Hos Mommer

17. november 2013

Årets første julemarked

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:57
Tags: , ,

Rosendal JulemarkedDet har været så flot vejr i dag, så vi skulle ud … bl.a. ud og køre … men hvorhen?
Kigge, kigge, kigge – hvad kan vi finde som mål?
Jeg fandt et julemarked på gården Rosendal ved Ålsgårde, som vi blev enige om at prøve af.
Det blev det, men skal vi ikke bare sige, at fra nu af kan det kun gå fremad?
Hvis julemarkedet er 100 %, så fyldte arealet, hvor man kunne sidde og indtage et glas glögg, 75 %. Boderne med (ikke særlig spændende) juleting 15 % og kæleklappeaedyrsområdet 10 %.
Man kunne dog også købe duer, fasaner, en ræv og nogle krager … krager??? Spiser man krager? Hvordan smager de?

Vejen hjemover lagde vi via den nordsjællandske kyst – en smuk tur, som bl.a. gik forbi Gilleleje Havn, og da klokken efterhånden var blevet 13, blev vi enige om at finde et sted at indtage frokosten.
Valget faldt på Restaurant Gilleleje Havn, som viste sig at være et overmåde godt valg.
I dag var mandemaden og kvindemaden hhv. en stegt rødspættefilet og en omgang krebsehalesalat, hvor begge dele til min udelte fornøjelse blev serveret med masser af salat til.

Gilleleje Havn

Restauranten bagte også ta’mæ’jæm-brød. To slags, et mørkt rugbrød og et lysere etellerandet. Begge brød blev serveret til vores frokost, og da de var ualmindelig lækre begge to, købte vi det lyse af dem. Rugbrød har vi rigeligt af lige for tiden, men det andet vil være godt til morgenmad.

Gilleleje Havn (1)Gilleleje Havn (3)

Der følger brødbakke med, når man køber det lyse af brødene … jeg kan ikke rigtig se fidusen, men det ser blæret ud.

I havnens fiskebutik købte jeg pighvar, så gæt, hvad vi skal have til aften?

Brunkagerne?
Det viste sig at være nemt at få dejen rullet til pølser, så det hele gik meget nemmere, end jeg kunne have frygtet.
Selv om jeg skar forsigtigt, var det umuligt for mig at holde den runde facon, men pyt – det gør ikke spor, at de ser meget hjemmelavede ud. 
Smagen? John har godkendt dem … jeg er ikke selv vild med brunkager, men kan da godt smage, at de er bedre end Brugsens.

Hjemmelavede brunkager

Der blev tre plader af denne portion, svarende til tre mindre dåser, så vi har så ri-ge-ligt med brunkager nu.


Til sidst et skoleeksempel på Murphys lov:
Jeg har mistet mit polfilter. Var sikker på, at jeg havde tabt det i en eller anden skov, men John og jeg har alligevel ledt højt og lavt i det meste af et par måneder. Det var lidt ærgerligt, for jeg havde købt det her i sommer – jeg er lige dyr nok i drift mht. polfiltre.
I torsdags i Kristianstad kapitulerede jeg og købte et nyt, for jeg vil helst ikke undvære et polfilter.
I dag kom der en sms fra Steen, som vi besøgte i September: “Vi har lige været oppe og besigtige efter stormen – er det en af jer, der har tabt et polfilter, mærke xxxx? Jeg fandt det i skovbunden.”

Det er fantastisk, at han har kunnet se det – det er i sagens natur ikke ret stort, men det murphyske i det er, at denne besked løber ind tre dage efter, jeg har købt et nyt. Det er lige før, jeg håber, det har taget skade af at ligge i skovbunden, så vil jeg ærgre mig en lille smule mindre.

Reklamer

36 kommentarer

  1. Nej Ellen, du skal da håbe at det ikke har taget skade.. så har du et mere at tabe.. og så er Murphys lov vist nok, at du aldrig kommer til at smide et polfilter væk mere.. 🙂

    Kommentar af Inge — 17. november 2013 @ 18:50

    • Der har du selvfølgelig en pointe … men hvis jeg aldrig mere taber et … 😉

      Kommentar af Ellen — 17. november 2013 @ 19:10

  2. Det er altid godt at have et polfilter i reserve. Er det i øvrigt et Nord- eller Sydpolfilter, og hvad er et polfilter i det hele taget udover en tabsgenstand? Jeg kunne selvfølgelig bare søge på det, men intet overgår en pædagogisk forklaring på, hvorfor man burde have noget, man kan tabe, hvis man har det, når man tror, man har alt her i snart-ønskesedlernes-tid.

    Kommentar af Eric — 17. november 2013 @ 20:08

    • Hehe … det må være et nordpolfilter på vores breddegrader … også kaldet polarisationsfilter – det er det samme som at give kameraet polaroidsolbriller på: set tager reflekserne og mætter farvegengivelsen bedre.

      Kommentar af Ellen — 17. november 2013 @ 21:09

  3. Den, som taber sin handske,
    er heldig i forhold til den,
    der taber den ene,
    kasserer den anden …
    og finder den første igen.
    (Gælder også for Nord-, Syd- og Central-Polen-filter.)

    Har du skåret dine brunkager i en brødmaskine? Så har de tendens til at blive tre- eller firkantede. Læg dej-pølsen i køleskab natten over, det hjælper med at holde faconen. Og fordele smagen.

    Og en omgang krabbesalat, serveret med masser af salat til? Det fik vi også i dag, var til frokost hos lillebroderen i Nykøbing F, masser af salat, men heldigvis med friskbagt rugbrød, og ikke de der irriterende grønne blade til! 😉

    Kommentar af AagePK — 17. november 2013 @ 20:16

    • Jeg tænkte faktisk på dette gruk, da Steens sms tikkede ind 🙂
      Jeg har håndskåret skiverne, og dejen har ligget i køleskab i 24 timer – jvf. gårsdagens indlæg.
      Jeg fik nu krebsehalesalat, men pyt med det – og jeg synes ikke, de grønne blade er irriterende 😉

      Kommentar af Ellen — 17. november 2013 @ 21:12

      • Jeg mente nu også krebsehaler. Det var nu mere det, at du fik salat til salaten, ikk’? Som englænderne siger:”Shall we?” “Lettuce!” I Danmark drysser pigen persille i sengen og siger:”Velkommen i det grønne!”
        En ting er, at dejen har ligget i køleskab: lige så snart du deler og triller til pølser blødgøres såvel fedtstoffet som sukkermassen; derfor kan det betale sig at lave pølserne med det samme, og så lægge dem i køleskab til næste dag. triller du så pølserne en kvart omgang frem og tilbage for hvert snit, er der endnu større chance for at skiverne holder faconen.

        Kommentar af AagePK — 17. november 2013 @ 23:12

        • Høhø …
          Det sidste med at dreje dem havde jeg altså selv regnet ud 🙂
          Det var ikke muligt at forme pølserne dagen før; dejen var for blød, så de ville være endt som meget elliptiske pølser 😉

          Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:35

          • Så er det her, det med (u)tålmodigheden kommer ind: dag 1: dej, dag 2: pølser, dag 3: brunkager, hvor svært kan det være for en tålmodig husmor med overblik? 😉

            Kommentar af AagePK — 18. november 2013 @ 8:57

            • PS: du HAR vel ikke taget opskriften med stukne brunkager? Der er pokker tage mig forskel på den, og så den med de skårne!

              Kommentar af AagePK — 18. november 2013 @ 8:59

              • Jeg lagde dem bare i fryseren efter at have rullet dem; det gik hurtigt at køle dem ned, så 😉
                Og nej, jeg har taget (fået) den rigtige opskrift; ellers havde der jo heller ikke stået, at jeg skulle forme dejen til pølser osv. 🙂

                Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 9:20

  4. Har det der polfilter noget med polsøgning at gøre? Fine brunkager der er kommet ud af dejen. Jeg har altid bedst kunnet lide dejen, som min mor gemte en portion af til mig da hun stadig lavede disse kager. Vi tog toget og gik en tur i Kbh. i det gode vejr. Der kommer mere og mere halm i byen i øjeblikket.

    Kommentar af Jørgen — 17. november 2013 @ 20:27

    • Næhh, vist nok ikke … hvis jeg siget polarisationsfilter, er det vist lidt mere forklarende – ellers se mit svar til Eric.
      John kunne heller ikke holde fingrene fra dejen 🙂
      Kommer der halm til byen? Er det den sidste trend i juleudsmykningen?

      Kommentar af Ellen — 17. november 2013 @ 21:14

  5. Såvidt jeg kan bedømme, er ikke alt det nedskudte spiseligt – medmindre der er rigtig ræv i rævesovs, hører ræv vist ikke til de traditionelle fødeemner.
    I princippet kan vl næsten alt spises. I Grønland var måger ret almindelige på “brættet” (jægernes salgssted), men jeg smagte dem nu aldrig. Mange af mågerne blev efter sigende skudt ved “chokoladefabrikken”, hvor mågekoncentrationen var stor.
    “Chokoladefabrikken” var et lidt afsides sted med en slidske ned til havet, hvor … øh… æh … og hvor der var mange måger.
    Ikke alt, der er chokoladefarvet er chokolade, og så vil jeg ønske en god søndag aften til alle,

    Kommentar af Den Gamle Krage — 17. november 2013 @ 20:51

    • Jeg har nu heller aldrig hørt, at man spiser ræv – kødet skulle smage ad pommern til.
      Jeg har også hørt, at måger skulle være meget trannede – med eller uden foregående besøg tæt på ‘chokoladefabrikken’, som jeg har en væmmelig god fornemmelse for hvad er, trods dine forblommede vendinger 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. november 2013 @ 21:16

  6. Brunkager skal se lidt mystiske ud i faconen. Ellers kan man jo ikke se, at de er hjemmebagte. Godt, vi ved nu, at din brunkagedej ikke er ret meget i familie med min mors, som kun lader sig rulle i pølser i et meget snævert tidsrum (lige til at få stress af). Okay, så slår Ålsgårde nok ikke Berlin – og det er jo meget godt 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 17. november 2013 @ 22:03

    • Sjovt, at der er så stor forskel på brunkagedej.
      Nej … hvis Ålsgårde slår Berlin, så er der noget galt med Berlin 😉

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:36

  7. Den dør med ophængt vildt ser ellers meget malerisk og stemningsfuld ud, men kan selvfølgelig ikke gøre det ud for et julemarked. Du finder sikkert andre, der har mere at byde på. Om ikke før så i Berlin.
    Forresten, så vil jeg anbefale et par steder at spise i Berlin, selv om det ikke er emnet nu. Jeg fik ikke holdt mig til, dengang du efterlyste råd. Men Kuplen i Rigsdagsbygningen har en dejlig restaurant, hvor man kan sidde og nyde udsigten, mens man spiser. Jeg spiste frokost der for snart to år siden. Der skal reserveres bord i god tid i forvejen, og for at få adgang skal man igennem et omfattende sikkerhedstjek. Husk pas. Fjernsynstårnet har en storslået panoramaudsigt fra resturanten højt oppe. Man sidder der og bliver drejet langsomt rundt, mens man får alle verdenshjørner i synsfeltet. Det er mange år siden, jeg har spist der. Jeg vil tro, der også skal bestilles bord hjemmefra.
    Du fik vel nok nogle fine brunkager ud af din dej.

    Kommentar af betty — 17. november 2013 @ 22:15

    • Og der er én ting, man aldrig skal gøre i Fjernsynstårnets restaurant: sparke skoene af, fordi man har gået så meget, og så i for snævre sko. Min tante Agathe gjorde der engang, men da hun skulle til at sige farvel, måtte hun lige vente, til restauranten var nået hele vejen til udgangspunktet, for der var hendes ene sko havnet oppe på den faststående kant. Så hun måtte jo genoptage samtalen, mens hun febrilsk rodede rundt under bordet efter den manglende sko. 😉
      Det siges i øvrigt, at regeringen i DDR fandt på det med den roterende, fordi de var bange for, at alle ville stimle sammen ved vinduerne over mod vest, hvorved vægten ville få tårnet til at lægge sig ned, og folk på den måde kunne komme over muren.

      Kommentar af AagePK — 17. november 2013 @ 23:21

    • Tak for dine råd vedr. Berlin-restauranter – vi har faktisk allerede købt billetter til tv-tårnet, så derfor springer vi nok rigsdagen over i denne omgang.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:39

  8. Hvor der det bare sejt (og det vil jeg helst stave sejgt, men det er vist meget gammeldags), at du nu har alle kagerne i hus til jul. Jeg er sikker på, at de kommer til at smage godt. Der er ikke noget som det at tage hjemmebagte kager frem.

    Kommentar af Stegemüller — 18. november 2013 @ 2:32

    • Haha, ja, selv Blicher skrev ‘sej’ i 1920, da han skrev Jyden han er stærk og sej 🙂
      Jeg har alle brunkagerne i hus – jeg har vilde planer om at bage mindst en slags småkage til, for det er, som du siger, bedre med hjemmebagt.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:43

  9. Et ekstra pol-filter fylder da heldigvis ikke alverden i tasken så det klarer du nu nok at have to af.Men underligt hvis det ikke har taget skade af at ligge i skovbunden.

    Jeg synes dine brun-kager er flotte… og bliver de helt runde i formen så er der bare ingen der tror på at de er hjemmebagt. Håber de smager fantastisk efter dit slideri med dejen.

    Julemarked? er det ikke lidt tidligt – trods alt?

    Kommentar af overleveren — 18. november 2013 @ 4:51

    • Det ville nu også undre mig, hvis det var uskadt … på den anden side ville Steen have sagt det, hvis det var i meget dårlig stand.
      De skulle da gerne tro på autenciteten bare ved at smage på dem 😉
      Jo, lidt tidligt, men det var også mest for at have et mål at køre efter – det med bare at køre bliver sådan noget underligt noget.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:46

  10. Vildtet må være ophængt i dekorationsøjemed.
    Der er arter, man ikke bør spise. Til dem hører krage og ræv, som i høj grad lever af ådsler.

    Kommentar af Farmer — 18. november 2013 @ 5:12

    • Jeg havde det nok på fornemmelsen – tak for bekræftelse.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:46

      • Men om foråret er rågeunger i skilt sovs en lækkerbidsken.

        Kommentar af AagePK — 18. november 2013 @ 8:55

        • Det har jeg også hørt – de har alt for mange råger i ‘min’ lille, Wiltshire-landsby, så der er nogle, der får rågeunger med jævne mellemrum.

          Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 9:17

          • Ja, rågeunger er en helt anden sag. Rågerne opfostrer også ynglen med alt andet en ådsler. Føden til ungerne er en blanding af orme, insekter og vegetabilske herligheder.

            Unge måger er i øvrigt også en fortræffelig spise. Man tager bryststykkerne fra fuglen, renser dem for fedt og lader dem trække i en krydret marinade. Steges på panden og spises lune på RIGTIGT rugbrød med smør.

            Resten af skroget koges til hundemad. Og DET foregår på komfuret ude i baghuset, for den lugt er ikke værd at få ind i huset. På skroget sidder nemlig det fedt med tran-smag.

            Kommentar af Farmer — 18. november 2013 @ 17:01

            • Jeg har aldrig smagt rågeunger, men det skulle være mindst lige så delikat som duer.
              Hvordan ser man, om mågen er ung? På næbbet, måske? Eller lugter man sig frem? 😉 Skyder du selv måger? Det er vel lige før, man kan fange dem med net, når de ses i hundredvis efter en traktor.
              Min ellers meget hundekloge svoger påstår hårdnakket, at hunde aldrig må få kogte fjerkræben, men jeg mener at kunne huske, at vi har haft emnet oppe før, og du har sagt, at det ikke er sandt.

              Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 17:20

  11. Blogland giver i den grad inspiration. Nu vil jeg bage brunekager. Det må blive en af de nærmeste dage, for jeg kan mærke, at jeg trænger 🙂

    Kommentar af Susanne — 18. november 2013 @ 6:59

    • Uha, så må du i gang – man må ikke gå og trænge 😉

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 8:47

  12. Kommer lige i tanker om et Berlin-tip (jeg var der i uge 44): Hvis I kommer i nærheden af Rotes Rathaus, så kan I gå ned i deres kantine i kælderen – indgang til venstre for hovedtrappen – og spise en rigtig god frokost for en billig penge. Her spiser kontoriusser side om side med vejarbejdere og turister. 🙂

    Kommentar af Marianne Kruse — 18. november 2013 @ 9:25

    • Tak! Det er simpelthen noteret i vores personlige mini-guide, som vi er ved at indsamle til 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. november 2013 @ 9:38

  13. Rågeunger er en delikatesse, som jeg desværre kun har haft lejlighed til at smage een gang.
    Som dig, siger jeg også, at det vigtigste er smagen af brunkagerne, for faconen er bestemt ikke at prale af, når jeg bager dem.

    Kommentar af Lene — 27. november 2013 @ 4:14

    • Jeg må virkelig have alligeret mig med en rågejæger, når vi er i UK …
      Pyt med faconen, ja!

      Kommentar af Ellen — 27. november 2013 @ 9:48


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.