Hos Mommer

24. oktober 2013

Jeg har været i krudthuset

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:30
Tags: , ,

imageDet er ikke en trykfejl. Jeg har forhåbentlig også været i kridthuset hos nogle gennem tiderne, men i aftes var jeg i krudthuset. Et gammelt krudthus på Charlotte Amalies Bastion, hvor en ung fyr har Spisehuset 56°, og hvor vinklubben havde arrangeret en 5-retters menu med dertil hørende 11 (elleve!) specielt udvalgte Piemonte-vine “med hovedvægten lagt på Barolo”.
Oh, det var godt … er man nysgerrig nok til at ville vide, hvad vi fik indenbords, kan menukortet klikkes større.
Det var meget, meget lækkert altsammen; både mad og vin. “Krydrekagen” var det eneste, jeg ikke brød mig om, men det gjorde næsten alle andre, så det var bare mig, der var mærkelig der – jeg er altså bare ikke vild med kanel, hvilket var en meget fremherskende ingrediens blandt krydderierne.

P1030761P1030779

Både mad- og vinportioner var små, så det blev hverken et problem at skaffe plads til fem retter mad eller at holde sig ædru, selv om vi skulle smage os igennem 11 vine.

P1030765P1030772

Fem af de 11 vineSvigerfar døde tidligt i går morges, så jeg måtte finde en afløser til John … der var ingen problemer for nogen af os i, at jeg tog af sted, men John havde naturligvis ikke rigtig lyst. Heldigvis var der en forhenværende kollega og god ven, der kunne træde til med så kort varsel, og det blev naturligvis meget, meget hyggeligt.
Tina observerede den unge ejer stå og hælde en halv anelse vin op i et glas og snuse til det. Ikke smage, kun snuse. Vin tilbage på flasken. Hælde en smule op fra næste flaske, snuse osv. Samtlige de mange flasker tog han på denne måde for at finde ud af, om der var ‘prop’ i (billedet viser fem af de 11, så det kan forstås, at det var mange flasker, han tjekkede. Imponerende, for det var slet ikke hans ansvar, men den vinimportør, som havde leveret vinene og også var der til at fortælle om dem, men der skulle åbenbart ikke kunne sættes en finger på noget, der foregik i hans restaurant.

P1030777P1030778

Det var et alternativt, men spændende sted … oppe i loftet hang flasker med vand i; dvs. at der også var levende blomster i. Må være lidt besværligt at udskifte, men en meget sjov detalje.
Den største ulempe var placeringen: Det var fuldstændig håbløst at komme dertil – det ville tage lige så lang tid med offentlige transportmidler og apostlenes heste, som det havde taget mig at komme hjemmefra og til Østerport station, så Tina og jeg tog en taxa begge veje. Det blev halvdyrt … men var uendelig meget nemmere, og hun er blevet sparket så eftertrykkeligt på låret af en hest, at hun skal på operationsbordet i dag, så det skulle ikke være de lange spadsereture for hendes vedkommende – og jeg gad bare ganske enkelt ikke …

P1030771

Reklamer

35 kommentarer

  1. Når tre indlæg læses i træk, er der overlapninger i ens informationer. Således kunne jeg i forrige indlægs kommentarer læse at Johns far er død, hvilket jeg skrev lidt om der. Jeg kan godt forstå han ikke ville til vinsmagning og at du ville.
    Jeg har i mange år altid brugt næsten til at finde ud af om en vin duer – og det er det enhver vinflaskeåbner bør gøre. Der er ganske vist ikke meget prop at finde i vine med skruelåg, men har man en gang fundet ud af hvordan proplugt lugter, er man ikke i tvivl. Det ser ud til at arrangementet var fornemt.

    Kommentar af Jørgen — 24. oktober 2013 @ 14:22

    • Det er alt for nemt at komme bagud i blogland 🙂
      Jeg er glad for, at du ikke dømmer negativt, at jeg tog af sted, men det var som sagt ingen tragedie, så ingen af os så noget forkert i, at jeg tog afsted.
      En proplugt er meget karakteristisk, og det er jo også lidt pudsigt, at mange (stadig) tror, man får lov til at smage på den valgte vin på en restaurant, fordi man skal vurdere, om man kan lide den eller ej og kan sende den retur, hvis ikke man kan 😉

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 14:44

    • Beklager at næsen blev til næsten.

      Kommentar af Jørgen — 25. oktober 2013 @ 20:52

      • Hehe – jeg havde altså gættet, at t’et var i overskud 😉

        Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 21:03

  2. Kondolerer med din svigerfar.

    Der ligger flere spisesteder ude på de bastioner, gør det ikke? Jeg synes, jeg kan huske at have spist på et af de andre, men kan selvfølgelig ikke huske, hvad det hed. Det ser ud som en flot, alternativ indretning, men det ser altså umiddelbart lidt spøjst ud med den lysekrone mod det rå betonloft. Av, at blive sparket, så man skal opereres!

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. oktober 2013 @ 14:29

    • Tak.
      Jo, det gør der vist nok … jeg har ikke selv været derude før og Tina og jeg så ikke ret meget på turene frem og tilbage, fordi vi havde så vældig travlt med at snakke til den helt store guldmedalje.
      Der var rigtig flot nede i a la carte-restauranten – billeder kan ses, hvis man går ind på deres hjemmeside.
      Ja, av! Hendes lår var nærmest helt deformt – utroligt, at lårknoglen ikke simpelthen brækkede midt over.

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 14:53

  3. Min kondolence!
    Jeg har selv været derude engang, på frederiks Bastion. Det er langt væk, men min halvstedbroders samiske danseteater skulle give gæstespil, og det var ret spændende.
    Men jeg så altså ikke nogle heste derude, er du sikker på, det ikke var en trappe eller lyskasse? Eller apostlenes?
    Men tager man ikke bare en trappestige, og ikke offentlige transportmuligheder, når man skal til flaskernes placering? 😉
    Når flaskens etiket stemmer overens med farve,smags-og lugtindtrykket, der ikke er prop eller eftergæring, og flasken er åbnet ved bordet, så skal flasken betales. Man har jo selv udvalgt den efter etiket-beskrivelsen i vinkortet, så kun, hvis der er påviselige fejl, kan man afvise den.

    Kommentar af AagePK — 24. oktober 2013 @ 16:16

    • Tak.
      Ja, det er langt væk fra Ærø, men det er et spændende sted.
      ????
      I know, men det er der mange, der ikke er klar over 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 16:46

    • Det var springet fra flaskerne med blomsterne, besværlige at udskifte, til: Men den største ulempe var placeringen. Såehhh …
      Nu du har været i krudhtuset: følte du som krudtugle dig hjemme? 😉

      Kommentar af AagePK — 24. oktober 2013 @ 19:50

      • PS: det er langt væk uanset: vi overnattede på Frederiksberg, og det var da en halv dagsrejse for bilen at finde derud, og hjem. Men det var måske fordi min søster var guide.

        Kommentar af AagePK — 24. oktober 2013 @ 19:52

        • Jeg skal afholde mig fra at udtale mig om din søsters evner som guide 😉
          Jeg følte mig fint hjemme, tak 😉

          Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 19:58

  4. Hvorfor mon krydrekage, når det – i al fald efter netordbøgerne – hedder krydderkage? Var det navnet på en kage gjort ud fra en speciel opskrift, var det vel i menuen skrevet med stort.
    Jeg troede en stund, at det var min dialekt, som spillede mig et pus. Men denne gang ej (Så vidt jeg kan søge mig til).

    Kommentar af Farmer — 24. oktober 2013 @ 16:18

    • Det hedder krydrekage, når man ikke kan stave til krydderkage, så det er ikke din dialekt, der spiller dig et puds 🙂
      Bederne var røde, og sådan er der så meget …

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 16:50

      • De to stavemåder ville på min dialekt begge blive til “Kry’erkae” . Deraf min kortvarige tvivl.
        Det var også lidt den pudsighed, at perfektionen var total i forhold til check af vin, medens menukortet ikke helt var kæmmet med samme tættekam.
        Billede på tidsånden?

        Kommentar af Farmer — 24. oktober 2013 @ 18:41

        • Nok mere et billede på, at vinene har været helt umuligt at stave til, så der har han sikkert siddet med flasken i hånden. mens han har skrevet menusedlen.
          Maden har han troet, han kunne stave til 😉

          Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 19:47

          • “Får og be’er omkring ham sprang, tralala…” 😉

            Kommentar af AagePK — 25. oktober 2013 @ 9:27

  5. Sikke et lækkert sted I har været..
    Det gør mig ondt at Johns far er død, selv om han var en gammel mand, er det altid en sorg at miste sin far eller mor.

    Kommentar af Inge — 24. oktober 2013 @ 16:23

    • Det var lækkert 🙂
      Tak og ja, det er da en lidt mærkelig og trist situation.

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 16:51

  6. Jeg klikkede menukortet større for at se hvad I fik at spise og drikke – nej hvor ser det lækkert ud, jeg bliver helt sulten af bare at læse om det.

    Det må da hedde ‘krydderkage’?

    Jeg kondolerer med Johns far. Det er altid svært at miste. Det var fint, at du alligevel tog af sted, du kunne jo alligevel ikke gøre hverken fra eller til.

    Kommentar af Stegemüller — 24. oktober 2013 @ 16:38

    • Det smagte rigtig godt altsammen 🙂
      Det hedder krydderkage, ja.
      Tak. Det er trist, men som nævnt ikke en tragedie, hvorfor jeg også tog afsted.

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 16:52

  7. Varme tanker til jer begge to, og det ser lækkert ud med maden.

    Kommentar af Rejen — 24. oktober 2013 @ 19:42

    • Tak, og ja, det var det også – men det er du nok ligeglad med for tiden 😉

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2013 @ 19:47

      • ;-D

        Kommentar af Rejen — 24. oktober 2013 @ 20:20

  8. Hej moster, så kom du alligevel ud og spise på ‘min’ restaurant, men du vidste det slet ikke 😉 Jeg kan fortælle dig at det var mig der gik rundt deroppe og dækkede bordet tirsdag, så håber alt var som det skulle være 🙂 Ham der snusede til vinene er ikke ejeren, men overtjeneren, ejerne er på ferie i øjeblikket, et par i 30’erne fra Greve, faktisk. Jeg havde deres datter til babysvømning, der jeg kender dem fra. 🙂

    Kommentar af Malle — 24. oktober 2013 @ 20:36

    • Hej Malle – ej hvor sjovt! Jeg havde oven i købet gemt din mail, hvor du skrev navnet til os, men den havde jeg jo ikke lige tænkt på at tjekke 😦
      Jeg havde jo dog nok fundet ud af det, hvis du havde været på arbejde … hvorfor sørgede du ikke lige for at være det om aftenen? 😉
      Det var supergodt (også borddækningen), men ja: det er da drønbesværligt at komme derud. Du cykler vel, går jeg ud fra.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 9:28

      • Jeg prøver at undgå de ‘store’ selskaber, jeg syntes det er hyggeligere at hygge om de små borde hvor man får en bedre kontakt til gæsterne. Men havde jeg vidst du deltog var jeg da kommet!
        Ja jeg cykler som regel – 7,5 km hver vej – men det hænder da også jeg tager bilen, det kan være dejligt efter 12 timer konstant på benene, og man får fri efter midnat 😉

        Kommentar af Malle — 25. oktober 2013 @ 21:03

        • Det forstår jeg godt, at du synes, men det kunne da have været lidt sjovt, hvis du havde været der i forgårs 🙂
          Det tænkte jeg ikke lige på … altså at du må være godt brugt både i hoved og ben, når du får fri.

          Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 21:05

  9. Hej Ellen
    Ja, det er en hyggelig restaurant som vi har været på i forbindelse med at Amalie arbejdede der. Det er nemlig rigtig lækker mad de har.
    Skulle hilse fra mor, som sidder ved min side, som er kommet på besøg, da hun savnede Ella. Skulle hilse.

    Mange hilsner og tanker

    fra Heidi

    Kommentar af Heidi Malene Estrup — 24. oktober 2013 @ 21:16

    • Hej Heidi – så kom begge søstre lige på banen her 😀
      Det var rigtig god mad, det er bare en skam, at det er så hulens besværligt at komme dertil.
      Tak for hils. Savnede Bodil slet ikke dig? – Det er typisk for en mormor, vil Charlotte sikkert give dig ret i 😉

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 9:30

  10. Sikken luksus, selv om du måtte efterlade John. Jeg forstår godt at han har brug for en lille tænkepause, men fint at I blev enige om at du tog afsted. Det har været en dejlig aften, både mad- og vinmæssigt. Jeg er ikke sikker på at jeg kunne drikke 11 små glas vin uden at blive temmelig besoffen!

    Kommentar af fiberfryd — 24. oktober 2013 @ 22:21

    • Det var dejlig luksus, og jeg er glad for, at jeg ikke også droppede det af bar’ solidaritet med John.
      Det tror jeg nu godt, du ville have kunnet – det var virkelig ikke ret store volumina, der blev hældt op til os 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 9:32

  11. Jeg når næppe at læse mig tilbage i alle indlæg; ferie og nu intet internet derhjemme besværliggør tingene.

    Kondolerer med Johns far; sådan en dag kan man ikke tage ud at spise, nej. Og måske var det også fint nok for ham at have en stille stund alene. Maden ser fænomenal ud – både menu og billeder; og kanelkage ville lige have været mig! Det er vist et sted, der skal på listen – hvis man da ellers kan finde derud.

    Kommentar af Nille — 25. oktober 2013 @ 15:26

    • Intet internet derhjemme? Det kan man da ikke leve uden? Men det er måske kun midlertidigt …
      Tak. Ja, det var det rigtige, vi begge gjorde.
      Jeg kan godt anbefale stedet, og taxachaufførerne ved hvor det er 😉

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 15:31

  12. Den restaurant lyder til at være et besøg værd 🙂 Jeg må vist snart til at lave en liste over seværdige steder i Kbh 🙂

    Og lige mangler jeg det rette ord for at udtrykke min medfølelse for John i forbindelse med hans fars død, Som flere har skrevet, ændrer alderen på ens forældre ikke på det faktum, at dem der har kendt én altid nu er væk..

    Kommentar af Lene — 25. oktober 2013 @ 16:18

    • Lister er altid gode 🙂
      Det er rigtigt, og man tænker da, selv som man ikke som sådan sørger.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2013 @ 17:10


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.