Hos Mommer

8. september 2013

Svinkløvmenuen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:41
Tags: , ,

DET kan anbefales! Altså at spise på Svinkløv Badehotel.
Vi blev placeret i den gule stue ved en vinduesplads med udsigt til havet. Ingen klager herfra over det, for der var også vinduespladser, hvor man nærmest sad med hovedet inde i en klit.
Svinkløv-menuen (4)Jeg har altid opfattet gul som en aggressiv farve, men ikke denne her, som gav et roligt og fredfyldt indtryk – og selv orkideerne passede i farven til lister, gardiner og duge.
På menukortets første side står der, at hvis man har travlt, kan man forføje sig ind til byen. Her på hotellet tager de sig nemlig god tid til at lave maden til gæsterne, så disse kan lige så godt roligt læne sig tilbage i stolen og hygge sig i ventetiden.
Det gjorde vi så … i øvrigt var ventetiden ikke særlig lang.

Vi valgte begge Svinkløvmenuen. Jeg var ellers sikker på, at jeg skulle have Den Havfriske Menu, men rødspætte til forret og ovnbagt torsk til hovedret lød ikke specielt tillokkende – selv om det hele sikkert har været lækkert nok tilberedt.
Svinkløvmenuen, derimod, med marineret havtaske og østers med mormordressing og som hovedret langtidsstegt oksehals – det var jo straks en anden snak. Men. Desserten havde fennikel som hovedingrediens. Fennikel til dessert! Aldrig i livet! Jeg har det meget, meget dårligt med fennikel, og som dessert går det da helt galt.
Heldigvis var der ingen problemer med at bytte til havmenuens dessert, som var noget med is, rabarber og vanillecreme med fudge over.

Svinkløv-menuen (3)

Forretten. En hel symfoni. Havtaske og østers gemmer sig under det, der umiddelbart ligner en ukogt lasagneplade, men som var den smukt udformede mormordressing.
Jeg spiste rub og stub – også floraen – det var totalt lækkert.

Svinkløv-menuen (6)

Hovedretten. Langtidsstegt oksehals var lige så godt, som jeg regnede med. I sovsen var der svesker og tilbehøret var glaserede rødbeder, stegte rødløg, blommer og persillekartofler. Sovs (sauce?) og kød havde en utrolig intens smag.

Desserten er et kapitel for sig. Vi var godt fyldt op efter de to første retter, så vi bad om at få lov til at sidde og slå mave lidt, inden de serverede desserten. Heldigvis havde vi plads til det hele, for jeg har vist aldrig før fået noget så velsmagende.

Svinkløv-menuen (9)Svinkløv-menuen (11)

Den kom i et ½-liters sylteglas, hvilket i sig selv er ret kreativt. To slags is var fyldt i låget, og alt det andet var selvfølgelig nede i glasset.
Isen var perfekt – og alligevel fik John halvdelen af min, for jeg havde ikke mere plads i maven, men ville spise alt det nede i glasset, for det kan jeg simpelthen ikke finde ord til at beskrive, så det ydes tilstrækkelig retfærdighed.
Rabarberne var, selv om de overhovedet ikke var kogt ud, de sødeste, jeg har smagt. Hvordan pokker de bærer sig ad med det, fik jeg desværre ikke spurgt om.

Svinkløv-menuen (14)
Den vanillecreme og det karamel-noget var gudeguf. Intet mindre. Det, der ligger til højre, var en eller anden form for kage og var naturligvis lige så lækker som alt det andet.
Er der nogen, der har et bud på, hvordan man får sukkersødet rabarber uden de mister faconen?

Svinkløv-menuen (2)

Svinkløv-menuen (7)Svinkløv-menuen (8)Der var en krøyersk stemning over det hele med de to badekåber, der kom gående nede fra stranden og den Marie Krøyer-gule farve i rummet, hvor vi sad.

Vinen og de to slags brød hørte naturligvis også hjemme i michelinklassen. Den er ikke en af dem, man kalder for supertoscanerne, men den smagte som om den sagtens kunne gøre en sådan rangen stridig. Den hed Promis … 

Mon der er nogen, der nu er i tvivl om, at vi havde en uforglemmelig aften?

Reklamer

34 kommentarer

  1. Det lyder fantastisk, præcis som forventet.. 😉 og jeg havde også meldt pas på fennikel i en dessert.. som jeg i øvrigt gør på fennikel helt generelt.

    Kommentar af Inge — 8. september 2013 @ 19:37

    • Nemlig. Og forventningerne var ellers store, hvilket godt kan være farligt 🙂
      Så er vi tre fennikel-passere …

      Kommentar af Ellen — 8. september 2013 @ 20:05

  2. Ingen tvivl om at dette var en superb oplevelse. Sådan husker jeg også vort måltid på Badehotellet for år tilbage. Ledsaget af en flaske tysk vin. Man må gøre sådan noget for sig selv af og til, ikke sandt?

    Kommentar af Jørgen — 8. september 2013 @ 19:52

    • Helt enig. Man lever højt på sådan en oplevelse længe, og vi sad netop i aftes og lovede os selv at give os oplevelser som denne lidt oftere. Ikke tit, men oftere, end vi har gjort tidligere. Vi ved jo ikke hvor længe vi har os.

      Kommentar af Ellen — 8. september 2013 @ 20:07

  3. Nøj hvor det lyder som en helt igennem skøn aften. Der må vi hen 🙂 Jeg har det svært ved fennikel, så i dessert? Nej tak.

    Kommentar af Lene — 8. september 2013 @ 20:35

    • Så er vi fire i anti-fennikelklubben 😉
      I går glip af noget, hvis ikke I prøver at spise på det sted!

      Kommentar af Ellen — 8. september 2013 @ 20:48

  4. Det lyder da godt nok lækkert og avanceret. Bare det at få en dressing til at ligne en lasagneplade! Og desserten med is i låget på sylteglasset! Kreativt! Jeg husker, at “Anne & Anders” besøgte stedet, og køkkenet, og at jeg den gang tænkte, at den kok kunne mere end sit Fader Vor. Så du kan ikke lide fennikel? Hvad med lakrids, kan du heller ikke lide det?

    Kommentar af Henny Stewart — 8. september 2013 @ 20:47

    • Du tænkte helt rigtigt, da du så den udsendelse – som vi i øvrigt også så 🙂 Det er et fantastisk sted.
      Nej, jeg kan absolut ikke lide lakrids! Vi er muligvis kun fem danskere, der har det sådan, men jeg er altså en af dem 😉

      Kommentar af Ellen — 8. september 2013 @ 20:51

  5. Elsker lakrids, især den “hidsige”.
    Men havde klart valgt “jeres” dessert. Dessert er for vigtigt til gambling!
    Det hotel må hellere skrives på todolisten, det lyder uforligneligt!

    Kommentar af Den gamle Krage — 8. september 2013 @ 21:28

    • Hehe, jeg har ikke noget imod gambling, men når jeg på forhånd ved, at jeg ikke vil kunne lide det 😉
      Skriv det endelig på listen!

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 9:51

  6. Åh, hvor lyder det forjættende! Jeg har længe ønsket mig en tur til Svinkløv Badehotel og det er åbenbart en rigtig god ide – smukt sted og fantastisk mad 🙂
    I har da også været rigtig heldige med sensommervejret…

    Kommentar af fiberfryd — 8. september 2013 @ 22:48

    • Du kan roligt prioritere det hotel højere op på listen 🙂
      Ja, vi har vist været meget heldige.

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 9:53

  7. Jeg havde nok heller ikke valgt noget med fennikel; selv om vi holder ferie hvert år i Funchal (Fennikel på portugisisk, pga vild fennikel i området) hører det ikke til mine yndlingsdessertingredienser.
    Men mormordressingen ligner sgu da godt nok: man tager en mormor, og reducerer over lavt blus, hvorefter man forsigtigt løsner skorpen… 😉
    Rabarber kan dyrkes søde, eller marineres: ved at drive dem, lige som man driver julesalat, vokser stilkene i mørke, og det skulle gøre dem mere søde.
    Marinering: kog 1 dl vand med 175 g sukker, + evt vanillekorn, til sukkeret er helt opløst, kom ituskårne rabarber i, og tag gryden fra varmen. Lad trække i nogle timer. Der kan evt også tilsættes 1 dl god mørk rom, f.eks. A H Riise’s Navy. Han var her fra øen, tog til Sct Thomas og opbyggede et gevaldigt apoteks-, rom- og kosmetik-konglomerat, lavede hårvandet Bay Rum, og fik romleverancerne til den danske flåde. Sct Thomas’ Plads for enden af Frederiksbergs Allé er opkaldt efter et stort landsted, han havde her omkring forrige århundredskifte.

    Kommentar af AagePK — 8. september 2013 @ 22:49

    • Tak for tip. Det ku’ være, man skulle prøve den måde at søde rabarber på.

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 9:54

      • Du skulle nu også læse en højst interessant artikel på en lige så interessant hjemmeside: The Yorkshire Forced Rhubarb, på http://britishfood.about.com/ Indtil midt-’60-erne kørte hver nat en Rhubarb Express, med op til 200 tons drevne rabarber, fra Leeds mod Londons markeder, og videre ud i verden. Gødningen hertil kom fra frarenset kradsuld fra uldspinnerierne. De blev dyrket i noget, der ligner katedraler, og bliver plukket i kerteskær. Jeg så det i går på tv. I dag er der 11 avlere tilbage, men der er en genkomst på vej, siges det, efter at The Yorkshire Forced Rhubarb er godkendt i EU som lokal specialitet.

        Kommentar af AagePK — 9. september 2013 @ 10:10

        • Interessant. Tak. Jeg vil studere, hvad linket viser 🙂

          Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 18:31

  8. hihi, og så sidder jeg her og kan ikke smage eller synke og læser om lækker mad, det er sgi ikke fair ;-D Nej spøg til side, det ser lækkert ud, jeg kan dog godt lide fennikel i en salat men nok ikke på en dessert. ;-D

    Kommentar af Rejen — 9. september 2013 @ 5:10

    • Ja, stakkels dig – og man bliver altid ekstra fokuseret, når man af en eller anden grund ikke må eller kan.

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 9:55

  9. Ih, og du huskede endda at tage billeder 🙂 Fennikel i en dessert; det var spøjst, men om jeg ville have satset og valgt fennikel frem for rabarber (som jeg æælsker), ved jeg sørme ikke.

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. september 2013 @ 9:18

    • Jeg kan godt se dilemmaet, hvis man er til fennikel. Men i en dessert???

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 9:55

  10. Det ser vel nok skønt og lækkert ud! Jeg har desværre aldrig fået middag på Svinkløv badehotel, men det rykker i mig efter at prøve det. Jeg har dog været der og nydt det skønne syn fra vinduet. Udsendelsen med Anders Agger og Anne Hjernøe fra stedet inspirerede også til en tur til det nordjyske.
    Jeg havde helt sikkert også valgt rabarberne. Jeg synes, at fennikel hører hjemme i det salte køkken. God mandag!

    Kommentar af Nonna — 9. september 2013 @ 10:19

    • Det er et helt specielt sted, det badehotel, så gå I bare i gang med at planlægge en tur derop 🙂
      Fennikel hører i hvert fald ikke hjemme i dessertkøkkenet …

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 18:32

  11. Sikke et fantastisk sted. Det ser ud som om, I er trådt ind i en anden tid. Og jeg er ellers ikke stor tilhænger af gult. At man serverer desserten direkte fra glasset er vidst lidt ud over det sædvanlige, men rigtig fint. Jeg gad godt at smage 🙂

    Kommentar af Susanne — 9. september 2013 @ 11:51

    • Man føler sig virkelig sat godt 100 år tilbage i tiden. På den go’e måde 🙂
      Sylteglasset blev simpelthen brugt som serveringstallerken, og du kan godt ærgre dig over, at du ikke smagte 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 18:33

  12. Maden ser meget appetitlig ud. Min mor kunne kunsten: Jordbær- eller vinrabarber, vanille og sukker i et fad – ind i ovnen ved svag varme – prøv dig frem med temperaturen; det ta’r sin tid. Jeg ville måske synes, det var noget narreværk, hvis jeg fik morgenmad eller dessert serveret i et henkogningsglas for flere år siden. I dag er det dog ved at være normen og alt andet end opfindsomt, og jeg vil hellere have min mad på en tallerken (i stedet for at sidde og rode nede i et syltetøjsglas. Det gjorde jeg i morges for at få det sidste hybenmarmelade op!)

    Kommentar af Elsebeth — 9. september 2013 @ 15:22

    • Jeg vil prøve din mors metode, for rabarberne så meget indbydende ud.
      Du havde da forhåbentlig ikke brokket dig over serveringsmetoden? 😉 Jeg synes det var meget kreativt og bestemt ikke noget ‘narreværk’, for det havde også en rigtig god effekt med den frosne is og det andet, som bare skulle være køligt.

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 18:37

  13. Det ser rigtigt lækkert ud. Det er længe, længe siden vi har været ude at spise et sted hvor maden er lidt anderledes, end den jeg disker op med til hverdag. Nu får man jo helt lyst til at komme afsted.

    Kommentar af Pigen fra landet — 9. september 2013 @ 16:54

    • Det er det vigtigste, jeg går efter, når vi skal spise ude: at jeg ikke umiddelbart kan lave noget tilsvarende derhjemme; at det er anderledes og spændende. Jeg gider simpelthen ikke gå i byen for at spise en hakkebøf eller en fiskefilet 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. september 2013 @ 18:38

  14. Nej, selvfølgelig ikke – fordi jeg har fået en ordentlig opdragelse. Men jeg ville tænke “Åh, er de syltetøjsglas først nået til Svinkløv nu, hvor selv den mest ydmyge café og madbloggere længe har vist billeder med yoghurt og andet i de glas på (brunch)billeder!” For over 20 år siden fejrede jeg en fødselsdag hos Stigs Restaurant i Tønder; her var brødene til forretten bagt i små lerurtepotter. Det var en sjov og kreativ idé, ikke mindst fordi man dengang ikke havde alle mulige forme som i dag. På Svinkløv Badehotel har de bare gjort det, alle andre har gjort længe. Havde de været de første med idéen, burde de have stoppet for længe siden, synes jeg. Det kan også blive for aparte/søgt. De glas passer i en madkurv til en skovtur, for der har de en funktion.

    Kommentar af Elsebeth — 10. september 2013 @ 14:20

    • Jaja, vi behøver jo heldigvis ikke at være eller blive enige, og jeg var altså behørigt imponeret over alt, hvad der havde med dette måltid at gøre 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. september 2013 @ 14:51

  15. Hvor er jeg glad for, at jeg sniger mig til at læse om din superbe madoplevelse i minutterne efter min frokostpause, hvor jeg er godt mæt af vores gode koks gode mad. Ellers ville jeg vist være besvimet af lækkersult over dine flotte billeder og gode beskrivelser af maden.
    Jeg tror, det må prøves at spise på det badehotel!

    Kommentar af conny — 13. september 2013 @ 12:26

    • Ja, sådan noget skal man ikke læse, når man er sulten 🙂
      Hvis I er i nærheden alligevel, må I ikke snyde jer selv for denne gastronomiske oplevelse.

      Kommentar af Ellen — 13. september 2013 @ 13:21

  16. Det er altså et sted, jeg må hen at spise. Min mor og hendes ven er der fast en uge hvert år i august, og lovpriser selvfølgelig maden. Men de har – heldigvis – aldrig taget billeder 🙂 Nu må jeg da virkelig derop! Det er selvfølgelig lidt øde – men man kan køre langt for god mad.

    Min yndlingsfarve er i øvrigt gul. Måske fordi det var farven på mit barneværelse? Men jeg har en del gult i mit hus, men blandet med andet for at nedtone hidsigheden lidt.

    Kommentar af Nille — 13. september 2013 @ 19:01

    • Der talte storbymennesket – der kan næsten ikke blive for øde til os 🙂 – men maden er det hele værd; forhåbentlig også for dig.
      Gult er nemlig normalt lidt hidsigt, ja, men ikke denne ‘krøyer-gule’.

      Kommentar af Ellen — 13. september 2013 @ 19:57


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.