ikke kunne leve op til hans forventninger – eller måske var det for at kunne underholde de undrende omgivelser med særprægede tanker og forestillinger om egen grandiositet.

    Kommentar af Jørgen — 6. marts 2014 @ 16:55

    • Lige præcis – det er så godt i sammenligning med, at man næsten altid er nødt til at tage 1/1 flaske og derfor er tvunget til at drikke det samme hele vejen igennem.
      Klogesen talte trods alt heldigvis ikke højt; vi sad bare så tæt, at vi ikke kunne undgå at høre det meste, hvis ikke vi selv var i færd med at tale sammen.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 17:07

  2. Jeg ved ikke mht din brugs, men vor er super, også til at fremskaffe vin af Vinding-Diers, fra såvel hæl som tå: for familien Angelo Rocca i Salento har han blandet Primitivo og Negroamaro med Cabernet Sauvignon til Donna Y. Og på Sicilien har han samarbejdet med Paternó Castello om Supremasso, en Nero d’Avola med 15% Shiraz. Peter har selv en gård på Sicilien, men jeg kender ham kun for disse to; nåja, og så er han onkel til ham, der laver Spaniens dyreste vin: Pinkus, til megen fortrydelse for min spanske svigersøn. 😉 Peter Sissecks vine sælges i England for 950 pund, så jeg lige hos Vinissimus.
    Så hold dig til onkel Vinding-Diers, osso bucco ville være en god følgesvend til sicillianeren, og lammekølle til salentineren.
    Hvilken sød vin fik I så? Malvasia, Moscato eller Marsala? Hvis greven har været i det gode hjørne, kunne det jo være en Moscato de Siracusa; men laves jo ikke hvert år, greve d’Almerita har et ry, der værnes om.

    Kommentar af AagePK — 6. marts 2014 @ 18:04

    • Jeg tror jeg kan nøjes med vine fra de to herrer, når jeg er til arrangementer i vinklubben – hvor begge i øvrigt har beæret os med et besøg og smagning af deres vine og dertil medfølgende foredrag 🙂 – og pingus har jeg også smagt …
      Bortset fra det, så er alle druerne, du nævner, nogle jeg holder meget af.
      Dessertvinen hed Diamante d’Almerita.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 18:37

      • Jeg kender ikke Diamante, men ser, at det er en moscato plus tramina aromatico. Muskateller, moscato, de er altid gode til det fede, såsom fuldfede blå eller hvide oste, og foie gras. Muskat-druen har jo desværre ikke sæson lige nu, de ville være perfekte at spise til.

        Kommentar af AagePK — 6. marts 2014 @ 19:44

        • Den var rigtig god til foie gras!

          Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 20:05

  3. Det lyder som et godt måltid. Og lidt misundelsesværdigt 🙂

    Selv har jeg nydt et uforglemmeligt måltid i dag på en restaurent (det forekommer mig vanskeligt at anvende det ord om stedet) i Maribo. Uforglemmeligt, fordi jeg simpelthen aldrig har fået så ringe et måltid på en restaurent før. Jeg er ret sikker på, at dele af det serverede stjerneskud var meget tæt på at overskride sidste salgstime! Øv – var ellers så glad for, at det var lykkedes mig at finde et sted, som havde åbent til frokost.

    Kommentar af Lone Nielsen — 6. marts 2014 @ 19:10

    • Det var rigtig godt – især set i forhold til den ulækre oplevelse, du har haft i Maribo.
      De kan da ikke vare så længe, før den restaurant lukker, skulle man mene …

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 19:25

  4. Velbekomme! Det lyder som en sublim madoplevelse, I der har haft. Der er ikke noget så godt som at få serveret de rigtige vine til det rigtige mad. Jeg har aldrig været på d’Alsace, men ud fra din fortælling får jeg helt lyst til at komme der. Jeg må bare undvære vinen 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 6. marts 2014 @ 19:23

    • L’Alsace kan snildt anbefales – også uden vin til den lækre mad.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 20:06

  5. Mums, det lyder godt! Jeg glæder mig til at sippe Leone eller dens hvide lillebror, Regaleali, om et par måneder med udsigt til monumentale Etna over højre skulder 🙂

    Kommentar af Eric — 6. marts 2014 @ 19:24

    • Det forstår jeg sandelig godt. Jeg kan i høj grad anbefale den Cabernet, som formentlig er til at betale så tæt på dens fødested 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 20:07

  6. Jeg tror, at den kloge herre havde alle tiders aften. Der findes mennesker, der absolut skal klage og belære – ellers er der ikke noget ved det. Jeg havde engang en kollega, som gav sig til at belære en servitrice om, hvordan man fremstiller den perfekte caffè latte, og som gang på gang fortalte om, at nu havde hun været ude at spise, men hun havde fundet noget at udsætte på maden, så hun fik en ny servering. Konen havde åbenbart et enormt behov for at hævde sig – den stakkel!

    Kommentar af Rasmine — 6. marts 2014 @ 20:00

    • Det er rigtigt … det er lige som om, de skal udstille en eller anden stor viden, de bilder sig ind at have, og det kan åbenbart bedst lade sig gøre på denne ubehagelige måde.
      Ja, stakkel kan man sige, men jo også yderst generende for sine omgivelser.

      Kommentar af Ellen — 6. marts 2014 @ 20:12

  7. Altså hvor jeg ikke gider den slags kloge åger, som absolut skal høres hele tiden. Det er ok at klage og være uenige, hvis der er grund til det, men det er også mere end ok med lidt pli og ordentlig opførsel.. Jeres aften lyder dejlig. 🙂

    Kommentar af Inge — 6. marts 2014 @ 21:57

    • Pudsigt nok er vi helt enige, Inge 😉 – og jo: det var en rigtig god aften!

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2014 @ 9:21

  8. Åh, den slags irriterende besserwizzere, der altid skal markere sig, er ikke til at holde ud. Det er til gengæld Pecorinoen med trøfler, som jeg også er helt vild med. Det lyder som en skøn aften 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 7. marts 2014 @ 0:42

    • Nå, den ost kender du? Det gjorde jeg ikke, men der skal helt klart snart købes en af slagsen!

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2014 @ 9:22

  9. Ser og høres ut som svært eksklusivt, koselig og dyrt. 🙂 Du fikk nesten tankene mine til å tenke, går jeg glipp av noe angående vin. Det sier ikke så lite og må vel legge til at jeg tok litt i angående å gå glipp av. 😉 Men koselig og resten stemmer helt med mine tanker. Dere er flinke tror jeg til å ta til dere av de nytelser dere ser verdier i. Det skal man gjerne også. Tenker jeg Fin dag, og fine dager, Ellen & Co. 😉

    Kommentar af karlhalvorsen — 7. marts 2014 @ 7:29

    • “Dyrt” er et relativt begreb … mange ryger cigaretter for 1000 kroner om måneden (eller mere), og jeg synes ikke, at 1000 kroner er dyrt for en oplevelse af denne karakter 🙂
      Jeg synes, at en vinoplevelse kan være lige så stor som en madoplevelse – man behøver jo ikke at drikke særlig meget – og når begge oplevelser kombineres på denne måde, er man “næsten lykkelig”, som vores danske orkester TV2 synger 😉
      Tak, og i lige måde til dig, Karl.

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2014 @ 9:26

  10. Sådan en fødselsdagsgave ønsker jeg mig også 🙂 Og endnu en gang tillykke med fødselsdagen i mandags, selve dagen lød også som en god dag.

    Kommentar af Lene — 7. marts 2014 @ 14:46

    • Det var to gode dage – og jeg er sikker på, at din mand forstår et vink. Det skal bare være med en vognstang. Lige som for Johns vedkommende 😉

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2014 @ 16:58

  11. Åh, sådan en kværulant er ikke til at holde ud at høre på.
    Men bortset fra ham lyder det som en skøn mad-og-vin-oplevelse, I har haft

    Kommentar af Betty Schou — 7. marts 2014 @ 19:59

    • Den kunne sagtens opveje Hr Klogesen, som heldigvis i det mindste ikke var højrøstet 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. marts 2014 @ 20:26


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.