Hos Mommer

27. december 2013

Min skrupskøre familie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:42
Tags: , , ,

De gjorde det sgu! Hoppede i søen. De er ikke rigtig kloge.
Min yngste søster Bodil (og hendes mand) huggede sig gennem isen ved Ystad sidste vinter og vinterbadede. To dage i træk, oven i købet, i forbindelse med et weekendophold, de tog derovre.
Jeg ved godt, at sådanne mennesker findes, men jeg havde da aldrig troet, at jeg skulle være i familie med op til flere af dem.
Bodil erklærede i går, at hun også godt kunne tænke sig et iskoldt bad nede ved badesøen i nærheden af torpet – “er der nogen, der vil med?”
Min anden søster og jeg blev stumme som østers, men samme stumme søsters to døtre var lige så bindegale friske og sagde ja. Min datter er heldigvis lige så fornuftig som sin mor og tog kun med for fotodokumentationens skyld.
Opdatering! Det var den ældste niece, der foreslog det … der er lige blevet klaget over indlæggets forkerte oplysninger, så jeg vil skynde mig at bruge årets mest brugte ord: Jeg beklager 😀

Vinterbadning (2)

Her er de tre nymfer på vej ud.

Vinterbadning (5)

De nægtede, trods drillerier og provokationer, at springe fra den store højde, men som det ses, kom de rent faktisk i alle tre.

Vinterbadning (6)

Det var ikke kun lige ned og op igen med det samme – det blev til nogle sekunders svømning.
De påstod alle tre bagefter, at det havde været dejligt.
Den påstand har jeg ikke spor lyst til at efterprøve.
Bodil sagde til Charlotte, at hun skulle tage at prøve, for man bliver helt høj af det.
Okay – hvis man bliver højere af det, ville hun måske overveje det. Måske … og nej. Nok ikke. For det var vist ikke helt det, Bodil mente.

Reklamer

55 kommentarer

  1. Respekt, respekt.

    Kommentar af Jørgen — 27. december 2013 @ 17:07

    • For dem der badede eller dem, der ikke gjorde det? 😉 Nå … det var jo nok for de førstnævnte.

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 17:16

      • Både og, naturligvis, man skal ikke falde for gruppepres.

        Kommentar af Jørgen — 27. december 2013 @ 18:18

        • Det skal man ikke, nej.

          Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:40

  2. Jeg er ikke overrasket over at Bodil hopper i, og de er skrupskøre i vores familie. Fætter K… havde også hoppet i uden tøven. Heldigvis er der da også et par normale mennesker iblandt alle de andre. Hils både de tossede og de mere normale 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. december 2013 @ 17:08

    • Det kunne han sikkert godt finde på, ja … hvad har vi dog gjort, at vi skal trækkes med den slags skøre personer, Pia? 😉
      Både de tossede badere og de normale personer er kørt mod DK igen, så nu er vi bare seks tilbage.

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 17:18

  3. Jeg havde fulgt dem 🙂 Efter at have prøvet det kolde skærgårdsvand en kold maj måned må jeg konstatere, at tosserne har ret, man får et energiboost af det

    Kommentar af Lene — 27. december 2013 @ 17:18

    • Hmmm. Også du, Lene 🙂 – vandet er såmænd nok heller ikke meget varmere i maj end det er nu …

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 17:38

  4. Uha, det skulle jeg ikke nyde noget af, men jeg har stor respekt for dem, der er så hårdføre 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 27. december 2013 @ 17:35

    • Jeg er sikker på, at jeg ville dø af det 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 17:39

  5. Jeg kender efterhånden en del, der ikke mener man er skupskør, når man vinterbader.. Jeg er ikke enig med nogen af dem.. 🙂

    Kommentar af IngeInge — 27. december 2013 @ 17:53

    • Til gengæld er vi to enige 😉

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:20

  6. Hadde nok kanskje hoppet i. Tror jeg. Men det er lite med badeplass slik like i nærheten, så da blir det ikke noe 🙂 Noen lengre svømmetur hadde det dog ikke blitt.
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 27. december 2013 @ 17:58

    • Havde du virkelig, Mormor? Det kan du jo sagtens sige, når du ikke har bademuligheden 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:21

      • Jeg tror det, for når vi kommer til sommerheimen tidlig på året, så bades – vel duppes det i sjøen. Men det hjelper mye når vannet blir over 13 grader varmt 🙂

        Kommentar af Mormor — 27. december 2013 @ 19:30

        • Du godeste … jeg skal helst have mindst 25° varmt vand, før jeg synes, badning lyder bare det mindste tiltrækkende 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:41

          • Det er nok en vane. men jeg bader ikke i så kjølig vann noen andre steder 🙂

            Kommentar af Mormor — 27. december 2013 @ 19:47

            • 🙂

              Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:58

  7. Der skulle jeg altså heller ikke nyde noget, det er helt sikkert! Hvis man bliver høj af det, er det sikkert også usundt. De fleste andre ting, man bliver høj af, er også forbudt! 😀

    Kommentar af Henny Stewart — 27. december 2013 @ 18:01

    • Næh tak, vi kan styre os, kan vi – de naturlige endorfiner må kunne frigøres på anden vis 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:22

  8. Ak ja – vanviddet findes åbenbart i selv de bedste familer. Jeg kender osse nogle af de vanvittige som påstår dumstædigt at det er ganske vidunderligt at hoppe i vandet om vinteren. Jeg har nu heller ikke umiddelbart lyst til at efterprøve deres påstand i praksis… men tak for kigget og det skæve smil det lokkede frem her…

    Kommentar af overleveren — 27. december 2013 @ 18:30

    • Som Zazu i Løvernes Konge siger: “There’s one in every family, Sir. Two in mine, actually.” Jeg kunne så yderligere hæve tallet for min families vedkommende 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 19:23

  9. Friske mennesker! Jeg har prøvet vinterbadning en gang, da vi var på udvekslingsrejse til Finland med eleverne. Vi var i en hytte med alt hvad der hører sig til, hvad sauna og vinterbadning angår. Først i det iskolde vand (1 grad) og bagefter i sauna. Jeg følte mig nærmest tvunget, da alle eleverne var hoppet i! Det gik meget hurtigt med at komme op og ind i saunaen, må jeg sige.
    Jeg har ikke prøvet det siden :-)!

    Kommentar af Nonna — 27. december 2013 @ 19:59

    • Puha, Nonna! Men jeg kan godt se dilemmaet, når der er en masse elever med i spillet – læreren må ikke tabe ansigt.
      Jeg tror bestemt også, at det ville have været både første og sidste gang for mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 20:02

  10. Såfremt din familie ikke har været i vandet dagligt siden i sommer, er det utrolig flot af dem at gå i en kold svensk sø. Her i Skodsborg er vandet endnu ikke rigtig koldt, og når man går i jævnligt året rundt er det “a piece of cake” at gå i i øjeblikket. Jeg har ikke været i et par dage fordi jeg har fået et hold i ryggen, og jeg savner det!
    Det lyder somom I har haft en vidunderlig jul i familiens skød – skønt at læse om!
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 27. december 2013 @ 21:19

    • Det har de helt sikkert ikke været – i vandet siden i sommer, altså.
      Er du også vinterbader? Brrr. I må meget gerne beholde den interesse – jeg tger den ikke fra jer 🙂
      Vi har virkelig haft en skøn jul, men jeg er træt nu og skal tidligt i seng i aften.

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 21:29

  11. Hvad julemad kan gøre ved folk. Som knægt hoppede jeg en gang i vandet (Aalborg Friluftsbad) på Kr. Himmelfartsdag og lovede straks mig selv, at den slags pjat skulle aldrig ske mere. Jeg har været ordholdende.

    Kommentar af Eric — 27. december 2013 @ 21:52

    • Skrækkeligt, Eric, men ja, man er heldigvis nødt til at holde hvad man lover! Også sig selv. Dengang jeg som 10-årig lærte at svømme ved Solrød Strand, startede vi i den første halvdel af maj. Det var ren tortur, men jeg lærte da at svømme!
      Jeg tror i øvrigt ikke det nytter at give julemaden skylden, desværre … sådan er hun simpelthen bare 😉

      Kommentar af Ellen — 27. december 2013 @ 21:56

  12. Du kunne nok have lokket min datter med, det gjorde hun meget i når hun var hjemme på øen. Måske hun er lidt sart efter Afrikaturen, men på den anden side: det kunne måske hjælpe på overgangen til et andet klima! 😉

    Kommentar af AagePK — 27. december 2013 @ 22:21

    • Ja, det kunne være en barsk tilbagevenden til rødderne 🙂 Skal hun ikke derned mere nu? Er projektet overstået?
      Mailen virkede, tak, men kun ind. Af en eller grund vil min server ikke sende mails fra Sverige mere … jeg kunne selvfølgelig gå på webmailen …

      Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 10:10

      • Projektet er overstået, og selv om chefen lokker fælt, tror jeg ikke, hun har lyst til at tage derned lige med det første. Nu skal der skrives papers og artikler, og så skal eksamen i hus.

        Kommentar af AagePK — 28. december 2013 @ 12:10

        • Forståeligt nok … det har da førsteprioritet.

          Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 12:31

  13. Hvis der havde stået en stor balje med 42 grader varmt vand, så var jeg måske også gået med. Jeg har prøvet det i de termiske bade på Vejlefjord Hotel, først ned i 8 grader varmt vand i ca. ½-1 minut, så over i 42 grader varmt vand. og gentage to gange til, så er man helt frisk og klar 🙂
    Mette

    Kommentar af Mette — 28. december 2013 @ 0:02

    • Der var kun 7° kold luft … gjorde du virkelig det der frivilligt, Mette? Det må være lige som visse former for medicin: det er ikke særlig behageligt, men det virker 😉

      Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 10:13

      • Ja, dog lettere presset af at min søster godt kunne få sig selv til det. Min mor afstod og blev i det varme. Det støttede både hendes udskiftede hofte og begyndende gigt, så hun var næsten ikke til at få med videre :). Men Vejlefjord Hotel Termiske bade har også så flotte faciliteter, så man følte sig næsten draget mod udfordringerne. Og ja, du har ret, visse ting er ikke godt før bagefter 😉
        Mette

        Kommentar af Mette — 28. december 2013 @ 20:52

        • Hehe. Jeg ville helt sikkert også kunne finde en undskyldning for at blive i det varme – især hvis man kunne nyde faciliteterne derfra, så er der jo ingen grund til at udøve masochisme 😉

          Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 21:03

  14. Jeg kan godt lide at bade men der skal altså være i lidt varmere vand, sådan omkring 19-20 grader (ok 17-18 grader er også godt nok!) Men friskt gjort, jeg tror gerne at man får et “kick” ud af det! ;-D

    Kommentar af Rejen — 28. december 2013 @ 6:26

    • Du er noget mere af en vandhund end jeg er, Annemarie 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 10:14

      • ja det ved jeg godt, dig og Inge er vist ikke meget for at dyppe tæerne i vand. ;-D

        Kommentar af Rejen — 28. december 2013 @ 17:08

        • Nix. Eller maverne 😉

          Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 17:13

  15. Ja simpelthen: – Skrupskøre 🙂 Men på den gode måde, og når bare jeg må være fri 🙂

    Kommentar af mosekonen — 28. december 2013 @ 14:57

    • Og det må du bestemt gerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 15:40

  16. Min mund siger “OH my!” og min hjerne siger “Hvorfor har de ikke overlevelsesdragter på” og mine øjne er ved at springe ud! 🙂
    Det er nogle flotte damer!

    Kommentar af Donald — 28. december 2013 @ 15:17

    • Men kolde, Donald. Meget, meget kolde efter den omgang vandgang 😉

      Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 15:41

      • Jeps! Kolde Jomfruer! 🙂

        Kommentar af Donald — 28. december 2013 @ 16:32

        • Jeg skrev med vilje ikke det ord, Donald, for det er jeg forholdsvis sikker på, ingen af dem er 😀

          Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 16:43

          • Nej OK – selvfølgelig ikke. En kold jomfru er en smørrebrødsjomfru et sted, hvor man også serverer lune eller varme retter 🙂
            Tak for smil! og smil tilbage til dig.

            Kommentar af Donald — 28. december 2013 @ 16:50

            • Nårhja – og det er mig, der siger, at for den rene er alting rent 😉

              Kommentar af Ellen — 28. december 2013 @ 17:40

              • 🙂

                Kommentar af Donald — 28. december 2013 @ 17:44

  17. Brrrrrr … aldrig, siger jeg bare! ALDRIG.

    Kommentar af conny — 28. december 2013 @ 23:17

    • FULDstændig enig!

      Kommentar af Ellen — 29. december 2013 @ 10:41

  18. NEJ, det kunne jeg ikke gøre, aldrig!
    Til julefrokost her for 6 år siden endte det med, at 10 af de 22 deltagere i frokosten gik ned til søen og tog en dukkert. Det var en mild december, så der var ikke is på vandet; men til gengæld skal man gå langt ud, før man i det hele taget kan lægge sig ned og svømme. Det var selvfølgeligt helt i bar røv, hvilket i sig selv er utænkeligt i Nordamerika, og jeg er sikker på, at rygtene går her i vores lillle landsby om de “tossede danskere”, selv om de fleste af deltagerne var canadiere.

    Kommentar af Lene — 8. januar 2014 @ 14:18

    • Nej, aldrig i livet, om de så lovede mig guld og grønne skove. Okay – det kommer nok lidt an på, hvor meget guld … 😉
      Hahaha – jeg gad godt have set lokalbefolkningens ansigter, da I splitternøgne sprang i bølgen den grå 😀

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2014 @ 16:51

      • Jeg var ikke selv med ved stranden, men der blev taget billeder :-0
        Det var jo mørkt, og ingen andre på stranden på det tidspunkt; men der blev vandret på landevejen et stykke med bare ben under jakkerne eller håndklæderne for at komme til søen og tilbage igen..

        Kommentar af Lene — 8. januar 2014 @ 17:08

        • Nok til at pirre nysgerrige naboer 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. januar 2014 @ 17:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.