Hos Mommer

28. februar 2014

Idiomer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:45
Tags:

Jeg begyndte i aftes på en bog af Jørn Lund: Dansk i skred. Det danske sprog skrider, men her er det ikke nødvendigvis negativt ment – noget kan skride fremad, eller værende i skred, som titlen antyder; altså i bevægelse, hvilket ethvert levende sprog til alle tider har været og stadig er.
JL er god til at sætte tingene i perspektiv, og han gør en del ud af at illustrere forskellene mellem de unges og de ældres sprog. Hvornår man så er ung, ældre eller sågar gammel, kan der, rent sprogmæssigt, være stor forskel på.  Åh, jeg elsker bare den slags bøger – kan næsten ikke slippe dem igen, når jeg først kommer i gang; det er meget bedre end selv de mest spændende krimier …

IdiomHan brugte et kapitel på idiomer eller faste udtryk, der som oftest er helt specifikke for et sprog, og hvis man virkelig vil beherske et fremmedsprog, er det med at lære så mange af dem som muligt. Når man kan strø om sig med diverse idiomer, kan man virkelig dupere de indfødte med sine sproglige kundskaber.
Som dengang, hvor jeg kørte min engelske familie til lufthavnen, og Anna tabte den pose med marmorkugler, hun lige havde fået af mig, hvilket omgående fik mig til at udbryde: “Oh my … Anna just lost her marbles!” Tim vidste udmærket, at jeg ikke mente det bogstaveligt, grinede skævt og komplimenterede mig for mit gode kendskab til det engelske sprog.

Mange idiomer – som fx ovenstående eksempel – skal man bare lære; andre er det samme på dansk og engelsk, men det skal man jo også vide, for oversætter man bare et idiom direkte, går man som regel grusomt galt i byen og bliver i værste fald kigget på, som om man har lost one’s marbles.  
Charlotte har dog indført et nyt idiom i England ved direkte at oversætte slangudtrykket ‘klippe kaniner’ (at man prøver på at holde sig vågen, men lukker og åbner øjnene hele tiden) til engelsk. Hun spurgte Tim, hvad det tilsvarende udtryk hed på engelsk, men umiddelbart har de slet ikke noget, så udtrykket cutting rabbits er nu hyppigt brugt i de Maltinske kredse. Spændende at se, hvornår det bliver optaget i en ordbog …
Don’t make a mountain out of a molehill er det samme som at man ikke skal gøre en myg til en elefant.
Keeping up with the Joneses (strive to match one’s neighbours in spending and social standing) er brugt på en finurlig måde i den afbildede annonce.

Hvem ville gå ud fra, at man har sommerfugle i maven både i Danmark og i England? Men det har man.
Man er også bleg som et lagen i begge lande, men i Danmark er man fuld som en allike, mens man i UK is drunk as a pope – og i øvrigt er der på begge sprog utallige måder at udtrykke fuldskab på.
Idiom-annoncePå begge sprog leder man efter en nål i en høstak – a needle in a haystack.
Grebet på fersk gerning hedder caught red-handed, som er direkte afledt af at blive snuppet med blod på hænderne efter et mord, og hvorfor sådan en gerning er fersk, altså lidt tam, på dansk, er egentlig lidt underligt, når man først begynder at tænke over det.
To jump the gun er at tyvstarte. Det skal man vide; man kan ikke nødvendigvis gætte betydningen ud fra konteksten.

Normalt går jeg langt uden om annoncer, men når jeg er i England, holder jeg meget af at studere dem pga. deres meget hyppige leg med idiomer.
De to billedeksempler er snuppet fra en lærebog i idiomer, jeg engang investerede i min chef engang betalte for mig – til mine kollegers udelte fornøjelse. “Det er sgu da kun dig, der gider læse en hel bog om engelske idiomer!” (The Idiom Advantage – Fluency in Speaking and Listening af Dana Watkins).
Jah, måske, men jeg lærte en masse …

Reklamer

46 kommentarer

  1. Den slags ordsprog er bare så sjove – er idiomer ikke det samme som ordsprog? Det siges, at det er der, man fælder en spion. Han/hun kan tale det fjendtlige sprog som en indfødt, men så smutter der lige sådan en forkert idiom.
    Måske har jeg skrevet om det før, men Henriks svigersøn siger, i stedet for at noget koster det hvide ud af øjnene,(siger man det? det ser mærkeligt ud, når jeg skriver det?) men han siger, det koster det hvide i øjet.
    Jeg tror, du måske har et større ordforråd en mange englændere?

    Kommentar af Betty Schou — 28. februar 2014 @ 18:45

    • Det er ikke helt det samme som ordsprog: “… Men i modsætning til ordsprogene ændrer talemåder og idiomer grammatisk person, tal og tid alt efter hvilken situation de benyttes i. Derved besidder de ikke ordsprogenes principielt almene gyldighed… “
      Set her, hvis du vil læse mere; http://sproget.dk/temaer/ordsprog/andre-typer-af-flerordsforbindelser-og-faste-vendinger
      At koste det hvide ud af øjnene er vist et ganske almindeligt udtryk … mon Henriks svigersøn bevidst har fordrejet udtrykket?
      Jo, jeg har nok et ganske pænt ordforråd – faktisk har jeg papir på, at jeg er “able to speak and write the language like an educated native speaker …” og at jeg umiddelbart har lov til at undervise i engelsk i ethvert land, der ikke har engelsk som modersmål 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 19:14

      • Nej, det er ikke med vilje. Henriks svigersøn er ægypter.
        Sikke en flot tilladelse du har. 😉

        Kommentar af Betty Schou — 28. februar 2014 @ 21:17

        • Haha, det er så skønt, når udlændinge laver sådanne fejl. Jeg synes bare ikke det er så sødt, når det er mig selv, der er udlændingen der begår fejl 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 23:26

  2. Idiomer er herlige, og du har fundet nogle gode eksempler.

    Kommentar af Eric — 28. februar 2014 @ 19:01

    • ja, de er – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 19:16

  3. Du kan tro, jeg forstår dig, og det kommer vel heller som nogen overraskelse.

    Forleden nat snublede jeg over en BBC-serie om vikingerne på YouTube, og det blev naturligvis også nævnt, at mange engelske ord stammer fra kontakten med de danske vikinger. Dit indlæg får mig til at tænke over, hvor mange idiomatiske udtryk der mon kan føres så langt tilbage. Det kunne være sjovt at undersøge – engang hvor man har tid.

    På fersk gerning tror jeg godt, jeg kan forklare. Det er så længe siden, jeg har diskuteret lydudviklinger, at jeg ikke kan huske, hvad fænomenet hedder, men r har en tendens til at vandre om bag ved (visse?) vokaler. Det eneste eksempel, der sådan lige falder mig ind, er det engelske third, der på oldengelsk hed thridda. Jeg tror altså, at fersk oprindelig har været frisk, og det giver jo god mening.

    Klippe kaniner??? Har aldrig hørt det før og kunne godt tænke mig en forklaring …

    Kommentar af Rasmine — 28. februar 2014 @ 19:05

    • Nej, det kommer ikke spor bag på mig, at du kunne have fundet på det samme – og tak for forklaring på fersk. Selvfølgelig er det synonym for frisk … hvorfor tænkte jeg dog ikke selv på det?
      Ja,vi har engang smittet lige så meget af på det engelske sprog, som det omvendte er tilfældet i dag – især i Yorkshire er der meget afsmitning fra vikingerne – alene de mange byer, der ender på -by.
      Hvis du googler ‘klippe kaniner’, får du en del hits på udtrykket, men det er dialektisk, hvilket kan være forklaringen på. at du (og Randi nedenfor) ikke kender det. Jeg har kendt og brugt det siden C var spæd, og det står sågar i Ordbog over det danske sprog: “klippe kaniner. 1. (spøg.; især dial.) glippe med øjnene af søvnighed”.

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 19:29

      • Ja, det fremgår, hvad det vil sige at klippe kaniner, men hvad har kaniner med det at gøre? Glipper de meget med øjnene?

        Kommentar af Rasmine — 28. februar 2014 @ 19:41

        • Det tror jeg nok … jeg mener at kunne huske, at de har nogle store, lidt ‘langsomme’ og dermed tydelige blink.

          Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 21:09

          • Der kan man bare se 🙂

            Kommentar af Rasmine — 28. februar 2014 @ 22:04

  4. Jeg har aldrig før hørt udtrykket at klippe kaniner. Man kan da også altid lære noget her hos dig 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 28. februar 2014 @ 19:16

    • Hehe – se mit svar til Rasmine lige før din kommentar 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 19:29

  5. For en del år siden sad jeg i en forhandlingssituation med en flok fransktalende belgiere. Forhandlingssproget var engelsk og vi talte om at tage benefit hjem “and” som en af belgierne sagde “put them in the cat”, Havde aldrig hørt det udtryk før, men det var jo umiddelbart til at forstå. Mon det er et belgisk udtryk oversat til engelsk eller findes det også på engelsk?

    Kommentar af Lone Nielsen — 28. februar 2014 @ 19:40

    • Jeg har aldrig hørt dette udtryk på engelsk, og en googling gjorde mig ikke spor klogere. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men alligevel vove at påstå, at det ikke er et ‘indfødt’ engelsk udtryk.
      Måske ved andre noget om det? Rasmine? Sig endelig frem – sproglige udfordringer er altid spændende.

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 21:12

  6. Nå, så “put them in the cat” er umiddelbart til at forstå! Hele situationen er komplet uforståelig for mig. Hvad vil det sige at tage benefit hjem? Hvilken branche befinder vi os i?

    Kommentar af Rasmine — 28. februar 2014 @ 22:09

    • Jeg er glad for, at du (heller) ikke mener, at udtrykket er selvforklarende 🙂 Jeg håber Lone kommer på banen igen og forklarer lidt nærmere 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 23:38

      • Benefit er vel at tage gevinsten hjem. I psykologsprog ville gevinsten hedde pay-off. Er “put them in the cat” at sætte pengene i banken eller i sparegrisen? Benefit indgår i øvrigt i cost-benefit-begrebet.

        Kommentar af Jørgen — 1. marts 2014 @ 08:24

        • Godt bud. Håber, at Lone kommer igen 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 09:01

          • Prøv at google på pengekat: allerede som barn blev jeg udrustet med en sådan, når jeg skulle rejse. Vi bruger den stadig til pas og større beløb i sedler. Det er altså bare en pung til at stuve gevinsten i, for at gøre det lidt sværere for lommetyve. Til gengæld har jeg så en slidt ping i lommen med fotokpkier, håndører og spærrede dankort. Lidt skal en evt røver jo finde, for umagen, men ikke det vigtigste!
            Klippe kaniner: har I prøvet at avle angorakaniner, og så klippe ulden. Man bliver sku’ træt af det, også i øjnene! Men om der er sammenhæng? Næppe.
            Fersk har altid været frisk, som ferske fisk kontra de salte, her i huset. Sjældent brugt som tam. En fersk kanin tam? 😉
            At r kan vandre: tre danner jo terzett, ikk’? 😉

            Kommentar af AagePK — 1. marts 2014 @ 11:59

            • OMG! Inden mommer kommer på banen: nej-nej-nej, ikke en slidt ping: pung skal der stå! 😉 Og fotokopier!

              Kommentar af AagePK — 1. marts 2014 @ 12:01

              • Man skal også huske på, at danske idiomer direkte oversat hurtigt kan ende med at putte foden i munden: Don’t put your foot in the mouth. Ellers kan det gå som prins Phillip: “‘e’s got foot-in-mouth-disease!”
                A propos loosing the marbles: During the visit to a stately home in England, the guide turned to the visitors and pointed to the large room they were standing in and said:” This is where his lordship holds his balls and dances.”
                It’s murder on the dancefloor!

                Kommentar af AagePK — 1. marts 2014 @ 12:10

                • Haha – og bagefter talte han med falsetstemme 😀

                  Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 15:40

            • Jeg har også selv brugt en pengekat, det hedder det bare ikke på engelsk – men muligvis på fransk/belgisk, så det kan måske være en oversættelse derfra.
              Faktisk er fersk kaninkød ret tamt, hvis du spøger mig – der skal en del ‘tilsætningsstoffer’ til, inden den bliver spændende at spise, men det har nok ikke noget med sagen a tgøre 😉

              Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 15:33

              • Benefit er besparelsen ved en given investering. Som Jørgen skriver, optræder cost og benefit næsten altid sammen. Cost kan være de penge, der skal på bordet for at investere i nye og mere effektive maskiner, som samlet set og over tid gerne skulle give benefit – altså en besparelse. Men det kan også være de menneskelige ressourcer, der skal indsættes for at gennemføre et projekt. Jeg har mødt begrebet i både offentlige virksomheder, som i private, så jeg tror ikke, det er specielt brancherelateret, Begrebet “put them in the cat” optrådte i forbindelse med en drøftelse af en række rationaliseringsprojekter, som gerne skulle resultere i et mindre ressourcebehov og dermed i en besparelse. Jeg opfattede bemærkningen som, at virksomheden ville spare pengene op, i stedet for at geninvestere dem.

                Jeg har hørt udtrykket “put them in the pot” anvendt i en tilsvarende situation – men det svarer vel til at komme pengene i (penge)kassen eller?

                mvh Lone

                Kommentar af Lone Nielsen — 1. marts 2014 @ 18:16

                • Jeg ville umiddelbart tro, at det at putte dem i en kat og i en potte betyder det samme – til gengæld er jeg enig i, at de må have ment, at pengene skulle gemmes til dårligere – eller i hvert fald senere – tider.
                  Ingen af de to udtryk har jeg hørt udtrykt i England eller USA. men det er trods alt ikke ensbetydende med, at de ikke kender dem i de to lande 🙂

                  Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 18:39

  7. Hvis man ikke lige køber en bog om talemåder og idiomer, så ved jeg ikke hvordan man skal lære dem, som man ikke kan gætte – jo selvfølgelig må man slå dem op når man støder ind i en sætning, som man ikke forstår 100%, men alligevel, det er besværligt at slå idiomer op.

    Desværre har jeg aldrig haft den store Engelsk-Danske ordbog, men blot forskellige varianter af “den røde”. Men der står nu også mange gode idiomer. Jeg kan godt lide at slå op i Engelsk-engelsk.

    Iøvrigt har jeg lavet mig nogle links til ordbøger på nettet. En af de gode har både synonymer/thesaurus og idiomer:
    http://www.thefreedictionary.com/lose+marbles

    Kommentar af Donald — 28. februar 2014 @ 23:22

    • Idiomer var ret svære at slå op før internettet – nu er det ofte bare at google lidt..
      Det lyder ret højrøvet, men jeg bruger næsten aldrig engelsk-dansk ordbog, kun engelsk-engelske af forskellig art, men selvfølgelig har jeg brug for en dansk-engelsk ordbog indimellem.
      Jeg kender godt ordbogen, du linker til – og andre; der er heldigvis flere gode at finde på nettet.

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 23:35

      • Ja nej det lyder ikke højrøvet!!! Jeg kan da godt forstå at du ikke bruger engelsk-dansk. Jeg har bare set den engang på universitetet da jeg var ung, og prisen var ufattelig høj, jeg tjente jo ikke altid lige mange penge.
        🙂

        Det var godt du kendte “freedictionary” så er jeg rolig 😉

        Kommentar af Donald — 28. februar 2014 @ 23:45

        • Gode ordbøger er meget dyre 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 09:02

  8. På dansk er fersk et ældre ord for frisk, så at blive taget på fersk gerning betyder bare, at man opdages, mens man er i gang med eller umiddelbart efter en handling, der ikke nødvendigvis medfører, at man har blod på hænderne (er kriminel).
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 28. februar 2014 @ 23:37

    • Du har selvfølgelig ret – Rasmine var inde på det samme. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke selv kunne tænke i de baner, men kun i betydningen ‘tam’ 😦

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2014 @ 23:39

  9. Du er et af de få mennesker der forstår at gøre sprognørderi underholdende for ikke sprognørder…. kan kun tilføje at på fersk gerning på svensk hedder på “bar gärning”… hvilket giver lidt sære associationer for en dansker…

    Kommentar af overleveren — 1. marts 2014 @ 06:55

    • Tak, tak 🙂
      Hehe, ‘bar’ kan jo betyde andet end ‘nøgen’ på dansk, men det er nok det første, man tænker på.

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 09:03

  10. Det var spændende læsning hele vejen igennem …”the whole way through” eller hvad det nu kan hedde.

    Kommentar af Jørgen — 1. marts 2014 @ 08:28

    • Tak. Sprogdyrkning er jo altid spændende 😉

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 09:04

  11. Og så blev jeg lidt klogere igen, tak Ellen. Tænk at du kan synes at sådan en bog er spændende 🙂

    Kommentar af Lene — 1. marts 2014 @ 10:29

    • Okay – ‘spændende’ er måske ikke det rigtige ord, men ‘smadderinteressant’ er, og jeg sluger bogen hurtigere end en krimi 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 15:35

  12. Jeg har godt set, at Jørn Lund har udgivet ny bog – og den står allerede på ønskesedlen. Og den bliver der også efter din anbefaling. Måske kommer Dana Watkins’ bog også på listen. Idiomer er så forbasket svære at lære, og især at bruge helt korrekt, så man ikke falder igennem. Men de er sjove på alle sprog. Ligesom dine annonceeksempler er sjove.

    Kommentar af conny — 1. marts 2014 @ 10:51

    • Ja, det er lidt af et arbejde at lære idiomer – til gengæld er det rigtig godt at kunne en masse af 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 15:36

  13. Den eneste bog, jeg har læst af Jørgen Lund, er hans erindringer fra 50´erne. Den er rigtig god og interessant læsning.
    Der er en del dyr involveret i visse idiomer, såsom myg, elefanter, høns, katte, fugle, hunde, lus, elefanter osv. Men det er sjældent muligt at oversætte direkte fra et sprog til et andet. “Hier liegt der Hund begraben”, Det udtryk forstås vist uden de store forklaringer. Også det næste, selvom vi vælger forskellige dyr: “like a bull in a china shop”. Hvorfor det er blevet til elefant på dansk, ved jeg ikke. Osv, osv. Sjov beskæftigelse at prøve at sætte sig ind i talemådernes oprindelse.
    Forleden var der en kommentator hos dig, som nævnte hjemmesiden: duolingo.com, som rigtig god, når man skal lære et nyt sprog. Tak for det :-)! Jeg kastede mig flux over programmet og har stor fornøjelse af det.
    God weekend!

    Kommentar af Nonna — 1. marts 2014 @ 14:23

    • Måske skulle man prøve at få fat i den erindringsbog …
      Hehe, ja, det er lidt pudsigt, hvordan den tyr er blevet til en elefant på dansk 🙂
      Rart at høre, at vi er flere, der kan finde på at bruge lang tid på at studere sprog!
      Der er vist flere, der er blevet glade for det link.

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 15:39

  14. Jeg har sagt det før – man kan blive vældig klog af at læse blogs med kommentarer – jeg føler mig klogere idag. Tak !
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 1. marts 2014 @ 19:54

    • Velbekomme – kommentarerne er ofte det bedste af det hele 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2014 @ 21:21

  15. Herlig blogpost med lige så herlige kommentarer.
    Mon ikke fersk og frisk altid har haft en vis overlapning og det i virkeligheden er vores adfærd, som er ændret over tid. Vi opfatter nu usaltede, ikke-røgede og ikke-henkogte fødevarer som det normale, hvor det før fryserens og konservesdåsens tid var de konserverede fødevarer, der var normalen.
    Derved er ordet fersk gået mere mod forståelsen “tamt”. Slagteren ville sikkert lure lidt, hvis man spurgte efter en fersk svinekam.
    Vi indkøber/laver ikke fersk medister, men blot medister, medens den røgede medister nu er den ikke-så-almindelige vare og derfor får konserveringsmetoden påhæftet.
    Pudsigt, at en frisk pige sjældent er tam og kedelig.

    Kommentar af Farmer — 2. marts 2014 @ 07:00

    • Tak … det er, som så ofte før sket, at kommentarerne er det bedste af det hele 🙂
      Rigtig mange ord ændrer betydning med tiden, og ‘fersk’ betyder ofte tamt, men jeg ser (stadig) jævnligt ‘fersk’ brugt om netop frisk kød.
      Nej, en frisk pige har kun én betydning – hende ville man formentlig aldrig kalde fersk.

      Kommentar af Ellen — 2. marts 2014 @ 14:26


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.