Hos Mommer

29. september 2013

En eftermiddag i det bedste selskab

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:27
Tags: , ,

IMG_3483Vi gjorde det som bekendt: kørte til Sverige i går, fordi jeg så nødig ville aflyse det besøg, som langt om længe var blevet en realitet … det var alt, alt for længe siden sidst, var vi alle fire helt enige om. Det er ikke sådan, når halvdelen af os stadig er arbejdsramt …

De har det skønneste sted, og vi kan uden at rødme sige, at det er vores skyld (selv om Hanne kalder det ‘fortjeneste’), at de nu i en del år har været ejere af dette lille paradis. Efter første overnatning hos os på Spjutatorpet for 15-16 år siden, var de rørende enige om, at so en Ding muss ich auch haben – så so en Ding fandt de efter at have ledt lidt rundt.

De bor fem minutters gang fra en pænt stor sø, så det var virkelig en perle, de fandt sig dengang. Det var danskere, der var sælgere, så de forlangte ALT for meget for huset, hvilket vi ikke undlod at fortælle Hanne og Steen. Svenskerne er ved at dø af grin, når de hører, hvad vi dumme danskere giver for husene heroppe.
Jeg skal ikke afsløre andet, end at de fik forhandlet prisen ikke kun lidt, men rigtig meget ned, så det endte med at være lidt af et kup – og som vi talte om i dag: De har ikke fortrudt så meget som et sekund, at de købte det sted – de er mindst lige så glade for det, som John og jeg er for vores. Hvilket siger ikke så lidt …

IMG_3502

Næsten helt nede ved søen ligger dette hus, der også er beboet af danskere, som startede med det som fritidshus, men som, efter at være jobstoppet begge to, flyttede permanent derop. Jeg kunne da også godt holde ud at bo sådan et sted …

IMG_3494

Vi var ude at gå en tur og kom forbi nogle heste, hvor der tilsyneladende havde været nogen og skære halvdelen af deres ben af.
De var umanerlig korte, selv for ponyer, synes jeg, og Steen sagde da også, at da den ene her i forsommeren var højgravid (jeg ved godt, at heste er ‘i fol’, men man kan jo ikke sige ‘i højfol’!), havde brug for rulleskøjter under maven, så ikke den slæbte hen ad jorden.

IMG_3491IMG_3492

Selv føllet virker kortbenet, hvor føl normalt består af fire laaange tændstikben på en lille, spinkel krop. Skæg havde det også allerede fået.
Umiddelbart tænker jeg shetlandsponyer, men disse virker endnu mere kortbenede end dem … eller hvad?

IMG_3499

Der skal ikke herske tvivl om, at det var den rigtige beslutning i går, da vi valgte at køre til Sverige. Vi har haft en herlig søndag eftermiddag i det bedst tænkelige selskab og med det bedst mulige vejr – som i øvrigt har tænkt sig at fortsætte i samme gode stil hele næste uge.
De stakkels mennesker skulle tilbage til DK og på arbejde i morgen, så vi forlod dem ved 17:30-tiden – jeg følte overhovedet ikke, at vi havde fået snakket færdig.
Vi blev dog også enige om, at der ikke skal gå så lang tid inden næste gang.

Reklamer

32 kommentarer

  1. Dejligt at I kunne overholde jeres aftale.
    Den dansker hytte ved søen… der gad jeg også godt bo.. 🙂

    Kommentar af Inge — 29. september 2013 @ 19:42

    • Ja, den er altså ikke helt tosset, den hytte 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. september 2013 @ 20:05

  2. De heste ser ud, som de er blevet kappet af ved knæene. Men jeg ville også gætte på, at de er shetlandsponyer. Fantastisk flot landskab deroppe. Især det første billede af søen, hvor skyerne spejler sig i vandet er flot.

    Kommentar af Henny Stewart — 29. september 2013 @ 19:50

    • Vi må se, om der kommer lidt sagkundskab ind over mht. hestene.
      Sverige er bare sådan næsten over det hele: flot.

      Kommentar af Ellen — 29. september 2013 @ 20:07

  3. Godt det hele har flasket sig, som man ser og læser. Og at helbredet arter sig nogenlunde. Det er godt at være smukke steder

    Kommentar af Jørgen — 29. september 2013 @ 20:33

    • Jeg klager såmænd heller ikke. Mere 😉

      Kommentar af Ellen — 29. september 2013 @ 20:58

  4. Dejligt, at beslutningen om at tage til Sveriges land var rigtig.
    Hopper, som er tæt på at fole, er højdrægtige.
    Dyr er drægtige, kvinder er gravide. -Og så er der forskellige betegnelser for denne drægtighed alt efter art, som man ikke kan sætte -høj foran, fordi der altid er et (hedder det ikke) biord foran: I fol, med kalv, med lam.
    At kalde dyr gravide er et led i denne sygelige menneskeliggørelse at dyr, som har samme virkning på mig, som et multifejlstavet brugsforeningsskilt har på dig (ja, ja. Jeg ved godt, at du kan skelne mellem mennesker og dyr, men vi er efterhånden ved at være en mangelvare).

    Smukt er det på jeres svenske egn; men jeg er og bliver jo bonde, så når jeg ser disse svenske ejendomme kan jeg godt se herlighederne; men jeg tænker altid på de stakler, som skulle vride føden ud af de stenede og bakkede arealer i den korte og hektiske sommerperiode.
    Intet under, at de udvandrede i hobetal.

    Kommentar af Farmer — 29. september 2013 @ 21:30

    • Højdrægtig – selvfølgelig. (Og det hedder så forholdsord – altså på, med, under, over, osv. Et biord fortæller noget om et udsagnsord eller et tillægsord. “En dårligt fortalt historie”. Det var lige dagens dansktime 😉 )
      Mht. “den sygelige menneskeliggørelse af dyr” er vi fuldstændig enige, og jeg kan blive helt dårlig, når jeg hører om, at lille Fido skal have fødselsdags- og julegaver og ditto slik …
      Det har været barske vilkår engang at opretholde livet som bonde heroppe, ja, men det var det vel også for vore egne jyder på de lette jorder – men der udvandrede da ganske rigtigt omkring fire gange flere svenskere end danskere, så de har nok haft det værre end os.

      Kommentar af Ellen — 29. september 2013 @ 22:16

      • Tak for rettelsen. I skolen nåede jeg kun at lære opdelingen: Udsagnsord, navneord og ukvemsord.
        Det var også barskt på de lette jorde i Jylland og på Nordsjælland; men pudsigt nok var hedens opdyrkning med til at give et alternativ til udvandring, og derved begrænse flugten til Amerika. (Har jeg vist engang læst et sted)

        Kommentar af Farmer — 30. september 2013 @ 5:11

        • Hehe, festlig, men måske en anelse mangelfuld skole 😉
          Interessant. Den vinkel har jeg ikke lige tænkt over.

          Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 9:47

  5. Dejligt sted de har fundet sig der.. kan godt forstå at de ikke har fortrudt dét valg. Og så er det da vist svensk efterår når det er allerbedst med gode farver, stille søer og alt det der.

    Og så vil jeg da lige blande mig lidt i debatten om menneskeliggørelse af dyr… nej, den køber jeg heller ikke. Min hund er ikke mit “barn”.. eller en erstatning for det barn jeg ikke fik.. den er en hund og en “den”… den får ikke lov at blive “gravid” og opleve “moderglæden” – den sover i et gammelt tv-bord om natten uden bling-bling og gucci.
    MEN – den får altså en julegave! nok mest for at holde den beskæftiget med lovligt legetøj så den ikke sluger indpakningspapir og 3 m plastikbånd.

    Kommentar af overleveren — 30. september 2013 @ 5:12

    • Dette er efterår, når det er aldeles upåklageligt.
      Glad for, at du ikke disneyficerer, som jeg lige har lært af Lene, at det hedder – men jeg kunne godt finde på blive en anelse grov og spørge, om det ikke bare er at sige NEJ, så hunden forstår, at man ikke spiser julegaveemballage? 😉 – men okay, begrundelsen er langt bedre end at “det er synd, at hunden ikke får gaver, når vi andre gør det” 😀

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 9:51

      • Knurrer… jo du må gerne være grov, men vores hund er jo ikke ligefrem en labrador der bare gør hvad den får besked på… 🙂

        Du har ret – et nej burde være nok og ville nok osse være det i vores tilfælde, men med mit kendskab til dyrlægepriser har jeg ikke tænkt mig at tage chancen – så den får sit eget kødben og vi får fred.

        Kommentar af overleveren — 30. september 2013 @ 15:22

        • En hund skal da også have et ordentligt kødben en gang imellem 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 15:48

  6. Det var en god beslutning, der er nu smukt i Sverige. ;-D

    Kommentar af Rejen — 30. september 2013 @ 7:17

    • DET er der – men det er der vist alle steder, når vejret er så vidunderligt som lige nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 9:52

  7. Jeg elsker kommentarer, næsten lige så meget som indlæggene. I dag kan jeg se, at Farmer og jeg trods samme alder ikke har gået i samme skole. Jeg ville ellers gerne have lært nogle ukvemsord 😉 Og Disneyficering, som jeg har læst man kalder menneskeliggørelsen af dyr er jeg helt enig i. Jeg får det dårligt, når man omtaler sig selv som mor og far til en hund. Jeg er mor til mine to børn, mens jeg er Lene,der skal passe på og sørge for Istvan, så den får lov at leve et langt og godt hundeliv. Dyr har deres egen personlighed, og måske derfor kommer vi til at overføre menneskelige egenskaber til dem. Vi lægger nok mest mærke til det, hvor vi kun har få dyr omkring os, men landmanden kan også fortælle om grise, som skilte sig ud fra de andre 900 grise, så de blev lagt mærke til, men de blev alligevel slagtet til sidst 😉 Vi skal behandle vores dyr ordentlig, og det har vi nok forskellige meninger om hvordan det skal gøres, så jeg siger ikke noget, når andre inviterer deres dyr op i sengen, men det bliver aldrig hos mig (tror jeg;-)
    God mandag til dig, godt at I drog til Sverige, og du sælger drømmen om en ødegård godt med dine smukke billeder.

    Kommentar af Lene — 30. september 2013 @ 8:31

    • Hvilken blogger elsker ikke kommentarer? Men ja, det er så skønt, ikke mindst fordi folk hæfter sig ved forskellige ting i indlægget, så i kommentarfeltet kommer man ofte vidt omkring.
      Farmers skole lyder ret festlig 🙂
      Jeg er naturligvis enig i dine betragtninger, men mon ikke vores tilgang til dyr delvist kan tilskrives, at vi er knyttet til landbruget og aldrig har været udsat for disneyficering?(Herligt ord, i øvrigt – tak for det 🙂 ).

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 9:58

  8. Dejligt at se dig i fuldt vigør igen. Og så fandt du jo den hest, der var så lille, at du kunne skræve over den 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 30. september 2013 @ 8:55

    • Ja! Der var oven i købet flere af dem, så de kan afløse hinanden, når byrden af mig bliver for tung at bære 😉

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 9:59

  9. Sandelig godt, at I kom afsted, og at feberen opførte sig ordentligt! Det er ikke sjovt at skulle være afhængig af at overvåge den så nøje – men der er jo en mening med det. Men lidt kvalitetstid kan sikkert også gøre meget for helbredet, tror jeg på.

    Og som altid er det jo smukke billeder af den fantastiske svenske natur – det er virkelig noget, jeg ikke kender meget til; men det er en stor fejl, kan jeg se!

    Håber, at helbredet fortsat har det bedre.

    Kommentar af Nille — 30. september 2013 @ 10:59

    • Nej, det er bare ikke spor sjovt, men sådan er det …
      Vi må simpelthen få rådet bod på, at du ikke kender noget til svensk natur 🙂
      Det går fremad, tak!

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 12:38

  10. Jeg bliver helt blød i knæene, når jeg ser disse hyggelige og (i visse tilfælde) flotte svenske huse. Heldigvis minder jeg hurtigt mig selv om, at jeg ikke er så blød i knæene, når det gælder vedligeholdelse af disse skønne huse. Jeg har det med at anse diverse vedligeholdsopgaver i hus og have som pligter og ikke som hygge, så jeg nøjes med at nyde at være gæst i såvel sommerhus som svenskerhus 🙂
    Og jeg kunne ikke være mere enig mht. disneyficeringen. Muligvis fordi jeg heller ikke er en hundeperson.
    Fortsat god uge.

    Kommentar af conny — 30. september 2013 @ 12:40

    • Sådan har jeg det helt klart også med vedligeholdsopgaver, men glæderne opvejer så langt det lidt mere sure 🙂
      Jeg er bestemt heller ikke hundeperson, men inkarnerede og dygtige hundepersoner som Lenes mand, Farmer og min svoger har kun en hovedrysten tilovers for menneskeliggørelsen af dyr.
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 15:51

  11. Jeg tror heller ikke at jeg ville få problemer med at føle mig tilrette der. Hestene aner jeg ingenting om. Faktisk kan jeg slet ikke lide dem 🙂

    Kommentar af Susanne — 30. september 2013 @ 16:46

    • Næh – nogle steder er umiddelbart mere tiltalende end andre – og hestene er så små, at man godt kan overse dem 😉

      Kommentar af Ellen — 30. september 2013 @ 16:52

  12. Vidunderlige “ødegårde”! Boede jeg i Danmark, ville jeg også have et lille rækkehus eller lignende og så en stor, dejlig ødegård et eller andet sted.

    Kommentar af salix-Lene — 3. oktober 2013 @ 2:36

    • Det kan jeg godt forstå! Og jeg ville ønske, du boede i Danmark 😉

      Kommentar af Ellen — 3. oktober 2013 @ 13:20

      • :o)

        Kommentar af salix-Lene — 3. oktober 2013 @ 13:42

        • Seriously – men det ved du sikkert godt 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. oktober 2013 @ 13:53

  13. ja et fritidshus i Sverige, har jeg drømt om i mange år. Men det bliver ikke lige her og nu. Men der er bare så smukt. en af de ting jeg elsker ved Sverige er de store områder med ren natur, det har vi desværre ikke så meget af i DK eftersom de meste er opdyrket.
    Men et hus i det svenske når vi engang bliver pensionister, det lokker 😉 ind til da må jeg læse om jeres liv derude 😉

    Kommentar af Havehyrden — 5. oktober 2013 @ 8:59

    • Drømmen kan jeg sagtens forstå, men det er nok svært at have både et hus i Sverige og en pasningskrævende have i DK. Vi er så glade for vores rækkehus med en lille og meget nem have, så vi kan opholde os i Sverige med god samvittighed. Men bevar endelig drømmen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. oktober 2013 @ 9:36


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.