Hos Mommer

8. december 2013

En søndag uden sko på

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:12
Tags: , ,

Vanduret i Europacenter, BerlinAdvarsel: Ikke særlig appetitlig læsning i det første afsnit!
Denne gang vil kemoeftervirkninger ikke slippe taget. Nu er mine ’ringfingertånegle’ begyndt at blive blå, og især den venstre gør ondt, så jeg kan ikke have sko på i dag. Hvorfor det kun er de to negle, har jeg ingen ide om, men at det er kemoens skyld, er jeg ikke i tvivl, da de ikke turde give den fjerde og sidste kemo til en af mine lidelsesfæller, fordi hun startede med negle-utingen allerede fra første behandling og efter tredje så meget mærkelig ud på fødderne og nu også var startet med at få blå negle på hænderne. Gad vide, hvad mit udvikler sig til? Mine hænder ser ikke pæne ud; der er et rødflammet udslæt på dem; det klør og jeg ved, at om et par dage begynder huden at skalle af for nu fjerde, men værste, gang. Huden er derfor så tynd, så tynd, at selv kun godt og vel lunkent vand føles som om det brænder mig. (Så jeg kan desværre ikke vaske op. Ej, hvor er det dog superærgerligt 😉 )
Denne gang er udslættet også i ansigt og især på halsen. Mine fingerspidser er følelsesløse og mine fødder går på en uendelig fakirseng.
Det er IKKE sjovt, det her, og jeg er saftsusemig glad for at sidste gang var sidste gang.

Det var jeremiaderne – og så er det jo heller ikke værre. Jeg har som bekendt lige været på ferie, hvilket gik så ganske glimrende … er dog glad for, at det med blå og ømme negle først startede i går.
Vi skulle have været inde hos Pernille og taget på Tivolijulemarked sammen med hende, men jeg skulle ikke ned i et par støvler i dag og sendte John afsted, mens jeg i stedet sutskopåklædt (hjemmestrikkede og meget bløde) blev hjemme og pakkede jule- og P1040142fødselsdagsgaver ind en masse.
At det så, på grund af vejret, endte med, at John og Pernille gik på cafe i stedet for i Tivoli, er en anden historie … men hvor er jeg glad for, at al den regn ikke falder som den sne, de vist i første omgang havde lovet.

Til venstre ses det vandur, der er stillet op i Europacentret. Det var kropumuligt at tage gode billeder af det, fordi det var bag glas, og der var genskin overalt, hvordan jeg end prøvede at vinkle billederne.
Hvis man klikker dem større, bliver det lidt nemmere at se mekanikken og de mange rør. For ren mekanik er det – ingen elektronik her!
Det øverste billede er taget 11:56. Hver af de små kugler til højre repræsenterer to minutter, mens de store til venstre er en time.
Det hele blev drevet af et stort pendul, og hvordan ellers systemet virker, må I spørge en anden om end mig, men det var vældig imponerende at se på. Eller … jeg kan jo godt se, hvordan det virker, men regne det ud!!! Om jeg så fik et helt liv til det, kunne jeg nok ikke.
Da klokken blev tolv, var der kommet flere til for at se, hvordan alle de små kugler blev tømt for den grønne væske og den øverste timekugle fyldtes.
Klokken 13 tømmes alle de store kugler.
Hele tiden skete der noget i de mange, mange rør og forbundne kar, der udgjorde hele systemet. Vedkommende, der har udtænkt dette vandur, tager jeg, som allerede nævnt, hatten af for – det var ret fascinerende at bruge lidt tid på at studere.

35 kommentarer

  1. Spennende konsept. Vannurene er jo ingen ny oppfinnelse, men morsomt at man har videreført det.
    Blåser på dine ømme tær 🙂
    Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 8. december 2013 @ 17:32

    • Næh, det er vel ikke nyt som koncept … men det var nyt for mig 🙂
      Åh tak, mormor, der er ikke ret mange, der gider puste på mine tæer 😀

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 17:56

  2. Lyder altså ikke som nogen særlig rar eftervirkning du har fået der… men det virker da som om det var noget nogen havde set før, så mon ikke de osse har styr på det.

    Og i øvrigt var vejret slet ikke værd at rende rundt i – så jeg har masser af forståelse for dit valg – osse selvom jeg slet ingen undskyldninger har for ikke at gøre det.

    Tak for kigget på uret – det ville jeg nok kunne bruge en del tid på at sidde og glo på. Kunne jeg forestille mig.

    Kommentar af overleveren — 8. december 2013 @ 17:56

    • Nogen har styr på det, og det er rart at vide, at det er set før.
      Det var så ikke helt frivilligt, men skulle det være, var det en god dag 😉
      Man kan bruge temmelig lang tid på at studere det ur, kan jeg godt sige dig!

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 18:25

  3. Vanduret kan jeg nu godt huske jeg så, når jeg ser billedet – eller var det det i Rødovrecentret? Det er nu første afsnit der gør indtryk. “Det var jeremiaderne – og så er det jo heller ikke værre.” Skriver du. Jeg synes nu det er en meget god beskrivelse af kompleksiteten ved at have kræft og være nødtvunget til at udsætte kroppen for den gift, der forårsager bivirkningerne. Det er godt nok at holde hovedet højt, men det må alligevel være overmåde træls at skulle forholde sig til din helbredstilstand samlet set.

    Kommentar af Jørgen — 8. december 2013 @ 18:09

    • Er der også sådan et i Rødovrecentret? Det må jeg se.
      Det er faktisk først nu, det er blevet så slemt, at jeg virkelig er generet af det, men hver gang jeg får medlidenhed med mig selv, tænker jeg bare på alternativet: Ikke at lade sig behandle og dermed dø snart. Og med den tanke i baghovedet kan jeg klare rigtig, rigtig meget. Nu udsætter jeg det da i det mindste – om det bliver lidt eller meget, kan kun tiden vise.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 18:36

      • Der er et i Rødovre Centret, kom endelig ud/ind og kig 🙂

        Kommentar af Mette — 8. december 2013 @ 19:42

        • Det skal vi i hvert fald!

          Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 19:53

          • Et lille råd: Lad være med at vælge en af de få weekender, der er tilbage i 2013. Det er ikke til at sparke sig frem for mennesker (det er min lokalbutik, så jeg glemmer det desværre lidt for tit). Jeg havde nær ikke fået købt ind i går, før jeg flippede ud og bare skulle væk derfra. Kom efter den 16. dec., der er åbent til kl. 20 og stort set ingen mennesker ml. 18 og 20 🙂

            Kommentar af Mette — 8. december 2013 @ 21:10

            • Tak for det råd – jeg tror nu ikke, det bliver før efter nytår – der er stadig en del, vi skal nå – plus måske en lille operation, men det ved jeg forhåbentlig mere om i morgen.

              Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 21:16

              • Uh, jeg ved ikke helt, om jeg skal krydse fingre for operation før elle efter jul… Jeg krydser, og du vælger, OK?

                Kommentar af Mette — 8. december 2013 @ 21:45

                • Deal 😉

                  Kommentar af Ellen — 9. december 2013 @ 9:59

  4. Det er sørme ikke rare bivirkninger, du har! Men som du skrev til Jørgen er alternativet værre, nemlig at død af skidtet. Det må være lidt sært at være i en situation, hvor man er nødt til at tænke sådan! Men du er sejg Ellen, og du skal nok klare det.

    Kommentar af Stegemüller — 8. december 2013 @ 18:42

    • Næh, de er ikke spor rare, men man vænner sig faktisk til at være i min situation, hvor underligt det end måtte lyde.
      Tak – ja jeg skal, skal jeg!

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 19:30

  5. Det lyder på ingen måde rart, og hvor er det godt, at det var sidste gang, du skulle udsættes for det stads. Jeg håber, at du snart kommer af med alle de bivirkninger – måske skulle du ud i nogle af de dér bløde, flade UGG støvler af lammeskind, som jeg har bestilt til min mor. Hun har svært ved at gå i sko i det hele taget, fordi hendes stakkels fødder er plaget af gigt, og hun var meget begejstret for de bløde støvler, hvor der virkelig er plads til tæer og alt muligt andet… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 8. december 2013 @ 19:18

    • Hmmm. Ikke nogen tosset ide, Mia – især når jeg ikke ved, hvor lang tid dette kommer til at tage. Tak for ideen.
      Jeg har forresten købt og modtaget Jacquie Lawson-julekalenderen, du omtalte – også til Charlotte, naturligvis. Hvor er den altså hyggelig 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 19:32

  6. Det lyder rigtig ubehageligt med de kemo-eftervirkninger. Heldigt, at det er overstået nu, så kan det vel kun gå frem ad. Det er dog mystisk, hvordan sådan noget angriber nogle tæer og ikke andre. Forhåbentlig har det giftige stads også været inde og gøre det, det skulle.

    Kommentar af Henny Stewart — 8. december 2013 @ 19:24

    • Det burde sandelig kun kunne gå fremad, og onkologen hævder, at det også gør hvad det skal, men er jo lidt spændt på MR-svaret i morgen.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 19:33

  7. Det lyder til at have været en rigtig god tur til Berlin – jeg kan så sandelig godt forstå at ingen skal afholde en fra at komme hjem … heller ikke vejret 😉 og det var da så sandelig godt I havde 1. klasses så I var fri for at være “sild i en tønde” 🙂 Og heldigt at bivirkningerne ikke kom for 2 dage siden 😉
    Godt du har fået den sidste omgang kemo … og træls og irriterende med de bivirkninger. Heldigvis kan du se en ende på det og ved at det nu går den anden vej 😉
    Jeg tænker lidt på om du må få antihistamin for kløen og rødmen i huden, ved du det? For selv om antihistamin ikke kan kurere kan det måske mindske kløe og rødme mv.

    Kommentar af Tove — 8. december 2013 @ 19:43

    • Den var god, og jeg var så glad for endelig at kunne komme lidt ud igen 🙂
      De andre bivirkninger var der skam, men det var godt, at fødderne kunne vente …
      Jeg fik antihistaminer efter første kemo, men det havde jeg det rigtig dårligt med: kvalme og utilpashed i middelsvær grad, så jeg skal ikke have mere antihistamin 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 19:56

  8. Åh, hvor er det træls for dig. Jeg håber virkelig bivirkningerne er på retur, og at der er en god plan til dig, når du snart skal til lægesamtale.

    Kommentar af betty — 8. december 2013 @ 20:10

    • Ja, en anelse træls, må man sige … jeg er spændt på behandlingsplanen i morgen.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 20:13

  9. Pøj-pøj med i morgen.
    Vi tager nok i Tivoli på fredag, især hvis det regner lidt mindre end i dag.

    Kommentar af Den Gamle Krage — 8. december 2013 @ 20:33

    • Tak – og god fornøjelse til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 20:51

  10. Pokkers til bivirkning, men at undvære behandlingen vil man jo heller ikke. Kan nu godt forstå at du blev hjemme i dag, men dejligt for jer at du ikke var generet af det på ferien. Flot ur, jeg skal en tur til Rødovre Centret i det nye år, så kan jeg få set det der står der. ;-D

    Kommentar af Rejen — 8. december 2013 @ 20:41

    • Nej, den vil man nemlig ikke undvære.
      Ja – det må vi da se. Jeg har googlet det – det er ikke helt med så mange rør som det i Berlin, men stort er det nu alligevel.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 20:53

  11. Jeg er vild med det vandur i Europacenter, så jeg må nok også en tur til Rødovre og se det de har.. 🙂

    Øv hvor er det træls, med de bivirkninger du rammes af, det glæder mig på dine vegne at det var sidste gang. Som du selv siger… Alternativet er ikke eksisterende.

    Kommentar af Inge — 8. december 2013 @ 20:58

    • Ja … det bliver du nødt til. Det bliver jeg også nødt til 🙂
      Ja, gu’ er det træls, men det er nødvendigt.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 21:03

  12. Mens jeg havde min gang på onkologisk hvor du er blevet behandlet, overhørte jeg en samtale mellem en yngre kvinde og en sygeplejerske (jeg lyttede ikke specielt, men vi sad altså side om side)…Nå, men den her kvinde havde tabt alle sine negle i en kemokur, men nu var de ved at komme igen..
    Og det der ur i Rødovre, det er også flot 🙂

    Kommentar af Annette — 8. december 2013 @ 20:58

    • Det er vist forholdsvis almindeligt med det negleproblem, så jeg kan bare håbe, at mit ikke bliver så slemt, fordi det er startet så sent.
      Det ser flot ud, uret; vi må ind og kigge ved lejlighed.

      Kommentar af Ellen — 8. december 2013 @ 21:05

  13. God bedring ønskes. Det er som du skriver skræmmende, men så må man jo minde sig selv om at det nu engang er den kur, som man i dag har vedrørende den sygdom.

    Bedst er det måske at tænke på, at man kommer tilbage til en ny normal når kemoterapien ophører. Håber du får det bedre i løbet af et par dage.

    Det er et flot ur! Det er kreativt. Klikker for større billeder, – jeg kan godt regne ud hvordan det virker 🙂

    Kommentar af Donald — 9. december 2013 @ 1:29

    • Ja. Sådan er det bare, og jeg tænker meget på den gode tid, der sikkert kommer, når dette her er overstået.
      Det er nemlig flot, og jeg kan også godt regne ud, hvordan det virker i princippet, men at regne alle de volumina ud og hvordan rørene skal placeres i forhold til hinanden … det kræver sin mand! 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. december 2013 @ 10:03

      • 🙂

        Kommentar af Donald — 9. december 2013 @ 10:26

  14. Det er altså helt o.k. at brokke sig, når kroppen arter sig så uhensigtsmæssigt på noget, der i den sidste ende hjælper dig. Godt du er færdig med det stads!
    Det der ur er helt fantastisk. Jeg tog nogle videoer af det, da jeg var der, men heller ikke de yder virkeligheden fuld retfærdighed. Selv en ikke-tekniker som jeg syntes, det var sjovt at stå der længe.

    Kommentar af conny — 9. december 2013 @ 9:44

    • Tak – det er rart at have brokkeret 🙂
      Jeg tror sådan et ur kan fascinere stort set alle; uanset hvor folks interesser ellers måtte ligge.

      Kommentar af Ellen — 9. december 2013 @ 10:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.