Hos Mommer

10. februar 2014

Dagens øhop: Enø og Glænø – og nogle underlige dyr

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:35
Tags: , ,

Sikke et vejr! Hvor er jeg glad for, at vi ikke arbejder, så vi kan udnytte sådan en dejlig mandag til at køre ud i det blå. Helt bogstaveligt – se blot herunder den høje himmel, vi havde hele dagen.
Kaffen blev brygget i bodumkrusene, kamerataskerne hevet over skuldrene, paneldebatten proppet i strikkeposen og så af sted med os.

Glænø (4)

Vi satte kursen mod Enø og besluttede os derefter for også at køre en tur ud på Glænø, hvor ingen af os havde været før.
Vi gik naturligvis tur på begge øers strande, og havde det ikke været fordi, der mangler lidt grønt på træer og buske, kunne det lige så godt have været en klar sommerdag. En lidt kølig sommerdag, måske, men det ser vi bort fra – Sankthansaftensdag 1987, fx, hvor alt druknede i regn hele dagen og hele aftenen, var det nøjagtig samme temperatur som nytårsaftensdag et halvt år tidligere …

Enø (8)

På Glænø så vi Danmarks svar på Okavangodeltaet: Et floddelta, der bare forsvinder i ørkensandet. En lidt anden målestok, men princippet holder!

Danmarks svar på Okavango (4)
I vandet i deltaet observerede vi nogle dyr eller fluer, vi aldrig havde set før. Er der en biolog til stede? En entomolog, måske? Hvad er dette?

Hvilke dyr (3) (2)Hvilke dyr (3) (3)

Der var i tusindvis af dem. Det ses ikke så tydeligt (måske fornemmes det, hvis billederne klikkes større), men der var ingen tvivl om, at det var et levende tæppe; de flød på vandet, og de kunne springe op i luften. Ikke højt op, men nok til, at man kunne se, at hele denne suppe bestod af dyr.

Enø (15)Enø (16)

Vi så flotte huse, vi så hyggelige huse, og vi så sjove huse – beboerne i det til højre behøver ikke at bekymre sig om vand i kælderen …

Enø-broenEnøbroen har der været en kreativ sjæl med i udsmykningen af – og rurer er smukke fra naturens hånd.

Glænø

Alt i alt en dejlig dag, hvor de mentale batterier blev ladet op.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Bare jeg vidste, hvilke små dyr det er, for de ser spændende ud. I det hele taget er naturen jo altid spændende, og når man så har et kamera til at forevige dem med bliver det ekstra spændende.

    I Hvidovre har vi haft 7 gr. i dag, og det føltes som forår, da der ingen blæst var. Jeg stod et sted i solen og ventede på noget, og sørme om ikke det føltes som om, at solen havde magt. Det er ret utroligt her i starten af februar. I vores lille have nedenfor mine vinduer er tulipanløgene begyndt at spire frem. Det lover godt!

    Kommentar af Stegemüller — 10. februar 2014 @ 17:50

    • Det har nemlig været næsten-forårsvejr i dag, og solen havde bestemt magt. Dejligt 🙂
      Også dejligt at se løgplanterne titte frem; vores påskeliljer er 10 cm høje. Bare der nu ikke kommer hård frost … det kan der jo sagtens gøre i lang tid endnu.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 19:56

  2. Enø – åh, jeg elsker den ø. Dejligt at høre at I havde en skøn tur. Det er lige præcis det gode ved ikke at skulle afsted på arbejde – at kunne smutte en tur derhen, man lige præcis har lyst til. Med kaffe og kamera (og strikketøj til passageren) 🙂

    Kommentar af Kisser — 10. februar 2014 @ 18:29

    • Det er bare med at gribe dagen – så det gjorde vi. Og ja: det er skønt at sidde og strikke samtidig med, at jeg bliver transporteret rundt 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 19:57

  3. Tusind tak for fantastiske billeder! Jeg holder også meget af Enø og Glænø og mindes dejlige ture dertil, og jeg er glad for at I har mindet mig om det ved at vise billederne frem her på bloggen.
    Jeg har nøjes med at gå en tur her i Jægersborg Hegn i det vidunderlige vejr. knus

    Kommentar af marianne bentzen — 10. februar 2014 @ 18:57

    • Velbekomme 🙂 En tur på mindernes sti er altid dejlig.
      Ja, du har selvfølgelig også nydt det skønne, skønne vejr … Jægersborg eller Enø – bare det kan nydes og det kan det 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 19:59

  4. Sikke en skøn tur I har været på, det er jo præcis sådan en dag, I skal nyde, nu hvor ingen af jer er arbejdsramte længere. 🙂

    Kommentar af Inge — 10. februar 2014 @ 19:11

    • Man skal nemlig gribe dagen, når man kan, så det gjorde vi i dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 19:59

  5. Enø og Glænø har jeg knapt hørt om. Det er i hvert fald længe siden.
    Sikke nogle flotte billeder fra en dejlig tur. Her på min egn har vi ikke haft det fine solskinsvejr. Jeg bliver helt misundelig, men det kommer nok her.

    Kommentar af Betty Schou — 10. februar 2014 @ 22:31

    • Det skal nok komme til dig også, solskinnet … det var godt nok flot her i dag.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 22:34

  6. Myggelarver er mit bedste bud. Så selv om de ser spændende ud, holder begejstringen vel ikke længe. Men jeg skal lige google lidt mere på sorten.

    Kommentar af AagePK — 11. februar 2014 @ 0:26

    • Myggelarver er et godt bud. Jeg kunne, da jeg havde næsen næsten helt nede ved dem, se, at det var noget maddikelignende noget med fødder. Mine havde dog ikke et bredere hoved end krop, men de var måske lige klækket?

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 9:42

      • Prøv at google myggelarver, og se så Billeder af, der er et par billeder der ligner. Og jeg nærmer mig strandmyg, bl.a. fordi du jo fandt dem der. Dem kan du så læse om på wiki.
        I Fyens Amts Avis kan du til gengæld læse, at:”det er strafbart i beruset tilstand uagtsomt at udsætte andres person eller værdier for fare.” Det er i omtalen af en tragisk historie af 2. ds om en søbynit, der satte ild til sin egen lejlighed, og nu ligger i koma. Men: betyder det, at det er ok, hvis a: man er ædru og/eller b: hvis det er agtsom, altså med fuldt overlæg?

        Kommentar af AagePK — 11. februar 2014 @ 11:21

        • Jeg havde faktisk googlet, inden jeg svarede dig – det var derfor jeg kom i tvivl om det nu også var myggelarver, men jeg tror nu alligevel, at det er det, det er; netop pga. nogle få billeder, der lignede mine til forveksling.
          Haha, godt set – og dårligt formuleret. Ja … det må så være tilladt at gøre det med fuldt overlæg i ædru tilstand 😀

          Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 11:31

  7. Dejlig dag – solen er ventet med længsel. Jeg tror Enø-broen er blevet yderligere udsmykket, siden vi var dernede for en 6-7 år siden. Den har vist længe været kaldt ‘græshoppen’ på grund af farven, men jeg kan da ikke huske de øjne og følehornene…

    Kommentar af fiberfryd — 11. februar 2014 @ 2:08

    • ‘Græshoppen’ er et godt navn til den bro – og dermed er udsmykningen jo en naturlig fortsættelse af det kælenavn 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 9:43

  8. Det var en smuk dag i går, desværre døjer jeg stadig med ryggen og kan ikke så meget. Men der er dejligt på Enæ, Glænø har jeg ikke besøg endnu. 😀

    Kommentar af Rejen — 11. februar 2014 @ 6:07

    • Har du også vrøvl med ryggen? Altså, stakkels dig …
      Glænø er meget lig Enø, bare mindre, men den er fint at tage med på en udflugt, når du igen bliver lidt mere mobil.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 9:45

  9. Jeg får helt lyst til at tage til Enø og Glænø på grund af dine skønne billeder! Jeg har desværre aldrig været der. Måske fordi det ikke just ligger lige rundt om hjørnet ? Også vi havde nærmest forårsvejr i går. Det var herligt. Humøret stiger mange grader. Flere dage af den slags, tak, så vi kan nyde kaffen, kameraet og kreativiteten, udendørs. :-)! God tirsdag!

    Kommentar af Nonna — 11. februar 2014 @ 10:35

    • Husker jeg helt forkert, når jeg mener, at I ikke har så langt til Kalundborg?
      Vi bor mellem Køge og Roskilde, og hvis jeg husker rigtigt mht. din bopæl, har vi nok nogenlunde lige langt til Enø 🙂 Vi holder meget af at køre ture; så er det lidt lige meget, hvor langt vi skal køre – vi holder os dog som hovedregel på østsiden af Storebæltsbroen, når vi taler om endagsture.
      Ja, vi ønsker os mange flere dage af den slags og håber, at den (korte) vinter er overstået for denne gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 11:27

  10. Og broen kan jeg kende fra billeder hos Inge 🙂 Dejligt at I kom ud i det gode vejr, jeg nøjedes med at nyde det inde fra huset, men det var heller ikke så ringe endda 🙂

    Kommentar af Lene — 11. februar 2014 @ 12:01

    • Det billede må jeg da også have set … hvor pinligt, at jeg ikke husker det …
      Solskin kan heldigvis også nydes indefra 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 12:46

  11. Igen beretter du om steder, hvis eksistens jeg absolut ingen anelse havde om. Et eller andet siger mig, at jeg tidligere har hørt om Enø, men Glænø? Fantastisk så forskelligartet og smukt Danmark er, hvor er det dog dejligt. De besynderlige dyr kan jeg desværre ikke hjælpe med, men jeg ser at du allerede har fået ekspertbistand.
    Dit indlæg med de gode gamle dage, fik mig til at tænke tilbage på min barndom og ja, det var sjovt at være barn dengang, men hvor har det været hårdt at være husmor. Da du skrev om vaskedagen, så jeg pludselig den lille gazetingest med blånelse foran mig og duften i bryggerset på vaskedagen. Jeg har (for sjov) gemt et par lagner fra da jeg var barn. For et stykke tid siden ville jeg vaske dem, fordi de var blevet gule i kanterne af at ligge årevis i skabet og det fik mig til at tænke på, at vore mødre må have haft nogle gode armkræfter, for lagnerne er i en helt anden vægtklasse end dem vi bruger i dag.

    Kommentar af Annette (Holland) — 11. februar 2014 @ 17:19

    • Det er forståeligt nok, du ikke kender den lille Glænø – jeg kender da heller ikke alle øerne i Limfjorden 🙂
      Ja, man kan godt forstå, at det ikke var så nødvendigt at have fitnesscentre dengang – både kvinder og mænd må have været i kanongod form. Tænk bare at stå og skrubbe så meget vasketøj på et vaskebræt, skylle det flere gange og endelig vride det!

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 17:35

  12. Herlige billeder fra en skøn tur i det fri … I heldige asner 🙂
    Er John begyndt at billedbehandle lidt? … synes som om billederne står endnu mere klare end normalt 😉

    Kommentar af perteilmann — 11. februar 2014 @ 20:41

    • Ja, det var godt vejr i går – især for ikke-arbejdsramte 😉
      Det er skam mig sæ’l, der har leget i Windoiws Live Photo. Kun en lille smule og kun med billede 2, 6 og 7. Resten var det slet ikke nødvendigt at gøre noget ved 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 21:37

      • Flot Ellen 🙂
        Det var i øvrigt nr. 2, der gjorde mig “mistænksom” 😉

        Kommentar af perteilmann — 12. februar 2014 @ 8:10

        • Hehe, man kan ikke snyde eksperterne 🙂

          Kommentar af Ellen — 12. februar 2014 @ 9:57

  13. En dejlig dagstur, ser det ud til. Jeg har heller ikke hørt om de øer før, og de er så forbundet til den store ø med broer, så man ikke skal vente på færger. De er skrevet bag øret til en skønne dag.
    Spændende billeder af både høj himmel og små finurligheder.

    Kommentar af conny — 15. februar 2014 @ 23:18

    • Det kan anbefales – det er en smuk tur 🙂
      Jeg er heller ikke vild med at vente på færger.

      Kommentar af Ellen — 15. februar 2014 @ 23:57


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.