Hos Mommer

19. december 2013

Farmors mellemværk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:09
Tags: ,

Farmors mellemværk (3)Farmors mellemværk kommer nu til ære og værdighed igen, takket være Aages og Toves gode ide – uafhængigt af hinanden, selvfølgelig, men i princippet den samme ide. Godt andre kan tænke, når jeg ikke selv kan – hvad gjorde jeg dog før blogland?

I dag kiggede jeg i gemmerne, og ganske som jeg havde husket, var der hæklet mellemværk fra et par dynevår, som var slidt helt op, men som jeg for år tilbage klippede det fine håndarbejde af og gemte.
Jeg vil tro, at det er min farmors, som blev født i 1877, men det kan muligvis være endnu ældre. Tror det dog ikke, for jeg har mere af hendes udstyr; bl.a. en mundserviet med hendes initialer MP broderet på med et flot schwung i bogstaverne.

“Klippet af”, skrev jeg. Det vil sige, at nu skulle jeg have adskilt det fint hæklede mellemværk fra det fintvævede bomuld, det var syet på.
Syet på i hånden med bittebittesmå sting. Det var bare om at være yderst forsigtig undervejs for ikke at komme til at skære selve hækleriet over – hvilket desværre lykkedes mig tre gange, men jeg tror, jeg fik reddet det ved at fange løkkerne og sy dem til igen.
Det tog mig tre stive klokketimer at frigøre de 2 x 117 cm hæklede borter.

Farmors mellemværk (2)

Det øverste billede er gengivelse i naturlig størrelse; herover er det en anelse formindsket – borten er 7,5 cm bred. Jeg vil tro, at der er hæklet med en 1,00 hæklenål. Det var dengang, den slags ting var noget, de unge damer blev sat til at lave om aftenen, så de kunne have deres udstyr i orden.

Farmors mellemværk (1)Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om, hvor mange af denne slags smukke håndarbejder, der er gået tabt i tidens løb. Meget er naturligvis blevet slidt op, men der er desværre også meget, der er blevet smidt ud, fordi det ikke lige var oppe i tiden, at man skulle have den slags i sit hjem. Heldigvis havde far og mor plads nok til at gemme på, så for vores families vedkommende er der blevet gemt en del af den slags.
Dette var dog det eneste i min besiddelse, der var langt nok til køkkengardinerne i Sverige.

For det er jo det, mellemværket skal bruges til: At forlænge gardinerne, jeg på mystisk vis fik kvajet mig med og som dermed blev for korte.
Når vi kommer til Sverige igen på lørdag, vil de blive pillet ned og klippet over et passende stykke fra nederste kant, så jeg kan sy mellemværket i. Jeg vil dog gøre det på maskine og ikke i hånden, og jeg vil gøre det med så lange sting, at mine efterkommere forhåbentlig ikke vil skulle være tre timer om at fjerne det fra gardinerne igen.

Reklamer

32 kommentarer

  1. det er lige efter min smag – jeg tror, at det bliver så godt. Mine piger er begyndt at værdsætte nogle af de gamle duge og løbere, som jeg har liggende. Jeg har desværre ikke noget fra min egen slægt, men Williams slægt er godt repræsenteret .
    Du er dog et flittigt menneske, jeg er imponeret.
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 19. december 2013 @ 17:20

    • Det bliver nemlig godt og kommer til at passe så smukt til et gammelt hus.
      Man bliver så glad, når man oplever, at næste generation begynder at sætte pris på de gamle ting.
      Du skal ikke være imponeret – det er ren hygge for mig. Hvorimod sådan noget som rengøring er noget, jeg virkelig skal tage mig sammen til, og jeg er så imponeret over mig selv, når jeg får gjort det 😉

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 17:28

  2. Meget fine mellemværk, og så godt, at de fortsat kan bruges. Jeg er sikker på, at det bliver nogle fantastisk flotte køkkengardiner, I får i Sverige! God torsdag aften!

    Kommentar af Nonna — 19. december 2013 @ 17:45

    • Ja, tak, det tror jeg også – de bliver meget pænere end det par,som passede i længden 🙂
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 18:37

  3. Jeg er glad de kommer til nytte igjen. Disse håndarbeidene er så vakre og “fortjener ” å bli brukt.
    Lurt med lange sting på symaskinen 🙂
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 19. december 2013 @ 17:48

    • Jeg er også glad for, at de kommer frem i lyset igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 18:38

  4. Hvor er det dejligt og fint, at farmors mellemværk kommer til ære og værdighed igen.. Rigtig god ide. 🙂

    Kommentar af IngeInge — 19. december 2013 @ 18:07

    • Ja, det var en rigtig god ide, som andre heldigvis kunne få for mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 18:39

  5. Herligt, at disse fine ting er blevet gemt og nu bliver brugt.
    De repræsenterer jo i hundredvis af arbejdstimer.

    Kommentar af Farmer — 19. december 2013 @ 19:25

    • Ja … ikke nok med, at det bliver brugt, men det kommer oven i købet til at se så rigtigt ud i det gamle, svenske hus.

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 20:07

  6. Det passer perfekt til et gammelt svensk hus. Jeg har en masse kanter og café-gardiner, som min flittige svigermor engang hæklede til mig, og dem gemmer jeg omhyggeligt. Måske jeg en dag får brug for dem et sted… for jeg har jo også en kærlighed for gamle huse, hvor de passer fint. 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 19. december 2013 @ 20:25

    • Hvor er du heldig – jeg håber du får et hus, hvor de vil komme til deres ret 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 21:18

  7. Det er flot håndarbejde og dejligt, du kan anvende det på en ny måde.
    Jeg måtte lige ind i soveværelset og se, om mønstret er det samme, som min farmors. Det er det ikke. Min farmor havde det projekt, at alle hendes børnebørn skulle have et sæt sengetøj med hendes håndarbejde syet i. Hun døde, inden hun fik lavet et dynebetræk til mig. Jeg har en hovedpude og et lagen, hvor der 8 cm. nede er syet en hæklet bort ind. Jeg tror, det er uopslideligt. Jeg bruger det jævnligt. Min farmor døde, da jeg var 22. (i 1966)
    Glæder mig til at se dine gardiner 😉 Du viser dem vel?

    Kommentar af betty — 19. december 2013 @ 21:16

    • HVor er det synd, hun ikke nåede at lave dit dynebetræk – det var ellers en god plan.
      Det er utroligt, at du kan blive ved og ved med at bruge det, uden det bliver slidt.
      Jeg skal nok fotografere gardinerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2013 @ 21:20

  8. Ellen, jeg tror nok lagenet og pudebetrækket lå i et skab i de 20 år, jeg var gift, og vi havde ens betræk på ægtesengen. 😉 Men i de seneste 20 år har jeg brugt det hver anden gang, jeg skifter sengetøj, og lagenet er slet ikke slidt, heller ikke der hvor jeg lægger den tunge del af mit legeme 😉

    Kommentar af betty — 19. december 2013 @ 22:53

    • Imponerende! 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:14

  9. Hvor bliver det bare flot, og det passer perfekt på Torpet. Det er så dejligt, når de gamle ting kan bruges igen. Min far broderede i sin ungdom og han var egentlig ret dygtig til det. Efter ham jeg arvet mellemlægsservietter til otte personer med broderede fugle på. Jeg bruger dem ikke, men jeg er utrolig glad for at have dem.

    Kommentar af Stegemüller — 19. december 2013 @ 23:24

    • Det er også bare dejligt at have ting, man ved der er lagt et stort arbejde i, og som kan minde om både svundne tider og mennesker.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:15

  10. Jeg har også en del af den slags liggende i mine gemmer og nænner selvfølgelig ikke at skille mig af med det. Det repræsenterer jo rigtig mange arbejdstimer alt det der er hæklet, kniplet, broderet og syet i hånden. En del af det jeg har, har min mor lavet. Man syede nemlig åbenbart stadig udstyr i Vestjylland i 1950erne 🙂

    Kommentar af Pollyanna — 19. december 2013 @ 23:54

    • Gjorde man virkelig? Det troede jeg stoppede med 2. verdenskrig 😉
      Selv om du ikke bruger det, kan det jo være, at dine børn engang vil – eller bare sætte pris på at eje det og en gang imellem beundre værkerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:16

  11. Hvor er det godt, at du finder anvendelse til de skønne ting igen. Som du selv siger, er alt for meget bare gået til og smidt ud.

    Kommentar af Susanne — 20. december 2013 @ 06:43

    • Ja – det er synd!

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:17

  12. Svigermor kom jo fra “en gård med 4 skorstene”, som murermesterens kone i Matador så ihærdigt fremhævede, Sognefogedgården, og der skulle der jo være orden i tingene. Efter moderens død førte svigermor så hus for faderen, til hun blev gift.
    Men der var lagner, dyne- og pudevår vævet af egen hør, og med mellemværk, og da min kone og jeg blev gift i 1975, var vi med i første bølge af den nye mode med mellemværk i bluser, kjoler og forklæder, så Bente blev gift i sådan en brudekjole. Det er nok baggrunden for, at vi ihærdigt har samlet og passet på familieklenodierne. Da datteren i 1989 var med til guldbryllup, var det i hvid kjole med broderi anglaise og hulsøm i kjole og mamelukker.
    Det meste er jo hør, det var det dengang, og behandlet på den rigtige måde er det uopslideligt. Næste gang I kommer til Fyn, skal! I tage ind på Krenkerup for at se Hørvævsmuseet. Ellers er det vel Höör, I skal stoppe op i?
    Du skriver klippe, men jeg ser da, at du bruger det mere fornuftige sprættejern. Selv om der også der skal passes på.

    Kommentar af AagePK — 20. december 2013 @ 08:46

    • Hele fire skorstene? Det var fornemt – allerede tre var jo tegn på velstand 🙂
      Er hør ikke ret hårdt at ligge i i forhold til bomuldslærred? Jeg ved godt, at vi selv lavede og vævede hør, mens bomuld naturligvis skulle importeres.
      Hvor er det godt, at I har passet på det. Datteren vil forhåbentlig også sætte pris på det, når den tid kommer?
      Høhø, Höör 😉
      Jeg klippede i dynebetrækket i sin tid for at kunne gemme mellemværket – du ser kun en smal kant af bomuld på billedet – og sprættede så det hæklede af med det rigtige værktøj, som du også noterede dig.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:27

      • Svigermor blev også drillet lidt, da Matador løb over skærmen.
        Nej, hverken Höör eller Hörby har ret meget hør at tilbyde, men prøv at se hos http://www.borgsvavgarner.se , de har da hele paletten, også for strikkersker. De bor i Vittsö, det ligger på vejen, næsten. Jeg fandt dem hos textilhemslojd.se , der dækker det meste af den branche i Sverige.

        Kommentar af AagePK — 21. december 2013 @ 11:33

        • Ahhh “lige på vejen” er vel så meget sagt – vi har 50 km til Vittsjö, så der vil være adskillige garnforretninger, der er tættere på 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. december 2013 @ 15:10

  13. Glæder mig til at se det færdige resultat. For du viser da billeder, ikk’? Min farmor (og dermed også til en vis grad min mor) havde tonsvis af linned med forskellige former for mellemværk. Det meste blev dog slidt op, og som jeg husker det, var mellemværkerne også slemme til at gå i stykker. Måske fordi de var kniplede? Mellemværk på hovedpuden var ikke min livret som barn, og jeg vendte altid puden om for ikke at få mønster på kinderne.

    Kommentar af Fruen i Midten — 20. december 2013 @ 08:57

    • Ska’ nok vise billeder 🙂
      Det kan godt være, at kniplede ting er sartere end hæklede, som mit jo er … det var vist af meget tyndere garn, når det var kniplet, ikke?
      Sjovt du nævner det med puderne … min farmor satte kun et lille stykke mellemværk oppe i det ene hjørne af hovedpuden, fordi det var så ubehageligt at ligge på.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:30

  14. Jeg hører til i gruppen af de, der har gamle broderier liggende i metermål, også hørsengetøj i tonstung kvalitet (med grove mellemværk). Jeg synes dit projekt med gardinerne er genialt!
    Hørvævsmuseet har jeg ikke fået set, det er på listen (og kortet).
    Det ene dynebetræk har jeg forresten brugt, jeg betrak en stol med stoffet. Det holdt i 10 år!

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 20. december 2013 @ 09:20

    • Gardinideen var jo ikke engang min egen, så jeg kan godt tillade mig at give dig ret i, at den er genial – du kan jo tage den op, hvis du har så meget mellemværk 🙂
      Utroligt, at det kunne holde så længe på en stol – det må oven i købet have været hvidt, gætter jeg?

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 09:32

  15. Sikke en god idé og så bliver det smukke mellemværk også genbrugt. ;-D

    Kommentar af Rejen — 20. december 2013 @ 20:18

    • Ja – jeg glæder mig til at se det færdigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2013 @ 21:30


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.