Hos Mommer

8. november 2013

Mandemad og kvindemad

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:58
Tags: ,

Vi skal have fat i en køjeseng til Anna og Aubrey. Den soveløsning, vi har kørt med indtil nu, dur ikke længere; de er ved at blive for store til den, så nu tænker vi langt ud i tiden og investerer i køjesenge i voksenstørrelse.
Vi blev enige om at besøge både Ilva og Ikea, da førstnævnte har lidt mere kvalitet over sig, og hvis den ene skal kunne ligge øverst selv som stor teenager, dur det ikke at købe noget, der er for spinkelt.
Vi fandt en rigtig pæn og gedigen seng til en rimelig penge i Ilva, men 3000 kroner for to skummadrasser? Skummadrasser! Det lyder simpelthen ikke rimeligt.
Af sted til Ikea for at kigge på køjesenge – teori hurtigt bekræftet: sengene var noget klamp, men vi kunne få to springmasrasser til det halve; nemlig 750 kroner stykket – at så sengen også var en smule billigere, var aldeles lige meget, for det drejede sig kun om et par hundrede kroner for en relativt langt større forskel i kvaliteten.
Den køjeseng bliver derfor et ægteskab mellem de to møbelhuse.

IKEA

Da den beslutning var truffet, var det over frokosttid, så det blev til endnu en beslutning: For første gang i vores karriere at forsøge os med en Ikea-frokost – med eller uden hestekød … hvilket jeg dog nok kan være forholdsvis sikker på ikke at have fået, da jeg tog en varmrøget laks med masser af salat til.

IKEA (1)

Man kan derimod ikke helt vide, hvad der kan befinde sig i Johns valg af frokost … “20 kødboller med mos, sovs og tyttebærsyltetøj”. Med risalamande til dessert. Han blev snydt, for der var kun 19 kødboller …
Jeg synes det er en meget malende illustration af, hvordan mænd og kvinder kan have yderst forskellige preferencer til, hvad de har lyst til at sætte til livs.
John siger ellers, at han holder meget af min mad, som normalt er noget grønnere end ovenstående, men pudsigt nok går han efter noget med sovs og kartofler, lige så snart han kan se sit snit til det Smile 
Risalamande kunne han spise hele året rundt, hvis det skulle være. Da han var barn, ønskede han sig det til sin fødselsdag i august – og hævder stadig hårdnakket, at hans mor skam lavede det til ham hvert år.
Meget vil jeg gøre for ham, men jeg laver ikke risalamande i august …

Reklamer

54 kommentarer

  1. Jeg havde valgt samme menu som John, inklusive risalamande 🙂

    Kommentar af Lene — 8. november 2013 @ 18:07

    • Hahaha, Lene – der tog du godt nok fusen på mig 😀

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 18:19

  2. Ja, hvad er det med mænd og sovs og kartofler? Henrik et også helt tosset med det – jeg fatter det ikke 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 8. november 2013 @ 18:25

    • Heller ikke her … jeg kan såmænd godt lide det, men det skal være hjemmelavet 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 18:28

  3. Og hvorfor kan man ikke spise risalamande i august – det er jo en kold dessert? Jeg kan sagtens – men ville også have valgt din hovedret! I øvrigt var jeg for nogle år siden i en arbejdsgruppe med den svenske direktør for IKEA i Belgien, og han kæmpede en brav kamp for at indføre kartofler eller mos til köttbullarne – men belgierne insisterer på fritter til. Nok er de modige – men kartofler ER altså fritter hernede 🙂 Det smager bare ikke som det skal synes jeg jo!

    God weekend!

    Kommentar af Nille — 8. november 2013 @ 18:26

    • Det er selvfølgelig rigtigt, at den er kold, men der er for meget jul over det, synes jeg 🙂
      Hehe, belgiere og fritter – to helt uadskillelige størrelser … det har du vist været inde på før.
      Også god weekend til dig herfra!

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 18:33

  4. Stakkels John, at han ikke får sin yndlingsmad på sin fødselsdag.. Livet er bare ikke altid fair.. 😉

    Kommentar af Inge — 8. november 2013 @ 18:28

    • Nej. Det kan være SÅ uretfærdigt 😉

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 18:33

  5. Jeg melder mig ind i Lene og John-klubben 😀

    Kommentar af Rasmine — 8. november 2013 @ 18:28

    • Altså … I ødelægger alle mine teorier 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 18:33

  6. Ja, jeg bidrager så til at skubbe yderligere på. Kød og sovs til enhver tid! Ikke opdrætslaks til mig – tak.
    Elsker risalamande, men måtte ikke få det på min fødselsdag, da vi skulle have det fire dage senere.
    Tænkte på dig i eftermiddag på Liseleje strand. Her stod et skilt, som jeg ikke kunne greje, om var korrekt eller ej. Noget i denne stil “Det er forbudt at samle ammunitionsdele op og livsfarlig”, Jeg ville da sætte et t på sidste ord eller??

    mvh Lone

    Kommentar af Lone Nielsen — 8. november 2013 @ 19:02

    • Det var da et sørgeligt formuleret skilt … og ja, meget forkert. Man kunne fx have skrevet “Det er forbudt og livsfarligt at samle ammunitionsdele op”.
      Skub du bare – jeg er alligevel lagt ned allerede 😉 – men er pulverkartoffelmos meget bedre end opdrætslaks?

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 19:31

      • Ja, den tænkte jeg også på eller måske den rigtig pædagogiske “Det er livsfarligt og derfor forbudt, at samle……” Men det var skam et meget fint skilt, gult og med krone på og med forsvaret som afsender. Der var endda mere end et. For øvrigt et helt fantastisk landskab deroppe, absolut anbefalelsesværdigt. Og hunden måtte gå løs.

        Nej helst ikke pulvermad – uanset art og næsten uanset omstændigheder.

        Kommentar af Lone Nielsen — 8. november 2013 @ 20:41

        • Man kan åbenbart ikke både være en god soldat og god til stavning/sætningsformulering 😉
          Vi har færdedes en del på den nordsjællandske kyst og kan kun være enige med dig i, at der er meget, meget dejligt.
          Godt at høre, at du ikke er til pulvermad 🙂

          Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:17

          • Må jeg, igen, minde om Jægerbogs-oversættelsen? Med Forsvaret som afsender? Og: kan de ikke lide hunde? De kan jo ikke læse skilte, og kommer med alle mulige “pinde”, de vil have kastet, ikk’?

            Kommentar af AagePK — 9. november 2013 @ 8:50

            • Der kunne være et lille problem der – med mindre man har en yderst velopdragen hund …

              Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:08

  7. Jeg støtter dig i dit valg af den varmrøgede laks, der se rigtig lækker ud med al det grønne salat til.

    Jeg kunne også spise risalamande hele året rundt, men laver det dog kun til jul. Sidste år blev den mislykket – al for tynd. Smagen var i orden, men konsistensen var helt forkert. Jeg må øve mig lidt mere, for det er en ret, jeg elsker.

    3.000 kr for to skummadrasser er da helt hen i vejret. Godt I fandt dem billigere.

    Kommentar af Stegemüller — 8. november 2013 @ 19:35

    • Nå, så nåede vi da op på tre grønne 😉
      Glemte du mon at piske fløden først? 🙂
      Ja, det var lige lidt for meget at give for skumgummi.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:05

  8. Her i huset havde vi begge valgt den varmrøgede laks med salat, og risalamande kan såmænd godt glide ned hele året hos os begge, men den ville ødelægge min laks, hvor Allan syntes det er prikken over iet 🙂
    Skumgummimadrasser ER dyre. Mads kan ikke tåle at ligge på andet, så vi har altid fået dem specialskåret og betrukket, for efter han også blev større, var de andre madrasser for tynde. For slet ikke at tale om nu som voksen.

    Kommentar af Pigen fra landet — 8. november 2013 @ 20:04

    • Hehe, hvorfor er jeg ikke forbavset over, at Allan mener sådan? 😉
      Okay!? Jeg har da lige noget, jeg skal spørge jer om i morgen mht, til skumgummimadrasser …

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:09

  9. Vejen til mandens hjerte går igennem hans mave ;-D Jeg elsker altså også sovs og kartofler, men jeg havde taget en kyllingefilet, jeg vil helst selv lave både kødboller og sovs.

    Kommentar af Rejen — 8. november 2013 @ 20:13

    • Det er jo en eviggyldig sandhed 😉
      Jeg vil også helst selv lave det!

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:10

  10. Jeg havde valgt kvindemaden, hvis jeg skulle vælge mellem retterne. Håber seng og madras passer sammen. Laver du ikke risala… når I holder julefrokost i juni?

    Kommentar af Jørgen — 8. november 2013 @ 20:31

    • Det glæder mig, Jørgen 🙂
      Nej, vi laver ikke traditionel julefrokost på den årstid, men sommermad, så den står altså ikke på risalamande.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:12

  11. Jeg har hørt meget om IKEAs “kötbullar”, men har indtil nu ikke haft fornøjelsen. Efter at have set dit billede, tror jeg bestemt heller ikke, jeg vil. De ser da helt igennem udelikate ud! Er du sikker på, at du ikke har manipuleret det billede over i karkludsfarveregistret? 😉

    Kommentar af Henny Stewart — 8. november 2013 @ 20:31

    • Vi er helt enige i, at det ikke ser særlig indbydende ud, men jeg forsikrer dig, at jeg ikke har manipuleret med farverne 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:13

  12. Jeg er også ‘fisk og grønt’ spiser, mens Peter ville vælge ‘kød og sovs’. Han spiser masser af grønt herhjemme, men ude… der ligner han John.
    Hvad risalamande angår, er jeg til gengæld enig med John. Jeg fik også risalamande til min fødselsdag som barn. Godt nok i februar og godt nok som lagkage: Lagkagebunde lagt sammen med abrikosmos og risalamande. Det er stadig en skøn spise synes jeg, selv om det lyder forunderligt 😉

    Kommentar af fiberfryd — 8. november 2013 @ 21:08

    • Endelig et par, der passer ind i mine teorier og fordomme 😀 – tak, Ditte!
      Risalamande i februar ville være okay med mig – bare ikke i august … og ja, den lagkage lyder lidt … alternativ 😉

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 21:15

  13. Det syntes jeg er for dårligt! Altså at du ikke vil lave Risalamande til John på hans fødselsdag 😉
    Vi har lige spist det til Vild med dans her til aften og det er nok 3 gang siden juli vi har hygget med det 🙂

    IKEA møbler skal man lige se ordenligt på inden køb, men det er da helt OK at kunne kombinere med en ILVA seng. IKEAs madrasser skulle være OK.

    Kommentar af Kari — 8. november 2013 @ 21:43

    • I må da være vilde med risalamande – kan I ikke ringe efter John næste gang? 😉
      Ja, man skal – de har mange gode ting, men det er ikke alt, der er lige godt, og jeg er glad for, at vi kunne kombinere.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:11

      • Uh vi ÆÆÆLSKER det!
        Vi kunne fint inviterer John til risalamande, men det er nu en lang tur for sådan en portion ;D

        Kommentar af Kari — 9. november 2013 @ 19:50

        • Ja, okay, det er det nok 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 20:21

  14. I min hverdag holder jeg meget af salat og kvindemad, som du kalder det. Men når jeg kommer ud, kan jeg også godt falde for Johns valg. Portionsstørrelsen ser dog noget voldsom ud. Det lyder overvældende med 20 kødboller. De må være bittesmå?
    Har John prøvet at lave risalaosv. selv? Jeg kan godt se, det ikke er så spændende, hvis du driller og ikke vil spise med 😉
    Jeg har været lidt fraværende i nogle dage, men har læst op om jeres rejseplaner til Berlin. Det bliver uden tvivl skønt at rejse og bo så komfortabelt, som I har valgt. Jeg kan godt forstå jeres prioritering.
    Så har jeg også fået set Tims teori om vejret på natten til Titanics forlis. Det er fantastisk spændende. Hvor er han vidende og eminent til at formidle. Det er helt i orden, at svigermor-hjertet svulmer … ;-))

    Kommentar af betty — 8. november 2013 @ 23:05

    • De var meget små, de kødboller.
      Han kunne ikke drømme om at prøve at lave det selv, men hvis han endelig gjorde, skulle jeg skam nok spise det 😉
      Jeg tror vi får en dejlig tur til Berlin, og ja, jeg synes også, at Tim er en god formidler … dejligt at få lov til at være lidt stolt af ham 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:14

  15. Nå må jeg tenke meg vel om, det er sent og i tillegg er jeg mann. 🙂 Jeg har lest innlegget to ganger, for å være sikker på å få med meg alt. Hver en detalj og oversatt egenhendig til mitt morsmål. Trøndersk, dog med en god del blanding fra store deler av landet. Min oppvekst skjedde i en militærleir med alle landets mangfoldige dialekter. Det setter gjerne spor etter seg, selv om jeg størsteparten av mitt liv, ca 47 år, har levd mitt liv i en by som jeg helst ikke vil nevne. Det kan jo raskt bli tatt som skryt. 🙂 Håper du får med deg poenget her, for det er etter min mening ganske så finurlig sagt og ganske så morsomt også. (Trøndere er muligens oppfattet som litt skrytende, i enkelte deler av landet. 😉 )

    Hva jeg ville ha valgt, ønsker jeg ikke å si noe som helst om, da kontakten jo stort sett går mellom oss her på bloggen. Men i all min beskjedenhet og viskende i ditt (helst Johns) øre vil jeg si at: Johns så ganske så fristende ut. 🙂 Og nå kom jeg på en ganske så morsom hendelse som skjedde på sykehuset sist, som jo ikke er for så mange dagene siden. Dagen etter at jeg ble innlagt kom en av “englene”, de en der bare kan trekke i en snor, så kommer de springende uansett hvilken tid det er på døgnet. Litt av en luksus det for en mann, når de aller fleste englene er damer. 🙂 Prøver jeg det hjemme, vil damen helst sikkert rømme på dør… Hun kom med spørsmål om hvor mye mat jeg ville ha og hva jeg helst øsnket også. Hva jeg ikke likte, nesten utrolig, bedre enn på et hotell. Jeg sa som sant var at det spilte ingen som helst rolle. Jeg tar det som et spenningsmoment, når det blir servert. Så kom det fra “engelen” (Pleieren): “Si meg, er det ingen ting du ikke liker da?” Nei spiser stort sett alt jeg. Husk at det var på lungeavdelinge jeg var, noe jeg slett ikke hadde i tankene da jeg kom med tilleggssvaret: Skal jeg være helt ærlig, så er jeg ikke veldig glad i vann, så gjerne en god del sitron i det, så går det ned. Fint er det for Kolsen også. Og så er jeg ikke særlig veldig glad i Lungemos, noe jeg faktisk ikke er. Da kom jeg på hvor jeg var, lungeavdelingen og i tillegg er jo lungene til mange av oss “moset”, kan en si. Da kom et tydelig svar, med smilet på lur: “Vi serverer ikke lungemos, her på avdelingen…

    Fin helg til dere, både deg og John – med eller uten lungemos og retter som passer inn på alle områder, for hver og en. 😉 Og forresten, god natt til begge!

    Kommentar af karlhalvorsen — 9. november 2013 @ 1:52

    • Så I er nogle værre skrydere, I trønder? 😉
      “Lungemos” – det lyder altså ikke særlig rart – I kunne da godt have funde på et andet navn til den slags … men dine ‘engle’ lyder som om de er fuldstændig, som engle skal være 🙂
      Tak for din kommentar og god weekend til dig.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:21

  16. Jeg sa det var sent, og glemte noe svært viktig! Jeg burde ha lært meg det nå snart at Ellen burde ikke besøkes på nattens tid. Jeg blir så snart sulten, de flotte bildene her gjorde ikke sulten særlig mindere. 🙂 Og om natta skal en helst sove, ikke spise. Tenker jeg.

    Kommentar af karlhalvorsen — 9. november 2013 @ 1:55

    • Det er da også lidt uheldigt, at du altid besøger mig, når jeg har madbilleder på … har du en bestemt magnet for sådanne? 😉

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:16

  17. KarlHalvorsen: lungemos står ikke øverst på min menu, lungebånd (pølser) ej heller. Selv om jeg mest kommer på hjerteafdelingen, elsker jeg hjerter i flødesovs! 😉
    Hestemakreller, hesterejer…hvad skulle forhindre videnskaben i at genmodificere røget laks med hest? Jeg ville ikke vælge laks på en restaurant, hvor jeg ikke havde sikkerhed for, at fisken var frisk(-optøet), og friskrøget: intet er så rædselsfuldt som daggammel fisk eller ældre, der bliver genoplivet i et røgkammer, fordi man skal udnytte den til det sidste, og har tøet for mange op.Og det pjat med hest i det hele taget: hvorfor hedder det Pferd-i-retter, hva-ba’? 🙂
    Ris-a-l’amande har intet med jul at gøre, men julen har med et opsamlingsheat af tidligere tiders luksusmad at gøre. Vi skal helt tilbage til middelalderens rejser til Jerusalem og Santiago de Compostella at gøre: der lærte man de fleste krydderier at kende, som i dag opfattes som julede, men som man i middelhavets muslimske områder betragtede som ganske dagligdags.
    Ris-Allah-manden har jeg også fået serveret i sameland, som lagkage, i August måned, dog med multebær til. Så sent som i forrige uge fik vi R-A-M til kaffen ved en færøsk fødselsdag. Efter bollerne med smør og æblekagen. Min moder lavede den også i en udgave, hvor risene blev udskiftet med sagogryn. Men stadig med fløde, vanille og smuttede mandler. Også om sommeren. Men eventuelt med solbær og solbærrom til.

    Kommentar af AagePK — 9. november 2013 @ 9:13

    • PS: min skummadras kostede vist mere end 3000 kr, special-skåret, den var i en pakke med dyne, underdyne, pude, tæppe og pyntepude, i kashmere, merino og silke, 11000kr. Men det er den bedste investering på den front, jeg nogensinde har gjort. Med min størrelse og slidproblemer fra et liv som portør er min søvn meget vigtig.

      Kommentar af AagePK — 9. november 2013 @ 9:23

      • Det lyder ualmindelig eksklusivt, og den er helt garanteret også skøn at ligge på, men der er nu også forskel på en gammel portør og to børn på syv og otte år 🙂

        Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:29

        • Nahh, lidt eksklusivt, måske, der findes da folk med moskusdundyner og springmadrasser, der betaler langt mere. I Hästveda laver de uhyggeligt dyre boxmadrasser.
          Jeg læste dit indlæg som at de skulle bruge dem i teenage-alderen, og deres skelet- og muskeludvikling kræver nu sit. Desuden er de vel ikke de eneste, der bliver inviteret til at overnatte?

          Kommentar af AagePK — 9. november 2013 @ 9:44

          • Nej, men vi har en dobbeltseng til de voksne, der kommer og overnatter, og det er kun, når vi har englænderne på besøg, der sover her fire ud over os selv.

            Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 17:05

    • Laksen smagte aldeles udmærket … og der er ikke meget, der er garantier for på en restaurant af denne karakter, så har man så mange skrupler, må man hellere køre hjem og spise sin frokost 😉
      Måske har risalamanden (som det skal staves i dag) ikke noget specielt med julen at gøre – sådan rent officielt, men for mig har den, men den har i hvert fald med vinter at gøre – det har alt, hvad der bare minder om risengrød 🙂
      Sådan er det også med kanel, som er et ganske almindeligt helårskrydderi for mange, men som jeg helt ubrydeligt forbinder med jul, så snart jeg får duften i næsen.
      Sådan er vi hver især så sære, ikke? 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 9:27

      • Ja, Sprognævnet gør det ikke let for sig selv mht troværdighed og dermed publikums respekt: i dag hedder det risalamane, uofficielt, men meget udbredt er: ris á l’amande; til gengæld hedder det nu officielt mayonnaise, uofficielt majonæse.
        Jeg kunne ikke drømme om at spise ri-salamander! 😉 Og er glad for, at jeg ikke er offentligt ansat: de er de eneste, der skal stave efter Sprognævnets pibe.

        Kommentar af AagePK — 9. november 2013 @ 9:40

        • Jeg er både enig og ikke enig … mest enig … sproget udvikler sig – sproget skal udvikle sig, men DSN har jeg bestemt heller ikke altid den største respekt for, og den kvajestreg de lavede dengang, de kastede sig ud i at bide over for mange fordanskninger på én gang, vil det ganske danske land huske længe, tror jeg. Det var ikke særlig smart, og jeg tror, det havde rekorden i tilbagetrækningstid med ord som fx majonæse.
          Men altså … alle bør da stave, som retskrivningsordbogen angiver. Man kan være enig eller uenig, men reglerne er der for at overholdes – det gælder i alle livets sammenhænge. Jeg kan også være sur på hastighedsgrænserne, men jeg kan ikke gøre noget ved dem.

          Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 17:16

  18. Stakkels, stakkels John, det er da ikke i orden, at han ikke kan få sin livret på sin fødselsdag 😉 Jeg kan også spise risalamande året rundt – og døgnet rundt. Hvad er bedre end risalamande til morgenmad juledag?? Og øh, sidst vi spiste i Ikea, fik jeg kødboller, mens Gemalen vist fik laks.

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. november 2013 @ 16:11

    • Jeg kunne godt nævne rigtig mange ting, der er bedre end risalamande julemorgen – det tror jeg i øvrigt, selv John vil mene … 😉
      Og I overholder heller ikke mine ideer om mande- og kvindemad! Jeg er kommet i mindretal her, kan jeg se 😀

      Kommentar af Ellen — 9. november 2013 @ 17:18

  19. Endnu en risalamandeelsker melder sig på banen. Jeg hylder dog også princippet om, at det er en juleret. Det skal være en specialitet, man glæder sig til. Jeg har dog fraveget princippet nogle gange i oktober, når Yngsten har ønsket sig det til sin fødsdag.
    Og så kan jeg også godt komme til at vælge köttbullar, især når der er det der røde stads til. Når vi har været på tur til Norge, har vi ofte holdt ind på en svensk rasteplads, hvor det er hofretten. (og nu bliver jeg i tvivl om, hvorvidt det var i Norge eller Sverige, men i Norge serverer man vel ikke den ret?).
    Men laks er også en yndling. Skal have noget ovnlaks i morgen efter en lang vandretur. Tænker, det er enkelt at putte lidt squash, tomat og citron ovenpå og så 20-30 min. i 200 grader – og så broccoli til. Det kan man vel godt klare, selvom man er lidt udmattet.

    Kommentar af conny — 9. november 2013 @ 23:13

    • God pointe med noget, man glæder sig til.
      Jeg skal ikke kunne sige, om man serverer det i Norge, men jeg vil nu også mene, at det er en meget, meget svensk ret 🙂
      Den lakseret lyder godt – det var en god inspiration til vores aftensmad, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2013 @ 8:10

  20. Jeg har vist “lovet” via Rejen ikke at kommentere hos dig, Ellen, længere, men gør det alligevel nu, for hvorfor pokker skal John ikke få sin favoritdessert på hans fødselsdag i august? Lav en stor portion risengrød forinden din familie kommer til DK sommermæssigt, brug vanillestang m.v., altså gode produkter. Når the good englishmen er ankommet, da laver du klatkager – men levner sådan cirka 2 dl risengrød, som du fryser ned. Dagen forud for Johns fødselsdag tager du portionen op, lader den optø, smutter og hakker nogle få mandler, giver piskefløde en ordentlig tur inden at den vendes i grøden sammen med mandelessens. John har sgu’ fortjent sin ønskede fødselsdagsdessert 😀
    Det blev ordene fra anjoe – og kræft var ikke emnet, så OK, ik*?

    Kommentar af anjoe — 10. november 2013 @ 18:50

    • Ohh, han ville elske dig for denne kommentar 😀 – men faktisk har du jo ret, og englænderne elsker klatkager.
      Og anjoe – du er da så velkommen til at kommentere, hvad enten du taler om kræft eller ej. Vi behøver jo ikke at være enige i vores holdninger til behandling; tværtimod er det rart at høre andre synspunkter … selv om jeg selvfølgelig til hver en tid vil forsvare mine egne 😉

      Kommentar af Ellen — 10. november 2013 @ 19:50

  21. Pjat med dig Ellen … risalamande bør laves og fortæres hele året 😉

    Kommentar af Per Teilmann — 11. november 2013 @ 14:49

    • Se, der talte en rigtig mand 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. november 2013 @ 15:22


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.