Hos Mommer

15. februar 2014

Tekstiludstilling i Frederiksværk kulturhus

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:07
Tags: , ,

P1040566Ditte og Peter havde inviteret til en udsøgt frokost med hjemmelavede delikatesser, hvoraf en var vitello tonnato. Uden tun, godt nok, men det generer ikke store ånder og for pokker, hvor det smagte godt. Man kan finde opskiften på Dittes brors skønne madsider (Fodertruget.dk) – jeg skal helt sikkert prøve at lave det inden alt for længe.
Peter har sørget for at få udstoppet nogle dyr, han har fundet døde af en ikke altid helt naturlig død.
Her en fuglekonge – en meget smuk bette fugl – og en musvåge.

P1040572
Da frokosten var indtaget, skulle vi lige køre en tur for at komme hen til et specielt sted for at gå en tur og for at nyde udsigten, men i samme øjeblik vi satte os ind i bilen, begyndte det at regne. Det blev det ved med i kedelige og rigelige mængder, så vi måtte ty til Dittes plan B, som var et besøg på Frederiksværks gamle kanonfabrik, som er blevet til et flot kulturhus, hvor japanske kunstnere lige nu udstiller deres værker.

P1040575P1040577Vi ankom i tide til at overvære en japansk teceremoni. Sådan en er godt nok langsommelig og omstændelig …
Peter fortalte, at det tager 10 år at lære ordentligt. Bevares, efter tre år kan man det da så nogenlunde på amatørniveau, men først efter 10 kan man tillade sig at kalde sig færdiguddannet i teceremoni.
Det var såmænd interessant nok, men passer ikke helt til mit temperament, så efter et stykke tid begyndte jeg at liste lidt rundt og smugkigge på værkerne, som for langt de flestes vedkommende var flotte, spændende og interessante.

P1040582

Dette var snore – sådan lidt á la murersnor, men jeg gad godt se den murer, der har tålmodighed til at få anbragt dem så nøjagtigt.

P1040596

Her et vævet billede.
Det er ikke mig eller en anden, der står i vejen. Skyggen og selvfølgelig også bogstaverne er en del af vævningen.
Det var et utrolig flot stykke kunst.

Faktisk var det hele så interessant, at det også fangede John. Jeg så godt det ansigtsudtryk, han gjorde sit bedste for at skjule, da Ditte sagde “tekstilkunst”, men som det næsten altid går, når man ser, hvor dygtige kunstnere kan være, kan man ikke andet end beundre deres arbejder, uanset om det er noget, man kunne tænke sig at have på sine egne vægge eller ej.

Denne gobelin kunne jeg nu godt tænke mig, hvis ellers jeg havde en væg, der var stor nok, men det har jeg ikke.

P1040604P1040605

De to sidste ved jeg ikke hvad er eller skal forestille, men det var flot. Det til højre er altså bare et udsnit af det til venstre …

Hjemme igen hos D&P stod den på kaffe, lækkert hjemmebagt og, ikke mindst, masser af god snak. Det var, med andre ord, en rigtig dejlig lørdag eftermiddag i det bedste selskab.

18 kommentarer

  1. Jeg håber John er kommet sig over tekstilchokket 😉
    Det var fantastisk hyggeligt at have jer på besøg. Næste gang skal der altså ikke gå så længe inden vi ses… Fine billeder, Ellen.

    Kommentar af fiberfryd — 15. februar 2014 @ 20:37

    • Så absolut! 🙂
      Nej, det skal der bestemt helst ikke – vi fik jo overhovedet ikke snakket færdig, men det gør vi sikkert aldrig, og det er altid godt at have noget at glæde sig til 😀

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2014 @ 21:07

  2. Japanske te-ceremonier er noget for sig, som vi tossede gaijins aldrig kommer til at forstå. Mest mærkeligt synes jeg (meget lavpraktisk), det er, at de japanske damer er i stand til at rejse sig ubesværet op efter at have siddet på deres lægge, længe. Den gobelin er altså også virkelig flot. Selv om jeg måske kunne finde en stor nok væg, kunne jeg næppe betale for den, da den nok ikke er specielt billig. Hvordan har dine englændere det pt? Jeg har netop læst, at de igen igen har ualmindelig væmmeligt vejr.

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. februar 2014 @ 21:09

    • Det talte vi faktisk om, men de er selvfølgelig vant til det, og de kan tilligemed klare disse op- og nedture i én uendelighed i en meget høj alder, hvor vi andre ville gå totalt i krampe efter få minutter og skulle hjælpes op …
      Jeg har ikke talt med C siden i tirsdags – ringer til dem om lidt, men børnene skal lige være puttet først. Regner dog med, at intet nyt er godt nyt, men ja, det skulle have været et ret så forskrækkeligt vejr derovre. Igenigen …

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2014 @ 21:21

  3. Hihi.. Jeg kan fint forestille mig Johns ydtryk.. 🙂

    Kommentar af Inge — 15. februar 2014 @ 22:21

    • Han gjorde ellers sit bedste, og jeg er sikker på, at jeg var den eneste der så det 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2014 @ 23:00

      • Jeg havde nu en anelse om det, hehe, men han er jo en høflig ung mand 😉

        Kommentar af fiberfryd — 18. februar 2014 @ 18:25

        • Ja, han er – men han blev faktisk positivt overrasket 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. februar 2014 @ 18:59

  4. Den vitello ser da yderst delikat ud. Jeg glæder mig dog til næste måned, når vi skal ned og have frisk tun, det gør altså en forskel. Problemet er, at vi i Danmark sjældent får tilbudt frisk tun, og den skal være frisk! På Fondamente Nuove i Venedig fik vi tagliata di tonno, rå strimler tun på en MEGET varm tallerken, kødet vendt i forskellige krydderier; så skulle man selv stege kødet færdig. Derved lærte vi, at gennemstegt tun bliver for tørt. Så når vi nu laver, eller bestiller, tunbøf, er det medio til rare. Og du skulle se fiskerne på Mercado Lavradores i Funchal svinge deres kæmpeknive, når vi skal have bøf!
    Ikke sært, at samuraierne gik amok nu og da, når konen ikke kunne snaldre sig færdig med teen! Og de der bedstemurerstrusser, hvordan får man dem ud og ind ad døren? Har du tänkt på det?

    Kommentar af AagePK — 16. februar 2014 @ 9:45

    • Det var simpelthen utrolig lækkert, og at det var uden tun, gjorde ikke spor.
      Det lyder også lækkert at få tun på den måde, I fik den i Venedig. Jeg har fået tunbøffer flere gange; de var jo nærmest kun lige svitset på ydersiden og så ellers rå – det er superlækkert.
      Næh, det har jeg ikke – det er jo ‘bare’ kunst og ikke kunst, jeg skal have med hjem, så det spildte jeg ikke krudt på 😉

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2014 @ 9:55

  5. Kunst er kunst og sætter det sig spor i form af undren eller beundren, så har kunstneren vist opnået det, han/hun ville 🙂 Jeg var jo også til udstilling, men af en anden slags.

    Kommentar af Lene — 16. februar 2014 @ 10:15

    • Rigtigt – meget godt udtrykt, Lene.
      Jeg har lige været ovre for at kigge hos dig – det så meget spændende ud!

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2014 @ 11:13

  6. Vitello tonato har jeg lavet en del gange og det jo toppen af mums, MED tun 😉
    Fantastisk udstilling i har været på. Det vævede billede med skyggen er ret utroligt. Snorene ligeså. Tak for lidt dansk kultur 🙂

    Kommentar af udvandreren — 16. februar 2014 @ 11:29

    • Det smager også godt med tun, men jeg kunne faktisk bedre lide denne variant 🙂
      Velbekomme … altid til tjeneste, selvom det vist egentlig var rendyrketjapansk kultur 😉

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2014 @ 13:46

  7. Det lader til at have været en utrolig spændende udstilling, I har været på. Skønne kunstværker! Gobelinen er bestemt i særklasse.
    Vi har været til teceremoni i Kina, og du har helt ret. Det var også en langsommelig affære, men virkelig interessant. Jeg kan huske, at vi købte Kejserte med hjem ( =de første spæde teblade). Vi indtog teen, efter vi havde været med oppe på terrasserne og set den blive plukket.
    God søndag!

    Kommentar af Nonna — 16. februar 2014 @ 11:55

    • Den var meget spændende! Det må have været interessant for jer at se en teceremoni i mere autentiske omgivelser end vi så i går – men man skal godt nok være i besiddelse af en pæn portion tålmodighed 🙂
      Er der stor forskel på kejserte og ‘almindelig’ te?

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2014 @ 13:49

  8. Sådan er med kunst – den kan overraske og give de mest forunderlige oplevelser.

    Kommentar af conny — 19. februar 2014 @ 12:48

    • Ja, og det er det, der er så dejligt ved kunst.

      Kommentar af Ellen — 19. februar 2014 @ 13:24


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.