Hos Mommer

23. september 2013

Et gensyn med fædrenegården

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:29
Tags: ,

Den gamle gård (1)For et par uger siden kontaktede køberne af vores barndomshjem min søster, fordi de gerne ville høre lidt mere om gårdens historie. Først var hun lidt afstandstagende fra tanken, fordi hun havde boet der og derfor ikke var helt sikker på, at det ville gøre hende noget godt at se forandringerne, mens jeg var fyr og flamme og sagde, at hvis ikke hun kunne klare det, så kunne jeg – jeg var mildt sagt smaddernysgerrig for at se, hvad de havde gjort ved den. Hun kunne godt se pointen, skrev tilbage til køberne (som er et ægtepar først i halvtredserne), at det ville vi meget gerne, men at vi også gerne ville have vores tredje søster med.
Det var helt i orden, og i aften fik vi den store rundtur.

Det er sikkert aldeles uinteressant for jer, men det var det bestemt ikke for os – vi var meget positivt overraskede over, hvad de havde gjort ved hus og have, og det viste sig, at de slugte vores historieberetninger med en begejstring, vi slet ikke havde kunnet forestille os. Det billedmateriale vi havde kopieret og forærede dem her til aften, var ikke nok, så de vil meget gerne låne et udvalg af fars gamle lysbilleder og få dem skannet, så de bliver en del af den historie, man kan sige, at de har købt sig til.
Den gamle gårdJeg havde taget nogle af de ældste pantebrevsbeviser med til dem fra omkring den tid, hvor vores farfar og farmor købte gården i 1911; senere dræningsplaner for markerne, samt nogle gamle forsikringspolicer (bl.a. en stormskadepolice fra 1918); alt sammen papirer, som jeg tog med, da vi ryddede gården, fordi jeg ikke syntes, at de bare skulle kasseres. Der var oven i købet officielle papirer med gotisk skrift – det ville være synd og skam hvis de var gået tabt, men de er samtidig mere gårdens historie, end det er vores fars og vores egen historie, så Mette og Kenneth fik dem som sagt overdraget.
Kenneth vil lave en ‘gårdmappe’, hvor han vil prøve at genskabe kronologien i billeder og papir.

Så bliver man jo helt rørt.

Billedet øverst til højre må være taget kort tid efter ‘det nye’ stuehus’ opførelse i 1924 – ved hushjørnet kan man se mine to fastre, som var fra hhv. 1912 og 1914.
Det nederste billede må være fra omkring 1960, fik vi konkluderet os frem til. Det er noget skidt, at vi aldrig fik spurgt, mens de, der vidste den slags, levede endnu.

Morale: husk at spørge til sådan noget, mens tid er. Lige pludselig er det for sent.

Det er til gengæld ikke for sent at se årets sorte sol – det skal vi forhåbentlig i morgen aften, så da vil der også være sort skærm for mit vedkommende.

Reklamer

44 kommentarer

  1. Ikke alene skal der spørges i god tid: på bagsiden af billeder skal der med blyant skrives navn på alle personer, evt dato og begivenhed. Blyant er mere skånsom end kuglepen, filtstift kan også bruges. Ved store familiebilleder kan man evt lave en kopi og skrive navn direkte på en enkelte person. Sådan har jeg kunne lægge en stor del af konens og egen familie ind i et elektronisk arkiv; og skulle det blive slettet, har vi stadig papirarkivet med navnene.
    Da jeg solgte gården, fik den nye ejer også dræningskort osv med; men det store fly-foto fra Sylvestersen fik han nu ikke, og da han mente, at når nu han havde 2 gårde, og han burde have en kone på hver af dem, kunne jeg bare konstatere, at nu havde jeg rigeligt med tid, hvis han havde brug for en husbondafløser. Det lukkede munden på ham. 😉

    Kommentar af AagePK — 23. september 2013 @ 23:01

    • Vi har nu ellers også været gode til at få skrevet navne og/eller årstal bag på langt de fleste billeder, men smuttere har der altså også været. C har fået billeder med til UK af to af sine navngivne tiptipoldeforældre til sin anevæg – det synes hun naturligvis er spændende.
      Min søster har luftfotoet af gården og har lovet at undersøge om man kan lave en god kopi af det.
      Kunne kan virkelig ikke bruge dig? 😉

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:22

      • Han var vel bange for at blive sammenlignet…. 😉

        Kommentar af AagePK — 24. september 2013 @ 9:43

        • Tror du virkelig? 😉

          Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:50

  2. Det er jo rigtigt, at man skal spørge i tide. Vores nærmeste historie kan være helt ukendt for os. De færreste har kendt deres oldeforældre, eller ved hvad de hed eller beskæftigede sig med. Jeg synes, det er meget tiltalende, at de nye ejere af gården er så interesserede i at kende dens historie og bevare den for eftertiden. Den slags dokumentation kan blive meget knap, netop fordi folk smider væk og forsømmer at spørge i tide.

    Kommentar af Henny Stewart — 23. september 2013 @ 23:13

    • Det var virkelig et tiltalende træk, og de steg voldsomt i vores agtelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:23

  3. Jeg kan da godt forstå, at du gerne ville se ejendommen igen. Godt at forandringerne så faldt i jeres smag, og jeg også godt forstå, at folk, som køber en sådan bondegård, er interesserede i dens historie. Hvis man ikke interesserer sig for den slags ting, ville man nok ikke investere i en ejendom af den karakter.
    Min mor var ret god til at skrive navne osv bag på de ældste billeder i albummene; men idag ville jeg da gerne vide meget mere. Der er en enkelt af mine fætre, som er noget ældre end mig og min bror, som kan huske vores oldeforældre og andre ting fra “fortiden”, og jeg håber at få noget tid med ham, næste gang jeg er i Danmark.

    Kommentar af salix-Lene — 24. september 2013 @ 3:59

    • Dette par her har virkelig renoveret gården flot med hensyntagen til stilen, den er født med, men vi har skam også set nogle forfærdelige rædsler rundt omkring, hvor vi har undret os over, at de ikke bare køber sig en moderne villa, når det åbenbart er det, de vil bo i.
      Du rammer det lige på kornet: Det er ofte først, når man kommer op i vores alder, at fortiden begynder at blive interessant, og så er det sommetider med at være hurtigt ude af starthullerne for at få viden og historie med sig, inden det er for sent.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:27

      • Hvis dansk- og historielæreren er af den rigtige slags, kan børn allerede i 2 klasse gøres rigtigt interesserede: i min sidste klasse fik de mini-stamtavler med hjem, hvor de skulle skrive navn på sig selv, forældre og bedsteforældre, og jeg gav dem link og anvisning til folketællingerne og kirkebøgerne. Og ungerne spurgte derhjemme, onkler stoppede mig på gaden fordi de var så glade for børnenes interesse, og det hele endte med en dag i klassen, hvor flere havde lange anetavler med, og de voksne udvekslede erfaringer og links. Det var bare så spændende, især, fordi nogle havde brugt den amerikanske model, andre den engelske, tyske og den danske.

        Kommentar af AagePK — 24. september 2013 @ 9:51

        • Ja, det kan åbenbart lade sig gøre at få selv mindre børn ‘hooked’, kan jeg se.
          Rigtig god ide.

          Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:59

  4. Det må være dejligt at vide at der er nogle købere som er interreseret i gården og dens historie. Ja man skal huske at spørge i god tid, lige pludselig er det for sent. ;-D God fornøjelse med i morgen, er lidt misundelig.

    Kommentar af Rejen — 24. september 2013 @ 4:22

    • Det er dejligt 🙂
      Ja, husk at spørge din mor om alt mellem himmel og jord. Jeg kan godt sige dig, man for sent kommer i tanke om mange spørgsmål, man burde have haft stillet 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:28

  5. Jeg kan godt forstå at de gerne vil have historien med når de nu har købt en lidt ældre ejendom, og så er det da en guldgrube af viden at få jer ud og vise lidt rundt (går ud fra at visen-rundt og fortælle-delen var gensidig).

    Det er da det skægge ved ældre huse – at de kommer med en historie.

    Da jeg læste på universitetet flyttede jeg ind i en ejendom hvor der boede en dame der havde boet i samme hus siden hun var barn.. flyttede fra forældre og sammen med manden i lejligheden skråt ovenfor hendes fødehjem. Nu var hun 91 og kunne fortælle hele husets historie. Dét var ganske spændende..

    Kommentar af overleveren — 24. september 2013 @ 5:40

    • Det var i høj grad gensidigt, og mødet tog da også dobbelt så lang tid, som vi havde regnet med.
      Mon ikke de fleste af os holder af huse med en sjæl og en god og lang historie? Jeg har boet i både nye og gamle huse, men har holdt langt mere af de gamle, selv om de måske er lidt mere upraktiske.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:31

  6. Dit barndomshjem lader til at være kommet i gode hænder 🙂

    Kommentar af bedstesblog — 24. september 2013 @ 7:06

    • Det er vi nu helt sikre på, at det er 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:32

  7. Den historie er lige vand på min mølle!
    Og fantastisk dejlig tanke, at den nye ejer vil lave en gårdmappe med jeres relevante papirer. Jeg ville elske at bo et sted med sådan en historie.
    Historien her hvor vi bor er bestemt ikke noget at prale af. Men lidt sjov alligevel, bl.a. fordi den bestemt ikke egner sig til offentliggørelse 🙂

    Kommentar af Den gamle Krage — 24. september 2013 @ 7:22

    • Sådan noget holder du også af? Det er da også hyggeligt.
      Den historie lyder ellers ret spændende/interessant – kan du ikke hviske den til mig? 😉

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:33

  8. Det er j nøjagtig en god historie at læse. Det er så vigtigt at historien bevares. Man kan naturligvis ikke gemme alt muligt, men at lave et familiearkiv er nu en god ting at gøre. Problemet er – som det nævnes – at der er for lidt systematik i tide, men man må jo så tage det der er mulighed for.

    Kommentar af Jørgen — 24. september 2013 @ 8:17

    • Nej, man kan ikke gemme alt, og der er da også blevet smidt ud over tiden… på den anden side er det de mest mærkværdige ting, der er blevet gemt, hvorimod andre ting savnes, som man ville have forventet, var der. Men sådan er det vel over et forløb på 100 år.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:35

  9. Øv jeg havde skrevet en lang kommentar til dig, men så ville WP have, at jeg loggede ind og jeg var nødt til at resette mit password, og i hele den proces røg mit indlæg ud i cyberspace.

    Som slægtsforsker er det rigtig spændende at læse dette indlæg.

    Det er rigtig vigtigt at få talt med de gamle i slægten og få skrevet deres historier ned, for den dag de ikke er her mere er historien ellers væk. Hvis C. ikke er interesseret i de gamle dokumenter, kan du overveje at give dem til lokalhistorisk arkiv, når du ikke selv har brug for dem mere.

    Genial idé med en gårdmappe; jeg kender flere, der har beskæftiget sig med ejendomshistorie og det har givet dem mange spændende kontakter, som de ikke ellers ville have fået. Hvor er det godt, at du har gemt alle de gamle dokumenter! Alt for mange smider alt for rundhåndet væk, når der skal ryddes op i et dødsbo

    De gamle billeder: En god metode er at lægge et stykke pergamentpapir over billedet og så med blyant tegne alle konturerne op. Fjern pergamenten fra billedet og nummerer alle ansigterne. Her efter er det ‘bare’ at oprette et dokument med alle numrene og så fylde navne på. Det kan være svært at få navn på alle personerne, og det er en af de ting, de ældre i slægten sikkert kan hjælpe med.

    Kommentar af Stegemüller — 24. september 2013 @ 8:56

    • Jeg tager altid en kopi af en lang kommentar, inden jeg sender den – det er SÅ irriterende at skulle skrive det hele igen 🙂
      Vi har vist gjort det meste af det, man bør gøre med gamle billeder og har navne sat på billederne tilbage til mine tipoldeforældre, men der har både været smuttere og personer, ingen har vidst, hvem var.
      Vi skanner bare de gamle billeder ind – så man man jo elektronisk skrive og tegne på dem, så meget man lyster.
      Vi har haft fat i ‘de ældre i slægten’, dengang de levede. Det er jo mig, der er det ældste led nu – i hvert fald i min fars slægt. En meget underlig tanke …

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:42

      • Med Johannes Møllehaves præcise beskrivelse: Ellen, det er dig, der sidder yderst på pinden. Hold godt fast! 😉

        Kommentar af AagePK — 24. september 2013 @ 9:55

        • I know, Aage. I know all too perfectly well!

          Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 10:00

  10. Ja man skal spørge mens tid er.. og det er præcis det de nuværende ejere gør lige nu.. 🙂 Det må også ha’ været meget sjovt for jer 3 at se, hvad de indtil nu har gjort ved gården.. 🙂

    God tur sydover..

    Kommentar af Inge — 24. september 2013 @ 8:59

    • Det var simpelthen så interessant at se – en positiv overraskelse.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:43

  11. Dejligt, at I var tilfredse med besøget på den fædrene gård 🙂 Ja, man skal huske at spørge i tide. Da jeg var barn, fortalte min farmor en masse spændende historier fra sin barndom. Min oldefar var bestyrer på et gods på Fyn, og min farmor havde fire brødre, der ikke alle var lige artige. Der skete virkelig ting og sager. De historier ville have været guld at kunne huske idag, men desværre var der jo ingen, der fik skrevet dem ned. Min far kan ikke huske dem. Måske kan min faster. Jeg bliver virkelig nødt til meget snart at finde ud af det, inden hun også er væk.

    God tur til det sønderjyske 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. september 2013 @ 10:16

    • Ja, du må af sted til faster, inden det er for sent. Man skubber og skubber at få spurgt – og ærgrer sig meget over at have skubbet for længe på et tidspunkt.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:36

  12. Det lyder som et dejligt besøg. Min far har heldigvis skrevet historien om ham og hans søskendes opvækst, det er rigtig godt at have nu. God tur til Sønderjylland, heroppe har vi smukt vejr 🙂

    Kommentar af Lene — 24. september 2013 @ 12:10

    • Dejligt, at I har jeres historie skrevet ned 🙂
      Det var også smukt vejr i Sønderjylland!

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:36

  13. Hej Ellen
    I kan glæde jer til turen herned. Der er dejligt vejr i Tønder. Ved I at det kan være muligt at se havørne ude ved den nye “snæbel” sø i den sydlige del at Tønder. Man går en smuk tur på diget f.eks. fra rådhuset og ud forbi banen til Tyskland. Husk at kigge jer for ved skinnerne, der kører stadigvæk tog! Skriv hvis I har brug for hjælp.
    Venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

    Kommentar af Kirsten Vejerslev Mikkelsen — 24. september 2013 @ 14:36

    • Denne kommentar så jeg først, da vi var hjemme igen – jeg havde valgt at være blogfri i disse par dage … men vi så både havørnen og de skinner, du taler om. Vi gik en tur på gågaden i Tønder – og vil huske dig, når vi engang kommer derned igen. For det gør vi – det er sådan en dejlig tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:38

  14. Tak for et hyggelig og tankevækkende indlæg.
    Hvis bloggens kommentarfunktion havde en “Like” funktion,
    ville jeg nok have klikket 8 gange 😀

    Kommentar af Peter — 24. september 2013 @ 15:59

    • Velbekomme – og dejligt, at du syntes om indlægget – jeg er dog ret sikker på, at jeg aldrig vil etablere en ‘Like’ på bloggen 😉

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:40

  15. Ih, hvor må det have været et spændende besøg, med så interesserede nye ejere. Godt du tog de gamle papirer med 🙂
    Her – mine nye naboer er også ganske interesseret i den historie jeg kan fortælle fra de sidste næsten 40 år her på egnen.

    Kommentar af Kisser — 24. september 2013 @ 19:54

    • Åh, det er så dejligt både at fortælle og selv at høre historierne. Dejligt, at dine nye naboer er gode naboer, for det lyder de til at være 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:41

  16. Hvor er det godt for gården, at de nye ejere tager vare om dens sjæl.
    Jeg ved ikke, om der er luftfotos af gården på dette link; men jeg har i al fald fundet mange gamle fotos ved at jagte her:
    http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/

    Kommentar af Farmer — 25. september 2013 @ 4:38

    • Ja, det var rigtig dejligt at erfare.
      TAK for link! Kenneth talte om et site, hvor man kunne se luftfotos tilbage fra 50’erne, men jeg har ikke haft tid til at lede endnu – jeg vil studere dette med interesse.

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:44

  17. Samme historie, kan jeg fortælle om min mormors hus, det var godt nok min mor og moster, der gav informationer, men jeg har set huset indvendigt, og det er så flot. Det samme er desværre ikke sket med mit barndomshjem, det ser mildelst talt ikke godt ud, udefra.
    Et hus med sjæl synes jeg faktisk vores ‘nye’ parcelhus også har. Vi ved hvor hvert et søm, skjulte rør og elledninger sidder, vi har nemlig selv placeret det hele. Andre ser det nok ikke på samme måde 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 25. september 2013 @ 7:20

    • Det må være lidt trist at se ens barndomshjem komme til at se så kedeligt ud.
      Selvfølgelig har jeres hus en sjæl – I har jo begge lagt hele jeres i det 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:45

  18. Du må være et stærkt menneske! Jeg har siddet her og læst 3-4 blogs om først en hulens bunke medicin og behandling og derefter om al din energi med at rydde op i garn, stuen blev malet, du henkoger og til sidst finde fotos og gamle papirer frem som du personligt afleverer, skriver blog om det… og så sort sol… jeg er næsten forpustet. Fedt at du har så meget energi på trods af sygdom.
    Meget hyggeligt og rørende at de nye gårdejere går(d) så højt op i historien! Jeg bliver ved med, at sige til mig selv at NU skal jeg begynde på slægtsforskning… den melodi har jeg nynnet de sidste 8-10 år… tralalala

    Kommentar af Mai-Britt — 25. september 2013 @ 13:51

    • Jeg ved såmænd ikke, om jeg er stærk, men jeg er meget indstillet på at gøre så meget som overhovedet muligt for at abstrahere fra den grimme sygdom!
      Men tak for ordene 🙂
      Jeg ved fra andre, at slægtsforskning tager lang tid; dog er det blevet noget nemmere efter det meste er lagt på nettet, og det må være spændende at givi sig i kast med.

      Kommentar af Ellen — 25. september 2013 @ 19:47

  19. Det er altså meget svært at komme i gang med sit arbejde, når man liiige sniger sig til at læse et enkelt indlæg fra morgenstunden, når det er, at man starter på “mommer-bloggen”. Du skriver spændende indlæg, og dine trofaste læsere skriver spændende kommentarer, der udløser spændende svar. Fantastisk.
    Også fantastisk heldigt, at I fandt de rigtige køber til den fædrene gård.

    Kommentar af conny — 26. september 2013 @ 8:36

    • Hehe, tak for de søde ord – det er da herligt, at jeg kan distrahere dig fra dit arbejde 🙂
      Ja, det viste sig at være gode købere. Vi var meget i tvivl i starten.

      Kommentar af Ellen — 26. september 2013 @ 10:58


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.