Hos Mommer

18. september 2013

Sylteglas og reolsystemer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:42
Tags:

Som nævnt i går, har jeg ikke nok glas til resten af syltesæsonen.
Brugsen havde ikke flere, og da vi alligevel havde et ærinde i Roskilde, kørte vi til Kvickly på Hyrdehøj.
Hvor vi heller ikke kunne finde nogen. På høflig forespørgsel fik vi svaret, at “dem har vi ikke fået hjem endnu!”
”Nå”, svarede jeg en anelse vrissent, “så var det nok på tide, I fik det, for syltesæsonen er ved at være slut.”
Importøren i Roskilde havde heldigvis masser, så nu har jeg forhåbentlig nok til resten af sæsonen. Det er dog ikke sikkert – kommer helt an på, hvor mange chilier der endnu kan nå at modne – der er stadig hundredevis på vej, selv om jeg har høstet over 500 allerede. Jeg kan selvfølgelig godt sylte dem som grønne, men de er langt flottere, når de er modne.
Vi får se … 

imageimageEllers er vi ved at line op til at få gjort stuen i stand – dvs. male vægge og loft. Det har trængt alt for pinligt længe, og nu skal det altså være.
Vi startede med at købe lidt nye møbler … somme tider skal der ske noget nyt, og vi har næsten holdt sølvbryllup med det reolsystem vi har, og som vi købte brugt i vores fattigere yngre dage. Det har helt sikkert aftjent sin værnepligt nu.

Vi ville meget gerne have haft sammensat et system fra superelegante Klim (til højre), men det blev alligevel en tand for pebret, så vi endte med et Atom-system. Ikke præcis som på billedet til venstre, men noget der ligner.

Jeg skal altså snart male loft. Jeg HADER at male lofter, men John kan ikke arbejde med armene løftet, så der er ikke så meget at diskutere. Eller hugge om … Heldigvis tager han væggene.

Reklamer

27 kommentarer

  1. Det reolsystem er da slet ikke så tosset. Det måtte også gerne være i min stue 🙂
    Der er rigtig gang i chilierne hos jer. Her i huset har vi også grinet af Chili-Claus op til flere gange. Det mod har jeg ikke. Så jeg finder aldrig ud af, hvilke nogen der er gode – helt ud i ørerne.

    Kommentar af Susanne — 18. september 2013 @ 19:36

    • Der vil heller aldrig være nogen, der får mig til at spise en hel, stærk chili på Klaus-måden 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. september 2013 @ 20:37

  2. Det er spændende, om du nu har glas og krukker nok.

    Meget flotte reoler og underdele I har valgt. Det er så skønt med nye møbler. Jeg kender godt det med at holde sølvbryllup med møblerne. Jeg har Ivar-reolen fra Ikea til mine bøger, og egentlig er jeg lidt træt af dem her efter de første ti år, pdas. har jeg ikke råd til at gå ud og købe noget andet med lige så meget plads i. Der er fantastisk meget plads i Ivar-reolen, og skulle jeg købe lige så meget plads i fx Atom-system, ville det løbe kraftigt op.

    Kommentar af Stegemüller — 18. september 2013 @ 19:52

    • Ja. Lidt spændende …
      Det er desværre ikke helt billigt – ikke engang selv om det ikke blev Klims, så det blev også lidt mindre, end vi først havde forestillet os. Så må vi smide noget ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. september 2013 @ 20:39

  3. Og hos mig sad du med ryggen mod en skænk magen til den, der ligner den I har købt 🙂
    Og du er da godt nok flittig med alt det sylten, du skulle jo have været landmandskone 😉

    Kommentar af Lene — 18. september 2013 @ 19:55

    • Ups … det er kun som småbørnsmor, man har øjne i nakken, men jeg kan da konstatere, at I har en god smag, Lene 😉
      Det var der også mange i min fars familie, der mente, jeg skulle have været …

      Kommentar af Ellen — 18. september 2013 @ 20:40

  4. Du må låne min mand ;-)han er god til lofter! Han kan stå i sort jakkesæt og male hvide lofter uden at få pletter på tøjet! 😉

    Kommentar af Kong Mor — 18. september 2013 @ 21:23

    • Eiij, hvor godt! Hvornår kan han være her?
      Når jeg maler, er der mere maling på og omkring mig, end der er der, hvor det helst skulle være 😀

      Kommentar af Ellen — 18. september 2013 @ 21:32

  5. Nye møbler – spændende 🙂 Fordelen ved, at vi har så højt til loftet, er, at vi simpelthen ikke selv kan male det. Det er så også ulempen, for det bliver garntrisse dyrt at få professionelle til det. I må have First Man over, og så må du love at tage billeder af hans sorte jakke 😉 Jeg kan godt male uden at spilde (ret meget), men jeg kan altså ikke male loft uden at strinte bittesmå dråber fra malerrullen ud over det hele, inklusiv mig selv og mit hår.

    Kommentar af Fruen i Midten — 18. september 2013 @ 22:30

    • Hvis FM kommer, lover jeg at tage billeder af hans pletfrie jakke 🙂
      Du er dog bedre end jeg er … jeg skal i hvert fald ikke have parykken på, når meg maler 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 9:59

  6. Er det skruelågsglas, du mangler, eller henkogningsglas? De sidste har jeg da en del af, men de første kom jeg desværre til at køre på genbrugsen i dag. De ku’ da ellers være fine at handle med: du får 5, mod at jeg får et fyldt tilbage. What about that, mate?
    Skal I have samme maling på loft og vægge har Mr Bean en god metode. Ligger den mon på youtube?

    Kommentar af AagePK — 18. september 2013 @ 22:54

    • Jojo, du skal bare søge på “Mr Bean painting”, vælg den korte versin på lidt over 2 minutter! 🙂

      Kommentar af AagePK — 18. september 2013 @ 22:59

      • Uden af have ledt, vil jeg tro det er den, jeg har set, hvor han smider en bombe?
        Det er begge dele, men især skruelågsglas. Jeg kunne såmænd godt gå ind for den handel, men hvis jeg skal over til dig for at hente dem, tror jeg, det er billigere at købe nye 🙂

        Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 10:12

  7. Begge reolsystemer er flotte, det er altid dejligt at få nye møbler. God fornøjelse med at male. ;-D

    Kommentar af Rejen — 19. september 2013 @ 5:35

    • Ihh tak 😉

      Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 10:13

  8. Glæd dig over at loftet ikke er dobbelt så stort!

    Kommentar af Jørgen — 19. september 2013 @ 7:06

    • Rigtigt: Man må se på de lyse sider 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 10:13

  9. Jeg misunder dig bestemt ikke at skulle male lofter, det er noget af det værste jeg ved, faktisk værre end at stryge tøj.. og det siger ikke så lidt.
    Klim reolen kunne godt minde lidt om Montana.. Den vil jeg ind og google.. 🙂

    Kommentar af Inge — 19. september 2013 @ 11:08

    • Jeg foretrækker sandelig også at stryge tøj …
      Hvis du vil have noget, der minder om Montana, skal du kigge på Mistral. Jeg synes, Klim var langt elegantere, og det var desuden langt mere variabelt end Montana, som i øvrigt slet, slet ikke har den kvalitet, de nye systemer i dag har. Montana lever på renomeet fra firserne, og det er de ikke sluppet særlig godt af sted med 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 14:09

      • Jeg kender Mistral, det har jeg haft tidligere.. Det kan godt være Montana er opreklameret, jeg kan nu godt lide deres farver og kvadrat løsninger.. 🙂 vi går primært efter noget der ikke behøver stå på gulvet, når vi kigger til den nye lejlighed.

        Kommentar af Inge — 19. september 2013 @ 17:55

        • Åhh – og smag bør man ikke diskutere, men jeg kan i hvert fald anbefale, at I går ud og kigger på forskellige systemer, for med rigtig mange af dem kan man vælge mellem ben, sokkel og væghængt.
          Klim var usædvanlig elegant, syntes vi begge, men som sagt ville det blive mere, end vi var vilige til at ofre, for vi ville ikke kunne nøjes med en opstilling som på det afbillede.

          Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 18:17

  10. Jeg kan ikke døje at male, men vi trænger til det nu og jeg forsøger at få Henk til at gøre det, men han bider ikke på… æv!
    Sylteglas m.m. fandt jeg i stor stil i IKEA for de var nemlig også udsolgt her i området, hvilket undrer mig da jeg ikke troede hollændere generelt ikke gik ind for hjemmelavet… hihi

    Kommentar af Mai-Britt — 19. september 2013 @ 12:58

    • Så den hænger på dig, din stakkel … John har heldigvis ikke noget imod det; han kan bare ikke male lofter, desværre.
      IKEA havde også været mit næste bud, hvis ikke vi havde fundet glassene i Roskilde.
      Nogle hollændere må gå ind for de hjemmelavede ting 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2013 @ 14:11

  11. Du må lave en liste over fantasifulde undskyldninger for ikke at have noget på hylderne – eller for ikke at gide undersøge det.
    Jeg er som Lene også ret vild med dit nye skænk- og vitrineskabsmøblement – vores væg er bare knap så lang, så vores system har kun 1 skab på hver side af midtermodulet. God fornøjelse med det!

    Kommentar af conny — 22. september 2013 @ 13:00

    • Sådan en liste ville jeg slet ikke kunne skrive 🙂
      Tak, jeg glæder mig til at installere …

      Kommentar af Ellen — 22. september 2013 @ 17:50

  12. Begge systemer er flotte, og ja, Klim er nok den mest elegante; men med mindre opbevaringsplads? Er der hjemme, I maler? Eller i Sverige?

    Kommentar af salix-Lene — 24. september 2013 @ 5:38

    • Klim kan blive så stor, som man ønsker; der er masser af forskellige moduler, så man kan bygge helt sin egen udgave. Men da vi fik regnet på det … uhauha 🙂
      Det er hjemme, vi maler.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2013 @ 9:16


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.