Hos Mommer

9. februar 2014

Gamle dage. Men ikke nødvendigvis de go’e …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:16
Tags: ,

Vi sidder og stener efter to aftener med gæster. Absolut smadderhyggeligt, men man mærker, at man ikke er 20 år længere. Eller 40. Eller …
John kan lige overkomme at bære stakke á fem cd’er frem og tilbage til sin pc, så han kan få indspillet vores yndlingsmusik på den nye pc (for at kunne have det med til Sverige på nemmeste måde). Jeg kan lige overkomme at strikke på det sidste ærme på den Paneldebat, som jeg lige nu bare vil have overstået, så jeg kan komme i gang med noget nyt. Hvad i himlens navn fik mig til at begynde på en trøje til mig selv strikket på pinde 3?

Vi har varme i radiatorerne, varmt vand i hanerne, kan bare dreje på en knap for at lave mad eller vaske tøj og åbne for en hane for at tage et bad. Skal vi på toilettet, kan vi sidde forholdsvis behageligt med fødderne på et opvarmet gulv. Vi kan kommunikere med hele verden fra skrivebordet, vi kan … rigtig mange ting, der bare er en selvfølge for de fleste i dag.
Når man sidder og strikker, kan tankerne fare vidt omkring. De kan bl.a. vandre tilbage til min lykkelige barndom; en tid jeg tænker tilbage på med glæde, mens min mor sandsynligvis mest ville huske tiden mellem 1953 og 1961 som særdeles arbejdskrævende og hård.
Hun stod op en time før alle andre for at tænde op i komfuret i køkkenet og i kaminen i stuen. Der var indlagt vand, men kun koldt. Hvis hun skulle vaske tøj, skulle gruekedlen fyldes med vand, og tøjet blev skrubbet i hånden; måske med et vaskebræt til hjælp. Skylles, vrides, hænges til tørre – altsammen med håndkraft. Der blev forståeligt nok kun vasket et par gange om måneden. Når vi børn skulle i bad, foregik det i et zinkbadekar på køkkengulvet. Også rigtig hyggeligt set fra min og mine søstres side, men der har sikkert været en del at tørre op bagefter. Jeg ved faktisk ikke, hvordan de voksne badede.
Toilettet var ikke et toilet, men et lokum. På vores gård med ét hul – jeg har aldrig rigtig forstået dem med to; skulle det virkelig være hyggeligt at sidde to og to sammen og gøre hvad der nu skulle gøres? Lokummet fandtes naturligvis ikke inde i huset, så var man kommet på NP-holdet, har det været en noget kold fornøjelse om vinteren. Intet under, at det var helt almindeligt at have natpotter – hvad vi da også havde.
Far fortalte, at det var en meget yndet nytårsspøg i hans unge dage at rende rundt på nabogårdene og putte gær i lokumstønderne. Man kan sikkert forestille sig resultatet de steder, hvor man ikke lige havde husket at tømme dem om formiddagen …
Om vinteren havde vi tit vanter på i sengen, og mor puttede os med en varmedunk. Igen: det har været et kæmpearbejde at være husmor, men for mig er det altsammen noget, jeg forbinder med varme, tryghed og hygge (bortset fra lokummet).
Jeg ved ikke, hvad der skete for far i 1961 – hvorfor han kom til penge. Sandsynligvis tog han bare et lån, men det var året, hvor min yngste søster kom til, så jeg kunne forestille mig, at mor har sagt stop til alle ubekvemmelighederne nu, hvor der var tre børn. Det var dengang, hvor manden ikke deltog i noget, der havde med den mere praktiske del af børnepasning at gøre – den første ble, min far skiftede, sad på Charlotte, hans første barnebarn. Nå … men i 1961 blev der bygget en badeværelsesknop på huset og der blev indlagt centralvarme, hvilket selvfølgelig også medførte varmt vand i hanerne.
Og vi fik fjernsyn, køleskab og fryser.
“De go’e gamle dage” var vist generelt mere gamle end gode.

33 kommentarer

  1. Ja, hvad angår “mod cons”, så tror jeg, at det er uhyre rimeligt at tale om “de dårlige, gamle dage”. Vi havde ikke engang lokum. Den slags foregik bag køerne. Min far mente, at det var mere hygiejnisk, idet der blev muget ud to gange om dagen. Vores naboer havde lokum, men de brugte det ikke til daglig. Ud fra lignende forestillinger, kan jeg tænke mig. Hvis man aldrig har prøvet andet, ser man vel ikke noget underligt i det, men her mange år efter, må man jo nok erkende, at det ikke var helt urimeligt, når min fars meget yngre kusiner inde fra byen kunne finde på at rynke på næsen af os. Bevares, de havde heller ikke noget badeværelse. De boede på anden sal og havde dele træk- og slip i stueetagen. Det er ganske hamret ind i min hjerne, for jeg boede i den lejlighed i 4 år, mens jeg gik på seminariet. Under de samme vilkår. Bortset fra, at jeg havde bekendte, jeg kunne besøge medbringende forskelligt badeudstyr, og som tolererede, at jeg tilbragte lidt lang tid på deres badeværelse …

    Kommentar af Henny Stewart — 9. februar 2014 @ 17:05

    • Tak for supplementet til mine memoirer 🙂 Man føler sig ret gammel, når man kan skrive den slags [selvoplevede] ting, ikke?
      I København havde man åbenbart den slags forhold meget længere end ude på landet – også ifølge Stegemüller herunder. Det kommer lidt bag på mig.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 18:56

  2. Lokum! Jeg har prøvet det én gang i mit liv. Det var, da en af mine nye klassekammerater her i Hvidovre inviterede mig med på weekend et sted oppe i Nordsjælland. Hvis hun havde fortalt mig om toiletforholdene, havde jeg helt sikkert takket nej. – Jeg tror egentlig, at Hennys far havde ret …

    Den der trøje må have kostet en formue i arbejdstimer, men flot er den!

    Kommentar af Rasmine — 9. februar 2014 @ 17:37

    • Jeg forstår godt, du reagerede sådan! Når jeg ser tilbage, er jeg MEGET glad for, at jeg ikke skulle invitere klassekammerater hjem til et lokum! Ved nærmere eftertanke må det derfor have været i 1960, alle forbedringerne skete på gården, for det år kom jeg i skole.
      Den er ikke helt hurtig at strikke, men ja: rigtig pæn, og jeg glæder mig til at kunne tage den på.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 19:01

      • Nu ikke så beskeden. Den er flot!

        Kommentar af Rasmine — 9. februar 2014 @ 21:29

        • Ja, den er så 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 21:55

  3. Hehe.. Ja de dage var vist mere gamle end gode.
    Da mine forældre flyttede i hus i 60, syntes min morfar det var vild luksus med indlagt vand, toilet und alles.. De, altså mormor og morfar, fik først bygget badeværelse midt eller sidst i 60’erne, hvor der samtidig blev lagt varme og varmt vand ind i deres gamle hus.

    ..og tak for i aftes, det var et flot restegilde 🙂

    Kommentar af Inge — 9. februar 2014 @ 17:45

    • Der skete vist rigtig meget på den front i hele landet i starten af tresserne.
      Selv tak da – det var rigtig hyggeligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 19:02

  4. Utrolig flot trøje du strikker til dig selv. Mønsteret ser kompliceret ud.

    Angående toilet forholdene og gamle dage: Da jeg flyttede til København i 1980, boede jeg det første år på et værelse hos en slags kusine. Det var på femte sal ud til en baggård på Nørrebro. Der var ikke hverken toilet eller varmt vand. Vi delte toilettet ude på bagtrappen med naboen, og jeg var den eneste, der gjorde det rent med regelmæssige mellemrum. Vi fik dog varmt vand i køkkenet via en gasvandvarmer. Jeg kom lige hjemmefra på Bornholm, så det var et kulturchok af dimensioner, og det var absolut ikke noget for mig. Jeg var lykkelig, da jeg fik et kollegieværelse med eget (lille) køkken og bad. Så selv om det slet ikke er rigtig gamle dage, så manglede der alligevel moderne bekvemmeligheder på Nørrebro på den tid.

    Kommentar af Stegemüller — 9. februar 2014 @ 17:53

    • Tak – den er ikke så svær, men det er der jo ikke noget, der er, når man ved hvordan man gør 🙂
      Tænk engang, så sent som i 1980! Jeg troede ikke, det tog så lang tid at få alle Københavns kvarterer moderniseret.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 19:04

  5. Åh, hvor det ligner min barndom 😉 Ja, hvor må det have været et hårdt slid at være husmor. Min mor passede også hønsene. Og mor + børn hjalp til med markarbejdet om sommeren. Jeg tænker med glæde og nostalgi tilbage på den tid. Sådan boede og arbejde alle, jeg kendte som barn, så det var helt naturligt.
    De voksne badede på den måde, at de tog en spand varmt vand, sæbe og håndklæde med ud i stalden. Der kunne plaskes og spildes vand. Da jeg blev for stor til baljen på køkkengulvet, gik jeg også i stalden.
    Ja, hvad mon der skete i begyndelsen af 1960erne? Mine forældre fik bygget til stuehuset med plads til et fint badeværelse med badekar og der blev indlagt centralvarme. Der har sikkert været gode lån og optimisme. Jeg var flyttet hjemmefra og min mormor flyttede ind.
    Tak for et dejligt indlæg, der lige tog mig med mange år tilbage 😉

    Kommentar af Betty Schou — 9. februar 2014 @ 18:16

    • Ja, som børn oplevede vi det udelukkende som en herlig og tryg barndom.
      Jeg kan slet ikke forestille mig mine forældre bade på den måde, men de kan de selvfølgelig godt have gjort … hvad nu hvis karlen lige pludselig kom mens mor ‘badede’?
      Opsvinget kom jo i tresserne, men ikke allerede i ’60-’61? Man må nok have kunnet låne penge, og med stigende forbrug kom opsvinget? Bare et gæt.
      Dejligt, at jeg kunne være med til at give dig en erindringstur 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 21:02

  6. Hi. Jeg hører til de af dine jævnaldrende der aldrig har måttet undvære toilet og centralvarme – I mine yngste år dog kul/koksfyret centralvarme, før der blev installeret oliefyr.
    En del af forklaringen er at min morfar var radiatorfabrikant, og at min mor voksede op i noget nær den første ejendom i Randers med centralvarme. Og så er jeg opvokset i villakvarter.
    Det mest primitive, jeg kan huske fra min barndom er at de hos stationsforstanderen havde kakkelovn – og den smukkeste siameserkat, der lå i rummet under kakkelovnen med sine killinger. Killinger, som hun aldrig magtede at passe ret godt på, de blev altid væk for hende inden de blev ret gamle….
    Vasketøj blev i mine første år vasket i gruekedlen, og da den efter nogle år blev fjernet blev vasketøjet sendt ud (Hunden fik forhøjningen, der blev tilbage til sin hundekurv).
    Jojo, jeg var skam et rigtigt overklassebarn!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 9. februar 2014 @ 18:45

    • Ja, uha, sikke et overklasseløg du har været – men hyggeligt at høre din beretning, og at det trods alt ikke var os alle, der voksede op under primitive forhold, selv om du dog kender til gruekedlen 🙂
      Sådan nogle katte havde vi også på gården … de fik i hvert fald aldrig mere end én killing 😉

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 21:06

  7. Overspiller John så ikke samtidigt alle cd’er på usb-pind, så han også har til musik i bilen? Evt til et lille mobilt anlæg, så han er fri for at høre musik fra pc’eren, der som regel lyder ad H til?
    Indtil jeg var 3 år, var de toilletariske installationer et lokum, der hang i 2. sals højde på nogle bjælker mellem morfars og naboens hus, begge fra 1400-tallet.
    Derfra flyttede vi til et hus, der havde det hele: centralvarme, varmt vand, bad og wc. Men tante Anna på Als, hvor jeg blev sendt til genopdragelse i 9-års alderen, havde kakkelovn, brændekomfur med gris, så der altid var varmt vand, og lokum udenfor. Det kunne være fatalt, da jeg som mindre havde flyverdragt med lynlås på skulderen, som kunne drille når man skulle tisse, og det skulle man jo altid lige pludseligt. På gårde i nærheden, hvor jeg kom hos skolekammerater, var wc et bræt henover hjørnet.
    Hos tante Anna havde man til gengæld mulighed for at leje vaskemaskine, som blev leveret og afhentet. Og man havde andel i frysehus. Min mor måtte lade en hel del ting vaske ude, til hun fik råd til vaskemaskine. Det var kun i begyndelsen, der var råd til pige i huset, der gad vaske.
    I Marstal kørte den sidste natmand i 90’erne: han havde egen nøgle, så han kunne liste sig igennem entre, stue, soveværelse og ud i baghuset, få spanden gennem hele huset uden at spilde, og så tilbage igen. Som regel uden at vække folk.

    Kommentar af AagePK — 9. februar 2014 @ 20:43

    • Han har købt et sæt rigtig gode højttalere til pc’en og han har masser af musik på en usb, som altid ligger i bilen 🙂
      Det var da det underligste das, jeg nogensinde har hørt om!
      Havde du været så slem, at du blev sendt hjemmefra?
      Min faster, der boede tre gårde fra vores, lejede en hånddreven vaskemaskine, og jeg ved ikke, hvorfor mor ikke gjorde det samme. Frysehuset var noget andelsnoget, og det var far og mor medlemmer af.
      I 90’erne??? Du godeste! Jeg har heller aldrig hørt før, at latrinerne skulle bæres gennem beboelserne – badr … troede, at den slags var tilgængeligt ude fra gaden.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 21:14

      • I de gamle middelalderbyer var der jo smøger mellem husene, og deroppe hang så das’er som svalereder, ligesom på borgene, her var der bare ikke nogen borggrav. Jeg glemte måske at fortælle, at der skam var både tag og bræddevægge, og en låge; men man kunne kigge mellem brædderne, ned til den lange trappe, som natmanden bar spanden ad.
        I småbyer som Marstal har du jo et hus med facade, bagved en lille gård eller have. Denne støder op mod haven til næste hus i næste gade: der er altså ingen mulighed for at komme i gården uden gennem huset.

        Kommentar af AagePK — 9. februar 2014 @ 23:34

        • Hovsa: det wc-bræt skulle altså ligge hen over hjørnet af en grisesti, den smuttede sgu’! Jeg holdt mig, min fantasi om, hvad soen i stien kunne hitte på holdt mig fra at forsøge.
          Der var noget med mistrivsel, sygdom blandet med overdreven forældrebekymring, der fik skolelægen til at anbefale luftforandring. Jeg nød at prøve noget nyt, ude på landet, i Danmark. At så nabokonen så sig gal på mig og kaldte mig hitlerunge, tjah, det skulle hun nok ikke have gjort: tante Anna var enke efter en mand, tyskerne skød under besættelsen, så hun tog den bemærkning meget ilde op.

          Kommentar af AagePK — 9. februar 2014 @ 23:45

          • Det forstår jeg dæleme godt – at du holdt dig, altså, selv om soen modstod fristelserne 🙂
            Nu har jeg hørt om flere steder, hvor det foregik i selve staldene … jeg ville trods alt foretrække, at der var et rigtigt lokum, hvor man kunne lukke en dør og sidde i fred og ro.
            Tænk, at man kan lade sit tyskerhad gå ud over et uskyldigt barn, men det er hørt før. Jeg håber tante Anna gav nabokonen tørt på!

            Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 9:20

            • Jo, tante Anna var karl for sin hat; det “sjove” var, at Anna, min mormors søster, var tyskfødt, jeg derimod er født som dansk statsborger. Det kunne nabokonen jo ikke vide; men tante Anna var også diplomatisk, hun lod en dør stå åben, og det endte med en undskyldning og et håndtryk. Og et fortsat godt naboskab. Tante Anna var en af mine helte, kan du nok forstå.

              Kommentar af AagePK — 10. februar 2014 @ 11:36

              • Så der var en happy ending … jeg forstår godt, at du så op til sådan en kvinde.

                Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 16:32

  8. Sådan så min barndom også ud helt op til midt/ sidst i 60erne. Indlagt (koldt) vand i køkkenet og et gaskomfur, fik vi først, så kom der varmt vand og toilet. Det var den største luksus. Men i skolen var det stadig lokummer, dem skap jeg for da jeg blev gammel nok til at skulle flytte til skolen i Rørbæk.
    Jeg husker rimfrosten indvendigt på ruderne når vi skulle i seng. Nattøjet var opvarmet foran kakkelovnen, og varmedunken af metal, var lagt i sengen.

    Kommentar af Pigen fra landet — 9. februar 2014 @ 21:05

    • Det forbavser mig selvfølgelig ikke, at du har haft en parallel barndom, så at sige, men det forbavser mig lidt, at I var så meget længere om at komme med – selv skolen! Nu var jeg så heldig at starte på en skole, der blev bygget i 1956, så den havde selvfølgelig de mest moderne faciliteter 🙂
      Det blev godt nok koldt om vinteren, men frøs vi nogensinde? Jeg husker det ikke …

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2014 @ 21:17

  9. Indtil jeg var 18 år boede jeg med mine forældre og 4 søskende i en lille lejlighed med kakkelovn , Vi vaskede os i køkkenet med koldt vand og om lørdagen varmede min mor masser af vand og så blev vi vaskede i en stor balje. Men efter jeg blev gift i l950 har jeg været meget forvænt med at bo i gode lejligheder med moderne comfort, og jeg føler mig meget privilegeret. Når jeg fortæller mine børnebørn om min opvækst, har de svært ved at tro på mig. De kan selvfølgelig slet ikke forstå, at man kunne leve uden telefon, fjernsyn, computer og udenlandsrejser. Og når jeg fortæller, at jeg var en glad lille pige, med nogle forældre, der selvom de sled og slæbte ikke kendte begrebet stress, undrer de sig.
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 9. februar 2014 @ 22:21

    • Hehe, ja det er nyere historie, som vores børnebørn slet ikke kan forestille sig 🙂 Men hvis de er som mine (og det er de jo nok …), så elsker de alligevel at høre om det.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 9:23

  10. På forunderlig vis (eller sikkert på grund af brandforsikringen fra et lynnedslag en gang i slutningen af 40-erne) havde vi træk og slip samt centralvarme så langt en årgang 1956 kan huske tilbage.
    Brusebad fik vi dog først omkring 1964-65. Før den tid husker jeg også baljen på køkkenbordet og siden hen den store zinkbalje på køkkengulvet. Hvis vi havde vasket eller slagtet var badningen i bryggerset, for der var varmest og stadig varmt vand fra gruekedlen.

    Jeg husker også fælles-vaskemaskinen med sådan et lille vognstativ under, så apparaturet kunne transporteres fra familie til familie.
    Frysehus havde vi også. Faktisk fungerede frysehuset helt frem til kompressoren ikke kunne mere omkring 1990. Vi havde selvfølgelig fryser hjemme; men boksen i fællesfryseriet var god til spidsbelastningerne ved slagtning og i efteråret med vildt og frugt.
    Nu har vi så to store frysere til os to personer plus strejfende afkom i stedet. Hvor økonomisk 🙂 .
    Fryseriet er nedlagt; men fryseribestyrelsen spiller stadig kort hver torsdag og fornyr sig selv ved dødsfald.

    Det var rimeligt gode tider for landbruget der i starten af 1960-erne. Så der blev investeret rundt omkring.

    Kommentar af Farmer — 9. februar 2014 @ 22:23

    • Du har sandelig været et privilegeret landmandsbarn! Men selvfølgelig var det oplagt at indføre moderne faciliteter, når der alligevel skulle laves noget.
      Det er rigtigt: vi badede da også i bryggerset, når det alligevel havde været brugt.
      Det var længe, I kunne holde det frysehus kørende – jeg mener vores lukkede engang sidst i tresserne.
      Altså … du skal bare sige til, hvis du får vildtkød i overskud … vi køber gerne og kan vel altid finde ud af noget med en afhentning på vej til eller fra England. Nej. Fra England 😉

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 9:28

      • Ja, hold mig det for øje ved næste sæsonstart for vildtet omkring 1. oktober.

        Frysehuset var billigt i strøm, da de mange bokse ved siden af hinanden gav lille overflade i forhold til fryseareal.
        Alt i forbindelse med byggeriet i sin tid var naturligvis betalt kontant, og fryseriet havde, og har, en pæn kassebeholdning, som heldigvis ikke formøbles ved kortspillet.

        Kommentar af Farmer — 10. februar 2014 @ 18:00

        • Det skal jeg nok – det kunne være fint (for os 😉 ) hvis vi kunne finde ud af noget.
          Ét er, at frysehuset var billigt, noget andet er, at man havde lyst til at skulle af sted for at komme til sine frostvarer – men jeg kan godt lide kortklubben!

          Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 19:52

  11. Jeg er født i 57 i en lærerbolig i en lille bitte landsby i Jylland. Her var der varmt vand, toilet og badekar 🙂 Som jeg husker det havde vi halvautomatisk vaskemaskine, jeg husker i hvert fald det her med at der var en dingenot på maskinen, hvor man skulle vride tøjet gennem, før det blev hængt op. Jørn derimod er vokset op med toilet i stalden bag køerne, og først da svigersønnerne holdt deres indtog, nok i tresserne blev der etableret toilet og bad indendørs 🙂

    Kommentar af Lene — 10. februar 2014 @ 11:20

    • Du var også et privilegeret barn, mens Jørn og jeg kan holde hinanden i hånden 😉 … men ‘toilet’? Det var vel et das? Eller hvad?

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2014 @ 16:34

  12. I modsætning til mange andre kommentatorer har jeg kun oplevet lokummet og staldbesøgene via mine forældres venner og på mine bedsteforældres gård. Mine forældre har altid boet i hus (i starten på en førstesal i en aftægtsbolig, hvor jeg blev rigtig gode venner med karlen på gården overfor – jeg var omkring 3 år, da vi flyttede i eget hus i 1960). Så der har jeg ført en “luksustilværelse” mht. rindende varmt vand og gode toiletforhold. Da jeg flyttede til København i 1976, oplevede jeg hos studiekammerater, at de delte toilet på gangen, men de fleste havde fået toilettet flyttet ind i lejlighederne.
    Men det har været spændende at læse om jeres forskellige oplevelser.
    Og hvor er paneldebatten flot – bliver den også i “din” lyseblå farve?

    Kommentar af conny — 11. februar 2014 @ 11:05

    • Ja, du har sandelig ført et luksusliv, men du har i det mindste så set, hvordan sådanne privitive forhold var for os andre og kan derfor forstå, at det var skøønt at få et rigtigt toilet og bad 🙂
      Min paneldebat er en mørk dueblå, hvis der er noget, der hedder sådan … en støvet gråblå. Jeg lægger nok et pralebillede ud, når den er helt færdig.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2014 @ 11:22


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.