Hos Mommer

5. november 2013

Seven down, one to go …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:00
Tags: , , ,

Næstsidste kemo er nu overstået. De lovede at sætte flag op næste gang … jeg bad sygeplejersken om at bede lægen, jeg skal til kontrol hos den 20. november, om at bede lægen i Ringsted om at operere mig før jul.
Lyder det ikke nemt? Lige som barndommens hviskeleg, hvor man overhovedet ikke kunne genkende sine egne ord, når de nåede tilbage til én.
Jeg kan da heldigvis (også) selv spørge onkologen den 20., om han har pareret ordre – og om han har fået en tid til operationen.
Jeg sagde også, at jeg helst vil strålebehandles på Herlev sygehus. Det har kun noget med transporten at gøre, for Næstved ligger dobbelt så langt væk, og det vil blive i de potentielt værste vintermåneder, jeg skal af sted fem uger á fem dage.
Nå.
Alt det gider jeg egentlig ikke tænke på nu, men bare glæææde mig til Berlinturen.
Jeg var slet ikke klar over, hvor slemt det havde været at være stavnsbundet, før jeg ikke længere var det … hvilket vel i og for sig er fint nok … jeg har vist virkelig lært at leve i nuet pga. alt dette kræftpjat.

P1010476Vi giver den hele armen på den tur med tog på første klasse, hvor de forhåbentlig ikke har plasticbestik, som Kristine drillede mig lidt med. Det var relativt kun en smule dyrere end på standardklasse, fordi jeg er i god tid, så det tøvede vi slet ikke med at beslutte.
Derudover et bedre værelse end standard. Af to grunde: Hvis vi opgraderede, var morgenmaden med i prisen og blev derfor heller ikke så meget dyrere, for den morgenmad koster bestemt ikke gratis som tilkøb. Desuden er det kun en uge efter min sidste kemo, og erfaringsmæssigt er det i den uge, jeg langsomt kravler op til noget, der minder lidt om normaltilstande, så jeg ved med sikkerhed, at vi ikke vil kunne ture rundt i byen uden pauser fra morgen til sen aften, men at vi vil være nødt til at opholde os i nogle flere timer på hotelværelset end vores før-kræft-standard, og så gider vi altså ikke at bo i en æske, hvor det er lige som på arbejdsmarkedet: sidst ind, først ud.
Billedet er fra vores seneste hotel i London. Håndklæderne var smukt arrangerede, men værelset var ikke meget mere end en æske – og sengen lidt for smal, når man er forbi det at ligge i ske en hel nat igennem.
Endelig er der jo også noget at fejre, så lidt luksus har vi fortjent, synes vi selv.
Jeg ved i bund og grund heller ikke hvor længe jeg har mig – det ved ingen selvfølgelig, men situationen ser alligevel anderledes ud for mig end for et halvt år siden, så livet skal nydes i fuldeste drag i videst muligt omfang. Jeg havde ellers regnet med at følge familiestandarden og blive 89-90 år, men det gør jeg ikke mere – så meget mere er der grund til at udnytte tiden optimalt.

Man får et andet syn på tilværelsen, når man har fået en kræftdiagnose, kan jeg godt fortælle jer.
En statistik, som jeg helst ikke ville have læst, fortalte, at 80 % af sådan nogle som mig, med brystkræft og de dumme HER2-receptorer, lever i mere end fem år efter første diagnose.
Det kræver så ikke den udvidede kædestrammereksamen at regne ud, hvad der sker med de resterende 20 %, men jeg håber på det høje tal og lever efter det lave, hvilket må være en form for helgardering.

Reklamer

40 kommentarer

  1. Det gælder bestemt om at nyde livet, og få det bedste ud af det man er tildelt. Nu skal du bare huske ikke at tømme bankkontoen mere end der også er plads til et spændende liv, når du selvfølgelig lever længe endnu 🙂 Nu er du ved at være ved vejs ende behandlingsmæssigt. Sikke et nytåyr I skal fejre 🙂
    Det er de mest kunstfærdige ting de rengøringsfolk, kan få ud af et par håndklæder. Vi har set meget rundt omkring.

    Kommentar af Pigen fra landet — 5. november 2013 @ 18:14

    • Hehe, det har vi styr på – det med bankkontoen, altså 😉 – det ville ganske rigtigt være lidt surt, hvis vi løb tør for hurtigt, men de store rejser, vi har planlagt, kommer nok lidt før, end vi regnede med for et år siden – og vi kan jo ikke starte på dem før til næste efterår, hvor jeg er færdig med antistofbehandlingen.
      Ja, vi har også set nogle ret flotte håndklædekreationer rundt omkring.

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 18:32

  2. Du skriver: “…men jeg håber på det høje tal og lever efter det lave…,”, hvor er det dog klogt. Jeg kan sagtens forstå, at livet ser lidt anderledes ud nu end før diagnosen, og at I vil fremskynde nogle af jeres rejseplaner. At rejse er som bekendt at leve, og det skal I gøre, så meget som det overhovedet er muligt.

    Kommentar af Stegemüller — 5. november 2013 @ 18:45

    • Ja … vi vil hellere se tilbage på nogle gode rejser end ligge på dødslejet og ærgre os over, at vi ikke tog dem i tide 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 19:00

  3. Jeg plejer også at blive influenzavacineret men har ikke noget det endnu men jeg bliver også hundesyg. Dejligt at du snart er færdig med kemo og krydser fingre for både Herlev og operation og selvfølgelig skal du nyde livet selvom du bliver en gammel tøs men jeg kan sagtens følge din tankegang. Jeg krydser fingre for os begge to og jeg håber på en berlinertur til foråret og måske en tranetur i det svenske og Jimmi mumler noget om elgsdyrsteg, den lå godt i maven:-)

    Kommentar af Rejen — 5. november 2013 @ 18:54

    • Så er det nok ikke lige nu, du skal vaccineres, men det skal jo også bare gøres inden årets udgang, så du kan godt nå det, hvis du vil, tror jeg.
      Lad os krydse fingre sammen for jeres berlinertur og et tranetræf hos os i starten af april. Jeg kan ikke love jer elgsdyrsteg, men jeg kan godt love jer noget god mad alligevel 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 19:03

      • Vi kommer gerne uanset maden vi glæder os også til jeres selskab håber at vi kan nå at invitere jer to på en kop kaffe og en bid mad inden april 🙂

        Kommentar af Rejen — 6. november 2013 @ 13:30

        • Det lyder godt – både det ene og det andet … og du er forhåbentlig på toppen igen længe inden april 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 18:18

  4. Jeg har læst dit indlæg flere gange og jeg har nogle gange i den forløbne tid tænkt, ” det er sørme ikke meget Mommer fortæller om, hvordan det er og hvilke tanker det afstedkommer, det at ha’ fået en kræftdiagnose” – det syntes jeg til gengæld du gør i dagens indlæg – et stærkt indlæg, som gør dybt indtryk. Jeg sender dig mine varmeste tanker og ønsker om en rigtig dejlig tur til BERLIN.

    Kommentar af Anni — 5. november 2013 @ 19:22

    • Mange tak, Anni – det var sødt sagt – og en smule overraskende! Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har skrevet mere om mine psykiske reaktioner, for selvfølgelig har der faret mange tanker gennem mit hoved de sidste måneder – men jeg føler mig meget afklaret nu; også selv om det hele ikke går få godt, som man kunne ønske.
      Tak for dine varme tanker og ønsker – og velkommen til, i øvrigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 20:45

  5. Livet skal leves mens vi kan, jeg tror nu på at du bliver tussegammel, sådan en skide sygdom skal ikke ha lov at koste så meget. Vi to skal jo sidde og se stjerner og drikke rødvin, mens vi bliver klogere og klogere.. 🙂

    Kommentar af Inge — 5. november 2013 @ 19:29

    • Jeg håber sandelig du har ret – og det er lige præcis hvad vi skal. Hovedsagelig i Sverige 😉

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 20:46

  6. Synes Inges forslag er formidabelt… selv-klogere og selv-klogere – dog!

    Naturligvis bliver du meget ældre end du er nu – statistik er jo bare statistik men jeg kan sagtens forstå at du er frustreret over tallene.

    Og så er der jo absolut ingen grund til at gå rundt og spare på pengene mens man gider have det sjovt for dem. Det kan tids nok blive for besværligt at bevæge sig bare uden for sin egen lille landsby….

    Kommentar af overleveren — 5. november 2013 @ 19:52

    • Det var et glimrende forslag, og jeg vælger at fortrænge den dårlige del af statistikken 😉
      Vi vil i hvert fald bruge de penge vi kan; uden derfor at skulle leve af vandgrød efter år 5 😀

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 20:48

  7. Sådan 🙂

    Kommentar af Eric — 5. november 2013 @ 19:55

    • Nemlig! 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 20:49

  8. Lev nu og lev lenge 🙂

    Kommentar af Mormor — 5. november 2013 @ 20:58

    • At kunne begge dele ville være optimalt 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 21:04

  9. Jeg får sådan en lyst til Berlin ved juletid, men det må jeg vente med til næste år 🙂 I stedet for vil jeg glæde mig til at høre om jeres luksustur. Og så håbe på at motorcyklen en skønne dag finder til Sverige, for det der rødvin, stjerner og snak lyder godt nok godt 😉

    Kommentar af Lene — 5. november 2013 @ 21:41

    • Den må meget gerne finde til Sverige, Lene – det er toppen, hvad Inge beskriver … og du skulle bare lige vide, hvor kloge vi bliver 😉

      Kommentar af Ellen — 5. november 2013 @ 21:49

  10. Man skal ikke læse den slags statistikker, hvis ikke man har ja-hatten på samtidig. Selvfølgelig bliver du en meget gammel – måske en anelse grumpy – dame, som vil sidde i sin gyngestol på verandaen et eller andet sted i det svenske og mimre over alle sine gode rejseminder 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. november 2013 @ 22:08

    • Det var heller ikke meningen, jeg skulle have læst den – jeg søgte efter noget andet og faldt lige ind i denne statistik …
      Jeg bliver mere og mere grumpy med alderen, men bilder mig selv ind, at hvis jeg også formår at bevare humoren, så går det vel endda. Så du udsendelserne om The Grumpy Old Ladies for nogle år siden i tv? Jeg elskede dem 🙂
      Og jeg kan forhåbentlig (også) sidde i lænestolen og mimre i ‘grumpyernes’ eget land 😉

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 10:03

  11. Som kræftpatient skal man ikke læse statistikker. Det har jeg dog gjort alligevel, og jeg kan fortælle dig, at dine chancer iflg. statistikken er bedre end mine. Men jo, det giver altsammen et andet perspektiv. Så nyd endelig turen til Berlin! Men det havde I sikkert gjort under alle omstændigheder, forhåbentlig.

    Kommentar af Henny Stewart — 5. november 2013 @ 22:59

    • Jeg læste den heller ikke med vilje, som du kan se af mit svar ovenfor til Fruen.
      Jeg så godt ovre hos dig, at din prognose nærmest er omvendt af min – og tænkte TAK skal vi have – der er altid nogen, der har det værre end en selv, men ville naturligvis ikke kommentere på lige det. Det giver virkelig et helt andet perspektiv og en god grund til at nyde, hvis man overhovedet kan. Her er du desværre også ramt alt for hårdt, og jeg tænker meget tit på dig.

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 10:07

  12. Ja, bare fyr den af!
    Vi ved godt at livet skal leves NU – ‘grib dagen’ osv. – men er vi er generelt alt for dårlige til at leve efter det. Sådan et ‘wake up call’ som du har fået, gør det meget konkret. Godt at I forkæler jer selv 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 5. november 2013 @ 23:58

    • Ja, vi ved det godt alle sammen, men det er åbenbart denne slags ting, der skal gøre teori til praksis 🙂
      Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at vi har mulighed for denne slags selvforkælelse – det er belønningen for i meget god tid at have sørget for en god pension, som trak tænder ud i årene med hjemmegående børn – det kunne aldrig have ladet sig gøre på en efterløn og en folkepension 😉

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 10:11

  13. Hvor var det faktisk et smukt indlæg, Ellen! Tankevækkende, hudløst ærligt, med humor og lidt salt i også. Selvom der er gode prognoser, så skal man jo forholde sig til de dårlige procenter – og man skal bestemt nyde livet. Når man er 90 år kan man alligevel ikke rende rundt i Berlin; så man skal forkæle sig selv NU! Uanset hvad – men især som belønning for kemoen, operationer og kommende strålebehandlinger. Jeg håber, at du får dit ønske om operation inden jul opfyldt.

    Og tog på første klasse er alle pengene værd – jeg er stor tilhænger af togrejser som supplement til alle mine flyrejser; men det skal være i komfort og helst uden for mange skrigende unger – og dem er der altså bare færre af på 1. klasse. Jeg tager til Amsterdam i den kommende lange helligdagsweekend – og der var 1. klasse billigere end 2. klasse. Jeg forstod ikke logikken – skyndte mig bare at klikke på Køb-knappen 🙂

    Kommentar af Nille — 6. november 2013 @ 9:20

    • Tak for de søde ord 🙂
      Nej, man kan nemlig ikke alverden, hvis man endelig skulle gå hen og blive rigtig gammel, så det er med at gøre det nu, og så have noget dejligt at tænke tilbage på i stedet for at ærgre sig over, at man ikke tog sig sammen i tide.
      Jeg forstår så glimrende, at du var hurtig på knappen, og jeg forstår heller ikke billetprispolitikken – førsteklasses togkomfort ‘lærte’ jeg i England, hvor man, hvis man var i god tid, kunne få billetten på 1. klasse for 8 pund, hvor standard kostede 7,50 pund. Købte man billetten den dag, man ankom, kostede standard mellem 12 og 30 pund, mens 1.klasse koster 49 pund. Det var da en forskel, der vil noget! Desværre er der slet ikke de rabatter mere, men vi vil også helst have bilen med fremover, så det gør ikke så meget.
      Jeg indrømmer blankt, at jeg heller ikke gider skrigende (eller bare generelt larmende) unger i toget.

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 10:23

  14. Til det sidste vil jeg sige: Statistikker skal man aldrig regne med. Jeg har været med til at lave nogle engang for 100 år siden, og jeg ved, hvor usikre de er. (Øhhh man skal sætte kryds ved A eller B, men når nu resultatet nærmere var C… hvad skal jeg så? Åh pyttelyt, vi snupper A)…. Jeg forstår så udmærket, at man kommer til at leve i nuet med en kræftdiagnose – jeg har haft lidt rigeligt af dem i min nærhed. Men mange har sagt, at det for dem var en god ting – hvor tosset det end lyder – fordi de virkelig KOM til at tage en dag ad gangen og virkelig lærte at nyde livet.

    Kommentar af Mia Folkmann — 6. november 2013 @ 9:49

    • Rigtigt – jeg giver heller ikke en pind for de ‘statistikker’ der skal fortælle, hvor mange danskere, der køber økologisk, fx, for her er folk fulde af løgn, når de svarer 🙂
      Døds- og sygestatistikker er noget andet – her lyver tallene ikke, og der er konkrete datoer for diagnose, operation, behandling, dødsdag osv, så statistikken som sådan er god nok – den kan bare ikke sige noget om, hvor lille Ellen hører hjemme i den 😉
      Ja, du har også haft det tæt på, og det gik heldigvis godt – der kan findes noget positivt i alt, og at blive gladere for det liv, man har, er da særdeles positivt 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 10:29

  15. Jeg krydser fingre for, at du gør statistikken godt og grundigt til skamme!
    Apropos turen: “Opfør dig ordentligt, det spørge mindst!” som min gamle fru moder altid sagde 🙂

    Kommentar af Rimkogeren — 6. november 2013 @ 11:38

    • Altså Rimkoger, jeg opfører mig da altid ordentligt 😉
      Tak – jeg skal gøre mit bedste for at leve op til 80 %-statistikken 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 11:48

  16. Rimkogeren lyder næsten lige som min mor: Opfør dig ordentligt, og mor dig godt! Altså, er der ikke et eller andet, der skurrer her? Vi behøver jo ikke at opføre os som en dansk gymnasieklasse på studietur i Prag, vel? “Gott schütze uns vor Sturm und Wind, und Dänen, die im Ausland sind!” lyder en gammel bøn, syd for æ græ’ns.
    Jeg kommer ikke til Berlin i år, det bliver i så fald som Pfannkuchen: jeg har lige takket ja til min 3. absolution: den, der ikke vil konvertere, får hjertet i flammer, som man siger. Nå, man har jo prøvet det før, og her siger statistikken 90%, ifølge min faste følgesygeplejerske; men den synes jeg allerede, jeg har ødelagt. Jo, men nu er det for hjerteflagren, og det er i højre forkammer, og der er statistikken anderledes. Nå, man skal lære, så længe man lever. Og jeg har da tænkt mig at leve et stykke tid endnu! 😉

    Kommentar af AagePK — 6. november 2013 @ 18:13

    • Præcis: det skurrer lidt – men jeg opfører mig som sagt altid pænt, når jeg er i byen … 😉
      Hvad er nu det for noget med dig? Du bliver da ved med at have vrøvl med det hjerte. Hvornår skal det foregå? Jeg vil krydse alt, hvad jeg kan krydse, på dagen for operationen – og for at den går godt, selvfølgelig. Du skulle meget gerne leve meget længe endnu …

      Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 18:23

      • Jeg har da sandeligt også tænk mig at forlade denne verden så sent som muligt. En original her i landsbyen udtrykte det således:” De skal da ikke tro, de slipper af med os så nemt, bare fordi vi er gået på pension!”, hvorefter han begyndte at løbe og gå lange ture, helt til Ærøskøbing, og så besøgte han alle dem, der lå på sygehuset derude, “de trænger til at blive loppet lidt op!”

        Kommentar af AagePK — 6. november 2013 @ 19:36

        • Frisk gjort – men du skal nok ikke lige starte på at løbe i din situation 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. november 2013 @ 19:45

  17. Statistik er lige nøjagtigt KUN det, nemlig statistik. Lyder luks og læks med den Berlintur, og jeg glæder mig til at læse om oplevelserne 🙂

    Kommentar af annetteestrin — 7. november 2013 @ 8:35

    • Johh, men nogle statistikker er mere troværdige end andre, fordi de bygger på rene og håndgribelige facts og ikke på meninger, men pyt – min optimisme kan de trods alt ikke tage fra mig – endnu da 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 9:07

  18. Det må jo vise sig om operationen bliver før eller efter jul. Men det er jo tilladt at ønske.
    Det er godt at læse om begrebet “Grib dagen” i praksis!

    Kommentar af Jørgen — 7. november 2013 @ 20:00

    • Ja, vi får se …
      Det er noget, man hurtigt lærer!

      Kommentar af Ellen — 7. november 2013 @ 20:30


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.