Hos Mommer

7. november 2013

Svindlerne skal godt nok stå tidligt op for at narre mig, men ikke SÅ tidligt …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:59
Tags: , , ,

Beliggenhed verifikation

Sikkerhedsproblemer: Deres sidste login placering, på dato 11/11/2013 er ikke blevet anerkendt.
Du er nødt til at kontrollere din placering med detaljer ved at følge vejledningen nedenfor.

Åh Herre Jemini …
Vi skriver den 7. november 2013, så hvis nogen eller noget på denne dato er i stand til at ‘anerkende’ min placering på mandag, er vi langt forbi videnskaben, som vi kender den i dag.

Den er næsten parallel med det tragikomiske eksempel på valgsvindel for en lille måneds tid siden i Aserbajdsjan, hvor valgresultatet blev offentliggjort dagen før valget blev afholdt.
Det var chokerende læsning – her et kort citat fra artiklen, som kan læses her i sin fulde længde:

Who cares, at resultaterne for valget faktisk allerede blev offentliggjort en dag før valget på en smartphone app. Resultaterne var blevet aktiveret en dag før på grund af en fejl fra udviklerens side.
Da journalisterne opdagede det, tog de screenshots af uhyrlighederne og lagde dem ud på de sociale medier. Udviklerne i Aserbajdsjan har kontaktet journalisterne via Facebook og har bedt dem om at fjerne billederne, under trusler om fyring fra deres respektive jobs.
Who cares, at udvikleren påstod, at det er gamle valgresultater, som blev brugt for at teste app’en. Men det passer heller ikke, fordi valgresultaterne fra sidste år var anderledes, og desuden har oppositionskandidaten Jamil Hasanli aldrig før stillet op til præsidentvalget. Efter at journalisterne nægtede at fjerne billederne fra nettet, lukkede udvikleren alle sine konti på de sociale medier.”

Gad vide hvor længe den udvikler får lov til at leve? Jeg ville skynde mig ud af landet, hvis jeg var ham.
Det var sådan set det mindste af det hele … så uhyrlig en valgsvindel burde ‘nogen’ gribe ind over for, men det er sikkert lettere sagt end gjort.
Næh, så bliver man glad for lille Danmark – Helle Thorning og Lars Løkke til trods.

Til sidst en lille Garfield-stribe fra en bog, jeg faldt over under en oprydning i dag – det kunne meget vel være en måde at lukke munden på mig på … dem er der ellers ikke så mange af.
Det kan heldigvis bare ikke lade sig gøre i cyberspace – uanset om min “beliggenhed verifikation” kan “anerkendes” eller ej.

P1030866P1030866 - Copy

Reklamer

18 kommentarer

  1. Jeg trak da en del på smilebåndet da jeg havde læst 2/3 del af indlægget og tænkte, at Nogen gange er svindlere – tjaa i mangel af bedre ord – dumme 😉 og dem som hopper på den er enten stressede eller andet 😉

    Men da jeg kom til Garfield, var det ikke kun smilebåndet, der var i brug 😉 lattermusklen blev så sandelig også motioneret 🙂 🙂 Tak for grinet 🙂

    Kommentar af Tove — 7. november 2013 @ 17:19

    • Jeg kunne, som du ser, heller ikke stå for den 😀

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 18:55

  2. En mand – et ord.
    En kvinde – en ordbog.
    😉

    Kommentar af AagePK — 7. november 2013 @ 18:23

    • Hehe 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 18:55

  3. Hahaha, super passende Garfield stribe 🙂

    Når det er sagt, så undrer det mig hvordan så mange mennesker falder for diverse forsøg på websvindel…jeg mener; i de fleste tilfælde kan svindlerne hverken stave eller lade være, eller som i dit tilfælde, ikke helt holde styr på datoer og sådanne små trivielle detaljer.

    Kommentar af annetteestrin — 7. november 2013 @ 19:20

    • Jeg tænkte nok, at nogle ville finde den passende 😉
      De er – heldigvis – bare for dumme, langt de fleste af dem!

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 20:33

  4. Jeg elsker Garfield.. 🙂

    Kommentar af Inge — 7. november 2013 @ 19:57

    • Me too 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 20:34

  5. Det er vist hermed godtgjort at det ikke er let at oversætte udenlandsk til dansk. Fin, fin Garfield.

    Kommentar af Jørgen — 7. november 2013 @ 20:07

    • Det er for svært. Heldigvis.
      Jeg synes, den var så rammende. Høhø …

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 20:34

  6. Og hvem siger så herefter, at en krig på ord ikke kan være voldelig 😉 ‘Beliggenhed verifikation’ – gad vide, hvad de selv mener, de har skrevet??

    Kommentar af Fruen i Midten — 7. november 2013 @ 21:54

    • Næh, der må siges at være slående argumenter i sådan en ordbog 😉
      Pas også herfra – Location verification, sikkert? Men hvorfor?

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 22:03

  7. Jeg er lidt vild med alle de der elendige maskinoversættelser og forsøg på websvindel, de er hylende grinagtige. Som skrevet tidligere fatter jeg ikke, at der findes mennesker, der hopper på det, for det er altså ikke ret svært at gennemskue.

    Det er rystende med valgsvindlen i Aserbajdsjan, det havde jeg slet ikke hørt om før.

    Kommentar af Stegemüller — 7. november 2013 @ 22:46

    • Ja, jeg synes jo også bare, at de er ret morsomme, men de gør de nok ikke, dem, der hopper på dem 🙂
      Det er ikke en rar tanke, at der findes den slags diktaturer, som oven i købet kalder sig demokratiske.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 9:07

  8. Maskinoversættelser bruges jo til mange sære ting: tænk på Søren Gade, der blev fældet af en af slagsen, der var fabrikeret i hans eget ministerium for at sværte en tidligere officer i Jægerbog-sagen. “De skidekloge hoveder” har altså også aflæggere i Danmark, endda højt-placerede.

    Kommentar af AagePK — 8. november 2013 @ 7:57

    • Fjolser findes der desværre alle vegne … og fordi man er departementschef eller (måske især) politiker, er det ikke synonymt med en høj IQ 😉

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 9:08

  9. Har du fjernet ordbøgerne fra dit hus? John skulle jo nødig få ideer 😉

    Kommentar af Lene — 8. november 2013 @ 12:05

    • Hehe, han er heldigvis ikke så voldeligt anlagt 😉

      Kommentar af Ellen — 8. november 2013 @ 14:09


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.